|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/916 |
23.2.2026 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. december 2025 – CR og TP mod Soledil Srl, et selskab, der har indgået en akkordaftale med sine kreditorer, (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione – Italien)
(Sag C-320/24 (1) , Soledil)
(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 93/13/EØF - artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1 - den nationale rets kontrolbeføjelse og forpligtelser - vilkår om bod - manglende ex officio-prøvelse af dette kontraktvilkårs urimelige karakter - retskraft - effektivitetsprincippet - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - påberåbelsen af den urimelige karakter af et kontraktvilkår i forbindelse med en sag, der er blevet hjemvist efter en kassationsappel)
(C/2026/916)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: CR og TP
Sagsøgt: Soledil Srl, et selskab, der har indgået en akkordaftale med sine kreditorer
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, hvorefter anvendelsen af princippet om retskraft ikke giver den nationale ret ved behandlingen af en hjemvist sag efter kassationsappel adgang til ex officio at efterprøve ugyldigheden af et angiveligt urimeligt kontraktvilkår, når for det første forbrugeren ikke har påberåbt sig anbringendet om urimeligheden af dette vilkår i de tidligere faser af den retslige procedure, og for det andet de nationale retter ikke ex officio har konstateret ugyldigheden af et sådant vilkår i forbindelse med den sag, der gav anledning til kassationsdommen.
(1) EUT C, C/2024/4574.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/916/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)