Sag anlagt den 4. august 2025 – Mayaleh mod Rådet

(Sag T-551/25)

(C/2025/5358)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Adib Mayaleh (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Vey og V. Bavay)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at sagen i det hele kan antages til realitetsbehandling og er begrundet, og det fastslås, at samtlige de under sagen fremsatte anbringender er begrundede.

—

Det fastslås i overensstemmelse med artikel 277 TEUF, at artikel 28, stk. 2, litra c), i afgørelse 2013/255/FUSP, som ændret ved afgørelse 2025/1096 (1), er ulovlig, for så vidt som bestemmelsen er uforenelig med legalitetsprincippet, princippet om individuelt ansvar og proportionalitetsprincippet samt med artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

—	Det fastslås, at de anfægtede retsakter delvis kan annulleres.

—	Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1096 af 27. maj 2025 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1094 (2) af 27. maj 2025 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.	Første anbringende vedrørende en ulovlighedsindsigelse med hensyn til den formodning for ansvar, der er fastsat i artikel 28, stk. 2, litra c), i afgørelse 2013/255/FUSP.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den formodning, der gør det muligt automatisk og uden nogen individuel undersøgelse at opføre de tidligere syriske ministre efter maj 2011 på sanktionslisterne, er ulovlig. Denne afkræftelige formodning vender med urette bevisbyrden, idet den kræver af den opførte person, at denne beviser sin manglende tilknytning til regimet, skønt det tilkommer Rådet positivt at godtgøre nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen. Denne mekanisme er i strid med legalitetsprincippet, princippet om individuelt ansvar og proportionalitetsprincippet samt med retten til god forvaltning og adgangen til effektive retsmidler som sikret ved chartret. Den gør ligeledes den forpligtelse til årlig og individuel revision, der er fastsat i artikel 32, stk. 4, i forordning nr. 36/2012, genstandsløs.

2.	Andet anbringende vedrørende magtfordrejning.

Sagsøgeren har anført, at den omstændighed, at sanktionerne er blevet opretholdt over for ham på trods af det syriske regimes fald i december 2024 og den nye institutionelle situation, fordrejer det oprindelige forebyggende formål med de restriktive foranstaltninger. Den omstændighed, at der foretages en automatisk forlængelse uden bevis for en aktuel rolle eller for muligheden for at øve indflydelse, omdanner – i strid med retspraksis og med de formål, som forfølges med EU-retten – sanktionen til en straffeforanstaltning, hvilket udgør magtfordrejning fra Rådets side.

3.	Tredje anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved udelukkende at støtte sig på de hverv, som han bestred tidligere (guvernør af centralbanken indtil 2016 og økonomiminister i 2016 og 2017), uden at godtgøre nogen tilknytning til, aktivitet med eller reel og nutidig indflydelse på det syriske regime eller regimets tilhængere. Ingen oplysninger i Rådets sagsakter henviser til en aktuel adfærd eller til en risiko for fordrejning. De fremlagte dokumenter er gamle, stammer fra tiden før regimets fald og beviser tværtimod, at ministrene ikke har haft nogen som helst indflydelse eller beføjelse siden 2024. Tværtimod bekræfter flere objektive indicier, at han har været marginaliseret allerede fra 2017, at han er bosiddende i Frankrig, og at der ikke foreligger nogen som helst offentlig eller privat involvering, der kan godtgøre opretholdelsen af en restriktiv foranstaltning.

4.	Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Endelig er sagsøgeren af den opfattelse, at hans opretholdelse på listerne – uden at der foreligger noget personligt og konkret forhold – står i åbenbart misforhold til hans aktuelle situation. Denne foranstaltning, som blev indført i 2012, berører i alvorlig grad og varigt hans grundlæggende rettigheder: umuligt at udøve erhvervsvirksomhed, indgreb i hans privatliv og familieliv, indefrysning af hans aktiver, social og erhvervsmæssig stigmatisering osv. Foranstaltningen synes ikke længere egnet til eller nødvendig for et mål af almen interesse, men medfører ugrundet individuel skade i strid med proportionalitetsprincippet.

(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2025/1096 af 27.5.2025 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L, 2025/1096).

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/1094 af 27.5.2025 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (EUT L, 2025/1094).