European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/303

26.1.2026

Appel iværksat den 19. november 2025 af Terras de Sal – Comércio e Transformação de Sal Marinho Tradicional til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 10. september 2025 i sagerne T-191/24 – T-193/24, Association pour la promotion du sel artisanal m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-750/25 P)

(C/2026/303)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Terras de Sal – Comércio e Transformação de Sal Marinho Tradicional (ved avocats T. Lachacinski og F. Fajgenbaum)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Franske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Domstolen anerkender sin kompetence til at påkende det af appellanten anlagte søgsmål, og appellanten anses for at have søgsmålskompetence og søgsmålsinteresse i at nedlægge påstand om annullation af den omtvistede retsakt

Appellen iværksat til prøvelse af Den Europæiske Unions Rets afgørelse af 10. september 2025 i de forenede sager T-191/24 – T-193/24 antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold

Den omtvistede retsakt annulleres, for så vidt den beskyttede geografiske betegnelse »Sel de Camargue/Fleur de sel de Camargue« er ulovlig

Den omtvistede retsakt annulleres, for så vidt den beskyttede geografiske betegnelse »Sel de Camargue/Fleur de sel de Camargue« skaber en situation med illoyal konkurrence mellem operatørerne

Den omtvistede retsakt annulleres, for så vidt betegnelsen »Sel de Camargue/Fleur de sel de Camargue« er vildledende for forbrugeren.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat et enkelt anbringende om sin søgsmålskompetence og -interesse, for så vidt som 1) den omtvistede retsakt påvirker dennes egne interesser, 2) den omtvistede retsakt påvirker dennes medlemmers retsstilling, og 3) den omtvistede retsakt påvirker forbrugernes interesser.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/303/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)