European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/1314

16.3.2026

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. januar 2026 – NOVIS Insurance Company, NOVIS Versicherungsgesellschaft, NOVIS Compagnia di Assicurazioni og NOVIS Poisťovňa a.s. mod Česká národní banka (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-18/24  (1) , NOVIS)

(Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - det indre marked for forsikring - direktiv 2009/138/EF - princippet om hjemlandstilsyn - artikel 155 - beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder - samarbejde med hjemlandets myndigheder - forsikringsvirksomhed, der ikke efterkommer de retlige bestemmelser, som finder anvendelse i værtslandet - de omhandlede bestemmelser - forordning (EU) nr. 1286/2014 - sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer - direktiv (EU) 2016/97 - forsikringsdistribution - værtslandets tilsynsmyndigheders beføjelser til at pålægge den omhandlede virksomhed sanktioner - rækkevidde)

(C/2026/1314)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: NOVIS Insurance Company, NOVIS Versicherungsgesellschaft, NOVIS Compagnia di Assicurazioni og NOVIS Poisťovňa a.s.

Sagsøgt: Česká národní banka

Konklusion

Artikel 155 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

skal fortolkes således, at

den samarbejdsprocedure mellem tilsynsmyndigheden i værtslandet og tilsynsmyndigheden i hjemlandet, der er foreskrevet i denne artikel, finder anvendelse på en situation, hvor værtslandets tilsynsmyndighed konstaterer, at et forsikringsselskab, der enten gennem en filial eller inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser udøver sin virksomhed på dets område, ikke overholder de forpligtelser, der påhviler selskabet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) eller de nationale bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution i denne medlemsstats retsorden.

Artikel 155 i direktiv 2009/138

skal fortolkes således, at

værtslandets tilsynsmyndigheder ikke er forpligtet til at følge den procedure, der er fastsat i denne artikels stk. 1-3, når de i medfør af nævnte artikels stk. 5 og 6 pålægger et forsikringsselskab, der enten gennem en filial eller inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser udøver sin virksomhed på denne medlemsstats område, sanktioner, for så vidt som de sanktioner, som værtslandet træffer over for dette forsikringsselskab, ikke har til formål at straffe manglende overholdelse af betingelserne for tilladelsen, og disse sanktioner hverken har til formål eller til følge at fratage forsikringsselskabet retten til at udøve denne virksomhed i denne medlemsstat.


(1)  EUT C, C/2024/3051.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1314/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)