European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/6594

22.12.2025

Domstolens dom (sjette afdeling) af 30. oktober 2025 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Općinski sud u Puli-Pola – Kroatien) – NI mod Republika Hrvatska

(Sag C-373/24  (1) , Ramavić  (2) )

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2003/88/EF - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - artikel 1, stk. 3 - artikel 2, stk. 1 - begrebet »arbejdstid« - statsadvokaturens anklageres aktiviteter - direktiv 89/391/EØF - artikel 2, stk. 2 - særlige forhold i tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste - periode med vagttjeneste på arbejdsstedet og periode med tilkaldevagt uden for arbejdstiden - artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - retfærdige og rimelige arbejdsforhold)

(C/2025/6594)

Processprog: kroatisk

Den forelæggende ret

Općinski sud u Puli-Pola

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NI

Sagsøgt: Republika Hrvatska

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, sammenholdt med artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at statsadvokaturens anklagere falder ind under direktivets anvendelsesområde.

2)

Artikel 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, hvortil der henvises i artikel 1, stk. 3, i direktiv 2003/88, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der udelukker statsadvokaturens anklageres aktivitet fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/88, for så vidt som denne aktivitet, når den bliver udøvet under normale vilkår, kan undergives en planlægning af arbejdstiden, som overholder kravene i direktiv 2003/88.

3)

Artikel 2 i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at en periode med vagttjeneste uden for den normale arbejdstid for statsadvokaturens anklagere, som indebærer en forpligtelse for disse anklagere til at være til stede på arbejdsstedet, eller en periode med tilkaldevagt, som indebærer en sådan tilstedeværelse på deres bopæl, skal kvalificeres som »arbejdstid« som omhandlet i nævnte artikel 2, for så vidt som de begrænsninger, der i disse perioder med vagttjeneste er pålagt de nævnte anklagere, er af en sådan art, at de objektivt og i meget betydeligt omfang påvirker disses mulighed for i de nævnte perioder frit at disponere over den tid, hvor deres faglige tjenesteydelser ikke er påkrævet, og at hellige sig deres egne interesser.


(1)  EUT C, C/2024/5493.

(2)  Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/6594/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)