European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/1231

9.3.2026

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Genova (Italien) den 15. december 2025 – straffesag mod WZ, YW, SH, HZ, DENVER Srl og CONSUMER Electronics SpA

(Sag T-T-916/25, Denver m.fl.)

(C/2026/1231)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Genova

Parter i hovedsagen

WZ, YW, SH, HZ, DENVER Srl og CONSUMER Electronics SpA

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal almindelig tariferingsbestemmelse 2 a) vedrørende den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 (2) af 17. oktober 2006, fortolkes således, at denne bestemmelse også finder anvendelse på løse dele til elektriske cykler, der efter at være bragt i fri omsætning er bestemt til at blive samlet til komplette elektriske cykler, selv hvis de er genstand for særskilte toldangivelser, ikke bliver transporteret i én container og frembydes ved forskellige toldsteder og på forskellige datoer til trods for, at samtlige dele stammer fra den samme kinesiske eksportør og er omfattet af én forretningstransaktion, sådan som bekræftet af, at de enkelte indførsler henviser til samme proformafaktura?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal almindelig tariferingsbestemmelse 2 a) vedrørende den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006, da fortolkes således, at samtlige dele til cykler med hjælpemotor henhører under KN-kode 8711 , og ikke KN-kode 8714 , såfremt disse dele efter indførslen skal gennemgå opretning og tilskæring af metalkomponenter med henblik på samling og endvidere tilskæring, montering og tilslutning af elektriske kabler til cyklens forskellige dele samt konfigurering og trækning af kabler i hele det elektriske system?


(1)   EFT 1987, L 256, s. 1.

(2)   EUT 2006, L 301, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1231/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)