Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Constanţa (Rumænien) den 17. november 2025 – Rompetrol Energy SA og Rompetrol Quality Control SRL mod Agenția Națională de Administrare Fiscală, Ministerul Finanțelor – Direcția Generală de Soluționare a Contestațiilor, Administrația Județeană a Finanțelor Publice Constanța og Direcția Regională Antifraudă Fiscală 2 Constanța

(Sag C-731/25, Rompetrol Energy og Rompetrol Quality Control)

(C/2026/1063)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Constanţa

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Rompetrol Energy SA og Rompetrol Quality Control SRL

Sagsøgte: Agenția Națională de Administrare Fiscală, Ministerul Finanțelor – Direcția Generală de Soluționare a Contestațiilor, Administrația Județeană a Finanțelor Publice Constanța og Direcția Regională Antifraudă Fiscală 2 Constanța

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 14-16 i forordning (EU) 2022/1854 (1) ugyldige, eftersom de er blevet vedtaget i strid med

—	princippet om kompetencetildeling i artikel 4, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 1, TEU og/eller

—	lovgivningsproceduren ifølge artikel 194, stk. 3, TEUF og/eller

—	de almindelige principper såsom retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod loves tilbagevirkende kraft og/eller

—	det almindelige proportionalitetsprincip i artikel 5, stk. 4, TEU og/eller

—	artikel 16, 17, 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel 14, stk. 1, og artikel 15 i forordning (EU) 2022/1854, proportionalitetsprincippet og princippet om gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af indtægter fra bidraget, som er fastsat i forordning (EU) 2022/1854, da fortolkes således, at disse bestemmelser og principper er til hinder for en national lovgivning som den, der er indført ved lovdekret nr. 186/2022, der pålægger et bidrag, i) idet kredsen af bidragspligtige udvides til også at omfatte personer, som er knyttet til selskaber med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, og ii) med en uforholdsmæssig høj sats uden at foretage en konsekvensanalyse, uden at tage hensyn til, hvorvidt der findes tilsvarende nationale foranstaltninger, og uden at præcisere de nærmere regler for fordeling af de opkrævede beløb?

Uanset besvarelsen af det første spørgsmål:

Er Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og om sikring af Unionens energiuafhængighed, som er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, og artikel 4, stk. 1, i forordning 2021/1119 (2) og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2018/2001 (3), til hinder for en national lovgivning som den, der er indført ved lovdekret nr. 186/2022, der ved at pålægge et bidrag med en uforholdsmæssigt stor sats ikke tillader, at de bidragspligtige selskaber investerer overskud i dekarboniseringsprocessen?

(1) Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6.10.2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (EUT 2022, L 261I, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30.6.2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT 2021, L 243, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11.12.2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT 2018, L 328, s. 82).