(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

» »CO2-emissionsfaktor«, i tCO2/MWh: det vægtede gennemsnit af CO2-intensiteten for elektricitet, der fremstilles på grundlag af fossile brændsler i forskellige geografiske områder. Vægtningen afspejler produktionsmikset af de fossile brændsler i et givet geografisk område. CO2-faktoren er det resultat, der fremkommer ved at dividere dataene for emissionen af CO2-ækvivalenter i energiindustrien med brutto-elproduktionen på basis af fossile brændsler i TWh. I forbindelse med disse retningslinjer (*1) defineres områderne som geografiske områder, a) der består af delmarkeder, som er forbundet gennem elbørser, eller geografiske områder, b) hvor der ikke er påvist nogen overbelastning. I begge tilfælde gælder, at elbørspriserne pr. time den kommende dag i de pågældende områder udviser en prisforskel i euro (på grundlag af ECB-dagskurserne) på højst 1 % i en betydelig del af samtlige timer i et år. En sådan regional differentiering afspejler den betydning, som anlæg, der drives med fossile brændsler, har på den endelige pris på engrosmarkedet, og deres rolle som marginale anlæg i prioriteringsrækkefølgen. Selve den omstændighed, at to medlemsstater handler med elektricitet indbyrdes, betyder ikke automatisk, at de udgør en overnational region. Da der ikke foreligger relevante oplysninger på mindre end nationalt niveau, omfatter de geografiske områder en eller flere medlemsstaters samlede territorium. På denne baggrund kan der afgrænses følgende geografiske områder: Spanien og Portugal, Litauen, Letland og Estland, Tyskland og Luxembourg, Bulgarien og Rumænien samt alle andre medlemsstater hver for sig. De tilsvarende maksimale, regionale CO2-faktorer, der gælder som maksimale værdier, såfremt den meddelende medlemsstat ikke har foretaget en vurdering af den markedsbaserede CO2-faktor i henhold til nr. 11), er opført i bilag III. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at beregne CO2-emissionsfaktoren på grundlag af data, der er til rådighed i 2026, og kan meddele den deraf følgende CO2-emissionsfaktor som en ændring af sin ordning. Denne ajourførte CO2-emissionsfaktor kan gælde for omkostninger, der opstår fra 2026. Denne ajourførte CO2-emissionsfaktor har ingen indvirkning på andre medlemsstaters CO2-emissionsfaktor som opført i bilag III. For at sikre ligebehandling af elforsyningskilder og undgå eventuelt misbrug vil den samme CO2-emissionsfaktor gælde for alle elforsyningskilder (egen elproduktion, elforsyningskontrakter eller netforsyning) og for alle støttemodtagere i den pågældende medlemsstat. Hvis den maksimale regionale CO2-emissionsfaktor, der er opført i bilag III, er mindst 15 % lavere end den maksimale regionale CO2-emissionsfaktor, der var opført i bilaget eller den godkendte markedsbaserede faktor før den 1. januar 2026, kan de berørte medlemsstater give meddelelse om en overgangsperiode med henblik på at overgå fra den tidligere gældende maksimale regionale CO2-emissionsfaktor til den ajourførte maksimale CO2-emissionsfaktor i henhold til disse retningslinjer for året t med start i 2026 og med lige store årlige reduktionstrin. Den ajourførte maksimale CO2-emissionsfaktor, der er opført i bilag III, finder senest anvendelse for året t=2030

(*1)  Disse retningslinjer betragtes ikke en retsakt og skal derfor ikke indarbejdes i EØS-aftalen af Det Blandede EØS-Udvalg. EFTA-Tilsynsmyndigheden er ansvarlig for at fastsætte de relevante regler, der gælder for EFTA-staterne, herunder metoden til fastsættelse af CO2-faktorerne.« "

(18)

»For at begrænse risikoen for konkurrencefordrejning i det indre marked bør støtten begrænses til sektorer, der er udsat for en reel risiko for CO2-lækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, der faktisk påløber som følge af, at drivhusgasemissionsomkostninger overvæltes i elpriserne. I forbindelse med disse retningslinjer kan der foreligge en reel risiko for CO2-lækage, hvis støttemodtageren er aktiv i en sektor, der er opført i bilag I. En sektor eller delsektor, som ikke er opført i bilag I, men som opfylder kriterierne for at blive optaget i deri (*2) *, kan også blive betragtet som støtteberettiget, såfremt medlemsstaten påviser dette med data, der er repræsentative for sektoren eller delsektoren på EU-plan, verificeret af en uafhængig ekspert og baseret på en periode, der mindst omfatter de tre seneste år, som data er tilgængelige for. Hvis medlemsstaterne har til hensigt at udvide deres respektive ordninger til at omfatte en ny sektor eller delsektor, skal de meddele Kommissionen sådanne ændringer. Medlemsstaterne kan i deres ordninger forpligte sig til i fremtiden at medtage alle yderligere sektorer eller delsektorer, hvis støtteberettigelse er blevet dokumenteret af en anden medlemsstat, og som er godkendt af Kommissionen, samt til at underrette Kommissionen om en sådan medtagelse

(*2)   ** Disse kriterier er en handelsintensitet på over 20 % og en indirekte emissionsintensitet på over 0,32 kg CO2/EUR, hvilket resulterer i en indikator for indirekte CO2-lækage på over 0,064. Metoden er nærmere beskrevet i arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2020) 190 final.« "

(19)

»Støtten står i et rimeligt forhold til formålet og har en tilstrækkelig begrænset negativ virkning på konkurrence og samhandel, hvis den ikke overstiger 80 % af de påløbne indirekte emissionsomkostninger for de sektorer, der er opført i tabel 1 i bilag I, og 75 % for de sektorer, der er opført i tabel 2 i bilag I, eller andre yderligere sektorer, der anses for støtteberettigede efter proceduren i punkt 21. Effektivitetsbenchmarket for elforbruget sikrer, at støtten til ineffektive produktionsprocesser forbliver begrænset, og at tilskyndelsen til at udbrede de meste energieffektive teknologier bevares.«

(20)

»Eftersom en støtteintensitet på 80 % for de sektorer, der er opført i tabel 1 i bilag I, og på 75 % for de sektorer, der er opført i tabel 2 i bilag I, eller andre yderligere sektorer, der anses for støtteberettigede efter proceduren i punkt 21, muligvis ikke er tilstrækkelig til at sikre tilfredsstillende beskyttelse mod risikoen for CO2-lækage, kan medlemsstaterne, når det er nødvendigt, begrænse beløbet af de indirekte omkostninger, der skal betales på virksomhedsplan, til 1,5 % af den pågældende virksomheds bruttoværditilvækst i år t. Virksomhedens bruttoværditilvækst skal beregnes på grundlag af omsætningen, plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter, plus eller minus lagerændringer, minus køb af varer og tjenester (som ikke må omfatte personaleomkostninger), minus andre omsætningsrelaterede produktafgifter, der ikke er fradragsberettigede, minus produktionsrelaterede skatter og afgifter. Alternativt kan den beregnes på grundlag af bruttodriftsoverskuddet plus personaleomkostninger. Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten. Værditilvækst i faktorpriser beregnes brutto, da værditilpasninger (såsom afskrivninger) ikke trækkes fra (*3) **.

(*3)   *** Kode 12 15 0 i den retlige ramme, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13).« "

(21)

(22)

(23)

(24)

»Fra den 1. januar 2026 til 31. december 2030 vil der blive anvendt ajourførte CO2-emissionsfaktorer og geografiske områder. I 2026 vil Kommissionen supplere disse retningslinjer med effektivitetsbenchmarks for elforbruget, der dækker de sektorer, der er føjet til den ændrede liste over støtteberettigede sektorer i bilag I, og med en tilpasning for at afhjælpe de overlapninger i sektoren for fremstilling af gødningsstoffer og nitrogenprodukter og sektoren for brydning af jernmalm, der opstår mellem støtte i henhold til disse retningslinjer og forpligtelsen til at returnere certifikater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 (*4)  (*5) * for indirekte emissioner *****. Medlemsstaterne skal derfor om nødvendigt ændre deres respektive ordninger for at bringe dem i overensstemmelse med disse retningslinjer som ændret.

(*4)   **** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/956/oj)."

(*5)   ***** Dette er tilfældet, når sådanne produkter er opført i bilag I til nævnte forordning, men ikke i bilag II til samme forordning.« "

(25)

»Kommissionen foreslår medlemsstaterne følgende foranstaltninger i medfør af artikel 108, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

(26)

(27)

(28)