European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/307

26.1.2026

Sag anlagt den 25. november 2025 – Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-768/25)

(C/2026/307)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Coelho og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, 2 og 3, og artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 (1) af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at udpege den eller de kompetente myndigheder, oprette et kontaktpunkt inden for disse myndigheder og fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser, eller under alle omstændigheder ikke har opfyldt sin forpligtelse til at meddele disse bestemmelser.

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anlægges dette søgsmål mod Den Portugisiske Republik med påstand om, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, 2 og 3, og artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at udpege den eller de kompetente myndigheder, oprette et kontaktpunkt inden for disse myndigheder og fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser, eller under alle omstændigheder ikke har opfyldt sin forpligtelse til at meddele disse bestemmelser. I henhold til denne forordnings artikel 12, stk. 1, 2 og 3, og artikel 18, stk. 1, skulle medlemsstaterne opfylde disse forpligtelser senest den 7. juni 2022.


(1)   EUT 2021, L 172, s. 79.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/307/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)