1)

Artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, sammenholdt med dette direktivs artikel 2, nr. 1) og 3),

skal fortolkes således, at

den omstændighed, at en fysisk person har benyttet sig af en advokats ydelser med henblik på at stifte et handelsselskab, som den pågældende skulle være medstifter af, partner i og direktør for, ikke i sig selv er tilstrækkelig til at kvalificere denne person som »virksomhed« og dermed den transaktion, der er indgået med denne advokat, som »handelsmæssig« i disse bestemmelsers forstand.

2)

Artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

skal fortolkes således, at

begrebet »forbruger« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter en fysisk person, som har indgået en aftale om levering af juridiske tjenesteydelser med henblik på at stifte et handelsselskab, som den pågældende skulle være medstifter af, partner i og direktør for, på betingelse af, at denne person på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke udøvede en selvstændig økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet, som denne aftale kunne være indgået i.