European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/90096

3.11.2025

Berigtigelse til sag T-483/25

( Den Europæiske Unions Tidende C, C/2025/5083, 29. september 2025 )

Sag T-483/25, Wölken mod Kommissionen, affattes således:

»

Sag anlagt den 19. juli 2025 – Wölken mod Kommissionen

(Sag T-483/25)

(C/2025/5083)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Tiemo Wölken (Osnabrück, Tyskland) (ved Senior Counsel C. Zatschler og advokat M. Sánchez Rydelski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgtes stiltiende afgørelser af 30. maj 2025 og 4. juli 2025, hvorved sagsøgerens begæringer om aktindsigt i flere dokumenter, der vedrører lovgivningsprocedurer, bl.a. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om standardessentielle patenter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 (1), i henhold til artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) blev anset for afslået, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende.

Begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF er blevet tilsidesat.

Sagsøgte besvarede ikke inden for den fastsatte frist sagsøgerens to genfremsatte begæringer om aktindsigt, hvilket ifølge artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 medfører, at begæringerne anses for afslået. Et sådant afslag, der anses for at være givet, indebærer i sagens natur en fuldstændig mangel på begrundelse, og det opfylder derfor ikke det begrundelseskrav, der er pålagt EU-institutionerne ved artikel 296 TEUF.

«

(1)  Forslag af 27.4.2023 (COM(2023) 232 final).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5083/corrigendum/2025-11-03/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)