|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/5976 |
17.11.2025 |
Sag anlagt den 26. september 2025 – EG mod Europol
(Sag T-660/25)
(C/2025/5976)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: EG (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
Sagsøgernes påstande
|
— |
Den administrerende direktørs afgørelse af 15. november 2024 om at opsige sagsøgerens kontrakt annulleres. |
|
— |
Europol tilpligtes foreløbigt at betale sagsøgeren 1 EUR, med forbehold for en forhøjelse heraf under sagen, som erstatning for den forvoldte ikke-økonomiske skade samt sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat fire anbringender.
|
1. |
Med det første anbringende gøres det gældende, at der er blevet anlagt åbenbart urigtige skøn. Ifølge sagsøgeren hviler afskedigelsen på en fejlagtig fortolkning af de faktiske omstændigheder. Han mener, at hans opfattelse af en undersøgelse foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) var legitim, og har anført, at der ikke var noget bevis for et umiddelbart brud på datasikkerheden. Han har ligeledes påberåbt sig en urigtig gengivelse af beviserne, hans manglende inddragelse i proceduren for anmeldelse til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og den ulovlige kvalificering af sagerne som »følsomme oplysninger«. |
|
2. |
Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til god forvaltning og upartiskhed. Ifølge sagsøgeren var undersøgelsesproceduren partisk med hensyn til udvælgelsen af vidner i betragtning af efterforskernes objektive interessekonflikter, indblandingen fra den administrerende direktør, der var personligt berørt af, at hendes egen sagsmappe var bortkommet, og endelig et forsøg på at aflede ansvaret. |
|
3. |
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til forsvar. Sagsøgeren har anført, at han har haft en uberettiget begrænset adgang til sagsakterne, at de rettigheder, der er sikret ved artikel 3 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ikke er blevet overholdt, og at en disciplinær sanktion er blevet camoufleret som en afskedigelse uden overholdelse af den disciplinære procedure. |
|
4. |
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Sagsøgeren har anført, at den ekstreme sanktion i form af afskedigelse efter ca. 20 års ansættelse blev pålagt for en isoleret og ekstraordinær begivenhed, der henhørte under det kollektive ansvar, uden at der blev taget hensyn til nogen formildende omstændigheder. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5976/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)