European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/253

12.1.2026

Meddelelse fra Kommissionen

Safe harbour-aftalen indgået inden for OECD's inklusive ramme og søjle 2-direktivet

(C/2026/253)

1.   Generelle bemærkninger

Europa-Kommissionen anerkender den safe harbour-aftale inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) inklusive ramme, der blev vedtaget den 5. januar 2026  (1), og bekræfter dens anvendelse i forbindelse med Rådets direktiv (EU) 2022/2523 (2). (i det følgende benævnt: søjle 2-direktivet).

2.   Søjle 2-direktivet og safe harbour-aftaler indgået inden for den inklusive ramme

I artikel 32 i direktiv (EU) 2022/2523 fastsættes følgende:

»Uanset artikel 26-31 sikrer medlemsstaterne, at den ekstraskat, som påhviler en koncern i en jurisdiktion, anses for at være nul i et regnskabsår, såfremt den indberettende koncernenhed har truffet beslutning herom, hvis det faktiske beskatningsniveau for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, opfylder betingelserne i en kvalificeret international safe harbour-aftale.

I stk. 1 forstås ved en »kvalificeret international safe harbour-aftale«: et internationalt sæt regler og betingelser, som alle medlemsstater har tilsluttet sig, og som giver koncerner, der er omfattet af dette direktiv, mulighed for at beslutte at være omfattet af en eller flere safe harbours for en jurisdiktion.«

3.   Safe harbours vedtaget i januar 2026

Den 5. januar 2026 blev der inden for OECD's inklusive ramme opnået enighed om følgende safe harbours, som alle medlemsstaterne tilsluttede sig:

safe harbour-ordningen vedrørende en forenklet effektiv skattesats (»Simplified ETR Safe Harbour«)

forlængelse af safe harbour-ordningen vedrørende midlertidig land for land-rapportering (»Transitional CbCR Safe Harbour«)

safe harbour-ordningen vedrørende substansbaseret skattebegunstigelse (»Substance-based Tax Incentive Safe Harbour«)

Side om side-systemet (»Side-by-Side System«) (bestående af side om side-safe harbour-ordningen (»Side-by-Side Safe Harbour«) og safe harbour-ordningen vedrørende det ultimative moderselskab (»Ultimate Parent Entity (UPE) Safe Harbour«).


(1)   https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/topics/policy-sub-issues/global-minimum-tax/side-by-side-package.pdf.

(2)  Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/253/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)