|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/5746 |
28.10.2025 |
Rådets begrundelse: Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 9/2025 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (direktiv om jordbundsovervågning)
(C/2025/5746)
I. INDLEDNING
|
1. |
Den 5. juli 2023 sendte Kommissionen et forslag til direktiv om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (direktiv om jordbundsovervågning) til Europa-Parlamentet og Rådet. Forslaget har til formål at bringe EU på vej mod en sund jordbund senest i 2050. Det gør overvågning af jordbundens sundhed obligatorisk, indleder den gradvise gennemførelse af bæredygtig jordforvaltning og fastsætter foranstaltninger til bekæmpelse af jordforurening. Forslaget er i overensstemmelse med EU's jordbundsstrategi fra 2021, som er et vigtigt element i den europæiske grønne pagt og i EU's biodiversitetsstrategi for 2030. |
|
2. |
Udkastet til direktiv er baseret på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (almindelig lovgivningsprocedure). |
|
3. |
I Europa-Parlamentet blev Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) udpeget som korresponderende udvalg for denne sag. Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsholdning den 10. april 2024. |
|
4. |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 25. oktober 2023 og Det Europæiske Regionsudvalg den 19. juni 2024. |
|
5. |
Kommissionen forelagde forslaget og den tilhørende konsekvensanalyse for Miljøgruppen den 27. juli (videokonference) og den 6. oktober 2023. Miljøgruppen fortsatte behandlingen af forslaget under det spanske og det belgiske formandskab. Rådet (miljø) vedtog sin generelle indstilling den 17. juni 2024. |
|
6. |
Efterfølgende blev der afholdt tre uformelle politiske triloger den 22. oktober 2024, den 12. december 2024 og den 9. april 2025, som resulterede i en foreløbig enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Den 21. maj 2025 bekræftede De Faste Repræsentanters Komité den kompromistekst, der var opnået foreløbig enighed om på den uformelle trilog den 9. april 2025. |
|
7. |
Europa-Parlamentets ENVI-udvalg stemte for den samme kompromistekst den 4. juni 2025. Efterfølgende sendte formanden for ENVI-udvalget den 5. juni 2025 en skrivelse til formanden for De Faste Repræsentanters Komité, hvori han meddelte, at han ville henstille til plenarforsamlingen at godkende Rådets holdning uden ændringer ved Parlamentets andenbehandling med forbehold af jurist-lingvist-gennemgangen, hvis Rådet vedtog sin førstebehandlingsholdning i overensstemmelse med den opnåede generelle foreløbige enighed. |
II. FORMÅL
|
8. |
Det overordnede mål med det foreslåede direktiv er at bringe EU på vej mod en sund jordbund senest i 2050 ved at fastsætte foranstaltninger til harmoniseret EU-dækkende overvågning, der bygger på nationale systemer, og til vurdering af og støtte til jordbundens sundhed og modstandsdygtighed samt til håndtering af forurenede områder. |
III. ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING
|
9. |
Rådets førstebehandlingsholdning indeholder elementer, som fælleslovgiverne er nået til enighed om:
|
IV. KONKLUSION
|
10. |
Rådets holdning bygger på det vigtigste mål med Kommissionens forslag og afspejler til fulde det kompromis, der blev opnået enighed om under de uformelle forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet med støtte fra Kommissionen. |
|
11. |
Rådet mener derfor, at dets førstebehandlingsholdning er en afbalanceret gengivelse af forhandlingsresultatet. Når direktivet er vedtaget, vil det udgøre den første særlige ramme for jordbunden og bidrage til at opnå en sund jordbund i EU. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5746/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)