a)

portugisisk ret fastsætter, at den rimelige kompensation, som skal betales for reproduktion til privat brug i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (1) af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 (2) af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF, skal fordeles ligeligt mellem de organisationer, der repræsenterer ophavsmændene, og de organisationer, der repræsenterer udgiverne, og at

b)

det følger af portugisisk ret, at udgivere af pressepublikationer ud over at være indehavere af en rettighed, der er beslægtet med ophavsretten, også er indehavere af en oprindelig ophavsret til de tidsskrifter og andre publikationer, som de udgiver, samt en afledt ophavsret til de artikler, der publiceres uden angivelse af ophavsmand, idet denne afledte ophavsret bl.a. følger af de intellektuelle skaberes overdragelse af denne ret,

kan de førnævnte direktiver da fortolkes således, at de giver mulighed at fortolke den portugisiske lovgivning, der finder anvendelse på hovedsagen, således, at den enhed for kollektiv forvaltning, som repræsenterer udgivere af tidsskrifter og andre periodiske publikationer, ud over retten til at opkræve en andel (50 %), som tilkommer udgivere, af den rimelige kompensation, der skal betales for reproduktion til privat brug, har ret til at dele de resterende 50 % af den samme rimelige kompensation, som i henhold til lovgivningen tilkommer ophavsmændene, med en anden enhed for kollektiv forvaltning, som repræsenterer de intellektuelle skabere af de værker, der indgår i deres periodiske publikationer, hvilket nødvendigvis indebærer en reduktion af den kompensation, som disse skabere modtager?