MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2024

(C/2025/4944)

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

BEMÆRKNING TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

136

ORDLISTE

219

LISTE OVER FORKORTELSER

223

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

Formålet med dette afsnit om regnskabsåret i hovedtræk, som er udarbejdet på grundlag af principperne i IPSASB's Recommended Practice Guideline (RPG) 2 »Financial Statement Discussion and Analysis« er at øge læsernes forståelse af, hvordan EU's operationelle, finansielle og investeringsmæssige aktiviteter afspejles i de forskellige elementer i EU's konsoliderede årsregnskab. Oplysningerne i dette afsnit er ikke blevet revideret.

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i tabellerne nedenfor derfor kan se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

NØGLETAL OG REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME 2021-2027, NextGenerationEU og STØTTE TIL UKRAINE

GENNEMFØRELSE AF NGEU

3.1.

Overblik

3.2.

Udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

3.3.

Udbetalinger af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

3.4.

NGEU's bidrag til andre programmer inden for rammerne af EU-budgettet

BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORPLIGTELSER

4.1.

Låntagnings- og långivningsaktiviteter

4.2.

Budgetgarantier

4.3.

Den Fælles Hensættelsesfond

REGNSKABSANALYSE

5.1.

Indtægter

5.2.

Udgifter

5.3.

Aktiver

5.4.

Forpligtelser

5.5.

Nettoaktiver

OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN

6.1.

Indtægter

6.2.

Udgifter

EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

7.1.

Politisk og finansiel ramme

7.2.

Forvaltning og regnskabspligt

1. NØGLETAL OG REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

Konsolideret årsregnskab

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter mere end 50 enheder (herunder Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og EU-agenturer). Årsregnskabet udarbejdes på baggrund af reglerne for periodiserede regnskaber, der er fastlagt af Kommissionens regnskabsfører, og disse regler tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS).

Som det fremgår af den sammenfattede balance nedenfor og som nærmere beskrevet i analysen af årsregnskabet (afsnit 5), var de mest bemærkelsesværdige træk ved EU's konsoliderede årsregnskab for 2024 en stigning i låntagningen i forbindelse med gennemførelsen af NextGenerationEU og den yderligere finansielle støtte til Ukraine:

Mia. EUR
	2024	2023	Ændring
AKTIVER
Finansielle aktiver	328,3	285,4	43,0
Forfinansiering	78,9	91,7	-12,8
Tilgodehavender	31,7	35,2	-3,5
Kontanter og likvide midler	63,2	39,6	23,6
Materielle anlægsaktiver	16,3	15,8	0,5
I alt	518,5	467,7	50,8
FORPLIGTELSER
Ydelser efter medarbejderens fratrædelse	93,1	90,8	2,3
Finansielle forpligtelser	601,9	458,4	143,5
Betalingsforpligtelser	55,4	50,5	4,9
Periodiseringer	67,1	76,8	-9,7
Andre forpligtelser	9,8	3,3	6,5
I alt	827,3	679,8	147,5
NETTOAKTIVER
Reserver	1,0	1,1	-0,1
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne	(309,8 )	(213,2 )	-96,6
I alt	(308,8 )	(212,2 )	-96,7
→ se Regnskabsanalyse, afsnit 5

Vigtigste begivenheder i 2024

Fortsættelse af de vellykkede resultater med udstedelse af EU-obligationer, EU-gældsbeviser og grønne NGEU-obligationer

→ se afsnit 4

Opfyldelse af målene for NGEU		Ydelse af finansiel bistand til Ukraine


→ se afsnit 3		→ se afsnit 4

2. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME 2021-2027, NextGenerationEU OG STØTTE TIL UKRAINE

EU's langsigtede budget for 2021-2027 beløber sig sammen med genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU) til 2,028 bio. EUR i løbende priser (1,8 bio. EUR i 2018-priser).

Pakken består af det langsigtede budget, den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, på 1,221 bio. EUR i løbende priser (1,081 bio. EUR i 2018-priser) kombineret med det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU på et oprindeligt beløb på op til 806,9 mia. EUR i løbende priser (750 mia. EUR i 2018-priser). Dette oprindelige beløb er blevet justeret til 712 mia. EUR, da medlemsstaterne ikke havde anmodet om hele den tilgængelige lånestøtte.

Revision af EU-budgettet for 2021-2027

Siden vedtagelsen i 2020 af det langsigtede EU-budget for 2021-2027 har EU stået over for en række hidtil usete og uforudsete kriser, herunder Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens konsekvenser, stigningen i inflationen og rentesatserne samt migration og eksterne udfordringer såsom konflikten i Mellemøsten. Håndteringen af disse mange udfordringer har presset EU-budgettets ressourcer til det yderste og hæmmet dets evne til at tackle selv de mest presserende udfordringer. For at sikre, at EU-budgettet fortsat kan opfylde de vigtigste mål, foreslog Europa-Kommissionen i juni 2023 at styrke EU's langsigtede budget.

Den 1. februar 2024 godkendte EU's ledere alle prioriteterne i Kommissionens forslag og nåede til enighed om den første revision nogensinde af EU's langsigtede budget — som også blev godkendt af Europa-Parlamentet den 27. februar 2024. Af de vigtigste punkter kan nævnes:

—	Kritisk støtte til Ukraine: En ny Ukrainefacilitet baseret på tilskud, lån og garantier med en samlet kapacitet på 50 mia. EUR i perioden 2024-2027 vil imødekomme Ukraines umiddelbare behov og hjælpe landet med dets genopbygning og modernisering på dets vej mod EU.

—

Styrkelse af suverænitet og konkurrenceevne: Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) vil fremme EU's langsigtede konkurrenceevne inden for kritiske teknologier på områderne digital teknologi og deep tech, ren teknologi og bioteknologi gennem ny fleksibilitet og nye incitamenter til samhørighedsfinansiering samt genopretnings- og resiliensfaciliteten og en forhøjelse af Den Europæiske Forsvarsfond på 1,5 mia. EUR.

—	Yderligere tiltag vedrørende migration og eksterne udfordringer: En forhøjelse på 9,6 mia. EUR vil støtte de interne og eksterne dimensioner af migrationen og hjælpe partnere på Vestbalkan og i lande i og uden for det sydlige naboskab.

—

En stærkere indsats over for uforudsete kriser: For at sikre, at EU-budgettet fortsat kan reagere på uforudsete omstændigheder — såsom energikrisen, fødevarekrisen og eftervirkningerne af Ruslands krig i en situation med stigende inflation og renteomkostninger — vil fleksibilitetsinstrumentet blive styrket med yderligere 2 mia. EUR, mens loftet for nødhjælpsreserven vil blive forhøjet med 1,5 mia. EUR og opdelt i to særskilte instrumenter: den europæiske solidaritetsreserve og nødhjælpsreserven.

—	Større modstandsdygtighed over for kriser: En nødmekanisme i tre trin og et nyt instrument vil skabe klarhed over budgetmekanismerne til finansiering af omkostningerne i forbindelse med NextGenerationEU.

—	Revisionen vil blive finansieret gennem en kombination af nye ressourcer og omfordeling i EU-budgettet. Dette vil gøre det muligt for EU fortsat at tage fat på de mest presserende prioriteter og samtidig minimere indvirkningen på de nationale budgetter til gavn for folk i EU og i andre lande.

Revisionen trådte i kraft den 1. marts 2024 og har fundet anvendelse med tilbagevirkende kraft på EU-budgettet siden den 1. januar 2024. Revisionens indvirkning på 2024-budgettet blev indarbejdet gennem ændringsbudget nr. 1/2024, mens den langsigtede indvirkning afspejles i 2025-budgettet og den finansielle programmering for 2026 og 2027.

NextGenerationEU

Med et indledende budget på 806,9 mia. EUR har NextGenerationEU til formål at hjælpe med at udbedre de umiddelbare økonomiske og sociale skader som følge af covid-19-pandemien og dermed bidrage til opbygningen af et Europa, som efter covid-19-pandemien vil være grønnere, mere digitalt, mere modstandsdygtigt og bedre rustet til de aktuelle og kommende udfordringer. Størstedelen af midlerne kanaliseres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. En del af midlerne — op til 338,0 mia. EUR — ydes i form af støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller tilskud. Den anden del — 385,8 mia. EUR — vil blive anvendt til at yde lån fra EU til de enkelte medlemsstater.

Medlemsstaternes frist for at anmode om lån udløb i august 2023, hvilket betyder, at 94,9 mia. EUR i lån ikke længere kan udbetales. Som følge heraf er det samlede lånebeløb nu 290,9 mia. EUR, og den justerede samlede ramme for ikketilbagebetalingspligtig støtte og lån udgør 712 mia. EUR. Disse lån vil først begynde at blive tilbagebetalt af de medlemsstater, der har modtaget dem, efter udløbet af den nuværende FFR-periode, og tilbagebetalingerne vil fortsætte over en længere periode (fra 2032 til 2054, se afsnit 3.3). NGEU vil også styrke følgende EU-programmer og -politikker:

—	Samhørighedspolitikken under genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) for at bidrage til at tackle de økonomiske konsekvenser af covid-19 i de første år af genopretningen

—	Fonden for Retfærdig Omstilling for at sikre, at omstillingen til klimaneutralitet fungerer for alle

—	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for yderligere at støtte landbrugerne

—	InvestEU for at støtte vores virksomheders investeringsbestræbelser

—	Horisont Europa for at sikre, at EU har kapacitet til at finansiere mere ekspertise inden for forskning,

—	RescEU for at sikre, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har kapacitet til at reagere på omfattende nødsituationer.

Desuden suppleres tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten nu af REPowerEU-foranstaltninger, der også finansieres af indtægter fra emissionshandelssystemet (ETS) og tildelinger fra brexittilpasningsreserven, sammen med NGEU-tildelinger. På samme måde bidrager lånene fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til REPowerEU-formål. Se afsnit 3 for yderligere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af NGEU og afsnit 4 om låntagning gennem den fælles finansieringsmetode.

Støtte til Ukraine

Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine er EU-budgettet blevet styrket massivt for at støtte EU's kriserespons i Ukraine på alle fronter. Mere konkret havde EU og EU's medlemsstater og europæiske finansielle institutioner som led i en »Team Europe«-tilgang i slutningen af 2024 mobiliseret næsten 130 mia. EUR i samlet støtte til Ukraine og det ukrainske folk som et klart udtryk for EU's fortsatte solidaritet. Dette omfatter:

—

64,4 mia. EUR i finansiel bistand, budgetstøtte og humanitær bistand, som muliggøres af EU-budgettet og kommer direkte fra EU's medlemsstater i form af tilskud, lån og garantier (heraf blev 19,6 mia. EUR mobiliseret i løbet af 2024 under alle tre søjler i Ukrainefaciliteten i form af lån, ikketilbagebetalingspligtig støtte og budgetgarantier)

—	47,3 mia. EUR i militær bistand ydet direkte af EU's medlemsstater, herunder 6,1 mia. EUR gennem den europæiske fredsfacilitet (et instrument uden for budgettet)

—	1,5 mia. EUR, der stilles til rådighed fra provenuet fra indefrosne og immobiliserede russiske statslige aktiver (ekstraordinære fortjenester)

—	17 mia. EUR stillet til rådighed af EU og medlemsstaterne til støtte for mennesker, der flygter fra Ukraine.

Politiske prioriteter for Kommissionen i 2024-2029

Europa-Kommissionens politiske prioriteter er fastlagt i de politiske retningslinjer, som dens formand har fastsat. Under kommissionsformand Ursula von der Leyen agter Kommissionen, der tiltrådte den 1. december 2024, at fokusere på følgende syv nøgleprioriteter:

En ny plan for europæisk bæredygtig velstand og konkurrenceevne

Europa som et kontinent for økonomisk vækst, erhvervsliv og innovation ved at sikre konkurrenceevne, velstand og retfærdighed.

En ny æra for europæisk forsvar og sikkerhed

Imødegåelse af Europas sikkerheds- og forsvarsudfordringer samt styrkelse af beredskabet og krisestyringen.

Støtte til mennesker — styrkelse af vores samfund og vores sociale model

At fremme social retfærdighed, øge solidariteten i vores samfund og sikre lige muligheder for alle.

Opretholdelse af vores livskvalitet: Fødevaresikkerhed, vand og natur

Opbygning af et konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt landbrugs- og fødevaresystem, beskyttelse af biodiversitet og forberedelse på et klima i forandring.

Beskyttelse af vores demokrati og opretholdelse af vores værdier

At sætte borgerne i centrum for vores demokrati for at give alle mulighed for at være med til at forme fremtiden for vores Europæiske Union.

Et globalt Europa: udnyttelse af vores indflydelse og partnerskaber

Fokus på vores bredere nabolag for at tackle globale udfordringer og fremme fred, partnerskaber og økonomisk stabilitet.

Opnå resultater sammen og forberede vores Union på fremtiden

Et moderne og styrket EU-budget og en ambitiøs reformdagsorden for at opfylde vores mål.

3. GENNEMFØRELSE AF NGEU

3.1. Overblik

Ved udgangen af 2024 havde Kommissionen udbetalt i alt 373,0 mia. EUR i finansiel støtte. Størstedelen af dette beløb, 306,1 mia. EUR, blev udbetalt inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder støtte til REPowerEU-reformer og -investeringer), heraf 197,5 mia. EUR som ikketilbagebetalingspligtig støtte og 108,7 mia. EUR som finansiel støtte i form af lån. Yderligere 66,9 mia. EUR (med fradrag af inddrivelser) blev udbetalt som FFR-betalinger inden for rammerne af de eksisterende programmer.

3.2. Udbetalinger af ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

Den samlede ikketilbagebetalingspligtige støtte, som de 27 medlemsstater har godkendt og forpligtet sig retligt på i deres genopretnings- og resiliensplaner, beløber sig til 359,5 mia. EUR. Pr. 31. december 2024 beløb budgetforpligtelserne sig til 358,9 mia. EUR. Ved udgangen af 2024 havde Kommissionen udbetalt i alt 197,5 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte til 26 medlemsstater:

Mia. EUR
Medlemsstat	I alt værdi af tilskud	Budgetmæssige forpligtelser 31.12.2024 (*1)	I alt udbetalt31.12.2024
Østrig	4,0	4,0	1,2
Belgien	5,0	4,9	1,5
Bulgarien	5,7	5,7	1,4
Kroatien	5,8	5,8	3,7
Cypern	1,0	1,0	0,4
Tjekkiet	8,4	8,4	4,2
Danmark	1,6	1,6	1,0
Estland	1,0	1,0	0,5
Finland	1,9	1,9	0,5
Frankrig	40,3	40,3	30,9
Tyskland	30,3	30,3	19,8
Grækenland	18,2	18,2	8,6
Ungarn	6,5	6,5	0,1
Irland	1,2	1,1	0,3
Italien	71,8	71,8	46,4
Letland	2,0	2,0	0,8
Litauen	2,3	2,3	1,1
Luxembourg	0,2	0,1	0,0
Malta	0,3	0,3	0,2
Nederlandene	5,4	5,3	1,3
Polen	25,3	25,3	7,3
Portugal	16,3	16,3	8,5
Rumænien	13,6	13,6	5,8
Slovakiet	6,4	6,4	3,5
Slovenien	1,6	1,6	0,7
Spanien	79,9	79,9	48,0
Sverige	3,4	3,4	—
I alt	359,5	358,9	197,5

I løbet af 2024 udbetalte Kommissionen i alt 55,9 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte. De største udbetalinger gik til Tyskland (13,5 mia. EUR), Spanien (10,9 mia. EUR), Frankrig (7,5 mia. EUR), Polen (6,8 mia. EUR) og Italien (5,5 mia. EUR).

3.3. Udbetalinger af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten (herunder REPowerEU)

Den samlede finansielle støtte i form af lån, der er godkendt i henhold til planerne, beløber sig til 290,9 mia. EUR. Hele beløbet er dækket af undertegnede låneaftaler. Ved udgangen af 2024 havde Kommissionen udbetalt 108,7 mia. EUR i finansiel støtte i form af lån til 13 medlemsstater:

Mia. EUR
Medlemsstat	I alt tildelt	I alt undertegnet pr .31.12.2024	I alt udbetalt pr. 31.12.2024	I alt tilbagebetalt pr. 31.12.2024	I alt udestående pr. 31.12.2024
Belgien	0,2	0,2	0,0	0,0	0,0
Kroatien	4,3	4,3	0,8	0,0	0,8
Cypern	0,2	0,2	0,0	0,0	0,0
Tjekkiet	0,8	0,8	0,2	0,0	0,2
Grækenland	17,7	17,7	9,6	0,0	9,6
Ungarn	3,9	3,9	0,8	0,0	0,8
Italien	122,6	122,6	75,7	0,0	75,7
Litauen	1,6	1,6	0,8	0,0	0,8
Polen	34,5	34,5	13,5	0,0	13,5
Portugal	5,9	5,9	2,9	0,0	2,9
Rumænien	14,9	14,9	3,7	0,0	3,7
Slovenien	1,1	1,1	0,4	0,0	0,4
Spanien	83,2	83,2	0,3	0,0	0,3
I alt	290,9	290,9	108,7	0,0	108,7

I 2024 ydede Kommissionen ny finansiel støtte i form af lån på 29,4 mia. EUR. De største udbetalinger gik til Italien (14,7 mia. EUR), Polen (9,0 mia. EUR), Grækenland (2,3 mia. EUR) og Portugal (1,2 mia. EUR). I henhold til låneaftalerne skal medlemsstaterne hvert år tilbagebetale 5 % af de udbetalte beløb med start ti år efter udbetalingstidspunktet. Dette medfører en tilbagebetalingsperiode fra 2032 til 2054 for de lån, der er udbetalt indtil den 31. december 2024.

3.4. NGEU's bidrag til andre programmer inden for rammerne af EU-budgettet

Ved udgangen af 2024 beløb de samlede nettobetalinger udbetalt til andre programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR) sig til 66,9 mia. EUR. Dette bidrag, der er med fradrag af inddrivelser, kunne hovedsagelig henføres til REACT-EU, som finansierer Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF), herunder Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede(FEAD):

Mia. EUR

FFR-program

Samlet tildeling

Samlede nettoforpligtelser

31.12.2024

I alt nettobetalinger

31.12.2024

REACT-EU

50,6

46,3

—	heraf EFRU

30,0

28,1

—	heraf ESF (inkl. FEAD)

20,6

18,2

Fonden for Retfærdig Omstilling

10,9

10,8

6,3

Udvikling af landdistrikter (ELFUL)

8,1

4,8

InvestEU

6,1

3,8

Horisont Europa

5,4

4,5

RescEU

2,0

1,3

I alt

83,1

82,9

66,9

I 2024 udbetalte Kommissionen 24,6 mia. EUR til andre FFR-programmer. Dette beløb omfattede betalinger vedrørende REACT-EU (14,9 mia. EUR, heraf 7,1 mia. EUR under EFRU og 7,8 mia. EUR under ESF, herunder FEAD), Fonden for Retfærdig Omstilling (6,0 mia. EUR), udvikling af landdistrikterne (1,5 mia. EUR), InvestEU (1,2 mia. EUR), Horisont Europa (0,6 mia. EUR) og RescEU (0,3 mia. EUR).

4. BUDGETMÆSSIGE EVENTUALFORPLIGTELSER

I de senere år har EU i stigende grad anvendt finansielle instrumenter (såsom lån, garantier og egenkapitalinvesteringer) som et middel til at gennemføre sine politikker og forfølge EU's mål. F.eks. tager EU's lån til medlemsstaterne eller partnerlandene sigte på at genoprette den finansielle stabilitet eller fremme den økonomiske genopretning efter krisesituationer. Hovedformålet med EU-garantiprogrammerne er at fremme investeringer og forbedre adgangen til finansiering for at afhjælpe markedssvigt på de vigtigste politikområder.

Når EU yder støtte i form af lån eller garantier, forventer EU en høj merværdi af sit finansielle bidrag. Dette skyldes, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra EU-budgettet, får et højere finansielt støttebeløb fra EU på grund af den såkaldte løftestangseffekt, hvilket ikke gør sig gældende i forbindelse med den traditionelle ikketilbagebetalingspligtige budgetgennemførelse gennem tildeling af tilskud og støtte.

Selv om EU forventer, at de afholdte udgifter vil være lavere end den finansiering, der ydes, kan EU-budgettet stadig lide tab, når der indtræffer visse begivenheder, som EU ikke har fuld kontrol over. Dette er tilfældet for de programmer, hvor EU optager lån til finansiering af lån til medlemsstater og tredjelande (se afsnit 4.1 nedenfor), og når EU udsteder garantier til finansielle institutioner (se afsnit 4.2 nedenfor). Da tab som følge af de endelige støttemodtageres manglende tilbagebetaling sandsynligvis ikke vil blive realiseret fuldt ud, besidder EU ikke aktiver, der fuldt ud dækker disse potentielle forpligtelser (1), men kun op til det niveau, der er nødvendigt for at dække forventede tab og en tilstrækkelig sikkerhedsbuffer til uventede tab. Hvis der opstår tab, som ikke dækkes af de hensatte aktiver, vil de imidlertid blive dækket af medlemsstaterne gennem fremtidige EU-budgetter. I den forstand medfører de »budgetmæssige eventualforpligtelser« for EU-budgettet.

EU overvåger regelmæssigt holdbarheden af sine eventualforpligtelser og tilstrækkeligheden af aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond (2) (se afsnit 4.3 nedenfor).

Ved udgangen af 2024 beløb EU's budgetmæssige eventualforpligtelser sig til i alt 408,9 mia. EUR, hvoraf 298,9 mia. EUR vedrørte de udestående lån til stater (296,4 mia. EUR nominelt og 2,5 mia. EUR i påløbne renter), og 109,9 mia. EUR vedrørte de maksimale beløb (lofter) for de udstedte garantier. De hensatte aktiver beløb sig til 23,4 mia. EUR.

EU påtager sig også andre forpligtelser, som ikke er betingede, men som — på grund af deres langsigtede karakter — kun vil blive finansieret af medlemsstaterne via fremtidige budgetter. Dette vedrører hovedsagelig pensionsforpligtelsen (93,1 mia. EUR pr. 31. december 2024) og der fælles finansieringsmetode, der finansierede RRF/REPowerEU-tilskud og visse andre FFR-programmer (264,4 mia. EUR pr. 31. december 2024, se afsnit 3.2 og 3.4).

4.1. Låntagnings- og långivningsaktiviteter

4.1.1. Låntagning

Unionen optager lån ved at udstede værdipapirer på de internationale kapitalmarkeder. EU-budgettet garanterer i sidste ende alle Unionens lån. Indtil 2020 blev lån kun anvendt til at finansiere udlånsaktiviteter, se afsnit 4.1.2. Efter indførelsen af NGEU-instrumentet anvendes låntagning nu også til at finansiere ikketilbagebetalingspligtig støtte, se afsnit 3.2.

Finansieringsmetoden

Back-to-back

Fælles finansiering

Indtil 2020 fulgte Kommissionen en »back to back«-tilgang, hvor den udstedte en særlig obligation til finansiering af en specifik låneaftale. Kommissionen overførte pengene direkte til modtagerlandet på samme vilkår (rentesats, løbetid). Tidspunkt, omfang og løbetid for de enkelte obligationsudstedelser var bestemt af modtagerens behov.

For NGEU-instrumentet anvender Kommissionen en diversificeret, fælles finansieringsmetode, hvor lånene ikke finansierer specifikke udbetalinger direkte. Gælden udstedes derimod i henhold til halvårlige finansieringsplaner i form af langfristede obligationer og kortfristede gældsbeviser. Kommissionen anvender auktioner og syndikeringer til at udstede disse værdipapirer. Derefter allokeres omkostningerne i overensstemmelse med den omkostningsfordelingsmetode, der er aftalt med medlemsstaterne (3), til modtagerne af lånene og til EU-budgettet for den ikketilbagebetalingspligtige støttes vedkommende. Denne fælles finansieringsmetode sikrer mere fleksible og sammenhængende låntagnings- og långivningsaktiviteter. Den sikrer også lavere finansieringsomkostninger og gør det muligt at udforme en bedre ramme for risikostyring og compliance. Denne finansieringsfleksibilitet kræver også, at der er en likviditetsbuffer med henblik på en effektiv likviditetsstyring.

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 (4) fra december 2022 kan Kommissionen anvende denne tilgang for alle fremtidige lån. På denne måde kan makrofinansiel bistand (MFA+) til Ukraine, Ukrainefaciliteten og andre fremtidige låneprogrammer drage fordel af denne fleksible og omkostningseffektive gældsforvaltning og skabe en fælles finansieringsmetode til alle EU-lån.

I 2024 steg EU's udestående lån med 142,8 mia. EUR, hvilket bragte det nominelle udestående beløb op på 601,3 mia. EUR pr. 31. december 2024. Dette beløb omfatter grønne NGEU-obligationer til en værdi af 68,2 mia. EUR. Disse udstedelser understøttes af NGEU-rammen for grønne obligationer, der er i overensstemmelse med Den Internationale Kapitalmarkedssammenslutnings (ICMA) principper for grønne obligationer (5). Midler, der rejses gennem grønne NGEU-obligationer, finansierer klimarelevante foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Nedenstående tabel viser tilbagebetalingsplanen for EU's udestående lån pr. 31. december 2024:

Mia. EUR
	FÆLLES FINANSIERING	BACK-TO-BACK-LÅN					I ALT
	FÆLLES FINANSIERING	SURE	EFSM	MFA	BOP	EURATOM	I ALT
2025	41,1	8,0	2,4	0,0	0,2	-	51,8
2026	33,0	8,0	6,2	0,1	-	-	47,4
2027	32,6	-	3,0	0,2	-	-	35,9
2028	30,6	10,0	4,1	0,2	-	-	44,9
2029	27,6	8,1	1,4	0,9	-	0,1	38,1
2030	15,4	10,0	-	0,1	-	-	25,5
2031	29,0	-	7,3	1,2	-	0,1	37,5
2032	18,4	-	3,0	0,7	-	0,1	22,1
2033	11,8	-	2,1	0,5	-	-	14,4
2034	33,1	-	0,0	0,7	-	-	33,8
2035	-	8,5	2,0	2,0	-	-	12,5
2036	-	9,0	5,8	1,3	-	-	16,1
2037	18,4	8,7	-	0,9	-	-	28,1
2038	14,3	-	1,8	0,3	-	-	16,5
2039	12,0	-	-	0,1	-	-	12,1
2040	-	7,0	-	0,5	-	-	7,5
2041	16,0	-	-	-	-	-	16,0
2042	12,0	-	3,0	2,0	-	-	17,0
2043	12,0	-	-	-	-	-	12,0
2044	12,0	-	-	-	-	-	12,0
2045	-	-	-	-	-	-	0,0
2046	-	5,0	-	-	-	-	5,0
2044	-	6,0	-	-	-	-	6,0
2048	14,0	-	-	-	-	-	14,0
2049	-	-	-	-	-	-	0,0
2050	12,0	10,0	-	-	-	-	22,0
2051	14,0	-	-	-	-	-	14,0
2052	10,9	-	-	0,5	-	-	11,4
2053	15,3	-	-	2,5	-	-	17,8
2054	10,0	-	-	-	-	-	10,0
I alt	445,7	98,4	42,0	14,7	0,2	0,3	601,3

Den »fælles finansiering« omfatter finansiering af NGEU-lånene og den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt Ukrainefaciliteten og MFA-lån, der er indgået fra 2023.

4.1.2. Långivning

Kommissionen yder bilaterale lån i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser. I 2024 drev Kommissionen på vegne af EU syv hovedprogrammer, hvorunder den kan yde lån:

—	SURE-bistand (støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation)

—	bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)

—	makrofinansiel bistand (MFA)

—	betalingsbalancestøtte (BOP)

—

Euratom

—	Ukrainefaciliteten

—	NGEU (RRF og REPowerEU), se afsnit 3.3.

Pr. 31. december 2024 var den nominelle værdi af lånene:

Mia. EUR
	Underskrevet i alt	Uudnyttet beløb ved årets udgang i alt	Udbetalt i alt ved årets udgang	Udestående ved årets udgang
SURE
Belgien	8,2	—	8,2	8,2
Bulgarien	1,0	—	1,0	1,0
Kroatien	1,6	—	1,6	1,6
Cypern	0,6	—	0,6	0,6
Tjekkiet	4,5	—	4,5	4,5
Estland	0,2	—	0,2	0,2
Grækenland	6,2	—	6,2	6,2
Ungarn	0,7	—	0,7	0,7
Irland	2,5	—	2,5	2,5
Italien	27,4	—	27,4	27,4
Letland	0,5	—	0,5	0,5
Litauen	1,1	—	1,1	1,1
Malta	0,4	—	0,4	0,4
Polen	11,2	—	11,2	11,2
Portugal	6,2	—	6,2	6,2
Rumænien	3,0	—	3,0	3,0
Slovakiet	0,6	—	0,6	0,6
Slovenien	1,1	—	1,1	1,1
Spanien	21,3	—	21,3	21,3
	98,4	—	98,4	98,4
EFSM
Irland	22,5	—	22,5	19,7
Portugal	24,3	—	24,3	22,3
	46,8	—	46,8	42,0
MFA
Albanien	0,2	—	0,2	0,2
Armenien	0,1	—	0,1	0,1
Bosnien-Hercegovina	0,3	—	0,3	0,1
Georgien	0,1	—	0,2	0,1
Jordan	1,1	—	1,1	1,1
Kosovo	0,1	—	0,1	0,1
Den Kirgisiske Republik	0,0	—	0,0	0,0
Moldova	0,4	0,0	0,4	0,4
Montenegro	0,1	—	0,1	0,1
Nordmakedonien	0,3	0,1	0,2	0,2
Serbien	0,2	—	0,2	0,0
Tunesien	1,4	—	1,4	1,4
Ukraine MFA	12,2	—	12,2	11,0
Ukraine MFA+	18,0	—	18,0	18,0
Ukraine MFA ULCM	18,1	18,1	—	—
Egypten	1,0	—	1,0	1,0
	53,6	18,2	34,9	33,7
Betalingsbalancestøtte
Letland	2,9	—	2,9	0,2
	2,9	—	2,9	0,2
EURATOM
Energoatom, K2R4 Ukraine	0,4	—	0,4	0,3
	0,4	—	0,4	0,3
Ukrainefaciliteten	33,0	19,9	13,1	13,1
NGEU-LÅN	290,9	182,2	108,7	108,7
I alt	526,0	220,3	305,2	296,4

SURE

SURE blev etableret i 2020 for at yde finansiel bistand til medlemsstater, der oplevede eller var alvorligt truet af en alvorlig økonomisk forstyrrelse som følge af covid-19-pandemien. Instrumentet supplerer de nationale foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har truffet.

Instrumentets disponibilitet ophørte pr. 31. december 2022, og der er ingen udestående udbetalinger. Lånenes løbetid varierer mellem fem og 30 år.

EFSM

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) blev oprettet med henblik på at yde finansiel bistand til alle medlemsstater, der befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. Dette program er afsluttet, og der kan ikke ydes yderligere lån, undtagen til specifikke formål såsom forlængelse af løbetiden på eksisterende lån. Portugal anmodede om forlængelse af løbetiden for 1,8 mia. EUR, der forfalder i 2024. Det nye lån blev finansieret med en langfristet obligation, der forfalder i 2028.

MFA

MFA-programmet er en form for finansiel bistand, som EU yder til partnerlande uden for EU, der har problemer med betalingsbalancen. Makrofinansiel bistand tager form af mellemfristede/langfristede lån eller tilskud, eller en kombination heraf, og er kun til rådighed for lande, der drager fordel af et IMF-program.

Ukraine

I 2022 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til enighed om tre finansielle bistandspakker til Ukraine (6) på i alt 7,2 mia. EUR for at styrke landets umiddelbare modstandsdygtighed efter Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig. Alle lånene var blevet udbetalt til Ukraine ved udgangen af 2022. Løbetiden for disse lån til Ukraine varierer mellem 10 og 30 år.

For at fortsætte EU's støtte til Ukraine vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 14. december 2022 en ny finansiel bistandspakke på 18 mia. EUR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 (7)). Kommissionen og Ukraine undertegnede et aftalememorandum og en lånefacilitetsaftale i begyndelsen af 2023, og de 18 mia. EUR blev udbetalt i 2023. MFA+-lånene finansieres gennem den fælles finansieringsmetode, mens alle tidligere MFA-lån blev finansieret via back-to-back-finansieringstilgangen.

I oktober 2024 vedtog EU en ny makrofinansiel bistand (MFA) til Ukraine og samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine (ULCM) (8). Under ULCM vil ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske statslige aktiver blive anvendt til at yde ikke-tilbagebetalingspligtig støtte til Ukraine for at bistå landet med at tilbagebetale nye bilaterale lån, der ydes af G7-partnerne og EU under dette initiativ. EU undertegnede derfor en ny MFA-låneaftale med Ukraine i december 2024 for et beløb på 18,1 mia. EUR, der skal udbetales i 2025. Indtil maj 2025 havde Kommissionen udbetalt 6 mia. EUR.

I 2024 har Ukraine rettidigt tilbagebetalt 600 mio. EUR af tidligere MFA-lån ydet af EU. Ved udgangen af 2024 beløb de samlede udestående MFA-lån til Ukraine sig til 29,0 mia. EUR (nominelt beløb).

Ukrainefaciliteten

Den 29. februar 2024 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2024/792 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (9). Dette nye instrument dækker årene 2024-2027 og tilbyder op til 50 mia. EUR i finansiel støtte til Ukraine, herunder op til 33 mia. EUR i statslån. Pr. 31. december 2024 er der blevet udbetalt lån på 13,1 mia. EUR til Ukraine. Statslån under Ukrainefaciliteten finansieres gennem lån inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode.

BETALINGSBALANCESTØTTE

Betalingsbalancestøtte (BOP) er et bistandsprogram beregnet på medlemsstater uden for euroområdet, som har eller er i fare for at få problemer med betalingsbalancen. Betalingsbalancestøtte tager form af mellemfristede lån, som er betingede af, at der gennemføres en række politikker, som skal løse underliggende økonomiske problemer. Betalingsbalancestøtte fra EU tilbydes typisk i samarbejde med IMF og andre internationale institutioner eller lande. Der fandt ingen nye transaktioner eller tilbagebetaling af lån sted i 2024. Programmet forventes at udløbe i 2025, når det udestående lån og tilknyttet låntagning udløber.

Euratom

Det Europæiske Atomenergifællesskab udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande og til enheder i medlemsstater og tredjelande for at finansiere projekter vedrørende energianlæg.

Likviditetsbuffer

I henhold til den fælles finansieringsstrategi indsættes en bestemt del af låneprovenuet på en bankkonto i Den Europæiske Centralbank. Denne likviditetsbuffer sikrer, at der er tilstrækkelige midler til at dække alle kommende udbetalinger, samtidig med at der undgås for store saldi. Ved forvaltningen af denne likviditetsbuffer tager Kommissionen hensyn til de forventede udbetalingsbehov og omkostningerne ved kassebeholdninger. Ved udgangen af 2024 beløb indeståender på bankkontoen sig til 33,9 mia. EUR.

4.1.3. Systembeskyttelse

EU's optagne lån er direkte og ubetingede forpligtelser for EU og garanteres af EU-medlemsstaterne. Låntagningen til finansiering af lån skal tilbagebetales ved rettidig opkrævning af hovedstolen og forfaldne renter på disse lån. Hvis modtagerlandet misligholder eller forsinker tilbagebetalingen, er der dog en række sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre, at EU-gælden betales, og de er sammenfattet i nedenstående tabel. På kort sigt vil lånene blive tilbagebetalt fra Kommissionens disponible likviditetssaldo. Dernæst vil lån i forbindelse med lån til tredjelande (undtagen MFA+-lån og lån under Ukrainefaciliteten) blive tilbagebetalt fra aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond, mens Kommissionen i forbindelse med MFA+-lån, lån under Ukrainefaciliteten og lån til medlemsstaterne kan indkalde yderligere indtægter fra medlemsstaterne op til den disponible margen for egne indtægter (»budgetmargen«). Medlemsstaterne stiller desuden garantier for nogle programmer. Investorerne er således kun eksponeret for EU-kreditrisikoen og ikke for kreditrisikoen forbundet med lånemodtagerne.

EU-program finansieret ved låntagning	Systembeskyttelse
NGEU (RRF og REPowerEU)	Budgetmargen under det midlertidige loft for egne indtægter i EU-budgettet — yderligere 0,6 % af EU's BNI over loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
SURE	Garanti stillet af alle EU-medlemsstater (25 %) + budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
EFSM	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
BOP	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
Makrofinansiel bistand (standard)	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet til tredjelandet)
Ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine	Den fælles hensættelsesfond (9 %) + garantier stillet af alle EU-medlemsstaterne (61 %)
MFA+ til Ukraine	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
Ukrainefaciliteten	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI
Euratom-lån til tredjelande (statsejede enheder)	Den fælles hensættelsesfond (9 % af lånet) og modgarantier fra tredjelande
Euratom-lån til medlemsstaterne	Budgetmargen under loftet for egne indtægter i EU-budgettet på 1,4 % af EU's BNI

4.2. Budgetgarantier

I forbindelse med denne type budgetgennemførelse yder EU garantier til finansielle institutioner (gennemførelsespartnere) for deres finansierings- (udlåns-) og investeringstransaktioner (egenkapitaltransaktioner) med henblik på at forfølge sine politiske mål.

EU har udstedt garantier under følgende programmer:

—	Garantier under det eksterne lånemandat (ELM), der ydes til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for deres udlånstransaktioner uden for EU, hovedsagelig til statslige modtagere og modtagere blandt lokale myndigheder.

—	Garanti fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til EIB-Gruppen for deres operationer til støtte for yderligere investeringer i EU og SMV'ers adgang til finansiering.

—

InvestEU-garanti ydet til EIB-Gruppen, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling samt flere finansielle partnere i EU's medlemsstater med henblik på at mobilisere private investeringer i den grønne og digitale omstilling, innovation samt sociale investeringer og færdigheder. InvestEU-garantien kan forhøjes med bidrag fra EFTA-landene og medlemsstaterne og modgarantier.

—

Garanti for foranstaltninger udadtil i henhold til NDICI-forordningen, der giver garantier til EIB for deres finansiering og investeringer uden for Europa, både til støttemodtagere i den offentlige og den private sektor, samt til flere andre modparter med det formål at fremme bæredygtige investeringer i EU's partnerlande.

—	Garanti inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) udstedt til flere modparter med det formål at støtte investeringer i Afrika og i de europæiske naboskabslande.

—	Garanti for Ukraine udstedt i henhold til forordningen om Ukrainefaciliteten til flere modparter for at fremme investeringer i genopretningen og genopbygningen af Ukraine.

Pr. 31. december 2024 beløb det nominelle udestående beløb for disse garantier på det maksimale niveau ydet til disse finansielle institutioner sig til 109,9 mia. EUR, hvoraf 72,6 mia. EUR vedrører finansierings- eller investeringstransaktioner undertegnet af gennemførelsespartnerne (InvestEU-, NDICI og Ukraine-garantierne er stadig ydet i den investeringsperiode, hvor partnerne kan medtage nye transaktioner under garantien).

Medlemsstaterne og EØS-landene kan også bidrage til InvestEU-programmet. Indtil den 31. december 2024 undertegnede EU bidragsaftaler med disse lande for 2,8 mia. EUR, hvoraf 2,2 mia. EUR vedrører kontantbidrag og 0,6 mia. EUR modgarantier.

4.3. Den Fælles Hensættelsesfond

For at dække eventuelle træk på garantien til rettidig dækning af gennemførelsespartnernes tab afsætter EU beløb fra budgettet. Siden 2021 har alle aktiver været samlet i Den Fælles Hensættelsesfond, der fungerer som en enkelt portefølje, hvor aktiverne hovedsagelig investeres i gældsværdipapirer. I øjeblikket omfatter den hensættelser til alle EU's budgetgarantier og visse programmer for finansiel bistand. Ressourcerne i Den Fælles Hensættelsesfond opdeles i segmenter med henblik på at spore de beløb, der kan henføres til de bidragende budgetgarantier og programmer for finansiel bistand.

Pr. 31. december 2024 råder Kommissionen over nettoaktiver til en værdi af 23,2 mia. EUR i Den Fælles Hensættelsesfond for følgende segmenter:

—	Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland — 3,2 mia. EUR (der dækker ELM-garantier samt MFA- og Euratom-lån til tredjelande fra før 2021)

—	EFSI — 8,9 mia. EUR

—	EFSD — 0,8 mia. EUR

—	InvestEU-segmenter — 6,8 mia. EUR (herunder kontantbidrag fra medlemsstaterne og EØS-landene)

—	NDICI EFSD+ — 2,9 mia. EUR

—	Garanti for Ukraine — 0,2 mia. EUR

—	MFA-lån efter 2020 — 0,1 mia. EUR.

—	MFA-lån til Ukraine — 0,3 mia. EUR

5. REGNSKABSANALYSE

5.1. Indtægter

EU's konsoliderede indtægter omfatter beløb vedrørende kommercielle transaktioner og ikkekommercielle transaktioner, hvoraf de sidste er de mest interessante. Den femårige tendens for de vigtigste ikkekommercielle indtægtskategorier (som omfatter BNI-baserede indtægter, traditionelle egne indtægter, momsindtægter, egne indtægter baseret på plastemballageaffald, bøder og inddrivelse af udgifter) er som følger:

Udviklingen i indtægter fra de vigtigste ikkekommercielle transaktioner over fem år *

*	2020-2024 tal: ekskl. ikkekommercielle indtægter i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU

Eftersom indtægterne på budgettet skal svare til (eller overstige) udgifterne, er de betalinger, der foretages hvert år, den primære drivkraft i den udvikling i indtægterne, der præsenteres ovenfor.

Vigtigste udvikling i 2024

I 2024 beløb de samlede indtægter, bestående af alle indtægtskategorier, sig til 175,7 mia. EUR i forhold til 171,9 mia. EUR det foregående år. De vigtigste nye elementer, der kunne forklare stigningen på 3,8 mia. EUR eller 2,2 %, var:

—	at bøderelaterede indtægter steg med 2,3 mia. EUR, hovedsagelig som følge af bøder, der blev pålagt virksomheder for overtrædelse af EU's konkurrenceregler

—	at de finansielle indtægter steg med 2,0 mia. EUR, hovedsagelig som følge af øgede renteindtægter

—	at momsbidragene er steget fra 22,5 mia. EUR i 2023 til 24,5 mia. EUR i 2024

—	at plastbaserede egne indtægter steg fra 7,2 mia. EUR i 2023 til 8,2 mia. EUR i 2024

—	at traditionelle egne indtægter steg fra 19,8 mia. EUR i 2023 til 20,6 mia. EUR i 2024 og

—

at de BNI-baserede indtægter (bruttonationalindkomst), den vigtigste andel af EU's driftsindtægter, faldt fra 101,3 mia. EUR i 2023 til 95,0 mia. EUR i 2024. Faldet på 6,3 mia. EUR eller 6,2 %, som delvist opvejer de andre indtægtsbevægelser, der er beskrevet ovenfor, kan i vid udstrækning forklares med en reduktion af behovet for betalingsbevillinger.

5.2. Udgifter

Det primære element i de udgifter, der bogføres i det konsoliderede årsregnskab, er udgifter i forbindelse med delt forvaltning, som omfatter følgende fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), ii) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne, iii) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og iv) Den Europæiske Socialfond (ESF). Disse midler udgjorde 101,9 mia. EUR eller 37,3 % af de samlede udgifter på 272,9 mia. EUR i 2024 (2023: 125,4 mia. EUR, 51,5 % af de samlede udgifter). Fordelingen af udgifter under delt forvaltning og deres relative vægt fremgår nedenfor:

Vigtigste udgifter i forbindelse med delt forvaltning for regnskabsåret 2024

Faldet i udgifterne under delt forvaltning skyldes hovedsagelig faldende udgifter i forbindelse med EFRU og Samhørighedsfonden (med 23,6 mia. EUR), da gennemførelsen af programmerne under den tidligere FFR nu er i sin afsluttende fase.

Udgifterne under direkte forvaltning, som repræsenterer Kommissionens, forvaltningsorganernes og trustfondenes budgetgennemførelse, steg fra 61,9 mia. EUR i 2023 til 99,0 mia. EUR i 2024. Stigningen på 37,1 mia. EUR skyldes primært den ikketilbagebetalingspligtige støtte, der er ydet under genopretnings- og resiliensfaciliteten inden for rammerne af NextGenerationEU, som beløb sig til 65,8 mia. EUR (2023: 36,0 mia. EUR), efterhånden som medlemsstaterne anvender de tildelte midler, og milepælene nås.

Udgifter under indirekte forvaltning repræsenterer EU-agenturernes, EU-organernes, tredjelandenes, de internationale organisationers og andre enheders budgetgennemførelse. I 2024 beløb udgifterne under indirekte forvaltning sig til 16,6 mia. EUR (2023: 15,2 mia. EUR). Stigningen skyldes hovedsagelig de øgede udgifter til eksterne foranstaltninger.

5.3. Aktiver

Pr. 31. december 2024 beløb de samlede aktiver sig til 518,5 mia. EUR (2023: 467,7 mia. EUR) — stigningen skyldes hovedsagelig yderligere lån under NGEU-instrumentet og nye lån udstedt til Ukraine under Ukrainefaciliteten. De vigtigste aktiver på EU's balance var finansielle aktiver bortset fra kontanter og likvide midler (328,3 mia. EUR), forfinansiering (78,9 mia. EUR), tilgodehavender og inddrivelige beløb (31,7 mia. EUR) samt kontanter og likvide midler (63,2 mia. EUR). Andre aktiver på 16,3 mia. EUR omfattede hovedsagelig materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver.

Sammensætning af aktiver pr. 31. december 2024

Stigningen i de samlede aktiver på 50,7 mia. EUR eller 10,8 % fra det foregående år skyldtes hovedsagelig følgende virkninger:

—

Udestående lån steg fra 246,9 mia. EUR i 2023 til 283,6 mia. EUR i 2024. Stigningen på 36,7 mia. EUR eller 14,9 % afspejler hovedsagelig udstedelsen af yderligere lån til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU (29,4 mia. EUR) samt nye lån under Ukrainefaciliteten og MFA-programmerne (henholdsvis 13,1 mia. EUR og 1,1 mia. EUR), udlignet af EFSM- og MFA-tilbagebetalinger på 1,4 mia. EUR og værdiforringelser af de nye lån til Ukraine (5,7 mia. EUR).

—

Den samlede forfinansiering faldt fra 91,7 mia. EUR i 2023 til 78,9 mia. EUR i 2024. Dette hænger hovedsagelig sammen med det betydelige fald på 18 mia. EUR i forfinansiering fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF i den foregående programmeringsperiode, da perioden er ved at nå sin afslutningsfase, og højere beløb afregnes. Der var desuden et betydeligt fald på 3,8 mia. EUR i den ikketilbagebetalingspligtige finansielle støtte, der blev ydet under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som følge af frigørelser året efter medlemsstaternes opfyldelse af milepæle og mål.

—

Kontanter og likvide midler steg fra 39,6 mia. EUR i 2023 til 63,2 mia. EUR i 2024. Stigningen på 23,6 mia. EUR eller 59,6 % skyldes hovedsagelig den højere likviditetsbuffer i forbindelse med den fælles finansiering (12,5 mia. EUR på Den Europæiske Centralbanks konto i 2023 mod 33,9 mia. EUR ved udgangen af 2024), som skyldtes det høje niveau af planlagte udbetalinger i begyndelsen af 2025.

—	Tilgodehavender og inddrivelige beløb faldt fra 35,2 mia. EUR til 31,7 mia. EUR. Faldet på 3,5 mia. EUR eller 9,9 % skyldes hovedsagelig faldet i de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til udtrædelsesaftalen — se nedenfor.

Storbritanniens udtræden af EU

Den 31. januar 2020 udtrådte Det Forenede Kongerige (UK) af Den Europæiske Union. Vilkårene for dets udtræden er fastlagt i en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og Det Europæiske Atomenergifællesskab, også kendt som »udtrædelsesaftalen«. Som led i denne aftale indvilligede Det Forenede Kongerige i at opfylde alle de finansielle forpligtelser, det havde påtaget sig, mens det var medlem af EU. Aftalen trådte i kraft den 31. januar 2020. I henhold til udtrædelsesaftalen vil Det Forenede Kongerige fortsat bidrage til EU-budgettet og drage fordel af EU's programmer og udgifter fra før 2021 som om det var en medlemsstat. Det Forenede Kongerige vil også modtage visse bestemte midler, som det har indbetalt til EU-budgettet, eller midler modtaget fra EU-budgettet i tilknytning til dets medlemsperiode. EU aflægger to gange om året rapport til Det Forenede Kongerige om de skyldige beløb, og Det Forenede Kongerige betaler dem hver måned. Rapporteringen ajourføres hvert år på grundlag af faktiske tal.

Forpligtelserne i henhold til udtrædelsesaftalen skaber forpligtelser og tilgodehavender for EU, som skal beregnes og afspejles i EU's årsregnskab. De dækker navnlig følgende områder:

—	Egne indtægter (artikel 136)

—	Uindfriede forpligtelser (artikel 140)

—	Konkurrencebøder (artikel 141)

—	Unionens forpligtelser (artikel 142)

—	Eventualforpligtelser og finansielle instrumenter (artikel 143 og 144)

—	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs nettoaktiver (artikel 145)

—	EU's investeringer i Den Europæiske Investeringsfond, EIF (artikel 146)

—

Eventualforpligtelser knyttet til retssager (artikel 147).

	Artikel 140	Artikel 142	Andet	31.12.2024	31.12.2023
Betales af Det Forenede Kongerige	4 432	10 136	116	14 683	18 867
Betales til Det Forenede Kongerige	—	—	(1 922 )	(1 922 )	(3 394 )
I alt	4 432	10 136	(1 806 )	12 762	15 473
Langfristede	2 469	9 802	(1 040 )	11 231	13 088
Kortfristede	1 963	334	(766 )	1 530	2 385

Forfinansiering

Forfinansieringen (minus andre forskud til medlemsstaterne og bidrag til Bêkou- og Afrika-trustfondene) beløb sig til 75,1 mia. EUR i 2024 (2023: 89,4 mia. EUR), hvoraf størstedelen vedrører Kommissionens aktiviteter. Faldet på 14,3 mia. EUR eller 16,0 % kan primært henføres til faldet i forfinansiering i forbindelse med delt forvaltning fra 36,6 mia. EUR i 2023 til 25,0 mia. EUR i 2024, efterhånden som programmerne i den foregående FFR skrider yderligere frem i afslutningsfasen:

Kommissionens forfinansiering efter forvaltningsmetode

Omfanget af forfinansiering, der ydes under FFR-programmer er i betydelig grad påvirket af den flerårige finansielle rammes cyklus — i begyndelsen af en flerårig finansiel rammeperiode forventer man f.eks., at der betales store forskud til medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, og disse beløb står fortsat til rådighed for medlemsstaterne indtil programmernes afslutning. Der udbetales også en årlig forfinansiering, som skal anvendes i løbet af året eller inddrives det følgende år som led i den årlige regnskabsafslutning. Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at forfinansiering fortsat er passende. Der skal findes en balance mellem at sikre en tilstrækkelig finansiering af projekter og en hurtig godkendelse af udgifter.

5.4. Forpligtelser

Pr. 31. december 2024 beløb de samlede forpligtelser sig til 827,3 mia. EUR (2023: 679,8 mia. EUR) — stigningen skyldes hovedsagelig de lån, der blev optaget i 2024 inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode. De vigtigste passiver var lån ifm. NGEU og finansiel bistand (594,0 mia. EUR), pensionsforpligtelser og andre ydelser efter medarbejderens fratrædelse (93,1 mia. EUR), periodeafgrænsningsposter (67,1 mia. EUR) og betalingsforpligtelser over for tredjeparter (55,4 mia. EUR).

Sammensætning af forpligtelser pr. 31. december 2024

Stigningen på 147,5 mia. EUR eller 21,7 % i det foregående år skyldtes hovedsagelig følgende virkninger:

—

Låntagning steg fra 450,6 mia. EUR i 2023 til 594,0 mia. EUR i 2024. Stigningen på 143,4 mia. EUR eller 31,8 % vedrører hovedsagelig de nye udstedelser under den fælles finansieringsmetode (for NGEU og Ukrainefaciliteten) efter fradrag af tilbagebetalinger og ændringer i regnskabsmæssig værdi på 144,9 mia. EUR minus EFSM- og MFAtilbagebetalinger på 1,4 mia. EUR.

—	Periodeafgrænsningsposter faldt fra 76,8 mia. EUR i 2023 til 67,1 mia. EUR i 2024. Faldet på 9,7 mia. EUR eller 12,6 % vedrører hovedsagelig EFRU og Samhørighedsfonden.

—	Betalingsforpligtelser steg fra 50,5 mia. EUR i 2023 til 55,4 mia. EUR i 2024. Stigningen på 4,9 mia. EUR eller 9,7 % vedrører primært genopretnings- og resiliensfaciliteten (stigning på 4,9 mia. EUR).

Samlede betalingsanmodninger og fakturaer modtaget og bogført under Posten »Betalingsforpligtelser« på balancen.

5.5. Nettoaktiver

Overskydende passiver i forhold til aktiver pr. 31. december 2024 beløb sig til 308,8 mia. EUR (2023): 212,2 mia. EUR). Det bemærkes, at passiverne overstiger aktiverne betyder ikke, at EU's institutioner og organer er i finansielle vanskeligheder, men derimod, at visse forpligtelser vil blive finansieret af fremtidige årlige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i indeværende år, selv om de måske først reelt bliver betalt de næste år og finansieres via fremtidige budgetter, Indtægterne tilknyttet disse fremtidige finansieringer bogføres først i fremtidige perioder. Bortset fra lån inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode, som skal tilbagebetales senest i 2054, og forpligtelser til at betale personaleydelser, som skal betales over flere årtier, er de vigtigste beløb dem, der vedrører EGFL-aktiviteter, hvoraf størstedelen normalt udbetales i første kvartal det følgende år.

6. OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN

6.1. Indtægter

De samlede betalingsbevillinger i det oprindeligt vedtagne EU-budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 22. november 2023, var på 142 630 mio. EUR og skulle finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløb sig til i alt 136 499 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter på det oprindelige budget justeres typisk i løbet af regnskabsåret ved hjælp af ændringsbudgetter. Justeringer af de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at de budgetterede indtægter svarer nøjagtigt til de budgetterede udgifter. Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger).

I løbet af 2024 blev der vedtaget fem ændringsbudgetter. Når disse tages i betragtning, beløber de endelige vedtagne indtægter sig til 149 744 mio. EUR i 2024, og den samlede finansiering ved hjælp af egne indtægter beløber sig til 141 170 mio. EUR. Den vigtigste faktor for stigningen i medlemsstaternes bidrag i 2024 var stigningen i betalingsbevillingerne.

Budgetafsnit 1: Egne indtægter

Opkrævningen af traditionelle egne indtægter lå meget tæt på de anslåede beløb i budgettet.

Medlemsstaternes endelige moms-, BNI- og plastbaserede betalinger svarede også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt ved budgetlægningen, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der er uden for euroområdet, reelt foretog deres betalinger.

Budgetafsnit 2: Overskud, saldi og tilpasninger

Overskuddet fra det foregående regnskabsår beløb sig til 633 mio. EUR. Dette beløb blev opført på budgettet for 2024 gennem et ændringsbudget, og medlemsstaternes egne indtægter blev tilsvarende reduceret.

For moms- og BNI-saldiene er de relevante bestemmelser fastsat i artikel 10b i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 (10). For så vidt angår plastsaldi, er reglerne fastsat i artikel 9 i forordningen om overdragelse af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 (11)).

I henhold til disse regler beregnes den samlede sum af saldi således, at virkningen på EU-budgettet er nul (»nettingsystem«), og proceduren medfører ikke en budgetændring. Kommissionen anmoder derfor direkte medlemsstaterne om at betale nettobeløbene i overensstemmelse med overdragelsesforordningens bestemmelser.

Budgetafsnit 3: Administrative indtægter

Dette afsnit omfatter hovedsagelig indtægter fra skatter og afgifter på vederlag til personale.

Budgetafsnit 4: Finansielle indtægter, morarenter og bøder

Hovedparten vedrører bøder i forbindelse med gennemførelsen af konkurrencereglerne.

Budgetafsnit 5: Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning

Omfanget af dette afsnit er steget betydeligt med NextGenerationEU's fremkomst. NGEU-midler inden for dette afsnit er formålsbestemte indtægter. Budgetafsnit 5 omfatter indtægter i forbindelse med garantier og renter og tilbagebetalinger af ydede lån. Der kanaliseres også midler (til NGEU's ikketilbagebetalingspligtige støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten og til styrkelse af FFR-programmerne) fra formålsbestemte indtægter, som medlemsstaterne modtager under EU-genopretningsinstrumentet (EURI).

Budgetafsnit 6: Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker

Dette afsnit vedrører primært indtægter fra finansielle korrektioner i relation til struktur- og landbrugsfonde (ESI-fonde, EGFL og ELFUL). Det omfatter også tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer, regnskabsafslutningen for landbrugsfondene og andre bidrag og refusioner til EU-programmer/-aktiviteter. En betydelig andel af det samlede beløb består af formålsbestemte indtægter, der giver anledning til opførelse af tillægsbevillinger på udgiftssiden.

I 2024 beløb budgetindtægterne sig til i alt 250 609 mio. EUR

6.2. Udgifter

6.2.1. Budgetgennemførelse

I 2024, som var det fjerde år for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, beløb det endelige vedtagne budget sig til 195,3 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 149,7 mia. EUR i betalingsbevillinger. Derudover var 31,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som formålsbestemte indtægter, hvoraf 0,7 mia. EUR, der kunne henføres til NGEU (12), og 1,3 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger, blev fremført fra 2023. Betalingsbevillingerne vedrørende formålsbestemte indtægter i 2024 beløb sig til 122,9 mia. EUR, hvoraf 79,0 mia. EUR, der kunne henføres til NGEU og 3,2 mia. EUR i betalingsbevillinger, blev fremført fra 2023.

Aktiv overvågning af budgetgennemførelsen og et godt samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen førte til fuld gennemførelse af budgettet.

Udnyttelsen af de samlede forpligtelsesbevillinger i 2024 beløb sig til i alt 213,7 mia. EUR:

—	193,1 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

—	0,9 mia. EUR fra bevillinger fremført eller genopført fra 2023

—	19,7 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter

—	heraf 0,5 mia. EUR fra NGEU.

Udnyttelsen af de samlede betalingsbevillinger i 2024 beløb sig til i alt 247,0 mia. EUR:

—	146,1 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

—	2,7 mia. EUR fra bevillinger fremført eller genopført fra 2023

—	98,2 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter

—	heraf 73,1 mia. EUR fra NGEU.

I de tilfælde, der er tilladt i henhold til finansforordningen og/eller retsgrundlagene, blev de bevillinger i det vedtagne budget, der ikke er blevet udnyttet i 2024, fremført til 2025: 1,4 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 3,8 mia. EUR i betalingsbevillinger.

Tilsvarende blev 11,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger i form af formålsbestemte indtægter og 24,7 mia. EUR i betalingsbevillinger i form af formålsbestemte indtægter fremført til 2025 i overensstemmelse med finansforordningen.

Den samlede udnyttelse af forpligtelsesbevillinger i 2024 for de enkelte udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 var som vist nedenfor:

I 2024 lå udnyttelsesgraden for så vidt angår alle typer bevillinger (budgetbevillinger, fremførsler fra det foregående år og formålsbestemte indtægter) på 94 % for forpligtelser og 90 % for betalinger. Udnyttelsesgraden for de bevillinger, der blev fremført til 2025 (i overensstemmelse med finansforordningen og/eller nye retsgrundlag) nåede op på 99,6 % for forpligtelsesbevillinger og 100 % for betalingsbevillinger i det vedtagne budget for 2023.

NGEU-bevillingerne blev opført fuldt ud i 2021, dvs. 421,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger. 2023 var det sidste år, hvor de tilknyttede retlige forpligtelser kunne indgås.

I 2024 beløb NGEU-betalingsbevillingerne sig til 76,6 mia. EUR, og gennemførelsen nåede op på 95,4 %. Det resterende beløb på 3,5 mia. EUR i betalingsbevillinger blev fremført til 2025.

6.2.2. Endeligt annullerede forpligtelsesbevillinger

I henhold til forordningen om konditionalitet blev der i løbet af 2022 bogført frigørelser på i alt 1 044 mio. EUR (heraf 30 mio. EUR under NGEU) vedrørende forpligtelser relateret til Ungarn. Ved udgangen af 2024 kunne de tilhørende forpligtelsesbevillinger ikke genoprettes og blev endeligt annulleret.

6.2.3. Uindfriede forpligtelser

De uindfriede forpligtelser (almindeligvis kaldet RAL — reste à liquider), som svarer til forpligtede beløb, der endnu ikke er betalt, beløb sig til 507,4 mia. EUR ved udgangen af 2024. De uindfriede forpligtelser faldt i forhold til 2023 (med 35,6 mia. EUR).

Den vigtigste drivkraft bag faldet i de uindfriede forpligtelser fra 2024 var gennemførelsen af NGEU (den ikketilbagebetalingspligtige del), der bidrog med 166,3 mia. EUR (33 %) til de samlede uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2024. Da der skal indgås forpligtelser for bevillingerne under NGEU frem til den 31. december 2023, og de vil være betalt senest den 31. december 2026 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 3, stk. 9, i EURI-forordningen, er tendensen til nominelt stigende uindfriede forpligtelser i forbindelse med NGEU vendt i 2024.

6.2.4. Resultatet af budgetgennemførelsen

Budgetresultatet (overskud) steg fra 0,6 mia. EUR i 2023 til 1,3 mia. EUR i 2024. Budgetresultatet for 2024 påvirkes hovedsageligt af overopfyldelsen af budgetindtægter under afsnit 4 — Finansielle indtægter, morarenter og bøder.

7. EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

Den Europæiske Union (EU/Unionen) er en union, som medlemsstaterne har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles målsætninger. Unionen bygger på følgende værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

7.1. Politisk og finansiel ramme

EU-traktaterne

De overordnede målsætninger og principper for Unionen og EU-institutionerne er fastsat i traktaterne. Unionen og EU-institutionerne kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, traktaterne giver dem til at nå de målsætninger, der er fastsat heri, og skal gøre dette i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (13). For at nå disse mål og gennemføre sine politikker sørger Unionen for at have de nødvendige finansielle midler til rådighed. Kommissionen er ansvarlig for at fremme Unionens almene interesser, herunder for at gennemføre budgettet og forvalte programmer i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

EU forfølger de i traktaten fastsatte målsætninger ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU-budgettet. Andre redskaber er f.eks. en fælles retlig ramme eller fælles politiske strategier.

Den flerårige finansielle ramme og udgiftsprogrammerne

De politikker, hvortil der ydes støtte over EU-budgettet, gennemføres i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) og den dertil knyttede sektorlovgivning, hvori rammerne for udgiftsprogrammerne og instrumenterne fastsættes. Disse omsætter EU's politiske prioriteter til finansielle termer over en periode, der er lang nok til reelt at have en virkning og til at sikre en sammenhængende langsigtet vision for modtagerneaf EU-støtte og for de samfinansierende nationale myndigheder. I rammen fastsættes de maksimale årlige beløb (lofter) for EU's udgifter som helhed og for de vigtigste udgiftskategorier (udgiftsområder). Summen af lofterne for alle udgiftsområder udgør det samlede loft for forpligtelsesbevillingerne. FFR vedtages af Rådet med enstemmighed blandt alle medlemsstaterne med Europa-Parlamentets godkendelse. Den aktuelle flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev vedtaget den 17. december 2020 (14). Den flerårige finansielle ramme 2021-2027 suppleres af det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU (se afsnit 2).

Det årlige budget

Det årlige budget udarbejdes af Kommissionen. Budgettet for det følgende år vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet (sædvanligvis i midten af december) i henhold til proceduren i artikel 314 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ifølge ligevægtsprincippet skal de samlede indtægter modsvare de samlede udgifter (betalingsbevillinger) i et givet regnskabsår.

EU-budgettets vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er fire typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (primært toldafgifter), egne indtægter baseret på moms, egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (indført i 2021) og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter.

Forvaltningsmetoder

EU-budgettet gennemføres ved hjælp af tre former for forvaltning, der fastlægger, hvordan pengene udbetales og forvaltes:

—	Delt forvaltning: Den største del af budgettet (omkring 3/4 af budgettet) forvaltes af Kommissionen under en ordning med delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne, især på områder som strukturfonde og landbrug.

—	Direkte forvaltning: Kommissionen forvalter også selv programmer og kan uddelegere gennemførelsen af specifikke programmer til forvaltningsorganer.

—

Indirekte forvaltning: Udgiftsbeslutninger kan også forvaltes indirekte gennem andre organer i eller uden for EU. I finansforordningen og/eller bidragsaftalerne fastsættes de nødvendige kontrol- og rapporteringsmekanismer for disse enheder og Kommissionens tilsyn, når budgetgennemførelsesopgaver overdrages til nationale agenturer, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, tredjelande, internationale organisationer (f.eks. Verdensbanken eller FN) og andre enheder (f.eks. EU's decentrale agenturer og fællesforetagender).

Finansielle instrumenter og budgetgarantier

Den traditionelle budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte suppleres med udstedelse af finansielle instrumenter i form af garantier samt egenkapital og lån. Desuden deltager EU i låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med specifikke finansielle bistandsprogrammer for at støtte medlemsstaterne og tredjelande i form af bilaterale lån, der finansieres ved hjælp af gældsinstrumenter udstedt via kapitalmarkederne, og som garanteres over EU-budgettet. I december 2022 fastlagde Parlamentet og Rådet den fælles finansieringstilgang til EU's låntagning, i henhold til hvilken Unionen vil udstede »EU-obligationer« af samme type i stedet for obligationer denomineret særskilt for de enkelte programmer.

Finansforordningen

Finansforordningen (15), der finder anvendelse på det almindelige budget, er en vigtig retsakt i forbindelse med den reguleringsmæssige struktur af EU's finanser. Heri fastsættes de nærmere finansielle regler for gennemførelsen af EU-budgettet og rollerne for de forskellige aktører, der er involveret i at sikre, at pengene anvendes forsvarligt med henblik på at nå de fastsatte mål. Den indeholder også de specifikke bestemmelser, der finder anvendelse på finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand.

7.2. Forvaltning og regnskabspligt

7.2.1. Institutionel struktur

EU har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. Den organisatoriske struktur omfatter EU-institutioner og -agenturer og andre selvstændige EU-organer. Finansforordningen definerer sammen med de gældende regnskabsregler, hvilke af disse enheder der indgår i EU's konsoliderede årsregnskab (se bemærkning 9 i EU's konsoliderede årsregnskab vedrørende listen over enheder, der er medtaget i konsolideringen).

Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Kommissionen er politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Rådet udøver politikformulerende og koordinerende funktioner inden for rammerne af Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter fastsat af Det Europæiske Råd.

Kommissionen er EU's udøvende organ. Den fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den sikrer anvendelsen af traktaterne og overvåger medlemsstaternes anvendelse af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den varetager koordinerings-, ledelses- og forvaltningsfunktioner, gennemfører budgettet og forvalter programmer.

Kommissionen gennemfører i vid udstrækning budgettet i samarbejde med medlemsstaterne (16). Sammen sikrer de, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser, når de deles om gennemførelsen af budgettet, og det deraf følgende ansvar fastsættes i forordninger, hvori det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder for hver af EU's institutioner for så vidt angår deres egne udgifter, også fastsættes.

7.2.2. Kommissionens forvaltningsstruktur

Kommissionens forvaltningsordninger, og hvordan disse sikrer, at Kommissionen fungerer som en moderne, ansvarlig og resultatorienteret institution, er beskrevet i meddelelsen (17) om forvaltning i Kommissionen.

Kommissionen varetager sine opgaver under anførelse af kommissærkollegiet, der fastsætter prioriteter og påtager sig det overordnede politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Som kollegium arbejder Kommissionen under formandens politiske ledelse, og han eller hun fremlægger for Europa-Parlamentet de mål, vedkommende agter at forfølge i form af politiske retningslinjer. Formanden træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium.

Kollegiet uddelegerer den operationelle gennemførelse af budgettet og den økonomiske forvaltning til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur. Denne decentraliserede tilgang skaber en administrativ kultur, der opmuntrer medarbejderne til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og kræver, at de skaber sikkerhed for de aktiviteter, som de er ansvarlige for.

Under formandens tilsyn og i tæt samarbejde med det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for budget, menneskelige ressourcer og administration, og med inddragelse af de præsidentielle og centrale tjenestegrene sikrer administrationsrådet koordinering, tilsyn, rådgivning og strategiske retningslinjer.

De interne ordninger fastsætter et sammenhængende sæt solide kontrol- og forvaltningsværktøjer, der gør det muligt for kommissærkollegiet at tage det politiske ansvar for Kommissionens arbejde (18).

7.2.3. Kommissionens finansielle forvaltning

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og udøvelsen heraf klart fastsat (f.eks. i finansforordningen og de interne regler (19)). I deres kapacitet af at være ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene ansvaret for, at ressourcerne forvaltes ansvarligt, at de overholder bestemmelserne i finansforordningen, foretager risikostyring og fastlægger en passende ramme for intern kontrol.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte aktiviteterne både i aktionsmæssig henseende og ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Opgaverne kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Hver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan trække på en eller to direktører med ansvar for risikostyring og intern kontrol, der kan føre tilsyn med og overvåge implementeringen af de interne kontrolsystemer.

Kommissionens centrale tjenestegrene yder vejledning og rådgivning og fremmer bedste praksis, bl.a. gennem arbejdet i administrationsrådet.

I henhold til finansforordningen skal hver anvisningsberettiget udarbejde en årlig aktivitetsrapport om resultaterne samt den interne kontrol og finansielle forvaltning i årets løb. Den årlige aktivitetsrapport indeholder en erklæring om, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at der er indført kontrolprocedurer, som giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet (20) er det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for den økonomiske forvaltning af EU-budgettet.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor (IPSAS), validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU's konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive årsregnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af EU's transaktioner og pengestrømme. Årsregnskabet vedtages af kommissærkollegiet. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og et meget stort ansvar, hvad angår regnskabsaflæggelse i Kommissionen.

Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion og yder uafhængig rådgivning og kommer med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer i Kommissionen, EU-agenturerne og andre selvstændige EU-organer.

Revisionsopfølgningsudvalget sikrer den interne revisors uafhængighed og overvåger kvaliteten af det interne revisionsarbejde og Kommissionens tjenestegrenes opfølgning på interne og eksterne revisionshenstillinger samt på Revisionsrettens konklusioner om decharge og henstillinger om pålideligheden af EU's konsoliderede årsregnskab. Udvalgets rådgivende rolle bidrager til samlet set at forbedre Kommissionens effektivitet og produktivitet yderligere med hensyn til at nå dens mål og fremmer kommissærkollegiets tilsyn med Kommissionens forvaltning, risikostyring og interne kontrolpraksis.

7.2.4. Ekstern revision og decharge

Midlerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet. Der findes en ansvarlighedsramme, som er baseret på omfattende indberetning, ekstern revision og politisk kontrol for at give rimelig sikkerhed for, at EU-midler bruges på en ordentlig måde.

Europa-Parlamentet beslutter efter en henstilling fra Rådet, hvorvidt det endeligt skal godkende, den såkaldte »afgørelse om decharge«, den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet et givet år. Den årlige dechargeprocedure sikrer, at Kommissionen holdes politisk ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet.

Den Europæiske Revisionsret undersøger hvert år årsregnskabets pålidelighed, lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og forsvarligheden af den økonomiske forvaltning og kvalitetsaspekterne af budgettering, herunder resultatdimensionen. I betragtning af NextGenerationEU's store betydning suppleres Den Europæiske Revisionsrets udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter under det traditionelle EU-budget fra 2021 med en særskilt udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten. Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsrapport er udgangspunktet for dechargeproceduren. Revisorerne udarbejder også særberetninger om specifikke udgifter eller politikområder eller om budgetmæssige eller forvaltningsspørgsmål.

Afgørelsen om dechargen er også baseret på Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, på høringer fra kommissærerne i Europa-Parlamentet og på svarene på skriftlige spørgsmål, der er rettet mod Kommissionen.

BEMÆRKNING TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2024 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 252, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit XIII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for ovennævnte institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens årsregnskab, har rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

Beatriz SANZ REDRADO

Kommissionens regnskabsfører

13. juni 2025

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (21)

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

104

BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

109

FINANSIEL RISIKOSTYRING

114

OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

132

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

133

ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

134

BALANCE

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
LANGFRISTEDE AKTIVER
Immaterielle aktiver	2.1	1 095	976
Materielle anlægsaktiver	2.2	13 713	13 399
Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode	2.3	1 446	1 365
Finansielle aktiver	2.4	308 961	274 283
Forfinansiering	2.5	40 861	41 417
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	13 272	16 083
		379 347	347 524
KORTFRISTEDE AKTIVER
Finansielle aktiver	2.4	19 377	11 088
Forfinansiering	2.5	38 058	50 257
Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	2.6	18 465	19 116
Lagerbeholdninger	2.7	85	78
Kontanter og likvide midler	2.8	63 163	39 616
		139 148	120 156
AKTIVER I ALT		518 495	467 679
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Pension og andre personaleydelser	2.9	(93 096 )	(90 808 )
Hensættelser	2.10	(2 280 )	(2 102 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(539 575 )	(430 771 )
		(634 951 )	(523 682 )
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Hensættelser	2.10	(7 536 )	(1 233 )
Finansielle forpligtelser	2.11	(62 328 )	(27 613 )
Betalingsforpligtelser	2.12	(55 414 )	(50 516 )
Periodeafgrænsningsposter	2.13	(67 091 )	(76 805 )
		(192 368 )	(156 166 )
PASSIVER I ALT		(827 319 )	(679 848 )
NETTOAKTIVER		(308 824 )	(212 169 )
Reserver	2.14	986	1 052
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne*	2.15	(309 810 )	(213 221 )
NETTOAKTIVER		(308 824 )	(212 169 )

RESULTATOPGØRELSE

Mio. EUR
	Bemærkning	2024	2023
INDTÆGTER
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner
BNI-baserede indtægter	3.1	95 037	101 287
Traditionelle egne indtægter	3.2	20 587	19 840
Momsindtægter	3.3	24 547	22 526
Plastbaserede egne indtægter	3.4	8 227	7 225
Bøder	3.5	4 039	1 748
Inddrevne udgifter	3.6	957	803
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	3.7	—	681
Andet	3.8	10 673	8 800
		164 068	162 909
Indtægter fra kommercielle transaktioner
Finansielle indtægter	3.9	9 005	6 983
Andet	3.10	2 592	1 963
		11 597	8 946
Indtægter i alt		175 665	171 855
UDGIFTER
Gennemført af medlemsstaterne	3.11
Den Europæiske Garantifond for Landbruget		(40 267 )	(40 716 )
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne		(14 779 )	(14 605 )
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden		(28 833 )	(52 429 )
Den Europæiske Socialfond		(18 037 )	(17 665 )
Andet		(3 854 )	(4 251 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	3.12	(98 971 )	(61 888 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	3.13	(4 388 )	(4 226 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	3.13	(6 639 )	(6 090 )
Gennemført af andre enheder	3.13	(5 599 )	(4 902 )
Personale- og pensionsomkostninger	3.14	(14 966 )	(14 023 )
Finansieringsomkostninger	3.15	(27 226 )	(14 355 )
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	3.7	(315 )	—
Øvrige udgifter	3.16	(8 999 )	(8 142 )
Udgifter i alt		(272 873 )	(243 292 )
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		(97 208 )	(71 437 )

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Mio. EUR
	2024	2023
Regnskabsårets økonomiske resultat	(97 208 )	(71 437 )
Pengestrømme fra driften
Amortisering	191	181
Afskrivning	1 194	1 203
(Tilbageførsel af) tab på investeringer	—	—
(Stigning)/fald i lån	(36 703 )	(42 522 )
(Stigning)/fald i forfinansiering	12 756	8 821
(Stigning)/fald i kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb	3 463	13 000
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger	(7 )	3
(Stigning)/fald i pension og andre personaleydelser	2 288	10 192
Stigning/(fald) i hensættelser	6 481	564
Stigning/(fald) i finansielle forpligtelser (bortset fra under den fælles finansieringsmetode)	(1 382 )	(3 516 )
Stigning/(fald) i betalingsforpligtelser	4 898	(4 825 )
Stigning/(fald) i periodeafgrænsningsposter	(9 714 )	(9 359 )
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikkelikvide indtægter	(633 )	(2 519 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser (ikkelikvide bevægelser, der ikke er opført på resultatopgørelsen)	1 159	(6 877 )
Andre ikkelikvide bevægelser	27	(11 )
Investeringsaktiviteter
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver	(1 817 )	(1 938 )
(Stigning)/fald i investeringer bogført efter den indre værdis metode	(80 )	(52 )
(Stigning)/fald i ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(6 246 )	(7 329 )
(Stigning)/fald i afledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(19 )	(107 )
Finansieringsaktiviteter
Stigning/(fald) i låntagning under den fælles finansieringsmetode	144 900	109 600
NETTOPENGESTRØMME	23 547	(6 928 )
Nettostigning/(nettofald) i kontanter og likvide midler	23 547	(6 928 )
Kontanter og likvide midler ved årets start	39 616	46 544
Kontanter og likvide midler ved årets udgang	63 163	39 616

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

Mio. EUR
	Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne — Akkumuleret overskud/(underskud)	Andre reserver	Nettoaktiver
SALDO PR. 31.12.2022	(132 637 )	1 312	(131 325 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	(6 877 )	—	(6 877 )
Andet	249	(260 )	(11 )
Budgetresultat for 2022 krediteret medlemsstaterne	(2 519 )	—	(2 519 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(71 437 )	—	(71 437 )
SALDO PR. 31.12.2023	(213 221 )	1 052	(212 169 )
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	1 159	—	1 159
Andet	94	(66 )	27
Budgetresultat for 2023 krediteret medlemsstaterne	(633 )	—	(633 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(97 208 )	—	(97 208 )
SALDO PR. 31.12.2024	(309 810 )	986	(308 824 )

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

Bemærk at beløb vedrørende Det Forenede Kongerige for FFR'er frem til udgangen af 2020 stadig vises under overskriften »Medlemsstater« i de følgende tabeller. Dette skyldes, at selv om Det Forenede Kongerige udtrådte af EU den 1. februar 2020 i overensstemmelse med udtrædelsesaftalen, havde det fortsat et finansielt forhold til EU svarende til en medlemsstats i disse perioder.

1. VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1. RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

Den Europæiske Unions regnskaber føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (23), i det følgende benævnt »finansforordningen« (FF).

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 80 sit årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre den interne overensstemmelse i EU's konsoliderede årsregnskab.

Anvendelsen af nye og ændrede EU-regnskabsregler

Ændrede EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2024

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2024.

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2024 endnu ikke trådt i kraft

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2024 endnu ikke trådt i kraft.

1.2. REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 »Årsregnskaber« og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal.

De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

1.3. KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder, fælles ordninger og tilknyttede organer. Den fuldstændige liste over enheder, der er omfattet af konsolideringen, som nu omfatter 54 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ (uændret i forhold til 2023), findes i bemærkning 9. De kontrollerede enheder omfatter EU-institutionerne (herunder Kommissionen, men ikke Den Europæiske Centralbank) og EU-agenturerne (med undtagelse af agenturerne/organer, der beskæftiger sig med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling betragtes også som en kontrolleret enhed. EU's eneste tilknyttede organ er Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU's konsoliderede årsregnskab som helhed, behøver ikke at blive konsolideret eller behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som »mindre enheder«, og de er behandlet særskilt i bemærkning 9. I 2024 blev 11 enheder kategoriseret som mindre enheder (2023: ti enheder).

Kontrollerede enheder

Kontrolbegrebet anvendes til at bestemme omfanget af konsolideringen. Kontrollerede enheder er de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU's deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU-budgettet, at EU har stemmeret i de styrende organer, at revisionen udføres af Den Europæiske Revisionsret, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, hvis blot ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt for at der er tale om kontrol.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktligt bindende aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten joint ventures eller driftsfællesskaber. Et joint venture er en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen. Kapitalandele i et driftsfællesskab bogføres ved at indregne dets aktiver og passiver, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, passiver, indtægter og udgifter i EU's årsregnskab.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, som EU har en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på, men ikke enekontrol eller fælles kontrol over. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4 nedenfor).

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på vegne af disse enheder. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab.

1.4. GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 249. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

1.4.1. Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU's funktionelle valuta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, bogføres på resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser

Valuta	31.12.2024	31.12.2023	Valuta	31.12.2024	31.12.2023
BGN	1,9558	1,9558	RON	4,9743	4,9756
CZK	25,1850	24,7240	SEK	11,459	11,096
DKK	7,4578	7,4529	CHF	0,9412	0,9260
GBP	0,8292	0,8691	JPY	163,06	156,3300
HUF	411,3500	382,8	USD	1,0389	1,105
PLN	4,275	4,3395

1.4.2. Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt anerkendte regnskabsprincipper omfatter årsregnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til: forpligtelser vedrørende personaleydelser, finansielle risici forbundet med tilgodehavender og de beløb, der er anført i bemærkningerne vedrørende de finansielle instrumenter, hensættelser til værdiforringelse for finansielle aktiver til amortiseret kostpris og for finansielle garantiforpligtelser, påløbne indtægter og udgifter, hensættelser, værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver, nettorealisationsværdien af lagerbeholdninger, eventualaktiver og -forpligtelser. De endelige beløb kan afvige fra disse overslag. Ændringer i overslagene bogføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen, hvis ændringen kun påvirker perioden, eller denne periode og fremtidige perioder, hvis ændringen påvirker begge.

1.5. BALANCE

1.5.1. Immaterielle aktiver

Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikkemonetært aktiv uden fysisk substans. Et aktiv er identificerbart, hvis det enten kan adskilles (dvs. adskilles eller udskilles fra enheden, f.eks. sælges, overføres, licenseres, udlejes eller udveksles, enten særskilt eller sammen med en tilknyttet kontrakt, identificerbare aktiver eller forpligtelser, uanset om enheden har til hensigt at gøre det), eller det er et aktiv i kraft af bindende ordninger (herunder kontraktmæssige eller andre juridiske rettigheder), uanset om disse rettigheder kan overdrages til andre eller adskilles fra enheden eller fra andre rettigheder og forpligtelser.

Erhvervede immaterielle aktiver bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de akkumulerede amortiseringer og værdiforringelser. Immaterielle aktiver, der er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt, og udgifterne udelukkende vedrører aktivets udviklingsfase. De omkostninger, der kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af forvaltningen planlagte anvendelse. Omkostninger, der er forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger bogføres som udgifter, efterhånden som de afholdes.

De immaterielle aktiver amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (3-11 år). Immaterielle aktivers forventede levetid afhænger af deres specifikke økonomiske levetid eller juridiske levetid som fastsat ved aftale.

1.5.2. Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr bogføres til historisk anskaffelsesværdi med fradrag af de samlede afskrivninger og værdiforringelser. Anskaffelsesværdien omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen, opførelsen eller overførslen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller bogført som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller aktivets tjenestekapacitet vil tilfalde EU, og dets anskaffelsesværdi kan ansættes pålideligt. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger bogføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvor udgifterne er afholdt.

Grunde afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, således at anskaffelsesværdien fratrukket deres restværdi fordeles over den forventede levetid, som følger:

Type aktiv	Lineær afskrivningssats
Bygninger	4 % til 10 %
Rumbaserede aktiver	8 % til 25 %
Anlæg og udstyr	10 % til 25 %
Løsøre og køretøjer	10 % til 25 %
Computerhardware	25 % til 33 %
Andet	10 % til 33 %

Gevinster eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med aktivets regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger. Leasingkontrakter klassificeres enten som finansielle leasingkontrakter eller operationelle leasingkontrakter.

En finansiel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten overdrages til leasingtager. Ved indgåelsen af en finansiel leasingkontrakt som leasingtager indregnes de aktiver, der er erhvervet i henhold til den finansielle leasingkontrakt, som aktiver og de tilknyttede leasingforpligtelser som forpligtelser fra påbegyndelsen af leasingperioden. Aktiverne og forpligtelserne indregnes til beløb som ved indgåelsen af leasingkontrakten svarer til dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne, hvis denne er lavere. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing i leasingperioden, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden. Minimumsleasingydelser skal fordeles mellem finansieringsomkostningen (renteelementet) og reduktionen af den udestående forpligtelse (kapitalelementet). Finansieringsomkostningen skal allokeres til hvert regnskabsår i leasingperioden for at frembringe en konstant periodisk rente på de resterende forpligtelser, der præsenteres som kort- eller langfristede, alt efter hvad der er relevant. Betingede lejeydelser indregnes som omkostninger i de regnskabsår, de er afholdt.

En operationel leasingkontrakt er en leasingkontrakt, som ikke er en finansiel leasingkontrakt, dvs. en leasingkontrakt, ved hvilken i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv bæres og beholdes af leasinggiver. Ved indgåelsen af en operationel leasingkontrakt som leasingtager indregnes leasingydelserne i henhold til leasingkontrakten som en omkostning i resultatopgørelsen på et lineært grundlag over leasingperioden, og leasede aktiver eller leasingforpligtelser præsenteres ikke på balancen.

1.5.3. Værdiforringelse af ikkefinansielle aktiver

En værdiforringelse er et tab i et aktivs fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale ud over den systematiske indregning af tabet i aktivets fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale gennem amortisering eller afskrivning (alt efter hvad der er relevant). Aktiver med ubestemt levetid amortiseres/afskrives ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Amortisering/afskrivning af aktiver vurderes med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse, når der på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er tegn på, at et aktiv kan være værdiforringet. Tab som følge af værdiforringelse bogføres som differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og brugsværdi.

De immaterielle aktivers og de materielle anlægsaktivers restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Hvis de årsager til værdiforringelser, der blev bogført de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4. Investeringer behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode

Andele i tilknyttede organer og joint ventures

Investeringer, der bogføres efter den indre værdis metode, bogføres i første omgang til anskaffelsesværdien, hvorefter den oprindelige regnskabsmæssige værdi efterfølgende forhøjes eller nedsættes med henblik på at bogføre yderligere bidrag, EU's andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud, værdiforringelser og udbytte. Den oprindelige anskaffelsesværdi plus alle bevægelser giver tilsammen den regnskabsmæssige værdi af investeringen i årsregnskabet på balancedatoen. EU's andel af investeringsmodtagerens overskud eller underskud bogføres på resultatopgørelsen, og andelen af investeringsmodtagerens bevægelser i egenkapitalen bogføres i reserven som nettoaktiver. Modtagne udlodningsbeløb fra investeringen nedbringer aktivets regnskabsmæssige værdi.

Hvis EU's andel af underskud i investeringen, der bogføres efter den indre værdis metode, er lig med eller overstiger kapitalandelen i investeringen, ophører EU med at bogføre sin andel af yderligere tab (»ikkeindregnede tab«). Efter at EU's kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der bogføres kun en forpligtelse i det omfang, EU har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af enheden.

Hvis der er tegn på værdiforringelse, er det nødvendigt at foretage en nedskrivning til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i bemærkning 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen på et senere tidspunkt ikke længere er relevant, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

I de tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalfond, har EU ikke noget ønske om at udøve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, som kategoriseres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Tilknyttede organer og joint ventures, der kategoriseres som mindre enheder (se bemærkning 1.3), bogføres ikke efter den indre værdis metode. EU's bidrag til disse enheder bogføres som en udgift i perioden.

1.5.5. Finansielle aktiver

Klassificering ved den første bogføring

Klassifikationen afhænger af to kriterier:

—	forvaltningsmodellen for finansielle aktiver. Det kræver en vurdering af, hvordan EU forvalter de finansielle aktiver med henblik på at generere pengestrømme og nå sine mål, og hvordan EU vurderer indtjeningen på finansielle aktiver.

—	De kontraktlige likviditetskarakteristika. Dette kræver en vurdering af, om de kontraktlige pengestrømme udelukkende består af tilbagebetalinger af den udestående hovedstol. Renterne er godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, kreditrisiko og andre grundlæggende udlånsrisici og omkostninger.

Efter en vurdering baseret på disse kriterier kan de finansielle aktiver klassificeres i tre kategorier: finansielle aktiver til amortiseret kostpris, finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital eller finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver med kontraktlige pengestrømme, der udelukkende omfatter hovedstol og renter, klassificeres afhængigt af enhedens forvaltningsmodel. Hvis forvaltningsmodellen har til formål at besidde finansielle aktiver for at inddrive kontraktlige pengestrømme, klassificeres de finansielle aktiver som finansielle aktiver til amortiseret kostpris. Hvis forvaltningsmodellen har til formål at besidde finansielle aktiver for både at inddrive kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver, klassificeres de finansielle aktiver som finansielle aktiver til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital. Hvis forvaltningsmodellen adskiller sig fra disse to modeller (hvis den f.eks. har til formål at besidde finansielle aktiver med salg for øje eller i en portefølje, der forvaltes og vurderes på dagsværdibasis), klassificeres de finansielle aktiver som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver med kontraktlige pengestrømme, som ikke udelukkende omfatter hovedstol og renter, men medfører eksponering for andre risici og volatilitet, som ikke er omfattet af en basal låneaftale (som f.eks. eksponering for ændringer i kurser på egenkapitalinstrumenter), klassificeres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen uanset forvaltningsmodellen.

Ved første bogføring klassificerer EU de finansielle aktiver som følger:

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

EU klassificerer i denne kategori:

—	kontanter og likvide midler

—	lån (herunder indskud med en oprindelig løbetid på mere end tre måneder)

—	kommercielle tilgodehavender, med undtagelse af den finansielle garantikontrakt på modtagersiden, der er klassificeret i kategorien finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatet.

Disse ikkeafledte finansielle aktiver opfylder to betingelser: EU's forvaltningsmodel har til formål at besidde dem for at inddrive kontraktlige pengestrømme. Desuden er der på bestemte tidspunkter pengestrømme, som udelukkende omfatter hovedstol og renter på den udestående hovedstol.

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris er inkluderet i kortfristede aktiver, med undtagelse af dem med en løbetid på mere end 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital

Disse ikkeafledte finansielle aktiver har kontraktlige pengestrømme, som udelukkende omfatter hovedstol og renter på den udestående hovedstol. Desuden har forvaltningsmodellen til formål at besidde finansielle aktiver for både at inddrive kontraktlige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver.

Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

EU besidder ikke sådanne aktiver ved udgangen af denne rapporteringsperiode.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

EU klassificerer følgende finansielle aktiver som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, fordi de kontraktlige pengestrømme ikke udelukkende omfatter hovedstol og renter på hovedstolen:

—

derivater

—	egenkapitalinvesteringer og investeringer i pengemarkedsfonde eller aktivporteføljer i puljer

—	andre investeringer af egenkapitaltypen (f.eks. risikokapitaltransaktioner).

Herudover klassificerer EU de gældsinstrumenter, den besidder, som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, fordi porteføljerne af gældsinstrumenter forvaltes og vurderes på dagsværdibasis (f.eks. Den Fælles Hensættelsesfond, jf. finansforordningens artikel 215).

Aktiver i denne kategori klassificeres som kortfristede aktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Første indregning og måling

Køb af finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital og gennem resultatopgørelsen bogføres på deres handelsdato, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe aktivet. Likvide midler og lån bogføres, når kontanter indsættes i en finansiel institution, eller låntagerne får et kontant forskud.

Finansielle aktiver måles første gang til dagsværdi. Alle finansielle aktiver, der ikke reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, bogføres første gang til dagsværdi plus transaktionsomkostninger. For finansielle aktiver, der reguleres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udgiftsføres transaktionsomkostningerne under udgifter på resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen, medmindre transaktionen ikke er en armslængdetransaktion, dvs. uden eller mod et symbolsk vederlag i offentlighedens interesse. I så fald er forskellen mellem dagsværdien af det finansielle instrument og transaktionsprisen en ikkekommerciel komponent, der indregnes i resultatopgørelsen som en udgift. I dette tilfælde udledes dagsværdien af et finansielt aktiv af aktuelle markedstransaktioner for et direkte tilsvarende instrument. Hvis der ikke findes et aktivt marked for instrumentet, udledes dagsværdien af en værdiansættelsesmetode, der anvender tilgængelige observerbare markedsdata.

Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsrenten, kan dets dagsværdi vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige diskonterede kontantbetalinger anslået ved hjælp af den gældende markedsrente for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Lån ydet inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten og lån til finansiel bistand bogføres til deres oprindelige nominelle beløb, idet transaktionsprisen anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

—

»Markedsmiljøet« for EU-lån er meget specifikt og forskelligt fra det kapitalmarked, der bruges til at udstede kommercielle obligationer eller statsobligationer. Da långiverne på disse markeder har mulighed for at vælge alternative investeringer, indregnes offeromkostningerne i markedspriserne. Denne mulighed for alternative investeringer findes imidlertid ikke for EU, som ikke har lov til at investere penge på kapitalmarkederne. EU låner kun penge med henblik på udlån. Det betyder, at EU ikke har nogen alternativ udlåns- eller investeringsmulighed for de lånte beløb. Der er således ingen offeromkostninger og derfor ikke noget grundlag for sammenligning med markedsrenten. Faktisk udgør EU's lånetransaktion i sig selv markedet. Da muligheden med offeromkostninger således ikke kan anvendes, afspejler markedsprisen ikke på rimelig vis forholdene i forbindelse med EU's lånetransaktioner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge dagsværdien af EU's udlån i forhold til kommercielle obligationer eller statsobligationer.

—	Da der ikke er noget aktivt marked eller tilsvarende transaktioner at sammenligne med, bør den rente, som EU skal bruge til at fastsætte dagsværdien af sine lånetransaktioner desuden være den faktisk anvendte rente.

Efterfølgende måling

Finansielle aktiver til amortiseret kostpris måles efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentes metode.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien bogføres i dagsværdireserven, bortset fra omregningsforskelle vedrørende monetære aktiver, der bogføres på resultatopgørelsen.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen bogføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinster og tab som følge af ændringer i dagsværdien (herunder dem, som stammer fra valutaomregning og renteindtægter) bogføres på resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor de opstår.

Dagsværdi ved efterfølgende måling

Dagsværdien af noterede investeringer på aktive markeder baseres på gældende budpriser. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer og over-the-counter-derivater), anslår EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Investeringer i risikokapitalfonde, som ikke er noteret til markedspris på et aktivt marked, værdiansættes derfor til den identificerbare nettoaktivværdi, der anses for at svare til deres dagsværdi.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU nedskriver og måler et værdiforringelsestab for forventede kredittab på finansielle aktiver, som bogføres til amortiseret kostpris og til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital.

For aktiver til amortiseret kostpris reduceres aktivets regnskabsmæssige værdi med værdiforringelsestabet, der bogføres på resultatopgørelsen. For aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital indregnes hensættelsen til tab i nettoaktiver/egenkapital og reducerer ikke det finansielle aktivs regnskabsmæssige værdi på balancen. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

Det forventede kredittab er nutidsværdien af forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de pengestrømme, som EU forventer at modtage. Det forventede kredittab indeholder rimelige og dokumenterede oplysninger, som man kan få adgang til uden urimelig udgift eller indsats på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

Trinopdelte politikker

Det forventede kredittab måles ved hjælp af en tretrinsmodel under hensyntagen til sandsynlighedsvægtede misligholdelsesbegivenheder i løbet af det finansielle aktivs levetid og udviklingen i kreditrisikoen siden det finansielle aktivs oprettelse. Med hensyn til lån forstås det som tidspunktet for indgåelse af det uigenkaldelige lånetilsagn.

Tilførslen til trin afhænger primært af modpartens kreditvurdering. Den trinvise fremgangsmåde bygger på en relativ vurdering af kreditrisikoen, dvs. at EU kan have forskellige lån med samme modpart på forskellige trin, afhængigt af modpartens kreditrisiko ved optagelse. EU, der har en unik institutionel status, låner penge til sine medlemsstater eller til stater i vanskeligheder. EU foretager derfor en kvalitativ vurdering af kreditrisikoen baseret på overvågning af den økonomiske situation for låntagere i vanskeligheder.

Trin 1 — Ingen væsentlig stigning i kreditrisikoen

Lån til modparter med kreditvurderinger i investment grade-kategorien (dvs. mellem AAA (Aaa) og BBB- (Baa3) på S&P's eller Fitch' (Moodys) ratingskala eller en tilsvarende ekstern eller inter rating) på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, anses for at være lån med lav kreditrisiko, og haves således på trin 1, undtagen hvis de er forfaldne i mere end 30 dage (se trin 2). Desuden klassificeres alle lån, for hvilke der ikke er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen, som defineret nedenfor, til trin 1. Med hensyn til lån på trin 1 måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til de forventede kredittab over 12 måneder.

Trin 2 — Væsentlig stigning i kreditrisikoen

Med henblik på at afgøre, om der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen siden indgåelsen, og således om overførsel til trin 2 finder anvendelse, anvender EU en kombination af kvantitative og kvalitative vurderinger:

—	Alle lån, for hvilke betalingsfristen for de aftalte betalinger er overskredet med mellem 31 og 90 dage, overføres til trin 2.

—

Hvad angår modparter med kreditvurderinger på mellem AAA (Aaa) og BB- (Ba3) ved første indregning: Medmindre den laveste risiko (ovenfor i trin 1) finder anvendelse, anses forringelsen for væsentlig, hvis forskellen mellem kreditvurderingen ved kreditoptagelse og på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end tre niveauer.

—	Hvad angår modparter med kreditvurderinger på B+ (B1) eller B (B2) ved første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem den oprindelige rating og den nuværende rating er lig med eller højere end to niveauer.

—

Hvad angår modparter med kreditvurderinger på B- (B3) eller lavere (i CCC/Caa — C-intervallet) på datoen for første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem den oprindelige rating og den nuværende rating på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end et niveau.

—	Lån, der er ydet før overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 (dvs. den 1. januar 2021), for hvilke man ikke kan få adgang til oplysninger om kreditrisiko ved første indregning uden urimelig udgift eller indsats, klassificeres i trin 2.

Med hensyn til lån på trin 2 måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til de forventede kredittab over hele løbetiden.

Trin 3 — Værdiforringede lån

Lån klassificeres på trin 3, når de har været i restance i over 90 dage, eller når en eller flere begivenheder indtræffer efter ydelse af lånet, som har en skadelig indvirkning på det pågældende finansielle aktivs skønnede fremtidige pengestrømme. F.eks. klassificeres et lån på trin 3, hvis:

—	der er stigende sandsynlighed for låntagers konkurs eller anden økonomisk omstrukturering

—	låntager har kreditrating D fra et eksternt kreditvurderingsinstitut

—	låntager misligholder sine finansielle forpligtelser over for EU, eller i forbindelse med lån til finansiel bistand, hvis låntager misligholder sine forpligtelser over for andre internationale organisationer, der finansierer programmet.

Med hensyn til lån på trin 3 måles hensættelsen til værdiforringelse til et beløb svarende til de forventede kredittab over hele løbetiden.

Erhvervede eller oprindeligt værdiforringede aktiver (»POCI-aktiver«)

EU har også POCI-lån. Disse er misligholdte lån, hvor Kommissionen har betalt gennemførelsespartneren for et træk på garantien. For disse lån er alle rettigheder blevet subrogeret til EU. EU indregner dem på sin balance til dagsværdi ved første indregning. EU klassificerer dem som POCI-lån og beregner en hensættelse til værdiforringelse baseret på det forventede kredittab i løbetiden. I henhold til aftalerne mellem EU og gennemførelsespartnere gennemføres inddrivelsesprocedurer på EU's vegne med henblik på at inddrive skyldige beløb.

a) Lån til stater

EU baserer sin vurdering af værdiforringelse af lån på baggrund af arten af EU's finansiering og dens unikke institutionelle status.

Ved værdiforringelse af lån til tredjelande beregner EU de forventede kredittab ved hjælp af eksterne kreditkvalitetsdata, dog under hensyntagen til den foretrukne kreditorstatus, hvilket reducerer kreditrisikoen. Ved beregning af nutidsværdien er diskonteringssatsen lånets oprindelige effektive rentesats. Hvis et lån er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten.

Med hensyn til lån til medlemsstaterne har EU aldrig lidt tab som følge af værdiforringelse og har heller ikke oplevet misligholdelser af betalinger. Hvad angår disse lån tager EU ud over den foretrukne kreditorstatus hensyn til forholdet til medlemsstaterne. Disse to elementer garanterer i princippet fuld tilbagebetaling af lånene til medlemsstaterne ved udløb. Derfor anser EU de forventede kredittab ved lån til medlemsstaterne for at være ubetydelige, og en statistisk metode til beregning af forventede kredittab er ikke passende for disse lån. Der er derfor ikke indregnet nogen forventede kredittab i resultatopgørelsen for lånene til medlemsstaterne.

b) Tilgodehavender

EU måler værdiforringelsestabet til det forventede kredittab i løbetiden ved hjælp af praktiske foranstaltninger (f.eks. en hensættelsesmatrix).

c) Kontanter og likvide midler

EU deponerer kontanter og likvide midler på anfordringskonti og tidsindskud på op til tre måneder. Likvide midler er hovedsagelig deponeret i banker med meget høje kreditvurderinger (se bemærkning 6.6), hvorved der er meget lav sandsynlighed for misligholdelse. I betragtning af den korte varighed og lave sandsynlighed for misligholdelse er de forventede kredittab på kontanter og likvide midler ubetydelige. Som følge heraf indregnes der ingen hensættelse til værdiforringelse for likvide midler

Ophør af indregning

Finansielle instrumenter bogføres ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, eller EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til en anden part. Salg af finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital og gennem resultatopgørelsen bogføres på deres handelsdato.

1.5.6. Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger bogføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFO). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis aktivet blev erhvervet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7. Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning over en periode, der er fastsat i den pågældende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har den pågældende pligt til at tilbagebetale forfinansieringen til EU. Da EU har kontrol over forfinansieringen og har ret til godtgørelse for den ikkestøtteberettigede del, præsenteres beløbet som et aktiv.

Forfinansiering indregnes på balancen ved overførslen af kontanter til modtageren. Den måles til det betalte vederlag. Forfinansiering måles i efterfølgende perioder til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af støtteberettigede omkostninger (inkl. skønnede beløb) afholdt i perioden.

Renter af forfinansiering bogføres, efterhånden som de påløber, i henhold til den pågældende aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

Andre forskud til medlemsstaterne, der kommer fra EU's godtgørelse af beløb, som medlemsstaterne har betalt som forskud til deres støttemodtagere (inkl. »finansielle instrumenter under delt forvaltning«), indregnes som aktiver og vises under posten »Forfinansiering«. Andre forskud til medlemsstaterne måles efterfølgende til det oprindeligt indregnede beløb på balancen med fradrag af det bedst mulige skøn over de støtteberettigede udgifter, som modtagere af støtte har afholdt, beregnet på grundlag af rimelige og dokumenterede antagelser.

Bidragene til EU's trustfonde (som fastsat i finansforordningens artikel 238), der ikke er konsolideret i Kommissionen, eller til andre klassificerede enheder er klassificeret som forfinansiering, da deres formål er at stille likvide midler til rådighed for trustfonden, så den kan finansiere specifikke aktioner i overensstemmelse med sit formål. EU's bidrag til trustfonde måles til det oprindelige bidragsbeløb minus støtteberettigede udgifter, herunder om nødvendigt anslåede beløb, som trustfonden har afholdt i regnskabsperioden og tildelt til EU-bidraget i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

1.5.8. Kommercielle tilgodehavender og ikkekommercielle inddrivelige beløb

EU's regnskabsregler foreskriver, at kommercielle og ikkekommercielle transaktioner præsenteres hver for sig. For at sondre mellem de to kategorier defineres »tilgodehavender« som hidrørende fra kommercielle transaktioner og »inddrivelige beløb« som hidrørende fra ikkekommercielle transaktioner (når EU modtager værdi fra en anden enhed uden direkte at give omtrent den samme værdi tilbage, f.eks. inddrivelige beløb fra medlemsstaterne vedrørende egne indtægter).

Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner er finansielle aktiver bogført til amortiseret kostpris, med undtagelse af visse dele af den finansielle garantikontrakt på modtagersiden, der er klassificeret som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner bogføres til dagsværdien på overtagelsestidspunktet med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det inddrivelige beløb. Nedskrivningsbeløbet indregnes i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 om behandlingen af påløbne indtægter ved regnskabsårets udgang. Beløb opført som inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner er ikke finansielle instrumenter, eftersom deres grundlag ikke er en kontrakt, der medfører en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument. I bemærkningerne til årsregnskabet opføres inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner imidlertid sammen med tilgodehavender fra kommercielle transaktioner, når det er hensigtsmæssigt.

1.5.9. Kontanter og likvide midler

Kontanter og likvide midler er finansielle aktiver til amortiseret kostpris og omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede let omsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre.

1.5.10. Personaleydelser

EU udbetaler en række ydelser (løn og social sikring) til sine medarbejdere. Med henblik på bogføring klassificeres disse som henholdsvis kortsigtede personaleydelser og ydelser efter medarbejderens fratrædelse.

Kortsigtede personaleydelser

Kortsigtede personaleydelser er de ydelser, der skal afregnes senest 12 måneder efter afslutningen af den regnskabsperiode, hvor medarbejderen har gjort tjeneste, såsom lønninger, årlig og betalt sygeorlov og andre kortsigtede ydelser. Kortsigtede personaleydelser bogføres som en udgift, når den tilknyttede ydelse leveres. En forpligtelse bogføres med det beløb, der forventes betalt, når EU som følge af medarbejderens levering af en ydelse har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse til at betale, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet.

Ydelser efter medarbejderens fratrædelse

EU udbetaler en række ydelser efter medarbejderens fratrædelse, herunder tilbagetrædelsesydelser, invaliditetsydelser og efterladtepension i henhold til pensionsordningen for EU-tjenestemænd samt sundhedsforsikring i henhold til den fælles sygeforsikringsordning (se bemærkning 2.9). Disse ydelser ydes i henhold til en enkelt ordning — også selv om den splittes i to — og skal behandles ens, så der gives en fair udlægning af situationen, og den økonomiske virkelighed afspejles.

—

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd: De ydelser, der udbetales under denne teoretisk finansierede (24) ordning vedrører alders-, invalide- og efterladtepension samt familietillæg og dødsfald før pension til medarbejdere, der har arbejdet i EU-institutioner, -agenturer og andre EU-organer, og til efterladte af afdøde tjenestemænd eller pensionister. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn.

—

Den fælles sygeforsikringsordning: Under denne ordning yder EU sundhedsdækning til medarbejdere i Kommissionen, EU-institutionerne, -agenturerne og andre EU-organer i form af godtgørelse af medarbejderens udgifter til lægebehandling. De ydelser, der udbetales til andre end bidragende medarbejdere (dvs. pensionister, forældreløse børn mv.), bogføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratrædelse«.

EU udbetaler også ydelser efter medarbejdernes fratrædelse til medlemmer og tidligere medlemmer af EU-institutionerne gennem separate pensionsordninger. Disse bogføres under »Andre pensionsordninger«. Under disse ordninger udbetaler EU pensionsydelser til medlemmer af Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Rådet, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Desuden yder EU sundhedsdækning til medlemmerne af EU-institutionerne gennem sygeforsikringsordningen.

Ovennævnte ydelser efter medarbejderens fratrædelse kategoriseres i gruppen af EU-ydelsesbaserede ordninger og beregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen ved at foretage et skøn over de fremtidige ydelser, som medarbejderne vil have optjent i nuværende og forudgående perioder, diskontere dette beløb og fratrække dagsværdien af ordningens aktiver. Den ydelsesbaserede forpligtelse beregnes årligt ved hjælp af den såkaldte »projected unit credit«-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt til modtagerne i, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

De ydelser efter medarbejderens fratrædelse, som EU udbetaler til EU-medarbejdere, ydes i henhold til en samlet ordning, der består af en pensionsordning og en sygeforsikringsordning, idet retten til sundhedsdækning under sidstnævnte afhænger af, om man har erhvervet retten til dækning under førstnævnte. I henhold til betingelserne for den samlede ordning, jf. tjenestemandsvedtægten, erhverves visse rettigheder, såsom retten til udskudt pensionsudbetaling og nedsat pension, efter 10 års tjeneste. De rettigheder, der erhverves efterfølgende i henhold til denne samlede ordning i forbindelse med medarbejderens tjeneste, er imidlertid markant højere end de rettigheder, der erhverves de første 10 år, hvilket afspejles i de årligt optjente pensionsrettigheder efter det 10. år.

Med henblik på korrekt at fremstille den underliggende transaktions økonomiske substans, som er et kvalitativt kendetegn for regnskabsaflæggelse, jf. såvel EU-regnskabsregel 1 og konceptuelle rammer for IPSAS, tilskrives de påløbne tjenesteomkostninger på lineær basis over medarbejderens skønnede aktive tjenesteperiode, dvs. fra den dato, hvor medarbejderens tjeneste afføder rettigheder under ordningen (uanset om rettigheden er betinget af fortsat tjeneste eller ej), til den dato, hvor medarbejderens fortsatte tjeneste ikke længere vil føre til optjening af yderligere væsentlige rettigheder, ud over normale lønstigninger. Denne tilgang anvendes konsekvent på rettighederne under den samlede ordning.

Eftermåling af nettoværdien af de ydelsesbaserede forpligtelser omfatter aktuarmæssige gevinster og tab samt afkast på ordningens aktiver og bogføres straks som nettoaktiver.

EU bogfører nettorenteudgifterne (indtægt) og andre udgifter vedrørende de ydelsesbaserede ordninger på resultatopgørelsen under posten »Personale- og pensionsomkostninger«.

Når der foretages en ændring eller indskrænkning af ydelserne, bogføres den tilsvarende ændring vedrørende tidligere tjenesteår eller gevinsten/tabet som følge af indskrænkelsen straks på resultatopgørelsen. Gevinster og tab i forbindelse med afregning bogføres, når afregningen finder sted. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår bogføres straks på resultatopgørelsen, medmindre ændringerne afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode.

1.5.11. Hensættelser

Hensættelser bogføres, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel retlig forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Når hensættelsen omfatter et stort antal konti, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

Hensættelser til tabsgivende kontrakter bogføres til nutidsværdien af enten de forventede omkostninger ved opsigelse af kontrakten eller de forventede nettoomkostninger ved videreførelse af kontrakten, alt efter hvad der er lavest.

1.5.12. Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen eller finansielle forpligtelser bogført til den amortiserede anskaffelsesværdi eller som finansielle garantiforpligtelser.

Lån

Låntagning omfatter lån hos kreditinstitutter og gældsbeviser (EU-obligationer, -indskud og -gældsbeviser). Lånene indregnes først til dagsværdi, dvs. deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og bogføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentes metode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien bogføres på resultatopgørelsen i hele låntagningsperioden ved hjælp af den effektive rentes metode. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, er uden betydning og bogføres direkte på resultatopgørelsen.

Lån klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Disse omfatter derivater, hvor dagsværdien er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 1.5.5).

Finansielle garantiforpligtelser

EU bogfører en finansiel garantiforpligtelse, hvis den indgår en aftale, som kræver, at EU betaler bestemte beløb i godtgørelse til garantiindehaveren for et tab, som denne pådrager sig, fordi en bestemt debitor ikke foretager rettidig betaling i henhold til de oprindelige eller ændrede vilkår for et gældsinstrument. Hvis garantikontrakten kræver, at EU foretager betalinger som reaktion på ændringer i prisen på finansielle instrumenter eller ændringer i andre underliggende aktiver, er garantikontrakten et afledt finansielt instrument, dvs. en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Alle andre garantikontrakter indregnes som finansielle hensættelser.

Finansielle garantiforpligtelser indregnes første gang til dagsværdi. Dette svarer til nettonutidsværdien af præmieindtægterne, hvis det er på markedsvilkår. Når der ikke opkræves garantipræmie, eller hvis vederlaget ikke er dagsværdien, fastsættes dagsværdien på grundlag af de angivne priser på et aktivt marked for finansielle garantikontrakter, som er direkte ækvivalente med det, der er indgået i forbindelse med den finansielle garantiforpligtelse, hvis de foreligger, eller ved hjælp af en værdiansættelsesteknik. Hvis der ikke kan fastslås nogen pålidelig måling af dagsværdi enten ved direkte observation af et aktivt marked eller ved hjælp af en anden værdiansættelsesteknik, måles den finansielle garantiforpligtelse i første omgang til de forventede kredittab i løbetiden.

Den efterfølgende måling afhænger af udviklingen i kreditrisikoeksponeringen fra den finansielle garanti, som overvåges ved at tildele finansielle garantiforpligtelser til faser. Den centrale risikoindikator for tildeling af finansielle garantikontrakter i trin er kreditvurderingen af den garanterede gæld. Ved den trinvise fremgangsmåde sammenlignes kreditvurderingen ved optagelse med kreditvurderingen på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Hvis kreditrisikoen ikke er øget væsentligt (»fase 1«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over 12 måneder eller det oprindeligt bogførte beløb med fradrag af eventuel akkumuleret amortisering. Hvis kreditrisikoen ikke er øget væsentligt (»fase 2«), måles de finansielle garantiforpligtelser til det højeste af de forventede kredittab over livstid eller det oprindeligt bogførte beløb med fradrag af eventuel akkumuleret amortisering.

De trinvise kriterier for garanteret gæld i finansielle garantikontrakter, der dækker et enkelt gældsinstrument, er de samme som for finansielle aktiver til amortiseret kostpris (se bemærkning 1.5.5).

De trinvise kriterier for den garanterede gæld i porteføljegarantier følger de samme trinvise kriterier som for finansielle aktiver til amortiseret kostpris med følgende undtagelser:

—	Den vægtede gennemsnitlige kreditvurdering af den garanterede portefølje eller kreditvurderingen af garantien tages i betragtning ved vurderingen af de trinvise kriterier, og ikke kreditvurderingen af de enkelte gældsinstrumenter hver for sig.

—	Hvad angår garantier med en kreditvurdering på mellem AAA (Aa1) og BB- (Ba3) ved første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem kreditvurderingen ved kreditoptagelsen og den på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end to niveauer.

—

Hvad angår garantier med en kreditvurdering på mellem B+ (B1) eller derunder på tidspunktet for første indregning: Forringelsen anses for at være væsentlig, hvis forskellen mellem kreditvurderingen ved kreditoptagelsen og den på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen er lig med eller højere end ét niveau.

Alternativt, hvis der ikke foreligger oplysninger om kreditvurderinger, men der er foretaget et estimat af de forventede årlige anmodninger ved første indregning, anses det faktiske antal anmodninger i forhold til det oprindelige estimat også for at være en rimelig risikoindikator for vurderingen af en væsentlig stigning i kreditrisikoen (SICR).

Ud over ovennævnte kriterier kan EU foretage en kvalitativ vurdering af væsentlig stigning i kreditrisikoen på grundlag af yderligere, rimelige og berettigede oplysninger.

Finansielle garantier, der er ydet før overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 (dvs. før den 1. januar 2021), for hvilke man ikke kan få adgang til oplysninger om kreditrisiko ved første indregning uden urimelig udgift eller indsats, klassificeres i trin 2.

Klassificering i trin 3 og POCI gælder ikke for finansielle garantikontrakter.

Finansielle garantikontrakter klassificeres som kortfristede forpligtelser, medmindre EU har en ubetinget ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Bidrag med betingelser

EU's trustfonde, der betragtes som en del af Kommissionens operationelle aktiviteter (dvs. trustfondene Madad og Colombia), bogføres i Kommissionens årsregnskab og konsolideres yderligere i EU's årsregnskab. Bidrag fra andre donorer til EU's trustfonde opfylder derfor kriterierne for betingede indtægter fra ikkekommercielle transaktioner, og de bogføres som finansielle forpligtelser, indtil betingelserne i tilknytning til de overførte bidrag er opfyldt, dvs. indtil trustfonden har afholdt de støtteberettigede omkostninger. Trustfonden skal finansiere specifikke projekter og tilbagebetale ikkeanvendte midler i forbindelse med afvikling. På balancedatoen måles de udestående bidragsforpligtelser som modtagne bidrag fratrukket udgifter, som trustfonden har afholdt, herunder eventuelle anslåede beløb. Af regnskabsmæssige hensyn fordeles nettoudgifterne efter bidragene fra andre donorer i forhold til de nettobidrag, der er betalt pr. 31. december. Denne tildeling af bidrag er kun vejledende. Når trustfonden afvikles, træffer fondsbestyrelsen beslutning om den faktiske fordeling af de resterende midler.

De samme målingsprincipper gælder for eksterne bidrag til EU-programmerne, hvis sådanne bidrag modtages med betingelser om anvendelse af ressourcerne som fastsat i bidragsaftalerne eller på anden måde for at returnere dem til bidragyderen.

1.5.13. Betalingsforpligtelser

En betydelig del af EU's betalingsforpligtelser er ubetalte betalingsanmodninger vedrørende udgifter fra modtagere af tilskud eller anden EU-finansiering (ikkekommercielle transaktioner). Kravene opføres som betalingsforpligtelser med det krævede beløb, når betalingsanmodningen modtages. Når de støtteberettigede omkostninger er verificeret og godkendt, værdiansættes betalingsforpligtelsen til det støtteberettigede beløb.

Betalingsforpligtelser, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen til det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter bogføres i årsregnskabet, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14. Periodeafgrænsningsposter

Transaktioner og begivenheder indregnes i regnskabet i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (f.eks. med henvisning til en traktat), skal påløbne indtægter bogføres i årsregnskabet. Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten desuden blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

Udgifter bogføres også i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne (periodiserede) udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Påløbne udgifter beregnes i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af den økonomiske og øvrige situation, som det giver en fremstilling af. Hvis der på forhånd er foretaget betalinger i form af forskud for tjenesteydelser eller varer, der ikke endnu ikke er modtaget, vil udgifterne analogt hermed blive periodiseret og bogført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6. RESULTATOPGØRELSE

1.6.1. Indtægter

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Langt størstedelen af EU's indtægter vedrører ikkekommercielle transaktioner som følger:

BNI-baserede indtægter, momsindtægter og plastbaserede egne indtægter

Indtægter bogføres i den periode, hvor Kommissionen anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. Indtægterne måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægterne, de BNI-baserede indtægter og plastbaserede egne indtægter bygger på overslag over oplysningerne for det pågældende budgetår, kan de revideres, eftersom der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Virkningen af en ændring af et overslag medtages i beregningen af nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf.

Traditionelle egne indtægter

Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder opkrævet told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) modtages fra medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de indtægter, som medlemsstaterne har opkrævet for perioden, men som endnu ikke er betalt til Kommissionen, og de bogføres som påløbne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er opkrævet eller garanteret, såvel som garanterede beløb, der anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, bogføres under indtægter efter fradrag af de inddrivelsesomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække. Derudover bogføres en værdinedskrivning på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder bogføres, når EU har truffet afgørelse om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Efter at der er truffet afgørelse om bødepålæg, har enhederne, som har fået et bødepålæg, to måneder fra meddelelsen til enten:

—	at acceptere afgørelsen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har endeligt inddrevet beløbet, eller

—	ikke at acceptere afgørelsen og påklage den i henhold til EU-lovgivningen.

Selv hvis afgørelsen påklages, skal bøden indbetales inden for fristen på tre måneder, idet en klage ikke har opsættende virkning (artikel 278 i TEUF). Det modtagne kontantbeløb anvendes til at frigøre det inddrivelige beløb. Virksomheden kan med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti. I så fald udgør bøden fortsat et inddriveligt beløb. Hvis der hverken modtages er kontantbeløb eller stilles en garanti, og der er tvivl om virksomhedens solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen.

Hvis virksomheden påklager afgørelsen og allerede foreløbigt har betalt bøden, bogføres beløbet som en eventualforpligtelse, eller hvis det forekommer sandsynligt, at Retten ikke giver EU medhold, bogføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet stilles en garanti, nedskrives det udestående inddrivelige beløb.

De akkumulerede renter, som Kommissionen modtager på de bankkonti, hvor den modtagne betaling er indsat, bogføres som en indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Siden 2010 forvaltes foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI (Budget Fines Fund), en særlig fond, der er oprettet til formålet, hvorigennem de investeres i finansielle instrumenter.

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser bogføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser indregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen, i henhold til hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter bogføres på resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentes metode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til fordeling af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmene under hensyntagen til alle kontraktlige betingelser for det finansielle instrument (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, der udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver anses for at være værdiforringet (»tredje trin«), bogføres renteindtægter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Indtægter fra udbytter

Indtægter fra udbytter og anden udlodning indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

Indtægter og udgifter fra finansielle aktiver, der reguleres gennem resultatopgørelsen

Her er der tale om gevinster (indtægter) og tab (udgifter) værdiansat til dagsværdi fra disse finansielle aktiver, herunder dem, som stammer fra valutaomregning. Med hensyn til rentebærende finansielle aktiver omfatter dette også renter. Se også bemærkning 3.9.

Indtægter fra finansielle garantikontrakter

Indtægter fra finansielle garantikontrakter (garantipræmie) indregnes over tid til EU er rede til at kompensere indehaveren af den finansielle garantikontrakt for det kredittab, som denne pådrager sig. I den anvendte amortiseringsplan tages hensyn til den tilbagelagte tid og omfanget af den garanterede eksponering. Indtægter fra finansielle garantikontrakter omfatter desuden amortisering af finansielle garantiforpligtelser i de tilfælde, hvor garantien er ydet uden eller mod et symbolsk vederlag.

1.6.2. Udgifter

Udgifter fra ikkekommercielle transaktioner udgør størsteparten af EU's udgifter. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: i) fordringer, ii) overførsler i henhold til aftaler samt iii) støtte og donationer ydet inden for rammerne af de skønsmæssige beføjelser.

Overførslerne bogføres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved den relevante forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en aftale om tilladelse til overførslen, forudsat at støttemodtageren opfylder berettigelseskriterierne, og forudsat at der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for bogføring, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang anslås og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i årsregnskabet.

Udgifter fra kommercielle transaktioner, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til deres oprindelige fakturabeløb. På balancedatoen anslås udgifterne vedrørende leverede tjenesteydelser i perioden, for hvilke en faktura endnu ikke er modtaget eller accepteret, og bogføres derefter på resultatopgørelsen.

1.7. EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1. Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv opstår, når der er sandsynlighed for en økonomisk gevinst eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2. Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som endnu ikke er blevet bogført, enten fordi det ikke er sandsynligt, at det vil være nødvendigt med en udgående strøm af ressourcer i form af økonomiske gevinster eller tjenesteydelsesmuligheder for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt. Eventualforpligtelser vurderes hver balancedag for at vurdere sandsynligheden for afgang af ressourcer i form af økonomiske fordele eller tjenesteydelsesmuligheder.

1.8. PENGESTRØMSOPGØRELSE

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere kontanter og likvide midler og dets behov for at anvende disse pengestrømme.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at det økonomiske resultat for regnskabsåret reguleres for virkningen af transaktioner, som ikke har medført ind- og udbetalinger, udskydelse eller periodisering af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger vedrørende driftsaktiviteter samt indtægter og udgifter forbundet med investering i pengestrømme.

Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta indregnes i EU's rapporteringsvaluta (euro) ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mellem euroen og den fremmede valuta.

Pengestrømsopgørelsen viser regnskabsårets pengestrømme opdelt i drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet.

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investerings- eller finansieringsaktiviteter. Som sådan udgør de størstedelen af de aktiviteter, der udføres af EU.

Investeringsaktiviteter er anskaffelse og afhændelse af immaterielle aktiver og materielle anlægsaktiver samt andre investeringer, der ikke indgår i likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere, da de indgår i de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Formålet er at præsentere de egentlige investeringer, som EU har foretaget.

Finansieringsaktiviteter er aktiviteter, der medfører ændringer i størrelsen og sammensætningen af lån, bortset fra lån ydet til modtagere på back-to-back-basis eller til anskaffelse af materielle anlægsaktiver (som er medtaget under driftsaktiviteter).

2. BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

AKTIVER

2.1. IMMATERIELLE AKTIVER

Mio. EUR
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2023	2 085
Tilgange	331
Afhændelser	(152 )
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre bevægelser	(7 )
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024	2 257
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2023	(1 109 )
Amortiseringsbyrde for regnskabsåret	(191 )
Tilbageførte amortiseringer	-
Afhændelser	137
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre bevægelser	0
Akkumulerede amortiseringer pr. 31.12.2024	(1 162 )
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2024	1 095
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2023	976

Ovenstående beløb vedrører hovedsageligt computersoftware.

2.2. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kategorien rumbaserede aktiver omfatter operationelle anlægsaktiver i tilknytning til to EU-rumprogrammer: Det globale satellitnavigationssystem (GNSS), dvs. Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), og det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus. Aktiver i rumsystemer, som endnu ikke er operationelle, er medtaget under posten »Anlægsaktiver under opførelse«. Aktiverne i forbindelse med EU's rumprogrammer opføres med hjælp fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

For Galileos vedkommende omfatter systemet i øjeblikket 30 satellitter. Værdien af de operationelle Galileo-anlægsaktiver, der dækker både satellitter og jordbaserede anlæg, beløb sig til 2 987 mio. EUR pr. 31. december 2024 minus afskrivning (2023: 2 486 mio. EUR). De resterende anlægsaktiver under opførelse, som beløb sig til 2 145 mio. EUR (2023: 2 479 mio. EUR).

Med hensyn til Copernicus er otte satellitter operationelle, og 17 satellitter og instrumenter er ved at blive bygget. Den samlede værdi af Copernicus' operationelle anlægsaktiver er 492 mio. EUR (2023: 438 mio. EUR) minus akkumulerede afskrivninger. Et beløb på 3 520 mio. EUR vedrørende Copernicus-satellitterne er desuden bogført under anlægsaktiver under opførelse (2023: 3 078 mio. EUR).

Anlægsaktiver i forbindelse med den jordbaserede EGNOS-infrastruktur til et beløb på 160 mio. EUR (2023: 187 mio. EUR) er også opført under posten »Rumbaserede aktiver«. Derudover beløb de resterende EGNOS-anlægsaktiver under opførelse sig til 345 mio. EUR (2023: 289 mio. EUR).

Den 29. april 2024 solgte Europa-Kommissionen 23 af sine bygninger i Bruxelles til SFPIM (»Société Fédérale de Participations et d'Investissement« — national belgisk statsejet fond) til en samlet salgspris på 900 mio. EUR. Den bogførte nettoværdi af de pågældende bygninger var 432 mio. EUR, hvilket resulterede i en gevinst på 468 mio. EUR, som blev fuldt ud indregnet på salgstidspunktet. Salgsprovenuet vil blive geninvesteret i finansiering af nye bygninger, tilbagebetaling af resterende finansielle forpligtelser og renovering af eksisterende bygninger. Selv om alle 23 bygninger er blevet solgt, vil der være en gradvis exit, og de sidste bygninger skal forlades i september 2029.

Materielle anlægsaktiver

Mio. EUR
	Grunde og bygninger	Rumbaserede aktiver	Anlæg og udstyr	Løsøre og køretøjer	Computerhardware	Andet	Finansiel leasing	Anlægsaktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2023	7 034	7 702	575	283	863	370	2 378	6 308	25 513
Tilgange	57	4	25	31	83	22	6	1 786	2 014
Afhændelser	(1 056 )	(0 )	(117 )	(59 )	(234 )	(87 )	(28 )	(0 )	(1 581 )
Overførsler mellem kategorier af aktiver	494	1 351	0	—	2	3	(281 )	(1 569 )	(0 )
Andre bevægelser	(3 )	—	0	0	1	(1 )	—	3	(1 )
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31.12.2024	6 528	9 056	483	255	714	308	2 075	6 528	25 945
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2023	(4 417 )	(4 591 )	(507 )	(214 )	(681 )	(288 )	(1 416 )		(12 114 )
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	(141 )	(826 )	(27 )	(16 )	(89 )	(18 )	(77 )		(1 195 )
Tilbageførte afskrivninger	—	—	—	1	(0 )	—	—		1
Afhændelser	611	0	111	52	197	82	23		1 076
Overførsler mellem kategorier af aktiver	(159 )	—	—	(0 )	(2 )	—	161		0
Andre bevægelser	0	—	(0 )	(0 )	(0 )	(0 )	—		(0 )
Akkumulerede afskrivninger pr. 31.12.2024	(4 106 )	(5 417 )	(423 )	(177 )	(575 )	(225 )	(1 309 )		(12 232 )
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2024	2 422	3 639	59	77	139	83	766	6 528	13 713
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31.12.2023	2 617	3 111	68	69	181	82	962	6 308	13 399

2.3. INVESTERINGER BOGFØRT EFTER DEN INDRE VÆRDIS METODE

EU's andel (EU repræsenteres i denne sammenhæng af Kommissionen) i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) behandles som et tilknyttet organ ved anvendelse af den indre værdis metode. EIF er EU's finansieringsinstitution, der er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. EIF fungerer som et privat-offentligt partnerskab, hvis medlemmer er Den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og en gruppe af finansielle institutioner.

Pr. 31. december 2024 besad EU 29,7 % af ejerandelene i EIF (2023: 29,7 %) og 29,7 % af stemmerettighederne (2023: 29,7 %). EIF skal i henhold til sin vedtægt afsætte mindst 20 % af sit årlige nettooverskud til en lovgivningsbestemt reserve, indtil den samlede reserve udgør 10 % af den tegnede kapital. Denne reserve kan ikke udloddes.

Nedenstående tabel viser udviklingen i indeværende års EU-deltagelse i EIF.

Mio. EUR
	Den Europæiske Investeringsfond
Andele pr. 31.12.2023	1 365
Bidrag	—
Modtaget udbytte	(7 )
Andel af nettoresultat	83
Andel i nettoaktiver	4
Andele pr. 31.12.2024	1 446

Finansielle oplysninger vedrørende EIF:

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
	EIF i alt	EIF i alt
Aktiver	7 789	6 554
Forpligtelser	(2 923 )	(1 959 )
Overskud/(underskud)	280	234

Afstemningen af ovenstående finansielle oplysninger til den regnskabsmæssige værdi af ejerandelene i EIF er som følger:

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Det tilknyttede organs nettoaktiver	4 866	4 595
Kommissionens ejerandele i EIF	29,7 %	29,7 %
Regnskabsmæssig værdi	1 446	1 365

EU, der repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2024 indbetalt 20 % af sin tegnede andel af EIF's kapital, mens det ikke indkrævede beløb fordeler sig som følger:

Mio. EUR
	EIF's samlede kapital	EU's tegnede andel
Samlet andel af kapitalen	7 370	2 190
Indbetalt	(1 474 )	(438 )
Ikke indkrævet beløb	5 896	1 752

2.4. FINANSIELLE AKTIVER

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris	2.4.1	269 903	242 265
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	39 058	32 018
		308 961	274 283
Kortfristede
Finansielle aktiver til amortiseret kostpris	2.4.1	13 677	4 612
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2	5 700	6 476
		19 377	11 088
I alt		328 338	285 370

2.4.1. Finansielle aktiver til amortiseret kostpris

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Lån ifm. NGEU og finansiel bistand	2.4.1.1	283 114	246 622
Andre lån	2.4.1.2	466	255
I alt		283 580	246 877
Langfristede		269 903	242 265
Kortfristede		13 677	4 612

2.4.1.1. Lån ifm. NGEU og finansiel bistand

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Lån til medlemsstater	251 457	221 883
Lån til tredjelande	31 656	24 739
I alt pr. 31.12.2024	283 114	246 622
Langfristede	269 782	242 144
Kortfristede	13 332	4 477

Lån til medlemsstater

Mio. EUR
	NGEU	SURE	EFSM	Betalingsbalancestøtte	EURATOM	I alt
I alt pr. 31.12.2023	79 589	98 984	43 095	201	13	221 883
Nye lån (nominelle)	29 446	—	1 800	—	—	31 246
Tilbagebetalinger	—	—	(2 600 )	—	(13 )	(2 613 )
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	1 085	(145 )	2	0	(0 )	942
Ændringer i værdiforringelse	—	—	—	—	—	—
I alt pr. 31.12.2024	110 120	98 839	42 297	201	—	251 457
Langfristede	108 686	90 539	39 517	—	—	238 742
Kortfristede	1 434	8 300	2 780	201	—	12 715

Den nominelle værdi af lån til medlemsstater pr. 31. december 2024 beløb sig til 249,2 mia. EUR (2023: 220,6 mia. EUR), hvoraf 108,7 mia. EUR vedrører NGEU-lån til genopretnings- og resiliensfaciliteten og REPowerEU.

I denne tabel og i tabellen for lån til tredjelande længere nede svarer linjen »Ændringer i regnskabsmæssig værdi« til ændringen i påløbne renter og ændringen i tillæg og fradrag (nye tillæg og fradrag og amortisering).

Programmerne SURE, EFSM, Euratom og BOP er blevet gennemført ud fra et »back-to-back«-grundlag. Det betyder, at lånene blev finansieret af de tilsvarende udlån på samme vilkår og betingelser. Løbetiden er den samme og tillæggene/fradragene samt omkostningerne videreføres til modtageren af lånet. På forfaldstidspunktet tilbagebetaler modtageren af lånet Kommissionen, og Kommissionen tilbagebetaler lånet. For NGEU-lånene er der ikke noget back-to-back-forhold mellem vilkårene for lånene og låntagningen. Disse lån finansieres via den fælles finansieringsmetode, som er beskrevet i bemærkning 2.11.1.1.

NGEU (RRF/REPowerEU)

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt instrument, der blev oprettet i 2021 for at hjælpe medlemsstaternes økonomier med at komme på fode igen efter coronaviruspandemien og blive modstandsdygtige over for den grønne og den digitale omstilling. Under EU's genopretningsinstrument (NextGenerationEU) låner Kommissionen midler, som genopretnings- og resiliensfaciliteten gør brug af til at finansiere medlemsstaternes reformer og investeringer. Disse skal være i overensstemmelse med EU's prioriteter og håndtere de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester for samordning af de økonomiske og sociale politikker. Finansieringen kan enten være et lån (tilbagebetalingspligtig støtte) eller tilskud (ikketilbagebetalingspligtig støtte, se bemærkning 2.5). Medlemsstaterne kan modtage finansiering op til en tidligere fastlagt fordeling af lån og tilskud. For at modtage støtten skal medlemsstaterne indsende deres nationale genopretnings- og resiliensplaner til Europa-Kommissionen. Hver plan indeholder de reformer og investeringer, der skal gennemføres inden udgangen af 2026, og fastlægger klare milepæle og mål, som skal analyseres af Europa-Kommissionen og godkendes af Det Europæiske Råd. Lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten kan udbetales indtil den 31. december 2026, men kun hvis de aftalte milepæle og mål er nået.

I 2023 blev forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ændret, idet medlemsstaterne fik mulighed for at tilføje et REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Medlemsstaterne kan finansiere investeringer og reformer med henblik på at nå REPowerEU-målene. Finansieringen kan også gennemføres ved hjælp af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som medlemsstaterne endnu ikke har anmodet om.

Pr. 31. december 2024 var de undertegnede låneaftaler på 290,9 mia. EUR, hvoraf 108,7 mia. EUR allerede var udbetalt.

Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)

SURE ydede finansiel bistand med henblik på at fastholde personer i arbejde og støtte job, der var berørt af coronaviruspandemien. Instrumentet var ikke længere tilgængeligt fra den 31. december 2022. De udbetalte lån beløb sig til 98,4 mia. EUR (nominel værdi), og der er ingen udestående udbetalinger.

Europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EFSM)

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) gjorde det muligt at yde finansiel bistand til en medlemsstat i finansielle vanskeligheder. Programmet er udløbet, undtagen for specifikke transaktioner såsom forlængelse af løbetiden for lånene. I 2024 tilbagebetalte Irland 0,8 mia. EUR af EFSM-lånehovedstolen, mens Portugal anmodede om en forlængelse af løbetiden for 1,8 mia. EUR. Det nye lån blev finansieret med en langfristet obligation, der forfalder i 2028.

Betalingsbalancestøtte (BOP)

Dette er et politikforankret finansielt instrument, der yder mellemfristet finansiel bistand til de medlemsstater, der ikke har indført euroen.

Lån gennem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Det Europæiske Atomenergifællesskab udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande og til enheder i medlemsstater og tredjelande for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Der er ingen udestående beløb vedrørende medlemsstater eller en af deres enheder.

Lån til tredjelande

Mio. EUR
	MFA	Ukrainefaciliteten	Euratom	I alt
I alt pr. 31.12.2023	24 528	—	210	24 739
Nye lån (nominelle)	1 145	13 112	—	14 257
Tilbagebetalinger	(600 )	—	—	(600 )
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	(19 )	205	(0 )	187
Ændringer i værdiforringelse	(1 224 )	(5 694 )	(8 )	(6 926 )
I alt pr. 31.12.2024	23 831	7 623	203	31 656
Langfristede	23 420	7 418	202	31 040
Kortfristede	411	205	1	617

Den nominelle værdi af lån til tredjelande udgjorde pr. 31. december 2024 47,2 mia. EUR (2023: 33,5 mia. EUR).

I denne tabel svarer linjen »ændringer i værdiforringelse« til eftermålingen af de forventede kredittab pr. 31. december 2024. Linjen »ændringer i regnskabsmæssig værdi« svarer til ændringen i påløbne renter og ændringen i tillæg og fradrag (nye tillæg og fradrag og amortisering).

Euratom opererer på et »back-to-back«-grundlag.

Indtil udgangen af 2022 blev MFA-lånene finansieret efter back-to-back-tilgangen, mens nye lån under MFA med gennemførelsen af MFA+-programmet i 2023 hovedsagelig vil blive gennemført ved hjælp af den fælles finansieringsmetode, der er forklaret i bemærkning 2.11.1.1. Alle nye programmer, såsom Ukrainefaciliteten, vil også blive finansieret med den fælles finansieringsmetode.

Makrofinansiel bistand

Den makrofinansielle bistand vedrører lån til finansiel bistand til partnerlande, der har problemer med betalingsbalancen.

Den samlede nominelle eksponering for udestående MFA-lån ved årets udgang beløb sig til 33,7 mia. EUR, hvoraf 29,0 mia. EUR blev ydet til Ukraine.

Pr. 31. december 2024 beløb hensættelsen til værdiforringelse for MFA-lånene sig til 10,2 mia. EUR (2023: 9,0 mia. EUR), hvoraf 10,1 mia. EUR vedrører lånene til Ukraine. Ukraine havde betalt alle skyldige beløb i 2024 rettidigt og på tidspunktet for udarbejdelsen af årsregnskabet og der er ingen forfaldne betalinger, men i overensstemmelse med regnskabsreglerne afspejler værdiforringelsen de forventede kredittab over hele løbetiden anslået med særlig forsigtighed på grund af væsentlige usikkerhedsfaktorer.

I oktober 2024 blev forordning (EU) 2024/2773 vedtaget om oprettelse af samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine (ULCM) og om godkendelse af en ny makrofinansiel bistand til Ukraine. Under ULCM vil ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske statslige aktiver blive anvendt til at yde ikke-tilbagebetalingspligtig støtte til Ukraine med det formål at bistå landet med at tilbagebetale nye bilaterale lån, der ydes af G7-partnerne og EU under dette initiativ. EU undertegnede MFA-låneaftalen med Ukraine i december 2024 for et beløb på 18,1 mia. EUR, der skal udbetales i 2025. Da alle politiske betingelser for udbetaling var opfyldt af Ukraine ved årets udgang, blev MFA-lånet under ULCM anset for uigenkaldeligt forpligtet, hvilket førte til anerkendelse af en hensættelse til forventede kredittab på 7,1 mia. EUR pr. 31. december 2024 (se også bemærkning 2.10).

Desuden var der ved årets udgang på betinget vis forpligtet 95 mio. EUR i uudnyttede beløb fra andre MFA-låneaftaler (2023: 95 mio. EUR).

I 2024 ydede EU 763 mio. EUR i rentegodtgørelser til Ukraine for de påløbne renter på de ekstraordinære MFA- og MFA+-lån. Dette udgør en ændring af lånebetingelserne (se også bemærkning 3.15 og 6.6) og er medtaget under »Ændringer i regnskabsmæssig værdi« i tabellen ovenfor.

Lån under Ukrainefaciliteten

Forordningen om Ukrainefaciliteten (25) er et nyt instrument, der blev vedtaget i 2024, og som yder op til 50 mia. EUR i finansiel støtte til Ukraine, herunder op til 33 mia. EUR i statslån, der skal udbetales inden udgangen af 2027. Der blev udbetalt 13,1 mia. EUR i lån til Ukraine i 2024.

Hensættelsen til værdiforringelse er beregnet på samme måde som for MFA-lånene til Ukraine og udgør i alt 5,7 mia. EUR pr. 31. december 2024. Der er betingede uudnyttede beløb fra indgåede låneaftaler på 19,9 mia. EUR ved årets udgang.

Lån gennem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Det Europæiske Atomenergifællesskab, som repræsenteres af Kommissionen, udlåner penge til både medlemsstater og tredjelande, og til enheder i medlemsstater og tredjelande, for at finansiere projekter vedrørende energianlæg. Det samlede udestående beløb vedrører lån til Energoatom, der er garanteret af den ukrainske stat. For disse lån er der indregnet en hensættelse til værdiforringelse på 98 mio. EUR. Der er ingen uudnyttede beløb fra indgåede låneaftaler.

EU-budgetgaranti for lån til medlemsstater og tredjelande.

EU-budgettet garanterer de lån, som EU optager for at finansiere lån til medlemsstater og tredjelande. Skulle der i fremtiden være ikketilbagebetalte lån, kan det være nødvendigt at tilbagebetale den tilknyttede låntagning over EU-budgettet.

—	Låntagning i forbindelse med NGEU, EFSM, BOP, MFA+ og Ukrainefaciliteten garanteres udelukkende over EU's budget.

—	Låntagning i forbindelse med SURE garanteres over EU-budgettet og understøttes af garantier fra medlemsstaterne på 25 mia. EUR.

—

Låntagning i forbindelse med MFA til lån til tredjelande dækkes først af Den Fælles Hensættelsesfond (se bemærkning 2.4.2.1) og derefter over EU-budgettet, med undtagelse af den ekstraordinære makrofinansielle bistand i form af lån til Ukraine på 6 mia., som for 61 % af eksponeringen er omfattet af garantier fra medlemsstaterne, idet de første 9 % af eventuelle tab dækkes af Den Fælles Hensættelsesfond. og

—	Låntagning i forbindelse med Euratom dækkes først af tredjepartsgarantier, derefter af Den Fælles Hensættelsesfond (se bemærkning 2.4.2,1) og derefter over EU-budgettet.

Se yderligere oplysninger i bemærkning 6.7.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 143 hæfter Det Forenede Kongerige over for Unionen for sin andel af de finansielle eventualforpligtelser i tilknytning til lån i forbindelse med finansiel bistand (EFSM, MFA, betalingsbalancelån og Euratom), der var godkendt/vedtaget på udtrædelsesdatoen den 31. januar 2020. Artikel 143 kræver, at Det Forenede Kongerige i tilfælde af misligholdelse af lån i forbindelse med finansiel bistand, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen, hæfter over for Unionen for sin andel af Unionens betalinger i forbindelse med den misligholdte transaktion, medmindre dette kan dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af hensættelserne i Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond (dvs. MFA- og Euratom-lån i tredjelande), hvor dette er relevant (se bemærkning 4.1.1).

EU's udestående eventualforpligtelser vedrørende ovennævnte lån i forbindelse med finansiel bistand beløb sig til 53,9 mia. EUR på udtrædelsesdatoen. Efter tilbagebetalinger siden denne dato er værdien af disse lån, der er dækket af EU-garantien pr. 31. december 2024, på 47,4 mia. EUR — Det Forenede Kongeriges andel heraf er 5,9 mia. EUR.

2.4.1.2. Andre lån

Disse omfatter tre typer lån:

a)	Lån ydet gennem EU's budgetprogrammer (f.eks. finansieringsinitiativerne vedrørende landbrug og elektrificering og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation). Disse lån beløber sig til i alt 75 mio. EUR pr. 31. december 2024 (2023: 77 mio. EUR).

Subrogerede lån: Disse omfatter lån, der er ydet af EIB og garanteret over EFSI- og ELM-programmet. Kommissionen har betalt for træk på garantien i forbindelse med de misligholdte lån, og den har derfor inddrivelsesrettighederne herfor. Som følge heraf er lånene nu bogført på EU-balancen. Pr. 31. december 2024 har Kommissionen inddrivelsesrettigheder til en værdi af 1,0 mia. EUR for sådanne lån, inklusiv påløbne renter (2023: 0,1 mia. EUR). Efter at der er taget hensyn til de forventede kredittab, er den regnskabsmæssige værdi, der er opført på balancen, imidlertid 51 mio. EUR (2023: 56 mio. EUR).

c)	Tidsindskud på 340 mio. EUR (2023: 122 mio. EUR) med en løbetid på over tre måneder) som ikke opfylder definitionen på likvide midler.

2.4.2. Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (FVSD)

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter	2.4.2.1	43 648	37 402
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter	2.4.2.2	1 110	1 091
I alt		44 758	38 493
Langfristede		39 058	32 018
Kortfristede		5 700	6 476

2.4.2.1. Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter, efter type

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Gældsinstrumenter	34 465	29 703
Pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og investeringer i porteføljer i puljer	5 975	4 806
Andre egenkapitalinvesteringer	3 201	2 893
Lån	8	—
I alt	43 648	37 402
Langfristede	37 948	30 967
Kortfristede	5 700	6 435

Gældsinstrumenter er hovedsagelig stats- og virksomhedsobligationer. De opbevares i de fonde (porteføljer), der forvaltes af Kommissionen (hovedsagelig Den Fælles Hensættelsesfond og BUFI-fonden (»Budget Fines Fund«)) eller af EIB på vegne af EU (hovedsagelig Horisont 2020 (H2020) og Innovationsfonden). Porteføljernes resultater vurderes på dagsværdibasis (markedsværdi). Pr. 31. december 2024 beløber markedsværdien af værdipapirer udlånt inden for rammerne af programmerne for værdipapirudlån sig til 5,8 mia. EUR (3,2 mia. EUR i 2023). De udlånte værdipapirer er stadig indregnet i EU's balance, da der stadig er risici og fordele forbundet hermed for EU.

Pengemarkedsfonde er investeringsforeninger, som investerer i kortfristede gældsinstrumenter (f.eks. EIB's Unitary Fund). De børshandlede fonde (ETF'er) er investeringsfonde, som handles på fondsbørser. De følger indekser og besidder aktiver såsom aktier, obligationer, valuta og futureskontrakter. Investeringerne i porteføljer i puljer er EU-midler fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Horisont 2020-programmerne, der er puljet med medlemsstaternes midler fra NER300-programmet. De anvendes til at yde garantier til EIB's finansierings- og investeringstransaktioner.

De »andre egenkapitalinvesteringer« vedrører navnlig investering af EU's budgetmidler — via gennemførelsespartnere — i risikokapital eller andre typer investeringsfonde forfølge EU's politiske mål. F.eks. forbedre adgangen til finansiering for nystartede SMV'er, forskning og innovation samt infrastruktur både i og uden for EU.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter, efter program

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Den Fælles Hensættelsesfond	23 174	18 698
Innovationsfonden	10 616	8 754
BUFI-investeringer	2 141	2 268
EKSF under afvikling	1 206	1 219
EBRD	188	188
EU-Udenrigstjenestens pensionsordning for lokalt ansatte	128	97
Horisont 2020 og Horisont Europa	3 968	3 872
Connecting Europe-faciliteten	716	731
EU's SMV-egenkapitalfaciliteter	453	485
Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa	243	233
Den Grønne Vækstfond	128	116
Finansieringsfaciliteten for energieffektivitet	103	110
Andet	586	630
I alt	43 648	37 402
Langfristede	37 948	30 967
Kortfristede	5 700	6 435

Den Fælles Hensættelsesfond

EU yder garantier til finansielle partnere for tab på egenkapitalinvesteringer og lån (se bemærkning 4.1 for EU's budgetgarantier). I EU-budgettet sættes i overensstemmelse med retsakterne gradvist penge til side for at kunne tilbagebetale partnernes eventuelle tab, der dækkes af disse garantier. I EU-budgettet sættes også penge til side til tilbagebetaling af lån i tilfælde af misligholdelse af MFA- og Euratom-lån til tredjelande.

Kommissionen har i overensstemmelse med finansforordningen oprettet Den Fælles Hensættelsesfond til forvaltning af de penge, Kommissionen sætter til side (»hensættelser«), i en fælles portefølje. Midlerne investeres i gældsinstrumenter, pengemarkedsfonde og børshandlede fonde. Ud over tilførslen af EU-midler modtager Den Fælles Hensættelsesfond inddrivelser i forbindelse med misligholdte transaktioner, afkast af sine investeringer og EU's indtægter fra de finansielle partnere. Den Fælles Hensættelsesfond kan også modtage frivillige bidrag fra medlemsstaterne og andre bidragydere, som på denne måde forhøjer EU's budgetgarantier.

Den Fælles Hensættelsesfond tildeler de modtagne bidrag i segmenter afhængigt af det bidragende program. Retsakterne for programmerne fastlægger de nødvendige hensættelser for de garantier, der er ydet. EU-budgettet puljer disse individuelt ydede midler i Den Fælles Hensættelsesfond for at optimere forvaltningen af aktiver.

Pr. 31. december 2024 var aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond steget som følge af opbygningen af de nødvendige hensættelser til InvestEU-, NDICI- og Ukraine-garantier, men også som følge af porteføljegevinster på 0,9 mia. EUR. De samlede aktiver beløb sig til 23,2 mia. EUR, hvoraf 19,8 mia. EUR blev investeret i gældsinstrumenter og 3,3 mia. EUR i ETF'er.

Innovationsfonden

Innovationsfonden etablerer et system for handel med drivhusgasemissionskvoter i Unionen. Formålet er at anvende indtægterne til at støtte innovation inden for kulstoffattige teknologier og processer i visse økonomiske sektorer. Innovationsfonden tilføres indtægterne fra de 530 mio. kvoter, der gradvist monetariseres, og tillige de uudnyttede midler fra de 300 mio. kvoter, der er til rådighed for NER300-programmet (se bemærkning 3.8). EIB forvalter midlerne, indtil de anvendes til det tilsigtede formål, og investerer dem i gældsinstrumenter. Stigningen i 2024 skyldes hovedsagelig indgående auktionsindtægter.

BUFI-investeringer

Kommissionen har oprettet BUFI-fonden (Budget Fines fund) til at forvalte foreløbigt indkasserede bøder udstedt til virksomheder. Indtil der er truffet endelig domstolsafgørelse om en bestemt bøde, investerer Kommissionen pengene i gældsinstrumenter.

EKSF under afvikling

EKSF-traktaten udløb den 23. juli 2002, og alle EKSF's aktiver blev overført til Den Europæiske Union. De blev øremærket til forskning i de sektorer, som er knyttet til kul- og stålindustrien, herunder f.eks. banebrydende teknologier, der fører til stålproduktion med »nær nul«-emission af CO2. Kommissionen investerer midlerne i gældsinstrumenter, indtil de ydes som støtte til forskningsformål.

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

EU har en passiv kapitalanbringelse i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD) egenkapital. Pr. 31. december 2024 drejede det sig om 90 044 andele (2023: 90 044 andele), hvilket svarer til 2,9 % af den samlede tegnede kapital. EU tegnede andele til en samlet værdi af 900 mio. EUR, hvoraf 713 mio. EUR endnu ikke er krævet indbetalt.

Horisont 2020 og Horisont Europa

I henhold til EU-forordningen om oprettelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) er der etableret nye finansielle instrumenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering for enheder med aktiviteter inden for forskning og innovation. De omtalte instrumenter er:

—	InnovFin-lån og -garantier til forskning og innovation, hvorunder Kommissionen deler den finansielle risiko vedrørende en portefølje af nye finansieringstransaktioner, som EIB har indgået

—

InnovFin-garanti til SMV'er og SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft (SIUGI), som stiller garantier for faciliteter, der forvaltes af EIF, som yder garantier og modgarantier til finansielle institutioner for nye låneporteføljer (under SIUGI deler Kommissionen den finansielle risiko vedrørende den garanti, der ydes sammen med medlemsstater, EIF og EIB)

—	InnovFin-egenkapitalfacilitet til forskning og innovation, som bidrager til investeringer i risikokapitalfonde og forvaltes af EIF

—	EIC-fonden (Det Europæiske Innovationsråds fond), som yder egenkapitalfinansiering for at fremskynde innovations- og markedsudrulningsaktioner. EIC-fonden finansieres af Horisont Europa-programmet og H2020-programmerne.

Connecting Europe-faciliteten

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (26) blev Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet med det formål at gøre det lettere at få adgang til finansiering af infrastrukturprojekter i transport-, telekommunikations- og energisektoren. Den forvaltes af EIB inden for rammerne af en aftale med EU. Dette instrument tilbyder risikodeling i forbindelse med lånefinansiering i form af foranstillede og efterstillede lån eller garantier samt støtte til projektobligationer, der garanteres af EU.

EU's SMV-egenkapitalfaciliteter

Der er tale om egenkapitalinstrumenter, der finansieres af COSME-programmet, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), MAP-programmet og Vækst- og Beskæftigelsesinitiativet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i deres tidlige faser (opstart) og vækstfaser ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Dagsværdihierarkiet for ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Mio. EUR
Type finansielt aktiv	31.12.2024	31.12.2023
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	37 559	31 477
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	3 098	3 230
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	2 991	2 695
I alt	43 648	37 402

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2 i dagsværdihierarkiet.

Afstemning af ikkeafledte finansielle aktiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3)

Mio. EUR
Bevægelser i dagsværdien
Åbningsbalance pr. 1.1.2024	2 695
Investeringer i perioden	508
Tilbagebetaling af kapital	(85)
Afregning af indtægter	(38)
Gevinster eller tab i perioden, der er indregnet i overskud eller underskud	(89)
Overførsler til niveau 3	—
Overførsler fra niveau 3	—
Andet	0
Slutbalance pr. 31.12.2024	2 991

2.4.2.2. Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter, efter type

Mio. EUR
Derivattyper	31.12.2024			31.12.2023
	Nominel værdi	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi	Nominel værdi	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi
Garanti på egenkapitalporteføljen	6 057	1 110	(60 )	5 059	1 050	(53 )
valutaderivater	2 417	—	(38 )	1 528	41	(6 )
I alt	8 474	1 110	(98 )	6 587	1 091	(60 )
Langfristede		1 110	(13 )		1 050	(8 )
Kortfristede		—	(84 )		41	(52 )

Garantier for egenkapitalporteføljer

»Garanti på egenkapitalporteføljen« omfatter garantier, som EU giver til finansielle institutioner på porteføljer af egenkapitalinvesteringer. Disse garantier klassificeres som afledte finansielle instrumenter og bogføres som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, eftersom de ikke opfylder definitionen på finansielle garantiforpligtelser (se bemærkning 1.5.12). EU's finansielle aktiver eller forpligelser måles på baggrund af værdien af de underliggende investeringer.

Det samlede beløb udgøres primært af den EFSI-EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen, og EIB og EIF udbetalte 3,8 mia. EUR til egenkapitalinvesteringer (2023: 3,7 mia. EUR). EU-garantiens dagsværdi for så vidt angår EFSI-egenkapitalporteføljer beløb sig til i alt 1,1 mia. EUR (2023: 1,0 mia. EUR).

Valutaderivater

EU indgår valutaterminskontrakter for at afdække valutarisikoen i forbindelse med dollardenominerede obligationer, som besiddes i Den Fælles Hensættelsesfond. Inden for rammerne af valutaterminskontrakter betaler EU det kontraktligt aftalte teoretiske beløb i udenlandsk valuta (»betalingssiden«), jf. tabellen ovenfor, og vil modtage et teoretisk beløb i euro (»modtagersiden«) på forfaldsdatoen.

Dette afsnit omfatter også virkningen af afdækning af valutarisiko under InvestEU-garantien samt tilfælde, hvor EU garanterer valutarisiko.

Dagsværdihierarkiet for afledte finansielle aktiver og passiver

Mio. EUR
Derivattyper	31.12.2024		31.12.2023
	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi	Aktiv til dagsværdi	Passiv til dagsværdi
Niveau 1: Noterede priser på aktive markeder	—	—	—	—
Niveau 2: Observerbare input ud over noterede priser	—	(27 )	41	(1 )
Niveau 3: Værdiansættelsesteknikker, som ikke bygger på observerbare markedsdata	1 110	(71 )	1 050	(59 )
I alt	1 110	(98 )	1 091	(60 )

I perioden var der ingen overførsler mellem niveau 1 og niveau 2. Afledte finansielle aktiver under dagsværdier på niveau 3 omfatter hovedsagelig garantier for egenkapitalporteføljer.

Afstemning af afledte finansielle aktiver og passiver målt ved hjælp af værdiansættelsesteknikker med input, som ikke bygger på observerbare markedsdata (niveau 3)

Mio. EUR
Bevægelser i dagsværdien
Åbningsbalance aktiv/(passiv) pr. 1.1.2024	992
Udnyttet garanti udbetalt	170
Udnyttede garantier tilbagebetalt	(10 )
Indtægter fra garanti afregnet	(129 )
Gevinster eller tab i perioden, der er indregnet i overskud eller underskud	16
Overførsler til niveau 3	—
Overførsler fra niveau 3	—
Andet	0
Slutbalance pr. 31.12.2024	1 039

2.5. FORFINANSIERING

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Forfinansiering	2.5.1	39 093	40 970
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	1 682	371
Bidrag til trustfonde		85	76
		40 861	41 417
Kortfristede
Forfinansiering	2.5.1	35 969	48 478
Andre forskud til medlemsstaterne	2.5.2	2 089	1 780
		38 058	50 257
I alt		78 919	91 675

Størrelsen af forfinansieringen for de forskellige programmer skal være tilstrækkelig til at sikre, at modtagerne har de nødvendige midler til at starte og fremme projektet, samtidig med at EU's finansielle interesser beskyttes, og der tages hensyn til de retlige og operationelle krav og kravene om omkostningseffektivitet.

2.5.1. Forfinansiering

Mio. EUR
	Bruttobeløb	Afsluttet via periodeafgrænsningsposter	Nettobeløb pr. 31.12.2024	Bruttobeløb	Afsluttet via periodeafgrænsningsposter	Nettobeløb pr. 31.12.2023
Delt forvaltning
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	3 885	(840 )	3 045	3 614	(686 )	2 928
EFRU og Samhørighedsfonden	25 859	(16 476 )	9 384	31 502	(10 125 )	21 378
ESF	9 437	(6 258 )	3 180	12 105	(3 236 )	8 869
Andet	14 220	(4 836 )	9 384	8 755	(5 348 )	3 408
	53 402	(28 409 )	24 992	55 976	(19 394 )	36 582
Direkte forvaltning
Gennemføres af:
Kommissionen	34 727	(14 289 )	20 438	37 273	(12 782 )	24 491
heraf RRF (NGEU)	18 930	(3 541 )	15 389	22 889	(3 710 )	19 178
EU-forvaltningsorganer	40 693	(25 586 )	15 107	36 130	(21 683 )	14 446
Trustfonde	508	(429 )	79	639	(507 )	133
	75 928	(40 304 )	35 624	74 042	(34 972 )	39 070
Indirekte forvaltning
Gennemføres af:
Andre EU-agenturer og -organer	5 281	(2 814 )	2 467	4 983	(2 314 )	2 670
Tredjelande	1 843	(1 103 )	739	1 602	(1 166 )	436
Internationale organisationer	13 171	(8 839 )	4 333	14 229	(9 713 )	4 516
Andre enheder	19 295	(12 389 )	6 906	17 606	(11 432 )	6 175
	39 590	(25 144 )	14 446	38 421	(24 625 )	13 797
I alt	168 920	(93 858 )	75 062	168 439	(78 991 )	89 448
Langfristede	39 093	—	39 093	40 970	—	40 970
Kortfristede	129 826	(93 858 )	35 969	127 469	(78 991 )	48 478

Forfinansiering udgør midler, der er betalt, og dermed gennemførelsen af betalingsbevillingerne. Som forklaret i bemærkning 1.5.7 er der tale om forskud, der endnu ikke er udgiftsført. Selv om forfinansiering således mindsker de uindfriede forpligtelser (se bemærkning 5.1), udgør den udgifter, der stadig skal accepteres og bogføres på resultatopgørelsen.

For delt forvaltning er det betydelige fald i forfinansieringen på samhørighedsområdet knyttet til programmeringsperioden 2014-2020 — når perioden nærmer sig sin afslutningsfase, afregnes større beløb, hvilket medfører et fald på 18 mia. EUR.

Med hensyn til programmeringsperioden 2021-2027 vedrører de største forfinansieringsbeløb også samhørighedsområdet, nemlig 9,3 mia. EUR (2023: 9 mia. EUR).

Stigningen i anden delt forvaltning hænger sammen med udbetalingen af 6 mia. EUR i forfinansiering under Fonden for Retfærdig Omstilling til europæiske regioner.

Hvad angår direkte forvaltning, vedrører den største del af forfinansieringen beløb, der knytter sig til ikketilbagebetalingspligtig støtte i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, netto 15,4 mia. EUR ved årets udgang (2023: 19,2 mia. EUR). Faldet hænger hovedsagelig sammen med frigørelserne i løbet af året (7,2 mia. EUR) efter medlemsstaternes opfyldelse af milepæle og mål. I 2023 blev genopretnings- og resiliensfaciliteten ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (27) for at yde yderligere støtte til medlemsstaterne gennem REPowerEU-kapitler med større fokus på reformer og investeringer for at fremme uafhængighed, sikkerhed og bæredygtighed i Unionens energiforsyning. Der blev udbetalt nye forfinansieringsbeløb (2,4 mia. EUR) til medlemsstaterne i 2024 i forbindelse med REPowerEU-kapitler. De øvrige væsentlige beløb, i alt 11,9 mia. EUR (2023: 12,1 mia. EUR), vedrører forskningsområdet (primært Horisont 2020 og Horisont Europa, som gennemføres af EU's forvaltningsorganer og Kommissionen).

Hvad angår indirekte forvaltning dækker forfinansiering primært interne politikprogrammer såsom Erasmus+ (EUR 4,3 mia.), Galileo og EGNOS (rumprogrammer, EUR 2,7 mia.) og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og dets forløbere (EUR 2,5 mia.).

Modtagne garantier i forbindelse med forfinansiering

Der er tale om garantier, som Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, der ikke er medlemsstater, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den »nominelle« værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen på grundlag af garantien, der reduceres ved den efterfølgende clearing. Pr. 31. december 2024 var den nominelle værdi af de modtagne garantier for forfinansiering på 942 mio. EUR, mens den løbende værdi af disse garantier var på 587 mio. EUR (2023: henholdsvis 576 mio. EUR og 525 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) og under Horisont 2020 og Horisont Europa-programmer er effektivt dækket af den gensidige forsikringsmekanisme, tidligere kaldet Deltagergarantifonden. Den gensidige forsikringsmekanisme er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække risiciene i forbindelse med modtagernes manglende betaling af beløb under gennemførelsen af de indirekte aktioner under disse programmer. Alle deltager i indirekte aktioner, som modtager et tilskud fra EU, bidrager med 5 % af det maksimale EU-bidrag til mekanismens kapital, som investeres i de finansielle markeder af Kommissionen for at skabe et renteafkast. Renterne kan anvendes til dækning af gæld, der ikke er indfriet af en misligholdende deltager, til Unionen. Ved afslutningen af den indirekte aktion tilbagebetales bidragene til deltagerne. EU (repræsenteret ved Kommissionen) handler som eksekutivmyndighed for deltagerne i den gensidige forsikringsmekanisme, men fonden ejes af deltagerne. Mekanismen er således en særskilt enhed, der ikke er konsolideret i disse EU-årsregnskaber.

Pr. 31. december 2024 udgjorde de forfinansieringsbeløb, der er dækket af den gensidige forsikringsmekanisme, i alt 3,0 mia. EUR (2023: 3,0 mia. EUR). Mekanismens samlede aktiver, herunder finansielle aktiver forvaltet af Kommissionen, beløb sig til 3,2 mia. EUR (2023: 3,0 mia. EUR).

2.5.2. Andre forskud til medlemsstaterne

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning	1 889	594
Støtteordninger	1 883	1 556
I alt	3 772	2 150
Langfristede	1 682	371
Kortfristede	2 089	1 780

Forskud til medlemsstaterne til finansielle instrumenter under delt forvaltning

Inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfondes (EFSI) programmer kan der foretages udbetalinger af forskud over EU-budgettet til medlemsstaterne, således at de kan bidrage til finansielle instrumenter (dvs. lån, egenkapitalinvesteringer eller garantier). Disse finansielle instrumenter er oprettet og forvaltes på medlemsstaternes ansvar, ikke Kommissionens. Beløb, som ikke er anvendt via disse instrumenter ved årets udgang, tilhører fortsat EU (ligesom al anden forfinansiering) og behandles dermed som et aktiv på EU's balance.

På samhørighedsområdet anses alle beløb for FFR 2014-2020 for at være gennemført, da den tidligere programmeringsperiode er ved at nå sin afslutningsfase. Den store stigning vedrører derfor FFR 2021-2027, hvor det anslås, at ud af de 1 832 mio. EUR, der blev udbetalt, var 1 803 mio. EUR uudnyttede pr. 31. december 2024.

Ved årets udgang var 85 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne endnu ikke udnyttet.

Støtteordninger

På samme måde som ovenfor bogføres tilbagebetalte beløb svarende til forskud, som medlemsstaterne har udbetalt i forbindelse med forskellige støtteordninger (statsstøtte, markedsforanstaltninger under EGFL eller investeringsforanstaltninger under ELFUL), men som ikke var anvendt ved årets udgang, som aktiver (forskud) på EU's balance. Kommissionen har udarbejdet et skøn over disse forskud på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne, og de resulterende beløb medregnes under posten »Støtteordninger« ovenfor. I 2024 vedrørte et beløb på 1 685 mio. EUR landbrug og udvikling af landdistrikter. For samhørighedspolitikken blev de uudnyttede beløb ved årets udgang anslået til 198 mio. EUR og vedrører FFR 2021-2027.

2.6. KOMMERCIELLE TILGODEHAVENDER OG IKKEKOMMERCIELLE INDDRIVELIGE BELØB

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	11 541	13 954
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	1 731	2 129
		13 272	16 083
Kortfristede
Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner	2.6.1	16 529	16 795
Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner	2.6.2	1 936	2 321
		18 465	19 116
I alt		31 736	35 199

2.6.1. Inddrivelige beløb fra ikkekommercielle transaktioner

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	275	272
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	2.6.1.2	11 231	13 088
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.4	10	567
Andre inddrivelige beløb		25	27
		11 541	13 954
Kortfristede
Medlemsstaterne	2.6.1.1	4 667	3 706
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	2.6.1.2	1 530	2 385
Bøder pålagt virksomheder	2.6.1.3	9 152	9 861
Periodeafgrænsningsposter	2.6.1.4	1 085	787
Andre inddrivelige beløb		94	57
		16 529	16 795
I alt		28 070	30 749

2.6.1.1. Inddrivelige beløb fra medlemsstaterne

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Traditionelle egne indtægter — A-regnskabet	3 277	2 326
Traditionelle egne indtægter — Det særskilte regnskab	849	1 249
Tilgodehavender vedrørende egne indtægter	139	7
Værdiforringelse	(553 )	(673 )
Andet	—	—
Inddrivelige beløb fra egne indtægter	3 712	2 908
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)	1 534	1 483
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	127	126
Værdiforringelse	(741 )	(683 )
Inddrivelige beløb fra EGFL og udvikling af landdistrikterne	920	927
Inddrivelig forfinansiering	16	1
Indbetalt og inddrivelig moms	53	49
Andre inddrivelige beløb fra medlemsstaterne	242	93
I alt	4 943	3 977
Langfristede	275	272
Kortfristede	4 667	3 706

De langfristede udestående beløb fra medlemsstaterne vedrører hovedsageligt ikkegennemførte afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). De beløb, der knytter sig til disse afgørelser, inddrives i årlige trancher.

Inddrivelige beløb fra egne indtægter

»A-regnskabet« henviser til de månedlige regnskaber, hvori medlemsstaterne meddeler fordringer på traditionelle egne indtægter, der er fastslået. Tabellen viser de beløb fra »A-regnskabet«, som endnu ikke er blevet betalt til Kommissionen. De traditionelle egne indtægter er primært af toldafgifter og inddrives af medlemsstaterne på Kommissionens vegne.

»A-regnskabet« har ofte udgjort ca. 3-4 mia. EUR ved årets udgang. I 2024 er de beløb, som medlemsstaterne har angivet, tilbage på det sædvanlige niveau efter det fald, der blev registreret i det foregående år (hovedsagelig som følge af afslutningen af en sag vedrørende antidumpingtold på solpaneler). Desuden var den told, der blev fastsat i november og december 2024, højere end i samme periode året før.

I forbindelse med den britiske traktatbrudssag (traktatbrudssag nr. 2018/2008) afsagde Domstolen den 8. marts 2022 den hermed forbundne dom og bekræftede, at Det Forenede Kongerige havde tilsidesat sine forpligtelser til at beskytte Unionens budget. Sagen vedrører en OLAF-rapport fra 2017, hvori det blev konkluderet, at importører i Det Forenede Kongerige i vidt omfang havde unddraget sig told ved at anvende fiktive og falske fakturaer og ukorrekte toldværdideklarationer på importtidspunktet.

Kommissionen har taget stilling til dommen og navnlig Domstolens bemærkninger vedrørende fastsættelsen af de skyldige beløb. Efter en detaljeret analyse betalte Det Forenede Kongerige både hovedstol og morarenter mellem 2022 og 2023 (1,6 mia. EUR for hovedstolen og 1,4 mia. EUR for morarenter før reduktionen af Det Forenede Kongeriges andel).

Medlemsstaterne betalte under forbehold et beløb på 1,9 mia. EUR i 2021 og 2022 ved at anvende de samme parametre til beregning af de anslåede tab af traditionelle egne indtægter for tekstiler og fodtøj, der er importeret fra Kina til en betydeligt undervurderet værdi. Efter afslutningen af sagen om undervurdering vedrørende Det Forenede Kongerige har Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne genberegnet deres respektive endelige skyldige beløb i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-213/19. I 2024 blev der nået til enighed om de endelige hovedstols- og rentebeløb med flere medlemsstater, og de respektive sager er blevet afsluttet. Der er ved at blive foretaget yderligere præciseringer med nogle af medlemsstaterne for at fastsætte de endelige beløb. Pr. 31. december 2024 er 0,9 mia. EUR betalt under forbehold stadig genstand for yderligere analyse, og der forventes yderligere nedsættelser på baggrund af yderligere oplysninger fra de berørte medlemsstater.

De morarenter, der skal betales i forbindelse med disse sager, anslås i øjeblikket til 0,3 mia. EUR pr. 31. december 2024 (se bemærkning 2.6.2).

Det »særskilte regnskab« henviser til de fastslåede fordringer, der ikke er medtaget i »A-regnskabet«, fordi de ikke er blevet inddrevet af medlemsstaterne, og der ikke er stillet sikkerhed (dvs. garanti) for dem (eller der er stillet sikkerhed, men fordringerne anfægtes). Disse fordringer nedskrives på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver hvert år. Værdiforringelserne udgør generelt en tilsvarende procentdel af hovedstolen ved årets udgang.

Inddrivelige beløb vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne konto omfatter navnlig de beløb, som medlemsstaterne skyldte pr. 31. december 2024, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2024. Der skal udarbejdes et skøn over inddrivelige beløb opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2024. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, der sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det forhold, at der foretages en justering, indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Justeringen omfatter også et fradrag på 20 % af beløbet, som svarer til det beløb, medlemsstaterne har ret til at tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger.

2.6.1.2. Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (ref. 2019/C 384 I/01) (»udtrædelsesaftalen«), der er undertegnet mellem EU og Det Forenede Kongerige, fastsætter forskellige finansielle forpligtelser for begge parter. Pr. 31. december 2024 beløb nettotilgodehavendet fra Det Forenede Kongerige baseret på disse forpligtelser sig til 12 762 mio. EUR (2023): 15 473 mio. EUR), hvoraf 1 530 mio. EUR skal modtages senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen (2023: 2 385 mio. EUR):

Mio. EUR
	Artikel 140	Artikel 142	Andet	31.12.2024	31.12.2023
Betales af Det Forenede Kongerige	4 432	10 136	116	14 683	18 867
Betales til Det Forenede Kongerige	-	—	(1 922 )	(1 922 )	(3 394 )
I alt	4 432	10 136	(1 806 )	12 762	15 473
Langfristede	2 469	9 802	(1 040 )	11 231	13 088
Kortfristede	1 963	334	(766 )	1 530	2 385

Det Forenede Kongeriges andel (artikel 139)

I henhold til artikel 139 beregnes Det Forenede Kongeriges andel af de finansielle forpligtelser, der følger af udtrædelsesaftalen, som forholdet mellem de egne indtægter, der i perioden 2014-2020 overdrages af Det Forenede Kongerige, og de egne indtægter, som alle medlemsstater og Det Forenede Kongerige overdrager i denne periode, som er justeret med beløbet, der er meddelt medlemsstaterne inden den 1. februar 2022. Det Forenede Kongeriges endelige andel er beregnet til 12,431681219587700 %.

Betalinger i henhold til udtrædelsesaftalen

Betalingsmekanismen, der skal anvendes på de forpligtelser, der er fastsat mellem de to parter, er fastsat i artikel 148. Kort sagt fakturerer EU de udestående nettobeløb fra Det Forenede Kongerige i april og september hvert år, og Det Forenede Kongerige betaler dem hver måned. Beløbene, der indberettes i april i et givet år, skal betales i fire lige store månedlige trancher fra juni til september samme år. Beløbene, der indberettes i september, skal betales i otte lige store månedlige trancher fra oktober samme år til maj det efterfølgende år. Eftersom nogle indberettede beløb nødvendigvis er baseret på prognoser og skøn, ajourføres indberetningen hvert år på grundlag af faktiske tal.

I 2024 var det nettobeløb, der blev indberettet til Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 136 og artikel 140-147, 377 mio. EUR (2023: 8 585 mio. EUR), hvoraf 1 414 mio. EUR, der skal betales til Det Forenede Kongerige, blev indberettet i april 2024, og 1 791 mio. EUR, der skal betales af Det Forenede Kongerige, blev indberettet i september 2024 (2023: henholdsvis 3 572 mio. EUR og 5 013 mio. EUR, der skal betales af Det Forenede Kongerige).

De samlede betalinger, der blev modtaget i 2024, beløb sig til 2 391 mio. EUR (2023: 9 450 mio. EUR). Af dette beløb kunne 3 133 mio. EUR henføres til den resterende del af indberetningen fra september 2023 og blev betalt af Det Forenede Kongerige i fem lige store trancher i perioden januar-maj 2024 (2023: 3 998 mio. EUR), 1 414 mio. EUR vedrørte indberetningen fra april 2024 og blev betalt af Det Forenede Kongerige i fire lige store månedlige trancher i perioden juni-september 2024 (2023: 3 572 mio. EUR, der er betalt af Det Forenede Kongerige), og 672 mio. EUR vedrørte indberetningen fra september 2024 og blev betalt i tre lige store trancher af Det Forenede Kongerige i perioden oktober-december 2024 (2023: 1 880 mio. EUR).

Mio. EUR
	Resten af september 2023 indberetning: (forfaldet og betalt fra januar til maj 2024)	april 2024 indberetning: (forfaldet og betalt fra juni til september 2024)	september 2024 indberetning: (forfaldet og betalt fra oktober til december 2024)	Betalinger i alt i 2024
Artikel 136	21	—	8	29
Artikel 140	3 092	—	672	3 763
Artikel 142	18	280	11	309
Artikel 143	11	—	—	11
Artikel 147	—	12	—	12
	3 141	292	690	4 123
Artikel 136	—	(1 349 )	—	(1 349 )
Artikel 140	—	(10 )	—	(10 )
Artikel 141	(8 )	—	(19 )	(27 )
Artikel 143	—	(244 )	—	(244 )
Artikel 144	(0 )	(59 )	—	(59 )
Artikel 145	—	(37 )	—	(37 )
Artikel 146	—	(7 )	—	(7 )
	(8 )	(1 706 )	(19 )	(1 732 )
I alt	3 133	(1 414 )	672	2 391

Desuden betalte Det Forenede Kongerige i juli 2024 et nettobeløb på 4,7 mio. EUR (efter modregning af Det Forenede Kongeriges andel på 0,7 mio. EUR) i forbindelse med en momsrelateret traktatbrudssag (mini-one-stop-shop — MOSS).

Den resterende saldo på fakturaen fra september 2024 i slutningen af året, dvs. 1 120 mio. EUR, skulle betales af Det Forenede Kongerige i fem lige store månedlige rater i perioden januar-maj 2025 (2023: 3 133 mio. EUR).

Artikel 140 — Uindfriede forpligtelser

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale EU's andel af de uindfriede budgetforpligtelser pr. 31. december 2020 (»Brexit RAL«), som tilpasset kravene i artikel 140. Pr. 31. december 2024 udgjorde det samlede beløb opført som et tilgodehavende 4 432 mio. EUR (2023): 8 340 mio. EUR), hvoraf 1 963 mio. EUR skal betales senest 12 måneder efter årets udgang. Tabellen nedenfor viser de vigtigste bevægelser mellem det samlede beløb, der er opført som et tilgodehavende pr. 31. december 2023, og det samlede beløb, der er opført som et tilgodehavende pr. 31. december 2024:

Mio. EUR
Skyldigt beløb fra Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2023	8 340
Finansielle nettokorrektioner vedrørende 2014-2020 eller tidligere programperioder (herunder regulering af fradrag i 2023)	(35 )
Modtagne nettobetalinger fra Det Forenede Kongerige i 2 024	(3 753 )
Justering af den anslåede manglende gennemførelse	(121 )
I alt	4 432
Langfristede	2 469
Kortfristede	1 963

Faldet fra år til år i det samlede beløb, der er opført som et tilgodehavende, beløb sig til 3 909 mio. EUR (2023: 8 688 mio. EUR) og skyldtes hovedsagelig de modtagne betalinger fra Det Forenede Kongerige i 2024.

Det beløb, der skal betales senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen (1 963 mio. EUR), omfatter den resterende saldo på fakturaen fra september 2024 (1 119 mio. EUR), som skal betales af Det Forenede Kongerige i perioden januar-maj 2025, det fakturerede beløb i april 2025 (599 mio. EUR), som skal betales til Det Forenede Kongerige i perioden juni-september 2025, og den del af det beløb, der skal faktureres i september 2025, som skal betales af Det Forenede Kongerige i perioden oktober-december 2025 (244 mio. EUR). Det beløb, der blev faktureret i april 2025, er sammensat af 342 mio. EUR vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af den anslåede UF-gennemførelse i 2025 og 257 mio. EUR vedrørende justering af Det Forenede Kongeriges andel af de uindfriede forpligtelser som følge af gennemførelsen i 2024. Det beløb, der skal faktureres i september 2025 og betales i perioden oktober til december 2025, består af 257 mio. EUR vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af den anslåede gennemførelse af uindfriede forpligtelser i 2025 og et negativt beløb på 13 mio. EUR vedrørende Det Forenede Kongeriges andel af de anslåede finansielle nettokorrektioner vedrørende 2014-2020 eller tidligere programperioder (herunder regulering af fradrag i 2023).

Den anslåede manglende gennemførelse er blevet justeret med 121 mio. EUR for at afspejle de faktiske frigørelser i 2024 samt de fremtidige frigørelser af den resterende beholdning af Brexit RAL som anslået ved udgangen af 2024.

Artikel 142 — Unionens forpligtelser ved udgangen af 2020

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at betale EU's andel af Unionens forpligtelser ved udgangen af 2020 med undtagelse af følgende forpligtelser: a) med tilsvarende aktiver og b) vedrørende forvaltningen budgettet og af egne indtægter (herunder beløb, der allerede er dækket af de uindfriede forpligtelser (se artikel 140 ovenfor)). Det største beløb her vedrører EU's forpligtelser efter medarbejderes fratrædelse (pensioner og sygeforsikring) pr. 31. december 2020.

Udestående forpligtelser i 2020 i henhold til artikel 142, stk. 6

Mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2024	31.12.2023
Udestående forpligtelser i 2020	72 580	4 948	77 529	79 709
Det Forenede Kongeriges andel	9 023	615	9 638	9 909
Bidrag til Pensionsordningen for EU-tjenestemænd/den fælles sygeforsikringsordning	294	11	305	280
I alt	9 317	626	9 943	10 189
Langfristede	9 023	615	9 638	9 909
Kortfristede	294	11	305	280

I henhold til standardbetalingsmåden i artikel 142, stk. 6, bidrager Det Forenede Kongerige hvert år til nettobetalingerne fra EU-budgettet i det foregående år til hver modtager under pensionsordningen for EU-tjenestemænd og til det tilknyttede bidrag fra Unionens budget til den fælles sygeforsikringsordning for hver modtager eller person, der modtager ydelser gennem en støttemodtager. Bidragene skal betales i fire månedlige trancher fra juni til september i det pågældende år.

Det Forenede Kongeriges andel af nettobetalingerne fra EU-budgettet i 2024 til modtagerne under pensionsordningen for EU-tjenestemænd og den fælles sygeforsikringsordning beløb sig til henholdsvis 294 mio. EUR og 11 mio. EUR. Disse beløb blev meddelt Det Forenede Kongerige som en del af fakturaen fra april 2025 (og skal således betales af Det Forenede Kongerige i fire lige store månedlige rater i perioden juni-september 2025).

Herudover beløb Det Forenede Kongeriges udestående forpligtelser for 2020 i henhold til artikel 142, stk. 6, vedrørende pensionsordningen for EU-tjenestemænd og den fælles sygeforsikringsordning sig pr. 31. december 2024 til henholdsvis 9 023 mio. EUR og 615 mio. EUR (2023: 9 207 mio. EUR og 703 mio. EUR). Det bemærkes, at selv om de aktuarmæssige tab (eller gevinster) som følge af ændringer i aktuarmæssige antagelser påvirker nutidsværdien af de udestående 2020-forpligtelser, der er beregnet på grundlag af IPSAS 39/EU-regnskabsregel 12, ændrer det hverken størrelsen af de ydelser, som EU faktisk skal betale, eller som følge deraf, Det Forenede Kongeriges bidrag til disse betalinger som følge af standardafregningsmekanismen i artikel 142, stk. 6. Pr.

Udestående forpligtelser i 2020 i henhold til artikel 142, stk. 5

I henhold til artikel 142, stk. 5, bidrager Det Forenede Kongerige til forpligtelserne vedrørende Andre pensionsordninger, da de blev opført i Unionens konsoliderede regnskaber for regnskabsåret 2020 i ti trancher begyndende den 31. oktober 2021 (idet hver årlig tranche skal betales i otte månedlige trancher fra oktober til maj det følgende år). Disse forpligtelser i Unionens konsoliderede årsregnskaber for regnskabsåret 2020 beløb sig til 2 344 mia. EUR, hvilket resulterede i en andel for Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2020 på 291 mio. EUR. Under hensyntagen til de beløb, der blev modtaget fra Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2024, som beløber sig til i alt 98 mio. EUR, faldt Det Forenede Kongeriges udestående andel af Andre pensionsordninger til 193 mio. EUR pr. 31. december 2024, hvoraf 29 mio. EUR skal betales senest 12 måneder efter årets udgang.

Yderligere oplysninger om ordninger for personaleydelser findes i bemærkning 1.5.10 og bemærkning 2.9.

Andre artikler

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Betales af Det Forenede Kongerige:
Artikel 136	8	—
Artikel 147	107	115
	116	115
Betales til Det Forenede Kongerige:
Artikel 136	—	(1 451 )
Artikel 141	(1 630 )	(1 564 )
Artikel 143	(191 )	(233 )
Artikel 144	(58 )	(59 )
Artikel 145	(37 )	(74 )
Artikel 146	(7 )	(13 )
	(1 922 )	(3 394 )
I alt	(1 806 )	(3 279 )
Langfristede	(1 040 )	(1 602 )
Kortfristede	(766 )	(1 677 )

Artikel 136 — Bestemmelser vedrørende egne indtægter

Artikel 136 fastsætter de bestemmelser, der finder anvendelse efter den 31. december 2020 i forbindelse med egne indtægter. Det Forenede Kongerige er berettiget til at modtage eller forpligtet til at betale, alt efter omstændighederne, sin andel, hvis egne indtægter vedrørende regnskabsårene til og med 2020 skal stilles til rådighed, korrigeres eller justeres efter den 31. december 2020. Det Forenede Kongerige er således også genstand for eventuelle justeringer af egne indtægter på grundlag af moms og BNI, der vedrører regnskabsårene frem til 2020. Disse justeringer af moms og BNI vil dog kun blive foretaget, hvis der træffes afgørelse herom senest den 31. december 2028. Der tages også hensyn til ajourføringerne af Det Forenede Kongeriges korrektion for 2018-2019.

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 136 sender Det Forenede Kongeriges myndigheder fortsat månedlige A-regnskabsopgørelser med en oversigt over de traditionelle egne indtægter, der skal betales til EU-budgettet. Disse beløb (minus den gældende tilbageholdelsessats) indgår i de samlede beløb for den efterfølgende faktura, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 148, stk. 2 (se næste afsnit). Hvis disse beløb betales for sent, skal der betales renter i henhold til artikel 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Det Forenede Kongerige skal således indbetale de traditionelle egne indtægter, som de har opkrævet efter den 28. februar 2021, men som vedrører 2020 og tidligere. Deres andel af de samlede disponible traditionelle egne indtægter trækkes derefter fra dette beløb. Det særskilte regnskab for traditionelle egne indtægter skal være fuldt afviklet pr. 31. december 2025.

Det nettobeløb, der skal betales af Det Forenede Kongerige pr. 31. december 2024, er 8 mio. EUR (2023: 1 451 mio. EUR til betaling til Det Forenede Kongerige), hvoraf 112 mio. EUR skal betales til Det Forenede Kongerige senest 12 måneder efter årets udgang, og 121 mio. EUR skal betales senere af Det Forenede Kongerige::

Mio. EUR
Skyldigt beløb til (-)/fra (+) Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2023	(1 451 )
Justering af overslag over beløb faktureret i september 2024	16
Det Forenede Kongeriges andel i forbindelse med den momsrelaterede traktatbrudssag (MOSS)	1
Betalinger til Det Forenede Kongerige i 2024	1 319
Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2023)	(2 )
Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2024)	121
Morarenter ved forsinket betaling af Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter og egne momsindtægter	4
Det Forenede Kongeriges traditionelle egne indtægter netto efter den 28. februar 2021	(0 )
Skyldigt beløb til (-)/fra (+) Det Forenede Kongerige pr. 31.12.2024	8
Langfristede	121
Kortfristede	(112 )

Beløbet under »Betalinger til Det Forenede Kongerige i 2024« er fratrukket Det Forenede Kongeriges andel af beløbet for den momsrelaterede traktatbrudssag (MOSS).

Beløbet under »Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2023)« svarer til forskellen mellem det fakturerede beløb i april 2024 (EUR - 129,4 mio.) og det skøn, der allerede var medtaget i brexit-tilgodehavendet ved udgangen af 2023 (EUR - 127,7 mio.).

Beløbet under »Justeringer af moms og BNI (saldi exercise 2024)« svarer til det anslåede beløb, der skal faktureres i april 2026.

Artikel 141 — Bøder

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af de bøder, der blev truffet afgørelse om inden den 31. december 2020, og de bøder, som Unionen traf afgørelse om efter den 31. december 2020 i en procedure, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, når disse bliver endelige. De bøder af relevans for Det Forenede Kongerige, der endnu ikke var betalt pr. 31. december 2024, beløber sig til 8,9 mia. EUR (2023: 12,4 mia. EUR). Nettofaldet i disse bøder var på 3,4 mia. EUR (1,2 mia. EUR i bøder udstedt i 2024 minus 4,6 mia. EUR i bøder, der er bekræftet og betalt, nedsat eller annulleret ved domstolsafgørelser). Det Forenede Kongeriges andel af de bøder af relevans for Det Forenede Kongerige, der endnu ikke var betalt pr. 31. december 2024, beløber sig til 1,1 mia. EUR (2023: 1,5 mia. EUR), hvoraf 7 mio. EUR vil blive medtaget i fakturaen for september 2025 og betalt til Det Forenede Kongerige i perioden oktober 2025 til maj 2026. Desuden har Det Forenede Kongerige ret til sin andel af endelige bøder, som var betalt pr. 31. december 2024 (343 mio. EUR, som var medtaget i fakturaen fra april 2025 og skal betales til Det Forenede Kongerige i perioden fra juni 2025 til september 2025, samt 146 mio. EUR, som skal medtages i fakturaen fra september 2025 og betales til Det Forenede Kongerige i perioden fra oktober 2025 til maj 2026), og sin andel af endelige bøder, der blev faktureret i september 2024, men som endnu ikke var betalt ved årets udgang (31 mio. EUR, der er betalt til Det Forenede Kongerige i perioden fra januar til maj 2025). Det Forenede Kongeriges samlede andel af bøder beløber sig dermed til 1,6 mia. EUR (2023: 1,6 mia. EUR), hvoraf 431 mio. EUR skal betales senest 12 måneder efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen (2023: 27 mio. EUR).

Artikel 143 — Finansielle eventualforpligtelser: lån i forbindelse med finansiel bistand, EFSI, EFSD og det eksterne lånemandat

I henhold til denne artikel er Det Forenede Kongerige ansvarligt for sin andel af EU's eventualforpligtelser i forbindelse med dets låntagning, långivning og garantiaktiviteter, hvis disse udmønter sig, og hvis de ikke er dækket af eksisterende garantifonde — se bemærkning 4.1 vedrørende de tilknyttede eventualforpligtelser. EU vil tilbagebetale Det Forenede Kongerige beløb, som Det Forenede Kongerige allerede har bidraget til garantifonde, og som ikke længere er nødvendige. Det Forenede Kongerige har også ret til tilbageførsler fra foranstaltninger, for hvilke det deler forpligtelsen. Pr. 31. december 2024 er det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige inden for de næste 12 måneder, på 190,6 mio. EUR (2023: 243,8 mio. EUR). Dette beløb omfatter Det Forenede Kongeriges andel af inddrivelser og nettoindtægter opkrævet i 2024 (104,4 mio. EUR), overskydende tilførsler (59,7 mio. EUR) og indtægter fra kapitalforvaltning (30,1 mio. EUR). Det omfatter også -3,6 mio. EUR i justeringer, der blev identificeret under de aftalte revisionsprocedurer: justering for beløb inddrevet i 2023 for ELM (1 302 EUR), justering af den aktuelle tilførselssats for ELM for 2023 (-0,5 mio. EUR), justering for beløb inddrevet i 2023 for EFSI (-3,2 mio. EUR), justering af den aktuelle tilførselssats for EFSI for 2023 (0,1 mio. EUR) og justering af 2023-beløbet for indtægter fra kapitalforvaltning af tilførsler til EFSI (-9 448 EUR).

Artikel 144 — Finansielle instrumenter

I henhold til denne artikel har EU forpligtet sig til at tilbagebetale til Det Forenede Kongerige dets andel af tilbageførslerne fra finansielle transaktioner, der er godkendt på udtrædelsesdatoen, samt dens andel af udbetalingerne til finansielle transaktioner, der er godkendt efter udtrædelsesdatoen. Pr. 31. december 2024 er det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige inden for de næste 12 måneder, på 57,9 mio. EUR (2023: 59,4 mio. EUR).

Artikel 145 — Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af nettoaktiverne i EKSF under afvikling pr. 31. december 2020, som skal tilbagebetales i fem rater den 30. juni hvert år fra og med 2021. Nettoaktiverne i EKSF under afvikling beløb sig pr. 31. december 2020 til 1,5 mia. EUR, hvoraf Det Forenede Kongeriges andel udgør 184 mio. EUR. Efter betalingen af fjerde tranche på 37 mio. EUR i 2024 beløber det udestående beløb pr. 31. december 2024 sig til 37 mio. EUR (2023: 74 mio. EUR), som alle skal betales inden for 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

Artikel 146 — Investeringer i Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Det Forenede Kongerige har ret til sin andel af EU's investeringer i EIF's indbetalte kapital pr. 31. december 2020, som skal tilbagebetales i fem trancher den 30. juni hvert år fra og med 2021. EU's investeringer i EIF's indbetalte kapital beløb sig pr. 31. december 2020 til 267 mio. EUR, hvoraf Det Forenede Kongeriges andel udgør 33 mio. EUR. Efter betalingen af fjerde tranche på 6,6 mio. EUR i 2024 beløber det udestående beløb pr. 31. december 2024 sig til 6,6 mio. EUR (2023: 13,3 mio. EUR), som alle skal betales inden for 12 måneder efter rapporteringsdatoen.

Artikel 147 — Retssager

Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bidrage med sin andel af EU's betalinger i forbindelse med retssager vedrørende Unionens finansielle interesser, der forfalder til betaling, forudsat at de faktiske forhold, der lå til grund for disse sager, fandt sted senest den 31. december 2020. Under hensyntagen til henlæggelser og periodiseringer ved årets udgang samt de faktiske betalinger, som EU har foretaget og modtaget i forbindelse med retssager i 2024, anslås det, at Det Forenede Kongerige skal betale 107 mio. EUR (2023: 115 mio. EUR), hvoraf 69 mio. EUR skal betales inden for de 12 måneder, der følger efter rapporteringsdatoen.

2.6.1.3. Indtægter fra bøder pålagt virksomheder

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Inddriveligt fra bødernes bruttobeløb	12 247	13 762
Foreløbige og endelige betalinger	(2 161 )	(3 014 )
Værdiforringelse	(934 )	(887 )
I alt	9 152	9 861
Langfristede	—	—
Kortfristede	9 152	9 861

Bøder pålagt virksomheder omfatter hovedsagelig konkurrencebøder og afgifter for CO2-emissionsoverskridelser. Virksomheder, der er blevet pålagt en bøde, og som har anket eller påtænker at anke, kan vælge enten at foretage en foreløbig betaling til Kommissionen eller stille en bankgaranti. Ud af de samlede udestående bøder ved årets udgang, som ikke er dækket af foreløbige eller endelige betalinger, er garantier på 7 091 mio. EUR (2023: 9 324 mio. EUR) modtaget til dækning heraf.

Betalinger fra virksomheder, der har fået et bødepålæg, investeres i BUFI (Budget Fines Fund)(se bemærkning 2.4.2.1) eller indsættes på bankkonti (se bemærkning 2.8).

De beløb, der nedskrives som følge af værdiforringelse, afspejler Kommissionens vurdering af hver enkelt bøde, der endnu ikke er indkasseret eller stillet garanti for, og som Kommissionen ikke forventer at kunne inddrive, og af bøder, som Domstolen har nedsat.

Indtægterne fra bøder pålagt virksomhederne i løbet af året beløb sig til i alt 3 512 mio. EUR (se bemærkning 3.5), mens udgifterne, dvs. Domstolens afgørelse om nedsættelse af bøder, beløb sig til i alt 1 123 mio. EUR (se bemærkning 3.16).

Der bogføres en eventualforpligtelse på 2 178 mio. EUR med henblik på eventuel tilbagebetaling af foreløbigt betalte beløb til de virksomheder der har fået et bødepålæg, og som klager over eller har ret til at klage over de bøder, de er blevet pålagt — se bemærkning 4.2.1.

2.6.1.4. Periodeafgrænsningsposter

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Påløbne indtægter	756	1 131
Udskudte omkostninger vedrørende ikkekommercielle transaktioner	339	223
I alt	1 095	1 354
Langfristede	10	567
Kortfristede	1 085	787

Påløbne indtægter omfatter 0,4 mia. EUR (2023: 1 mia. EUR), som Kommissionen forventer at inddrive på samhørighedsområdet som følge af gennemgangen og godkendelsen af medlemsstaternes årsregnskaber.

2.6.2. Tilgodehavender fra kommercielle transaktioner

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Tilgodehavende finansielle garantier	1 324	1 666
Morarenter	323	365
Andre tilgodehavender	84	98
	1 731	2 129
Kortfristede
Tilgodehavende finansielle garantier	306	340
Kunder	302	286
Værdiforringelse af tilgodehavender hos kunder	(136 )	(158 )
Udskudte omkostninger vedrørende kommercielle transaktioner	363	380
Morarenter	761	1 186
Andet	339	287
	1 936	2 321
I alt	3 666	4 450

Morarenter vedrører hovedsagelig sager om egne indtægter og påløbne renter på bøder, som er omfattet af garantier fra virksomheder, der har fået et bødepålæg. Det langfristede beløb (0,3 mia. EUR) vedrører de sager, der stadig verserer med de medlemsstater, der er nævnt i bemærkning 2.6.1.1.

Den forfaldne finansielle garantikontrakt på modtagersiden udgør den fremtidige betaling, som EU forventer at modtage for de garantier, der er givet Størstedelen af EU-garantierne er ikketilbagebetalingspligtige eller prissat under markedsprisen. Derfor er tilgodehavendet betydeligt mindre end den finansielle garantiforpligtelse (se bemærkning 2.11.2). Ud af det samlede beløb på 1 629 mio. EUR af den finansielle garantikontrakt på modtagersiden pr. 31. december 2024 klassificeres 1 588 mio. EUR som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (dagsværdi niveau 3). Sammenlignet med åbningsbalancen pr. 1. januar 2023 på 2 006 mio. EUR er den forfaldne finansielle garantikontrakt på modtagerside faldet med 377 mio. EUR, hvoraf 274 mio. EUR skyldes garantipræmier modtaget i 2024, og 103 mio. EUR skyldes, at der forventes lavere modtagne garantipræmier i fremtiden.

2.7. LAGERBEHOLDNINGER

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Videnskabeligt materiale	66	60
Andet	19	20
I alt	85	78

2.8. KONTANTER OG LIKVIDE MIDLER

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Konti i statskasser og centralbanker		24 059	22 620
Løbende konti		808	312
Forskudskonti		10	7
Overførsler (pengetransport)		—	0
Bankkonti til budgetgennemførelse	2.8.1	24 877	22 940
Fælles finansieringsmetode	2.8.2	33 926	12 539
Finansielle instrumenter	2.8.3	2 758	2 279
Bøder	2.8.4	134	540
Andre institutioner, agenturer og organer		1 439	1 281
Trustfonde		30	37
I alt		63 163	39 616

2.8.1. Bankkonti til budgetgennemførelse

Denne post omfatter Kommissionens disponible midler på bankkonti i hver medlemsstat og hvert EFTA-land (statskasse eller centralbank) og i forretningsbanker på løbende konti og forskudskonti og i bikasser.

Kontantbeholdninger følger visse cykliske mønstre, hvor udgifterne følger indsamlingen af ressourcer. De svinger derfor på grund af disse modsatrettede strømme. Navnlig bliver kassebeholdningen ved årets udgang — i vid udstrækning — absorberet i begyndelsen af det efterfølgende år af en større betaling af EGFL-relaterede udgifter.

Den lille forskel i likviditetsbeholdningen ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023 skyldtes hovedsageligt, at visse udgifter blev afholdt i et noget langsommere tempo end forudset.

2.8.2. Fælles finansieringsmetode

I henhold til den fælles finansieringsstrategi indsættes en del af de optagne låne på en bankkonto i ECB som et kontant indestående. Formålet er at have likviditet til at dække kommende udbetalingsforpligtelser og opretholde en fastlagt likviditetsbuffer, samtidig med at der undgås for store saldi (se også bemærkning 6.4 og 6.6). Det kontante indestående på denne konto svinger i løbet af året. De øgede kassebeholdninger ved udgangen af 2024 skyldes udbetalinger, der er planlagt til begyndelsen af 2025.

2.8.3. Finansielle instrumenter

Beløb på denne post er primært likvide midler, der forvaltes af tilsynsførende på Kommissionens vegne med henblik på at gennemføre specifikke programmer vedrørende finansielle instrumenter, som finansieres over EU-budgettet: 1,8 mia. EUR pr. 31. december 2024, hvoraf 0,5 mia. EUR vedrører EIC-fonden — se bemærkning 2.4.2.1. Det omfatter også Innovationsfondens likvide midler (0,8 mia. EUR i form af tidsindskud og kortfristede omsætningspapirer), der forvaltes af EIB — se bemærkning 2.4.2.1. Denne post dækker ikke Den Fælles Hensættelsesfonds likviditetsbuffer (0,1 mia. EUR pr. 31. december 2024), der indehaves i Kommissionens centrale finansforvaltning. Kassebeholdningen vedrørende finansielle instrumenter kan kun anvendes i forbindelse med det pågældende program.

2.8.4. Bøder

Her er der tale om kontante beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt virksomheder af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. Hvis afgørelsen er blevet påklaget, eller hvis det ikke vides, om virksomheden, som har fået et bødepålæg, vil påklage den, opføres beløbet som en eventualforpligtelse (se bemærkning 4.2.1). Siden 2010 forvaltes alle foreløbigt indkasserede bøder af Kommissionen gennem BUFI-fonden og investeres i finansielle instrumenter, der kategoriseres som finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er ikkeafledte finansielle instrumenter (se bemærkning 2.4.2), og nogle af fondens aktiver er likvide ved årets udgang.

FORPLIGTELSER

2.9. PENSION OG ANDRE PERSONALEYDELSER

2.9.1. Nettoforpligtelser vedrørende personaleydelser

Mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	31.12.2024 I alt	31.12.2023 I alt
Ydelsesbaserede forpligtelser	84 765	1 942	6 850	93 557	91 261
Ordningens aktiver	Ikke relevant	(23 )	(438 )	(461 )	(453 )
Nettoforpligtelser	84 765	1 919	6 413	93 096	90 808

Den samlede forpligtelse vedrørende personaleydelser har været forholdsvis stabil, idet den lille stigning primært skyldes en stigning i nettoforpligtelsen for pensionsordningen for EU-tjenestemænd, som er den største eksisterende ordning. De aktuarmæssige gevinster som følge af stigningen i den reelle diskonteringssats for EU-tjenestemænds pensionsordning i løbet af året blev stort set modregnet af tab som følge af aktuarmæssige antagelser vedrørende lønændringer, hvilket resulterede i aktuarmæssige nettotab som følge af finansielle antagelser (se bemærkning 2.9.2 og 2.9.4). Det skal imidlertid bemærkes, at selv om en stigning eller et fald i den reelle diskonteringssats har en indvirkning på stigningen i forpligtelserne ved årets udgang, så ændrer det ikke på størrelsen af ydelser, der skal udbetales over EU-budgettet til modtagerne i de kommende år. Desuden blev faldet i nettoforpligtelsen som følge af aktuarmæssige gevinster fra erfaringsbaserede justeringer modregnet af en stigning som følge af de årlige omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteomkostninger (beregning af diskonteringen af forpligtelsen) (se bemærkning 2.9.2).

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd

Denne fastsatte ydelsesbaserede pensionsforpligtelse udgør nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri pensionsforpligtelserne hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår. Ordningen er imidlertid fortløbende, og derfor bogføres alle udbetalinger fra ordningen på årsbasis på EU-budgettet hvert år.

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU-budgettet. Ordningen er teoretisk finansieret og medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af disse ydelser. Der fratrækkes et obligatorisk bidrag til pensionsordningen fra de aktive medlemmers grundløn, på nuværende tidspunkt 12,1 %. Disse bidrag behandles som indtægter på årets budget og bidrager til finansieringen af EU's udgifter generelt (se også bemærkning 3.8).

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af ansatte omfattet af pensionsordningen (tjenestegørende personale, pensionerede, tidligere ansatte, der modtager invalidepension, og ydelsesberettigede pårørende til tidligere ansatte afgået ved døden) pr. 31. december 2024 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med de regnskabsmæssige bestemmelser i IPSAS 39 (og dermed også EU's regnskabsregel 12).

Andre pensionsordninger

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Rådet, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

Den fælles sygeforsikringsordning

Ud over ovennævnte pensionsordninger er der foretaget en vurdering af de skønnede forpligtelser, som EU har i forbindelse med den fælles sygeforsikringsordning for så vidt angår sundhedsudgifter, der skal dækkes, når medarbejderen er gået på pension (med fradrag af dennes bidrag). Som nævnt i bemærkning 1.5.10 tages der ved beregningen af denne forpligtelse højde for den fulde aktive tjenesteperiode, hvilket sikrer, at både pensionsordningen og sygeforsikringsordningen bogføres konsekvent.

Med henblik på forpligtelsen om korrekt fremstilling af den underliggende situations økonomiske substans, jf. kravene i EU-regnskabsreglerne og IPSAS, er IPSAS 39 ikke blevet fortolket i strengere forstand ved henførelsen af ydelserne til tjenesteperioderne. Hvis omkostningerne ved sygeforsikringsordningen skulle tilskrives fuldt ud over 10 år for alle tjenestemænd, i stedet for at henføre dem til medarbejderens aktive tjenesteperiode, ville virkningen af en sådan tilgang til den ydelsesbaserede forpligtelse ved udgangen af året være en stigning på 1,2 mia. EUR. Som allerede anført ville denne strengere tilgang imidlertid ikke være i overensstemmelse med det kvalitative kendetegn om korrekt fremstilling, og oplysningerne ville derfor ikke anses for at være pålidelige i overensstemmelse med EU-regnskabsregel 1 og de konceptuelle rammer for IPSAS. Dette skøn er meget følsomt over for udviklingen i medarbejderstabens administrative status (særligt antallet af kontraktansatte i tidsbegrænset ansættelse, der forventes at blive tjenestemænd i fremtiden).

2.9.2. Udviklingen i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse

Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er den diskonterede nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen hidrørende fra arbejdsydelser i det aktuelle og i tidligere regnskabsår.

En analyse af udviklingen i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse i det aktuelle regnskabsår vises nedenfor:

Mio. EUR
	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2023	82 718	1 808	6 735	91 261
Bogført på resultatopgørelsen
Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår	2 839	76	241	3 156
Renteudgifter	2 480	53	209	2 742
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår	—	(3 )	—	(3 )
Bogført som nettoaktiver
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser
Aktuarmæssige (gevinster)/tab ved Erfaring	(1 542 )	138	(119 )	(1 523 )
Aktuarmæssige (gevinster)/tab ved ændringer i demografiske antagelser	308	3	18	329
Aktuarmæssige (gevinster)/tab ved ændringer i finansielle antagelser	339	(52 )	(102 )	185
Andet
Udbetalte ydelser	(2 378 )	(82 )	(131 )	(2 591 )
Nutidsværdi pr. 31.12.2024	84 765	1 942	6 850	93 557

Omkostningerne vedrørende det aktuelle regnskabsår er den stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der følger af de nuværende medlemmers arbejdsydelser i det aktuelle regnskabsår.

Renteudgifter er regnskabsårets stigning i nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse, der fremkommer, fordi ydelserne er et regnskabsår nærmere forfald.

Aktuarmæssige gevinster og tab som følge af erfaringsbaserede justeringer henviser til virkningen af forskelle mellem det, der var forventet i henhold til de antagelser, der blev gjort året før for 2024, og de faktiske forhold i 2024. Denne post afspejler også indvirkningen af nye ansatte (antal ansatte i forhold til året før).

Aktuarmæssige gevinster og tab ved ændringer i aktuarmæssige antagelser (demografiske variabler såsom personaleudskiftning og dødelighed og finansielle variabler såsom diskonteringssatser og forventede lønstigninger) opstår, når de anslåede værdier af disse antagelser ajourføres med henblik på at afspejle de underliggende betingelser.

Udbetalte ydelser (f.eks. pensioner eller refusion af sygeforsikringsomkostninger) er beløb, der er betalt i løbet af året i henhold til ordningen. Disse udbetalte ydelser fører til et fald i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse.

2.9.3. Ordningens aktiver

Mio. EUR
	Andre pensionsordninger	Den fælles sygeforsikringsordning	I alt
Nutidsværdi pr. 31.12.2023	34	419	453
Nettobevægelse i ordningens aktiver	(11)	19	8
Nutidsværdi pr. 31.12.2024	23	438	461

2.9.4. Aktuarmæssige antagelser — personaleydelser

Det princip for aktuarmæssige antagelser, der anvendes til at vurdere de to primære ordninger for personaleydelser i EU, vises nedenfor:

	2024	2023
Pensionsordningen for EU-tjenestemænd
Nominel diskonteringssats	3,3 %	3,0 %
Forventet inflationsrate	2,0 %	2,2 %
Reel diskonteringssats	1,3 %	0,8 %
Forventet fremtidig lønstigningssats	1,3 %	1,1 %
Pensionsalder	63 /64 /66	63 /64 /66
Den fælles sygeforsikringsordning
Nominel diskonteringssats	3,3 %	3,1 %
Forventet inflationsrate	2,0 %	2,2 %
Reel diskonteringssats	1,3 %	0,8 %
Forventet fremtidig lønstigningssats	1,3 %	1,1 %
Udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostninger	1,6 %	1,7 %
Pensionsalder	63 /64 /66	63 /64 /66

Dødeligheden for 2024 er baseret på den opdaterede EU-CSLT-dødelighedstabel for 2023 (EU's dødelighedstabel for tjenestemænd), som omfatter en dynamisk tendens i løbet af de næste 18 år.

Den nominelle diskonteringssats bestemmes som værdien af nulkuponafkast i euro (med en løbetid på 18 år pr. december 2024 for pensionsordningen for EU-tjenestemænd og 19 år for den fælles sygeforsikringsordning). Den anvendte inflationsrate er den forventede inflationssats i den tilsvarende periode, og »break-even«-inflationen opnås ved at sammenligne renten på inflationsindekserede og almindelige statsobligationer på de vigtigste europæiske finansielle markeder. Den reelle diskonteringssats beregnes på grundlag af den nominelle diskonteringssats og den forventede langsigtede inflationssats.

2.9.5. Følsomhedsanalyse

Følsomhedsanalysen er baseret på simuleringer, der alt andet lige indebærer en ændring af værdien af den pågældende antagelse.

Pensionsordningen for EU-tjenestemænd — følsomhed

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne reale diskonteringssats ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(1 516 )	1 558	(1 541 )	1 585

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	1 514	(1 476 )	1 532	(1 493 )

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 1 år	Fald på 1 år	Stigning på 1 år	Fald på 1 år
Ydelsesbaserede forpligtelser	(799 )	1 109	(795 )	1 076

Den fælles sygeforsikringsordning — følsomhed

En ændring på 10 basispoint i de forudsatte udviklingstendenser i sygeforsikringsomkostningerne ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
De samlede omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår og renteudgiftselementerne af periodiske nettosygeforsikringsomkostninger efter fratrædelse	11	(11 )	12	(12 )
Ydelsesbaserede forpligtelser	166	(162 )	166	(162 )

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den antagne nominelle diskonteringssats ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(130 )	133	(132 )	135

En ændring på 10 basispoint (0,1 %) i den forventede lønstigning ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %	Stigning på 0,1 %	Fald på 0,1 %
Ydelsesbaserede forpligtelser	(27 )	26	(25 )	25

En ændring på et år i den antagne pensionsalder ville have følgende virkninger:

Mio. EUR
	2024		2023
	Stigning på 1 år	Fald på 1 år	Stigning på 1 år	Fald på 1 år
Ydelsesbaserede forpligtelser	(185)	197	(188)	199

2.10. HENSÆTTELSER

Mio. EUR
	Beløb pr. 31.12.2023	Ekstra hensættelser	Tilbageførte uudnyttede beløb	Udnyttede beløb	Overførsel mellem kategorier af aktiver	Ændring i skøn	Beløb pr. 31.12.2024
Retssager:
Landbrug	1	204	—	(1 )	—	—	204
Andet	823	11	(197 )	(536 )	—	0	100
Nedlukning af atomkraftværker	1 768	—	—	(46 )	—	75	1 796
Finansielle	1	7 082	(1 )	—	—	0	7 082
Andet	742	137	(228 )	(16 )	—	(2 )	633
I alt	3 334	7 434	(426 )	(599 )	—	73	9 816
Langfristede	2 102	204	(12 )	(23 )	(63 )	73	2 280
Kortfristede	1 233	7 230	(414 )	(576 )	63	(0 )	7 536

Hensættelser er pålideligt skønnede beløb, der opstår som følge af tidligere begivenheder, og som sandsynligvis skal betales over EU-budgettet i fremtiden.

Finansielle bestemmelser

Tilføjelserne er hensættelser til forventede kredittab for MFA-låneforpligtelser under ULCM (se bemærkning 2.4.1.1). Pr. 31. december 2024 havde EU uigenkaldeligt forpligtet sig til at udbetale 18,1 mia. EUR til Ukraine. Lånet udbetales i 2025. I henhold til regnskabsstandarderne skal EU anerkende det forventede kredittab som en hensættelse på tidspunktet for det uigenkaldelige tilsagn.

Retssager

Denne post omfatter et skøn over de beløb, der sandsynligvis skal betales efter årets udgang i forbindelse med en række verserende retssager. Beløbene under »Landbrug« vedrører medlemsstaternes retlige foranstaltninger i forbindelse med afgørelser om regnskabsafslutning vedrørende EGFL og ELFUL.

Nedlukning af atomkraftværker

Fra 2017 blev grundlaget for hensættelsen opdateret i overensstemmelse med »JRC Decommissioning & Waste Management Programme Strategy (D&WMP) — Updated in 2017«. Gennemgangen af strategien, parallelt med budget- og personalebehovene, blev udført i samarbejde med den uafhængige D&WM-ekspertgruppe. Denne giver det bedst tilgængelige overslag over, hvilke midler og hvor meget personale, der er brug for til afslutningen af dekommissioneringen af JRC-anlæggene i Ispra, Geel, Karlsruhe og Petten.

I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres denne hensættelse, hvorefter den diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af swapkurven i euro). Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2024 er således et beløb på 1 796 mio. EUR opdelt på beløb, der forventes udnyttet henholdsvis i 2025 (38 mio. EUR) og senere (1 758 mio. EUR).

Det skal bemærkes, at store usikkerheder, der typisk er forbundet med langsigtet planlægning af nuklear dekommissionering, kan få indvirkning på dette skøn, der således kan tænkes at blive reduceret betydeligt i fremtiden. De primære kilder til denne usikkerhed har at gøre med tilstanden af det anlæg, der lukkes ned, de nukleare materialer, affaldshåndtering og spørgsmål vedrørende bortskaffelse, ufuldstændige eller manglende definitioner i forbindelse med national lovgivning, komplicerede og tidskrævende licensprocesser og den fremtidige udvikling på markedet for industriel dekommissionering.

2.11. FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris	2.11.1	539 522	430 633
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2.2	13	8
Finansielle garantiforpligtelser	2.11.2	39	131
		539 575	430 771
Kortfristede
Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris	2.11.1	55 904	21 424
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	2.4.2.2	84	52
Finansielle garantiforpligtelser	2.11.2	6 340	6 137
		62 328	27 613
I alt		601 903	458 385

2.11.1. Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Lån	2.11.1.1	594 028	450 561
Andre finansielle forpligtelser	2.11.1.2	1 398	1 496
I alt		595 426	452 057
Langfristede		539 522	430 633
Kortfristede		55 904	21 424

2.11.1.1. Lån

Mio. EUR
	Fælles finansieringsmetode	SURE	EFSM	Betalingsbalancestøtte	MFA	Euratom	I alt
I alt pr. 31.12.2023	292 728	98 984	43 095	201	15 238	314	450 561
Nye lån — nominelle	194 472	—	1 800	—	145	—	196 417
Tilbagebetalinger	(50 404 )	—	(2 600 )	—	(600 )	(13 )	(53 617 )
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	832	(145 )	2	0	(21 )	(0 )	667
I alt pr. 31.12.2024	437 628	98 839	42 297	201	14 762	301	594 028
Langfristede	393 285	90 539	39 517	—	14 624	300	538 266
Kortfristede	44 342	8 300	2 780	201	138	0	55 762

Den nominelle værdi af lån pr. 31. december 2024 er 601,3 mia. EUR (2023: 458,5 mia. EUR). Størstedelen af lånene er knyttet til udstedelse af langfristede obligationer, bortset fra fælles finansiering, hvor kortfristede EU-gældsbeviser på 23,1 mia. EUR (2023: 15,2 mia. EUR) også er blevet udstedt. Den nye nettolåntagning i 2024 beløb sig til 142,8 mia. EUR (nominel).

De beløb, der er lånt til SURE-, EFSM-, BOP-, Euratom- og MFA-lån, der er underskrevet før 2023, er »back-to-back«-transaktioner, hvilket betyder, at EU udsteder en dedikeret obligation til at finansiere en specifik låneaftale på samme vilkår og betingelser — se bemærkning 2.4.1.1.

Den »fælles finansiering« omfatter finansiering af NGEU-lånene og den ikketilbagebetalingspligtige støtte samt Ukrainefaciliteten og MFA-lån, der er indgået fra 2023. Kommissionen anvender en fælles finansieringsmetode, hvor lånene ikke finansierer specifikke udbetalinger direkte. Gælden udstedes derimod i henhold til en årlig lånoptagelsesplan i form af langfristede obligationer og kortfristede gældsbeviser. Kommissionen anvender auktioner og syndikeringer til at udstede disse værdipapirer. Derefter allokeres omkostningerne i overensstemmelse med den omkostningsfordelingsmetode, der er aftalt med medlemsstaterne, til medlemsstaterne for lånene og til EU-budgettet for den ikketilbagebetalingspligtige støttes vedkommende. Denne finansieringsfleksibilitet kræver også, at der er en likviditetsbuffer med henblik på en effektiv likviditetsstyring, se bemærkning 2.8.2. I forbindelse med den fælles finansieringsstrategi udsteder Unionen værdipapirer med kort løbetid (tre eller seks måneder), som kan tilbagebetales i løbet af samme eller næste år. Linjen »Tilbagebetalinger« henviser til 50,2 mia. EUR i sådanne kortfristede lån.

Yderligere 0,2 mia. EUR under linjen »Tilbagebetalinger« og under linjen »nye lån« henviser til genkøbsforretninger (repoforretninger), som EU fra 2024 tilbyder sine primære dealere for at forbedre effektiviteten og smidigheden på markedet for EU-obligationer.

Linjen »ændringer i regnskabsmæssig værdi« svarer til ændringen i påløbne renter og ændringerne i tillæg og fradrag (nye tillæg og fradrag og amortisering).

Tilbagebetalingen af ovennævnte lån er i sidste ende garanteret af EU-budgettet — se bemærkning 2.4.1.1.

2.11.1.2. Andre finansielle forpligtelser

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Langfristede
Finansielle leasingforpligtelser	605	750
Bygninger betalt i trancher	283	288
Bidrag med betingelser	234	177
Andet	134	129
	1 256	1 343
Kortfristede
Finansielle leasingforpligtelser	79	91
Bygninger betalt i trancher	55	55
Bidrag med betingelser	8	7
Andet	—	—
	142	153
I alt	1 398	1 496

Finansielle leasingforpligtelser

Mio. EUR
	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	Forpligtelser i alt
Grunde og bygninger	77	279	321	677
Andre anlægsaktiver	2	5	—	7
I alt pr. 31.12.2024	79	283	321	683
Renteelementet	24	77	72	173
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2024	102	361	393	856
I alt fremtidige minimumsbetalinger på leasingaftaler pr. 31.12.2023	121	448	453	1 022

Ovennævnte beløb vedrørende leasing og bygninger vil skulle finansieres over fremtidige budgetter.

Bidrag med betingelser vedrører bidrag fra medlemsstater og andre donorer til EU-programmer, navnlig til InvestEU (se bemærkning 4.1.1), hvor EU er forpligtet til at returnere eventuelle uudnyttede midler til bidragyderen.

2.11.2. Finansielle garantiforpligtelser

Mio. EUR
	31.12.2024		31.12.2023
	Tilgodehavende finansielle garantier (Bemærkning 2.6.2)	Finansiel garantiforpligtelse	Tilgodehavende finansielle garantier (Bemærkning 2.6.2)	Finansiel garantiforpligtelse
EU's budgetgarantiprogrammer
Garantier for det eksterne lånemandat i EIB	19	1 862	51	2 170
EFSI-garantier	1 345	1 402	1 789	1 863
EFSD-garantier	7	192	4	196
InvestEU-garanti	190	1 606	117	920
NDICI EU-garanti	30	582	10	367
Garantien for Ukraine	10	61	—	—
	1 600	5 707	1 970	5 515
EU-programmer for finansielle instrumenter
COSME	—	304	0	338
Horisont 2020	6	198	9	266
Andet	23	171	27	149
	29	673	36	753
I alt	1 629	6 379	2 006	6 268
Langfristede	1 324	39	1 666	131
Kortfristede	306	6 340	340	6 137

EU anvender bruttometoden for de finansielle garantikontrakter, hvor de indtægter, der endnu ikke er modtaget under garantien, indregnes som en finansiel garantikontrakt på modtagersiden (præsenteret under posten kommercielle tilgodehavender — se bemærkning 2.6.2), og en finansiel garantiforpligtelse indregnes som EU's forpligtelse til dækning af fremtidige garantifordringer.

Selv om ELM's og EFSI's finansielle garantiforpligtelser fortsat er betydelige, fortsætter garantierne under de nye programmer i denne FFR, navnlig InvestEU, NDICI og Ukrainegarantien, der blev indledt i 2024, med at stige som følge af EU-gennemførelsespartnernes undertegnelse af nye operationer (se også bemærkning 4.1.1).

Bortset fra EFSI-garantien, hvor EU er berettiget til et forventet afkast — opført som en garantikontrakt på modtagersiden — der i vid udstrækning dækker forpligtelsen, dækker de forventede indtægter for de resterende programmer kun en lille del af garantien. Dette skyldes en høj andel af EU-støtte til disse programmer, især dem, der ydes til højrisikofinansiering til SMV'er eller innovationssektoren, samt garantier for projekter i udviklingslandene.

2.12. BETALINGSFORPLIGTELSER

Mio. EUR
	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2024	Bruttobeløb	Justeringer	Nettobeløb pr. 31.12.2023
Betalingsanmodninger og fakturaer modtaget fra:
Medlemsstaterne
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	269	(0 )	269	300	(0 )	300
EFRU og Samhørighedsfonden	6 036	(2 258 )	3 778	7 251	(1 995 )	5 256
ESF	2 156	(447 )	1 708	2 062	(310 )	1 752
RRF (NGEU)	28 016	(724 )	27 292	22 427		22 427
Andet	1 824	(318 )	1 506	1 124	(225 )	899
Private og offentlige foretagender	1 957	(334 )	1 623	1 859	(407 )	1 452
Samlede betalingsanmodninger og modtagne fakturaer	40 258	(4 082 )	36 176	35 023	(2 937 )	32 085
EGFL	15 086	Ikke relevant	15 086	12 503	Ikke relevant	12 503
Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter	-	Ikke relevant	-	3 248	Ikke relevant	3 248
Diverse betalingsforpligtelser	3 624	Ikke relevant	3 624	2 277	Ikke relevant	2 277
Andet	528	Ikke relevant	528	402	Ikke relevant	402
I alt	59 496	(4 082 )	55 414	53 453	(2 937 )	50 516

Betalingsforpligtelser omfatter fakturaer og betalingsanmodninger, der er modtaget, men endnu ikke betalt ved årets udgang. De bogføres i første omgang oprindeligt på det tidspunkt fakturaen eller betalingsanmodningen modtages. Betalingsforpligtelserne justeres efterfølgende med henblik på kun at afspejle de beløb, der godtages efter gennemgang af omkostningerne, og de beløb, der skønnes at være støtteberettigede. De beløb, der ikke skønnes at være støtteberettigede, opføres i kolonnen »Justeringer«. De største beløb vedrører strukturforanstaltninger.

Stigningen i forpligtelserne under genopretnings- og resiliensfaciliteten på 4,9 mia. EUR viser, at der var modtaget flere betalingsanmodninger ved årets udgang, for hvilke vurderingen af milepæle og mål endnu ikke var afsluttet.

Stigningen i betalingsanmodningerne for EGFL skyldes opdelingen af de samlede EGFL-forpligtelser på betalingsanmodninger og påløbne udgifter. De samlede EGFL-forpligtelser ligger fortsat relativt stabilt på 40 672 mio. EUR (sammenlignet med 40 843 mio. EUR i det tidligere år). I 2024 er de krævede beløb, der bogføres som betalingsanmodninger, højere end i 2023, mens periodiseringer er faldet med et tilsvarende beløb.

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1303/2013 (28) og (EU) 2021/1060 (29) om fælles bestemmelser, der finder anvendelse på strukturfondene (EFRU og ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), er det fastsat, at EU-budgettet skal beskyttes ved systematisk at tilbageholde mellemliggende betalinger. Senest i februar efter afslutningen af regnskabsåret for forordningen om fælles bestemmelser (1. juli — 30. juni) er kontrolcyklussen, der omfatter både forvaltningsmyndighedernes forvaltningskontrol og revisionsmyndighedernes revision, fuldstændig. Kommissionen gennemgår de dokumenter vedrørende sikkerhed og årsregnskaber, der er fremlagt af de relevante myndigheder i medlemsstaterne. Betalingen/inddrivelsen af den endelige saldo sker først, efter at denne vurdering er afsluttet, og årsregnskabet er godkendt. Det beløb, der i henhold til denne bestemmelse blev tilbageholdt ved udgangen af 2024, beløb sig til 9,3 mia. EUR. En del af dette beløb (1,1 mia. EUR) skønnes ikke at være støtteberettiget på baggrund af de oplysninger, som medlemsstaterne har afgivet i deres årsregnskaber, og opføres således også i kolonnen »Justeringer«.

Anmodninger om forfinansiering

Ud over de ovenfor nævnte beløb var der ved udgangen af 2024 modtaget anmodninger om 2,1 mia. EUR i forfinansiering, som endnu ikke var udbetalt ved årets udgang. Ifølge EU's regnskabsregler bogføres disse beløb ikke som betalingsforpligtelser.

Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter

Betalingsforpligtelser vedrørende egne indtægter vedrører de medlemsstatsbidrag til EU's budget, som skal tilbagebetales ved årets afslutning. Ændringsbudgetter gennemføres i henhold til artikel 10a, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. Den store saldo pr. 31. december 2023 skyldes vedtagelsen af ændringsbudget nr. 4/2023 af 22. november 2023. I henhold til nævnte bestemmelse blev de beløb, der fremkom som følge heraf, tilbageført til medlemsstaterne den første arbejdsdag i januar 2024. Der var ikke et tilsvarende ændringsbudget i år og således ikke sådanne betalingsforpligtelser.

2.13. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Påløbne udgifter	66 792	76 237
Udskudt indkomst	159	182
Andet	140	386
I alt	67 091	76 805

De påløbne udgifter fordeler sig således:

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
RRF (NGEU)	4 371	3 709
EGFL	25 586	28 339
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	17 374	17 895
EFRU og Samhørighedsfonden	3 101	11 052
ESF	2 318	3 882
Andet	14 042	11 360
I alt	66 792	76 237

Påløbne udgifter er indregnede udgifter, som Unionen endnu ikke har modtaget betalingsanmodninger for. Den største bevægelse vedrører samhørighedspolitikken, nærmere betegnet et fald på 8 mia. EUR under EFRU og Samhørighedsfonden og 1,6 mia. EUR under ESF. Dette skyldes et fald i periodiseringsbeløbene for den forrige programmeringsperiode 2014-2020, idet programmerne nu er i deres afsluttende fase. For så vidt angår faldet i EGFL-betalingsforpligtelser, se bemærkning 2.12.

NETTOAKTIVER

2.14. RESERVER

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Andre reserver	986	1 052
I alt	986	1 052

Dette beløb vedrører primært reserven for EKSF under afvikling (593 mio. EUR), der omfatter aktiverne i Kul- og Stålforskningsfonden, som blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF under afvikling, samt Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets reserver for at sikre kontinuiteten i dens aktiviteter (293 mio. EUR).

2.15. BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

Mio. EUR
Beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2023	213 221
Budgetresultat for 2023 krediteret medlemsstaterne	633
Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser	(1 159 )
Andet	(94 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	97 208
Samlet beløb til indkrævning fra medlemsstaterne pr. 31.12.2024	309 810

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som EU har afholdt frem til den 31. december, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i år n, selv om de måske først reelt bliver betalt i år n+1 (eller senere) og derfor finansieres over budgettet for år n+1 (eller senere). Denne postering under passiverne i årsregnskabet resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i passiver, der langt overstiger aktiverne ved årets udgang. De vigtigste beløb at fremhæve vedrører låntagning i forbindelse med lån i forbindelse med ikketilbagebetalingspligtig støtte, der er optaget under NGEU, EGFL-aktiviteter og forpligtelser vedrørende personaleydelser.

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægter skal altid være lig med eller større end budgettets udgifter, og overskydende indtægter tilbageføres til medlemsstaterne.

Eftermåling af personaleydelsesforpligtelser vedrører aktuarmæssige gevinster og tab, der stammer fra aktuarmæssige vurderinger af disse forpligtelser.

Den væsentlige stigning i beløbene, der skal indkræves fra medlemsstaterne, de seneste år, skyldes primært lån i relation til ikketilbagebetalingspligtig støtte, som er taget under NGEU i denne periode.

3. BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

INDTÆGTER

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: EGNE INDTÆGTER

3.1. BNI-BASEREDE INDTÆGTER

Egne indtægter udgør den vigtigste andel af EU's driftsindtægter. De BNI-baserede indtægter (BNI: bruttonationalindkomst) er den vigtigste af de fire typer egne indtægter. Der opkræves den samme procentandel af hver enkelt medlemsstats BNI. De BNI-baserede indtægter balancerer indtægter og udgifter, dvs. finansierer den del af budgettet, der ikke dækkes af andre typer indtægter. Faldet i BNI-indtægterne i 2024 i forhold til 2023 kan i høj grad forklares ved en reduktion af behovet for betalingsbevillinger.

3.2. TRADITIONELLE EGNE INDTÆGTER

Traditionelle egne indtægter vedrører hovedsagelig told, hvor medlemsstaterne i opkrævningsomkostninger tilbageholder 25 % af beløbene, således at ovennævnte tal er fratrukket dette fradrag. Importtoldens størrelse afspejler hovedsagelig kombinationen af udsving i værdien af import fra lande uden for EU og ændringer i den fælles toldtarif, som er blevet sænket ved mange lejligheder efter forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og specifikke aftaler om indrømmelse af toldpræferencer til bestemte handelspartnere eller produkter. Niveauet afhænger således også af den generelle økonomiske situation, verdensmarkedspriserne og valutakursernes indvirkning.

3.3. MOMSINDTÆGTER

Egne indtægter fra moms er beregnet på grundlag af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. En ensartet sats på 0,30 % anvendes på hver medlemsstats samlede momsindtægter, der opkræves for alle afgiftspligtige leveringer divideret med den vægtede gennemsnitlige momsbidragssats. Momsgrundlaget kan aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI.

3.4. PLASTBASEREDE EGNE INDTÆGTER

En ensartet bidragssats på 0,80 EUR pr. kilo opkræves på baggrund af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat. Ikkegenanvendt plastemballageaffald i et givet år beregnes som forskellen mellem det plastemballageaffald, der genereres, og det plastemballageaffald, der genanvendes samme år i en medlemsstat. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har ret til specifikke årlige faste reduktioner i deres respektive bidrag til plastbaserede egne indtægter. Denne relativt nye egne indtægt blev indført i 2021 med ikrafttrædelsen af den nye afgørelse om egne indtægter (Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (30))

INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER: OVERFØRSLER

3.5. BØDER

Indtægter på 4 039 mio. EUR (2023: 1 748 mio. EUR) vedrører hovedsagelig bøder, som Kommissionen har pålagt virksomheder for overtrædelse af EU's konkurrenceregler (3 509 mio. EUR) og bøder, som medlemsstaterne er blevet pålagt for overtrædelse af EU-retten (527 mio. EUR).

3.6. INDDRIVELSE AF UDGIFTER

Mio. EUR
	2024	2023
Delt forvaltning	755	691
Direkte forvaltning	157	102
Indirekte forvaltning	44	10
I alt	957	803

Denne post omfatter hovedsageligt de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og indkasseret fra eller modregnet i (dvs. fratrukket) efterfølgende betalinger bogført i Kommissionens regnskabssystemer. Indtægtsordrerne har til formål at tilbagesøge udgifter, der tidligere er udbetalt over EU-budgettet. Det sker efter kontroller, revisioner eller analyser af udgifternes berettigelse, og disse foranstaltninger beskytter derfor EU-budgettet mod retsstridige udgifter.

Indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af EGFL-udgifter, og forskellene i overslagene over påløbne indtægter fra udgangen af foregående regnskabsår til udgangen af indeværende regnskabsår er også omfattet.

Beløbene i tabellen ovenfor udgør indtægter i forbindelse med udstedelse af indtægtsordrer. Derfor viser disse beløb ikke det fulde omfang af de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte EU-budgettet, især hvad angår samhørighedspolitikken, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer korrektionen af ikkestøtteberettigede udgifter, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. EU-budgettet er også beskyttet af tilbagetrækning af udgifter og inddrivelse af forfinansiering. Inddrivelser i forbindelse med delt forvaltning udgør størstedelen:

Landbrug: EGFL og udvikling af landdistrikterne

For så vidt angår EGFL og ELFUL udgøres de beløb, der bogføres som årets indtægter under denne post, af årets finansielle korrektioner og tilbagebetalinger, som er anmeldt af medlemsstaterne, og som er inddrevet i årets løb, samt nettostigningen i de udestående beløb vedrørende svig og uregelmæssigheder, der er anmeldt af medlemsstaterne, og som skal inddrives ved årets udgang.

Samhørighedspolitikken

De vigtigste beløb under samhørighedspolitikken vedrører beløb, som Kommissionen forventer at inddrive fra medlemsstaterne. Inddrivelsen foretages efter gennemgangen og godkendelse af medlemsstaternes årsregnskaber, der indsendes i begyndelsen af 2025. De beløb, der skal inddrives, udgør i det væsentlige forskellen mellem de beløb, der oprindeligt blev anmeldt som støtteberettigede i regnskabsåret, og de beløb, der er godkendt som støtteberettigede i medlemsstaternes årsregnskaber. Et lavt beløb betyder, at de kontroller, der er indført på medlemsstatsniveau, gjorde det muligt at opdage ikkestøtteberettigede beløb tidligt i processen.

3.7. UDTRÆDELSESAFTALEN MED DET FORENEDE KONGERIGE

Disse indtægter vedrører de nettobeløb, som Det Forenede Kongerige skylder i henhold til udtrædelsesaftalen, og som blev undertegnet efter dets udtræden af Unionen i 2020 (se bemærkning 2.6.1.2), som justeres hvert år i henhold til udtrædelsesaftalens bestemmelser. I 2024 var der ingen indtægter som følge af Det Forenede Kongeriges udtrædelsesaftale. I stedet blev der indregnet en udgift.

3.8. ANDRE INDTÆGTER FRA IKKEKOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR
	2024	2023
Bidrag fra medlemsstaterne:
Innovationsfonden	2 297	1 812
Bistand til tredjelande	671	165
InvestEU	207	179
Personaleskatter og -bidrag	1 754	1 565
Bidrag fra andre enheder til Kommissionen	6 393	3 456
Bidrag fra EFTA, tredjelande og tiltrædelseslande	4 527	1 770
Overførsel af aktiver	307	280
Budgetjusteringer	(6 169 )	(1 058 )
Justering af hensættelser	426	407
Andet	261	224
I alt	10 673	8 800

Medlemsstaternes bidrag til Innovationsfonden er indtægter fra salg af emissionskvoter, der skal anvendes til at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier. Stigningen i forhold til 2023 hænger sammen med det større antal solgte ETS-kvoter, der blev tildelt Innovationsfonden. Medlemsstaternes bidrag til ekstern bistand omfatter primært rentebidragene til MFA+-lånene til Ukraine (0,6 mia. EUR).

Indtægterne fra personaleskatter og -bidrag vedrører indeholdelser i personalets løn. Pensionsbidrag og indkomstskat udgør de største beløb på denne post.

Bidrag fra andre enheder til Kommissionen omfatter primært tilbageførsler (0,3 mia. EUR), der overføres af EIB under ACS-investeringsfaciliteten (Afrika, Vestindien og Stillehavet) og OLT-investeringsfaciliteten (oversøiske lande og territorier), og indtægter fra auktioneringen (5,9 mia. EUR) af ETS-kvoter, en finansieringskilde, der også anvendes til at yde yderligere støtte til medlemsstaterne gennem REPowerEU-kapitler.

Bidrag fra EFTA-landene beløber sig til 1,1 mia. EUR, og bidrag fra tredjelande og tiltrædelseslande omfatter hovedsagelig finansielle bidrag til Horisont Europa (2,8 mia. EUR).

Budgetjusteringen er hovedsagelig knyttet til justeringerne af egne indtægter fra moms og BNI fra tidligere regnskabsår. Med denne foranstaltning omfordeler Kommissionen de samlede moms- og BNI-saldi, positive eller negative, til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres BNI-nøgle. Faldet skyldes et lavere budgetoverskud fra det foregående år og højere beløb, der skal omfordeles til momsindtægter, BNI-baserede indtægter og plastbaserede egne indtægter.

Andre indtægter fra ikkekommercielle transaktioner omfatter bidrag fra ITER-værtsstater og medlemskontingenter til Fusion for Energy, det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (EUR 68,2 mio. EUR).

INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

3.9. FINANSIELLE INDTÆGTER

Mio. EUR
	2024	2023
Renter på:
Morarenter	224	(121 )
Lån	4 129	2 305
Kontanter og likvide midler	1 726	1 778
Lån	228	229
Andet	38	9
Indtægter fra finansielle garantikontrakter	971	887
Gevinster på finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen:
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	1 490	1 695
Derivater	165	149
Udbytte	31	46
Andet	4	6
I alt	9 005	6 983

Renteindtægter i form af morarenter stammer hovedsageligt fra bøder og egne indtægter i form af bidrag, der er forfaldet og ikke betalt til tiden.

Renterne på lån er steget, hovedsagelig på grund af genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU, den makrofinansielle bistand og Ukrainefaciliteten. For genopretnings- og resiliensfaciliteten/REPowerEU var renterne 2 mia. EUR i 2024 sammenlignet med 0,7 mia. EUR året før. Der var nye udbetalinger i 2024, og på udbetalingerne i anden halvdel af 2023 påløb der renter for et helt år i 2024. For makrofinansiel bistand var renterne 0,8 mia. EUR sammenlignet med 0,5 mia. EUR i 2023. Stigningen skyldes hovedsagelig MFA+-udbetalinger i 2023, som der påløb renter for et helt år på i 2024. For Ukrainefaciliteten var renterne 0,2 mia. EUR. Det er en ny facilitet med udbetalinger i andet halvår af 2024.

Renteindtægter fra kontanter og likvide midler består hovedsagelig af renter på 1,2 mia. EUR på bankkontoen i ECB til forvaltning af likviditetspuljen inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode (se bemærkning 2.8.2).

Renteindtægter fra låntagning vedrører primært SURE og skyldes den negative effektive rente på visse tidligere udstedelser.

Indtægter fra finansielle garantikontrakter vedrører primært amortiseringen af de finansielle garantiforpligtelser. Det kan fortolkes som en frigivelse af EU fra garantiforpligtelser i den periode, hvor EU var parat til at kompensere indehaverne af garantierne for deres kredittab. Indregningen af indtægter vedrørende finansielle garantier afspejler således tidsforløbet og den garanterede mængde. Amortiseringerne finder anvendelse på begge typer garantier, som forrentes, samt på dem, for hvilke EU ikke opkræver vederlag eller opkræver et symbolsk vederlag (se bemærkning 2.11.2). Af disse garantier er den væsentligste EFSI-garantien, der stilles til rådighed for EIB i forbindelse med infrastruktur- og innovationsvinduets (II-vinduet) gældsportefølje kombineret med InvestEU's gældsporteføljer (se bemærkning 4.1.1). I 2024 beløb indtægterne i forbindelse med EFSI-garantien i relation til disse kombinerede gældsporteføljer sig til 242 mio. EUR.

Indtægterne i forbindelse med finansielle garantikontrakter på 971 mio. EUR opvejes af værdiforringelsestab på finansielle garantiforpligtelser på 474 mio. EUR i forbindelse med træk på garantien med fradrag af inddrivelser på 462 mio. EUR og urealiserede tab ved værdiforringelse på 12 mio. EUR (se bemærkning 3.15 og 6.6). Hertil kommer, at EU har støttet finansielle garantiprogrammer (1 156 mio. EUR) ved ikke at forlange garantipræmier eller beregne garantipræmier under markedsrenten (bemærkning 3.15). I alt viser nettoresultatet af finansielle garantiprogrammer et underskud på 658 mio. EUR.

Gevinsten fra ikke-afledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen vedrører hovedsagelig Den Fælles Hensættelsesfond (0,9 mia. EUR) og Innovationsfonden (0,3 mia. EUR). Rentenedsættelserne har haft en positiv indvirkning på værdipapirernes dagsværdi.

3.10. ANDRE INDTÆGTER FRA KOMMERCIELLE TRANSAKTIONER

Mio. EUR
	2024	2023
Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser (agenturer)	855	739
Valutakursgevinster	325	393
Salg af varer	58	75
Andel af EIF's nettoresultat	83	67
Indtægter i forbindelse med anlægsaktiver	907	9
Andet	364	679
I alt	2 592	1 963

Gebyrindtægter for levering af tjenesteydelser omfatter primært gebyrer for markedsføringstilladelser, der opkræves af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og varemærkegebyrer, der opkræves af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Stigningen i indtægter vedrørende anlægsaktiver skyldes hovedsagelig salget af 23 af Kommissionens bygninger i Bruxelles — se bemærkning 2.2.

UDGIFTER

3.11. DELT FORVALTNING

Mio. EUR
Gennemført af medlemsstaterne	2024	2023
Den Europæiske Garantifond for Landbruget	40 267	40 716
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	14 779	14 605
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden	28 833	52 429
Den Europæiske Socialfond	18 037	17 665
Andet	3 854	4 251
I alt	105 770	129 667

Overgangen fra den tidligere programmeringsperiode for 2014-2020 til den aktuelle programmeringsperiode for 2021-2027 forklarer faldet i udgifterne med 23,6 mia. EUR for EFRU og Samhørighedsfonden: De omkostninger, der er anmeldt for perioden 2014-2020 faldt betydeligt (30,4 mia. EUR), eftersom gennemførelsen er afsluttet og programmerne nu er i deres afsluttende fase. Samtidig steg de anmeldte omkostninger for perioden 2021-2027 (dog kun med 6,9 mia. EUR), idet gennemførelsen af programmerne skrider frem.

Andre udgifter vedrører hovedsagelig Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (0,8 mia. EUR), asyl og migration (1,2 mia. EUR), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (0,4 mia. EUR) samt Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (0,4 mia. EUR).

3.12. DIREKTE FORVALTNING

Mio. EUR
	2024	2023
Gennemført af Kommissionen	79 652	45 664
heraf RRF (NGEU)	65 787	36 045
Gennemført af EU's forvaltningsorganer	19 126	15 897
Gennemført af trustfonde	194	326
I alt	98 971	61 888

Stigningen i udgifter til direkte forvaltning gennemført af Kommissionen henviser hovedsageligt til gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, forskningspolitikken og EU's optræden udadtil. Den største udgift vedrører genopretnings- og resiliensfaciliteten (65,8 mia. EUR), som er steget i forhold til det foregående år, efterhånden som medlemsstaterne anvender de tilvejebragte midler, og milepæle og mål nås. De resterende beløb under direkte forvaltning vedrører primært gennemførelsen af forskningspolitikken (10,6 mia. EUR) og foranstaltninger udadtil, som omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og dets forløbere (3,7 mia. EUR) samt ikketilbagebetalingspligtig støtte under Ukrainefaciliteten (3,4 mia. EUR). Yderligere 4,8 mia. EUR vedrører Connecting Europe-faciliteten, den fælles infrastrukturfond til etablering af intelligente net inden for transport, energi og telekommunikation.

3.13. INDIREKTE FORVALTNING

Mio. EUR
	2024	2023
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	4 388	4 226
Gennemført af tredjelande	549	479
Gennemført af internationale organisationer	6 090	5 610
Gennemført af andre enheder	5 599	4 902
I alt	16 626	15 218

Af udgifterne til indirekte forvaltning vedrører 8,3 mia. EUR foranstaltninger udadtil (primært på områderne førtiltrædelse, humanitær bistand, internationalt samarbejde og naboskabsområder). Yderligere 4 mia. EUR vedrører Europas øgede konkurrenceevne (på områder såsom forskning, rumprogrammer og uddannelse).

3.14. PERSONALE- OG PENSIONSOMKOSTNINGER

Mio. EUR
	2024	2023
Personaleomkostninger	9 070	8 481
Pensionsomkostninger	5 896	5 543
I alt	14 966	14 023

Pensionsomkostningerne afspejler de bevægelser, der har fundet sted efter den aktuarmæssige vurdering af forpligtelserne vedrørende personaleydelser, og som ikke kun er begrænset til dem, der er indregnet i nettoaktiver. De repræsenterer derfor ikke de faktiske pensionsudbetalinger i løbet af året, der er betydeligt lavere, nemlig 2,6 mia. EUR.

3.15. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER

Mio. EUR
	2024	2023
Renteudgifter:
Lån	9 780	5 762
Lån	159	160
Finansiel leasing	31	45
Andet	32	21
Finansielle garantikontrakter — støttet vederlag	1 156	762
Nettoværdiforringelsestab på:
Finansielle garantikontrakter	474	263
Lån, lånetilsagn og tilgodehavender	14 134	6 812
Gevinster på finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen:
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	153	137
Derivater	252	104
Tab forbundet med ændring	763	100
Garanterede finansieringsomkostninger	151	94
Andet	140	95
I alt	27 226	14 355

Stigningen på 4 mia. EUR i låneudgifterne stammer fra de fælles finansieringsaktiviteter, for hvilke renterne var 8,4 mia. EUR sammenlignet med 4,4 mia. EUR i det foregående år. Årsagerne hertil er nye låntagninger i 2024 og det forhold, at der på udstedelserne fra andet halvår 2023 påløb et helt års rente i 2024.

Renteudgifterne på lån er et resultat af visse SURE-transaktioner, hvor midler, der blev optaget på tidspunkter med negative rentesatser, blev udlånt »back-to-back« til medlemsstaterne på samme vilkår og betingelser.

Der findes flere oplysninger om finansielle garantier i bemærkning 3.9.

Nettotab ved værdiforringelse af lån, lånetilsagn og tilgodehavender vedrører hovedsagelig det forventede kredittab på de nye lån under Ukrainefaciliteten og lånetilsagnene for MFA-lån, der blev undertegnet under ULCM i 2024. Se bemærkningerne 2.4.1.1, 2.11 og 6.6.

Tabet i forbindelse med ændringen vedrører rentetilskuddet til Ukraine for MFA+-lånene (0,6 mia. EUR) og for de ekstraordinære MFA-lån i 2022 (0,2 mia. EUR) (se bemærkning 2.4.1.1).

De garanterede finansieringsomkostninger er omkostninger, som finansielle partnere afholder for at finansiere egenkapitalinvesteringer, der garanteres af EU. På grundlag af garantiaftalerne garanterer EU disse omkostninger sammen med de tilhørende egenkapitalinvesteringer.

Hvad angår det betydelige fald i tabene fra ikkeafledte finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, se bemærkning 3.9.

3.16. ANDRE UDGIFTER

Mio. EUR
	2024	2023
Administrationsudgifter og IT-udgifter	2 865	2 687
Justering af hensættelser	415	1 065
Udgifter i forbindelse med anlægsaktiver	1 929	1 443
Udgifter til forvaltning af grunde og bygninger	733	729
Valutakurstab	282	314
Udgifter vedrørende operationel leasing	560	448
Domstolens afgørelse om nedsættelse af bøder	1 123	597
Andet	1 093	857
I alt	8 999	8 142

Forhøjelsen under linjen »Domstolens afgørelse om nedsættelse af bøder« vedrører hovedsagelig to bøder. I 2024 trak Kommissionen bødeafgørelsen mod Illumina/Grail i en fusionssag tilbage, hvilket resulterede i en afskrivning af bøden på 432 mio. EUR. Beløbet omfatter også 684 mio. EUR vedrørende en bøde, der blev pålagt Intel i 2009, og som blev delvist afskrevet i årsregnskabet for 2024 som følge af en dom fra Domstolen i oktober 2024.

Det samlede beløb for forsknings- og udviklingsomkostninger, der er opført som en udgift i 2024, er som følger:

Mio. EUR
	2024	2023
Forskningsomkostninger	479	452
Ikkekapitaliserede udviklingsomkostninger	119	149
I alt	598	600

3.17. SEGMENTOPLYSNINGER EFTER UDGIFTSOMRÅDE I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME (FFR)

Mio. EUR
	Det indre marked, innovation og det digitale område	Samhørighed og værdier	Naturressourcer og miljø	Migration og grænseforvaltning	Modstandsdygtighed, sikkerhed og forsvar	Naboområder og verden	Europæisk offentlig forvaltning	Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde (31)	I alt
BNI-baserede indtægter	—	—	—	—	—	—	—	95 037	95 037
Traditionelle egne indtægter	—	—	—	—	—	—	—	20 587	20 587
MOMS	—	—	—	—	—	—	—	24 547	24 547
Nye egne indtægter	—	—	—	—	—	—	—	8 227	8 227
Bøder	—	—	—	—	—	—	—	4 039	4 039
Inddrevne udgifter	82	(19 )	831	2	1	56	0	3	957
Andet	4 090	6 163	15	177	—	846	2 454	(3 070 )	10 673
Indtægter fra ikkekommercielle transaktioner	4 172	6 144	846	179	1	902	2 454	149 371	164 068
Finansielle indtægter	1 176	26	3	—	6	228	272	7 295	9 005
Andet	197	(24 )	(19 )	(0 )	(5 )	18	1 445	979	2 592
Indtægter fra kommercielle transaktioner	1 373	2	(16 )	(0 )	1	246	1 717	8 274	11 597
Indtægter i alt	5 545	6 146	830	179	2	1 148	4 171	157 644	175 665
Udgifter gennemført af medlemsstaterne:
EGFL	—	—	(40 267 )	—	—	—	—	—	(40 267 )
ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne	—	—	(14 779 )	—	—	—	—	—	(14 779 )
EFRU og Samhørighedsfonden	—	(28 763 )	—	—	—	(88 )	—	18	(28 833 )
ESF	—	(18 037 )	—	—	—	—	—	—	(18 037 )
Andet	—	(562 )	(938 )	(1 844 )	(173 )	(106 )	—	(231 )	(3 854 )
Gennemført af Kommissionen, forvaltningsorganer og trustfonde	(15 193 )	(71 672 )	(969 )	(263 )	(1 208 )	(8 828 )	(3 )	(836 )	(98 971 )
Gennemført af andre EU-agenturer og -organer	(3 530 )	(595 )	(105 )	(1 266 )	(254 )	(44 )	(111 )	1 517	(4 388 )
Gennemført af tredjelande og internationale organisationer	(466 )	(183 )	(13 )	(90 )	(145 )	(5 535 )	(1 )	(205 )	(6 639 )
Gennemført af andre enheder	(22 )	(2 769 )	(5 )	(5 )	(82 )	(2 692 )	—	(23 )	(5 599 )
Personale- og pensionsomkostninger	(543 )	(24 )	(2 )	(1 )	(1 )	(181 )	(12 350 )	(1 865 )	(14 966 )
Finansieringsomkostninger	(1 858 )	(11 )	(72 )	(0 )	(0 )	(196 )	(78 )	(25 010 )	(27 226 )
Udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige	—	—	—	—	—	—	—	(315 )	(315 )
Øvrige udgifter	(2 221 )	(239 )	(272 )	(6 )	(86 )	(287 )	(4 271 )	(1 616 )	(8 999 )
Udgifter i alt	(23 834 )	(122 856 )	(57 422 )	(3 475 )	(1 949 )	(17 957 )	(16 815 )	(28 566 )	(272 873 )
Regnskabsårets økonomiske resultat	(18 290 )	(116 710 )	(56 592 )	(3 296 )	(1 947 )	(16 809 )	(12 643 )	129 079	(97 208 )

Visningen af indtægter og udgifter efter FFR-udgiftsområde bygger på skøn, eftersom det ikke er alle forpligtelser, der vedrører et FFR-udgiftsområde.

4. EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER

Eventualforpligtelser er mulige fremtidige betalingsforpligtelser for EU, som kan opstå som følge af tidligere begivenheder eller retlige bindende forpligtelser, men som vil afhænge af fremtidige begivenheder, som EU ikke har fuld kontrol over. De vedrører primært garantier og retlige risici. Alle eventualforpligtelser, dog undtaget forpligtelser som vedrører bøder, garantier og finansielle instrumenter op til det niveau, der er dækket af fonde (se bemærkning 2.4.2.1), finansieres over EU-budgettet (og dermed medlemsstaterne) i de kommende år, hvis de forfalder.

4.1. GARANTIER OVER EU-BUDGETTET:

4.1.1. Stillede garantier under EU's budgetgarantier (nominelle)

Mio. EUR
	31.12.2024
	Stillede garantier			Aktiver stillet til rådighed*
	Loft	Undertegnede	Udbetalt	Aktiver stillet til rådighed*
Garantier for det eksterne lånemandat i EIB	25 772	25 772	19 184	3 400
EFSI-garantier	25 373	22 998	21 033	8 941
EFSD-garantier	759	667	521	785
InvestEU-garanti	27 042	11 769	3 468	6 802
NDICI Garantien for foranstaltninger udadtil	30 173	11 228	1 341	2 943
Garantien for Ukraine	790	172	132	202
I alt	109 909	72 606	45 678	23 073

Mio. EUR
	31.12.2023
	Stillede garantier			Aktiver stillet til rådighed*
	Loft	Undertegnede	Udbetalt	Aktiver stillet til rådighed*
Garantier for det eksterne lånemandat i EIB	27 729	27 729	19 856	2 962
EFSI-garantier	25 591	23 635	21 551	9 175
EFSD-garantier	1 077	548	478	765
InvestEU-garanti	25 767	6 592	1 433	3 736
NDICI Garantien for foranstaltninger udadtil	28 115	7 660	634	2 222
I alt	108 279	66 163	43 953	18 860

Ovenstående tabeller viser, i hvor høj grad EU-budgettet er eksponeret for fremtidige betalinger i tilknytning til de garantier, der er givet til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner. Udbetalte beløb repræsenterer de beløb, der allerede er betalt til slutmodtagerne, mens undertegnede beløb omfatter de udbetalte beløb plus aftaler, der allerede er undertegnet med støttemodtagere eller finansielle formidlere, men hvor beløbet endnu ikke er udbetalt (26,9 mia. EUR). Loftet udgør den samlede garanti, som EU-budgettet og dermed medlemsstaterne er forpligtet til at dække, da det for at vise EU's maksimale eksponering pr. 31. december 2024 er nødvendigt at medtage operationer, der er godkendt til at blive undertegnet, men endnu ikke er undertegnet (37,3 mia. EUR).

Budgetgarantier understøttes af hensættelser, som Den Fælles Hensættelsesfond har, og er gradvist taget fra budgettet for at skabe en likviditetsbuffer til dækning af fremtidige træk på garantien (se bemærkning 2.4.2.1). Oplysninger om de foranstaltninger, der er iværksat for at sikre, at hensættelserne er tilstrækkelige til at dække træk på garantien på mellemlang sigt, findes i bemærkning 6.2. Eventuelle tab i forbindelse med budgetgarantiprogrammerne, der overskrider hensættelserne, vil under alle omstændigheder skulle dækkes af fremtidige budgetter. For InvestEU-medlemslandssegmentet modtager EU også modgarantier fra medlemsstaterne og EØS-landene (se nedenfor).

Garantier for det eksterne lånemandat i EIB

EU-budgettet garanterer de lån, som EIB har undertegnet og ydet af egne midler til fordel for tredjelande. Pr. 31. december 2024 beløb udestående lån, der dækkes af EU-garantien, sig i alt til 19 184 mio. EUR. EU-budgettet garanterer:

—	18 960 mio. EUR via Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond

—	224 mio. EUR til lån ydet til medlemsstater før deres tiltrædelse.

De garantier, der blev givet pr. 31. december 2024, omfatter 2,1 mia. EUR i undertegnede, men ikke udbetalte lån, for hvilke fremtidige udbetalinger er betinget af EU's godkendelse.

EU's eksterne lånemandatgaranti vedrørende lån ydet af EIB er begrænset til 65 % af den udestående balance for aftaler undertegnet efter 2007 (mandat 2007-2013 og 2014-2021). For aftaler indgået før 2007 er EU-garantien begrænset til en procentdel af loftet for de godkendte kreditlinjer, i de fleste tilfælde 65 %, men også 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien.

Med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/412 (34) er der oprettet et lånemandat for den private sektor til projekter rettet mod den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed blandt flygtninge, migranter og i værts- og transitsamfund under EIB's ERI-initiativ. Unionens budget påvirkes af risikoen forbundet med garantier, der stilles for EIB's finansieringstransaktioner under det private ERI-mandat, hvilket forklarer den modtagne præmie for ELM-garantien, som ellers er en ikketilbagebetalingspligtig garanti (se bemærkning 2.11.2).

EU's eksterne lånemandat for 2014-2020, som udløb i 2021, var det sidste mandat under Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland. EIB's nye mandat er dækket af garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved NDICI-forordningen.

EU's garantibetalinger foretages af Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond. I løbet af 2024 er der udbetalt 11 mio. EUR i forbindelse med træk på garantien med fradrag af inddrivelser (2023: 67 mio. EUR).

EFSI-garantien

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) er et initiativ, der har til formål at øge EIB-Gruppens risikokapacitet, således at EIB kan udvide sine investeringer i EU. Formålet med EFSI er at understøtte yderligere investeringer i EU samt små virksomheders adgang til finansiering. Der tilvejebringes en garanti over EU-budgettet på op til 26 mia. EUR (»EFSI-EU-garantien«) i henhold til en aftale mellem EU og EIB, i det følgende benævnt »EFSI-aftalen«, for at beskytte EIB mod potentielle tab, som banken kan pådrage sig som følge af sine finansierings- og investeringstransaktioner.

EFSI's transaktioner gennemføres inden for to vinduer: infrastruktur- og innovationsvinduet (II-vinduet), som gennemføres af EIB (EFSI-EU-garanti på 19 250 mio. EUR), og SMV-vinduet, som gennemføres af EIF (EU-garanti på 6 750 mio. EUR), som begge har en gældsportefølje og en egenkapitalportefølje. EIF handler i henhold til en aftale med EIB på grundlag af en EIB-garanti, som selv modgaranteres af EFSI-EU-garantien, jf. EFSI-aftalen. For at gøre EU-garantien mere effektiv og øge dens risikokapacitet trådte en kombination af to gældsporteføljer under EFSI og InvestEU i kraft i 2022. Alle træk på garantien, inddrivelser og indtægter fordeles mellem EFSI og InvestEU-garantien på grundlag af undertegnede garanterede bevillinger.

EU og EIB har hver deres rolle i forbindelse med EFSI. EFSI er etableret inden for rammerne af EIB, som finansierer transaktionerne (låne- og egenkapitalinvesteringer) og til dette formål låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne. EIB-Gruppen træffer investeringsbeslutningerne selvstændigt og forvalter transaktionerne i overensstemmelse med sine egne regler og procedurer. EU stiller garanti for disse transaktioner og dækker EIB's tab inden for rammerne af denne garanti.

Eftersom de kontrol- og regnskabskriterier, der ifølge EU's regnskabsregler (og IPSAS) gælder for konsolidering, ikke er opfyldt, er disse garanterede aktiver ikke medtaget i EU's konsoliderede årsregnskab.

Den EU-garanti, der er givet til EIB-Gruppen under EFSI, bogføres som en finansiel garantiforpligtelse for så vidt angår gældsporteføljen under II-vinduet og gældsporteføljen under SMV-vinduet (se bemærkning 2.11.2) og som et derivat (finansielt aktiv eller finansiel forpligtelse til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen) for så vidt angår begge egenkapitalporteføljer (se bemærkning 2.4.2.2). EFSI-garantien, der er givet, omfatter transaktioner vedrørende programmer under COSME, Horisont 2020, garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og EaSI, for så vidt angår den del, der er omfattet af EFSI-EU-garantien for gældsporteføljen under SMV-vinduet.

I 2024 er der udbetalt 151 mio. EUR for træk på garantien under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond, herunder træk på garantien i tidligere år, som var midlertidigt dækket af EU's indtægter på EFSI's afviklingskonto hos EIB (2023: 193 mio. EUR).

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, der blev oprettet ved EFSD-forordningen, er et initiativ, der har til formål at støtte investeringer i Afrika og i europæiske nabolande som et middel til at bidrage til en bæredygtig udvikling og imødegå de specifikke socioøkonomiske grundlæggende årsager til migration. I henhold til EFSD-forordningen havde EU mulighed for at tilvejebringe en garanti på 1,5 mia. EUR (yderligere forhøjet med eksterne bidrag) for gennemførelsespartnere til finansiering af deres investerings- og finansieringstransaktioner for at mindske deres investeringsrisici. Betalinger under EFSD-garantien foretages af Den Fælles Hensættelsesfond (se bemærkning 2.4.2.1).

For en af EFSD-garantiaftalerne (hvor EU garanterer kapitalgrundlaget i en valutaafdækningsfond for et beløb på 145 mio. EUR) har EU i tilfælde af træk på garantien ret til tilbagebetaling i form af andele af fonden svarende til det udbetalte beløb.

NDICI Garantien for foranstaltninger udadtil

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (35) oprettedes instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (»Instrumentet«), herunder Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og Garantien for foranstaltninger udadtil, for perioden for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Formålet med EFSD+ er at fremme bæredygtige investeringer i EU's partnerlande.

Garantien for foranstaltninger udadtil støtter foranstaltninger under EFSD+, som er omfattet af budgetgarantier, makrofinansiel bistand og lån til tredjelande De foretages af Den Fælles Hensættelsesfond (se bemærkning 2.4.2.1).

Pr. 31. december 2024 var der blevet undertegnet budgetgarantiaftaler med et samlet udestående loft på 30,2 mia. EUR, hvoraf 26,0 mia. EUR vedrører en garantiaftale (efterfølgeren til ELM-programmet) indgået med EIB.

InvestEU-garanti

Gennem InvestEU-programmet har Kommissionen mulighed for at stille garantier på op til 26,2 mia. EUR til støtte for investeringer med støtte fra EU-budgettet. Denne EU-garanti støtter private og offentlige investeringer på fire politikområder: Bæredygtig infrastruktur, Forskning, Innovation og digitalisering, Små og mellemstore virksomheder og Sociale investeringer og færdigheder. Flere finansielle partnere såsom nationale erhvervsfremmende banker modtager EU-garantien. De støtter investeringer ved at yde lån, stille garantier eller tilvejebringe egenkapital. De finansielle partnere kan f.eks. yde lån til SMV'er, deltage i equity-fonde eller stille garantier til forretningsbanker for lån, de udbetaler. Kommissionen kan også allokere EU-midler fra andre EU-programmer til InvestEU-Fonden, f.eks. fra HERA Invest (sundhed), det europæiske rumprogram eller Catalyst (innovation).

For at skabe en kapitalbuffer til dækning af tab i forbindelse med garanterede investeringer sætter Kommissionen gradvist penge til side (hensættelser) fra InvestEU-budgettet til Den Fælles Hensættelsesfond. I henhold til InvestEU-forordningen er hensættelsessatsen fastsat til 40 % af EU-garantien.

Ud over de 26,2 mia. EUR, der er nævnt ovenfor, kan EU-garantien forhøjes med støtte fra medlemsstaterne og EØS-landene. De kan bidrage med midler fra deres samhørighedspolitik, med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten eller med midler fra nationale budgetter. For medlemsstaternes vedkommende fastsættes hensættelsessatsen i hvert enkelt tilfælde, mens hensættelsessatsen for EØS-landenes vedkommende for så vidt angår det yderligere EU-garantibeløb er fastsat til 40 %, og beløbet hensættes som et kontantbidrag. Kontanterne fra medlemsstaterne og EØS-landene hensættes i Den Fælles Hensættelsesfond. Beløb, der ikke er hensat, dækkes af modgarantier fra medlemsstaterne og EØS-landene. Pr. 31. december 2024 var der indgået aftaler med syv medlemsstater og to EØS-lande, på grundlag af hvilke Kommissionen kan stille en yderligere EU-garanti på 2,8 mia. EUR til finansielle partnere, hvoraf 2,2 mia. EUR skal understøttes af kontantbidrag og 0,6 mia. EUR af modgarantier. Garantiaftaler til en værdi af 2,8 mia. EUR blev undertegnet frem til den 31. december 2024 med flere gennemførelsespartnere.

Garantien for Ukraine

I henhold til forordningen om Ukrainefaciliteten har EU oprettet Ukrainegarantien med en maksimal garantikapacitet på 7,8 mia. EUR for at fremme investeringer i genopretning og genopbygning af Ukraine.

Pr. 31. december 2024 var fire budgetgarantiaftaler med en samlet dækningsgrænse på 0,8 mia. EUR undertegnet og trådt i kraft.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 143 er Det Forenede Kongerige ansvarligt over for Unionen for sin andel af de finansielle eventualforpligtelser vedrørende EFSI, EFSD og EIB's eksterne lånemandat, der var godkendt på udtrædelsesdatoen den 31. januar 2020. Artikel 143 kræver, at Det Forenede Kongerige i tilfælde af træk på garantien for en finansiel transaktion, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen, hæfter over for Unionen for sin andel af Unionens betalinger i forbindelse med disse transaktioner, medmindre dette kan dækkes af Det Forenede Kongeriges andel af hensættelserne i garantifonden, hvor dette er relevant.

For ELM var værdien af EU's budgetgaranti på udtrædelsesdatoen for de transaktioner, der var godkendt på udtrædelsesdatoen, 33,7 mia. EUR. Pr. 31. december 2024 var dette beløb blevet ændret til 20,6 mia. EUR (2023: 22,2 mia. EUR). Det Forenede Kongeriges andel af denne eventualforpligtelse pr. 31. december 2024 er således på 2,6 mia. EUR (31. december 2023: 2,8 mia. EUR). Som anført ovenfor dækkes eventuel misligholdelse af disse lån imidlertid først af Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond, og der ville kun blive trukket beløb fra Det Forenede Kongerige, hvis Det Forenede Kongeriges tilførsler til denne fond på 260 mio. EUR pr. 31. december 2024 ikke var tilstrækkelige.

For EFSI-transaktioner var værdien af EU's budgetgaranti på udtrædelsesdatoen for de transaktioner, der var godkendt på udtrædelsesdatoen, på 23,5 mia. EUR. Pr. 31. december 2024 var dette beløb blevet ændret til 17 mia. EUR (2023: 18,6 mia. EUR). Det Forenede Kongeriges andel af denne eventualforpligtelse pr. 31. december 2024 er således på 2,1 mia. EUR. Ethvert træk på garantien under EFSI dækkes imidlertid først af EFSI for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond, og der ville kun blive trukket beløb fra Det Forenede Kongerige, hvis Det Forenede Kongeriges tilførsler til denne fond på 584 mio. EUR pr. 31. december 2024 ikke var tilstrækkelige.

Da gennemførelsespartnerne ikke havde godkendt nogen transaktioner i forbindelse med EFSD-garantien inden udtrædelsesdatoen, har Det Forenede Kongerige ingen forpligtelser her.

Det Forenede Kongeriges andel af de betalinger, der er foretaget i 2024 til de transaktioner, der er godkendt på eller efter udtrædelsesdatoen og frem til den 31. december 2020, beløb sig til 74 mio. EUR (69 mio. EUR for EFSI og 5 mio. EUR for ELM), hvilket tilsvarende reducerer Det Forenede Kongeriges tilførsler. Det beløb, der skal betales til Det Forenede Kongerige i 2025, er 190,6 mio. EUR (se bemærkning 2.6.1.2).

4.1.2. Stillede garantier under EU-programmer for finansielle instrumenter (nominelle)

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Horisont 2020	2 145	2 352
Connecting Europe-faciliteten	649	649
COSME	378	526
Andet	471	511
I alt	3 642	4 037

Beløbene i ovenstående tabel udgør de udestående nominelle beløb for de garantier, der er givet under EU's programmer for finansielle instrumenter.

Som omhandlet i finansforordningens artikel 210, stk. 1, må budgetudgifterne i tilknytning til et finansielt instrument og EU's finansielle forpligtelse aldrig overstige det beløb, den pågældende budgetforpligtelse andrager, og således undgås eventualforpligtelser på budgettet. I praksis betyder det, at disse forpligtelser har et modsvarende beløb på balancens aktivside eller er dækket af udestående budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført.

COSME-lånegarantifaciliteten består primært af garantier med loft for porteføljer med større lånefinansiering (hovedsagelig lån), der tilbydes SMV'er af finansielle institutioner. COSME-lånegarantifaciliteten gennemføres af Den Europæiske Investeringsfond på vegne af EU.

Der findes også flere oplysninger om Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten i bemærkning 2.4.2.1.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

For så vidt angår EU's eventualforpligtelser for beløb, der er godkendt inden udtrædelsesdatoen i forbindelse med EU's finansielle instrumenter, herunder ovennævnte, vil de blive dækket af EU-budgettet ved hjælp af midler på forvaltningskonti, hvis de udmønter sig. Derfor vil Det Forenede Kongerige i princippet ikke opkræve andre beløb end dets andel af de uindfriede forpligtelser, jf. artikel 140 i udtrædelsesaftalen (se bemærkning 2.6.1.2).

4.2. EVENTUALFORPLIGTELSER KNYTTET TIL RETSSAGER

4.2.1. Retssager på bødeområdet

Pr. 31. december 2024 beløb de samlede eventualforpligtelser vedrørende bøder sig til 2 178 mio. EUR (2023): 2 231 mio. EUR). Dette beløb omfatter bøder pålagt virksomheder (1 451 mio. EUR, se bemærkning 2.6.1.3) og bøder pålagt medlemsstater (727 mio. EUR), hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet appel, eller hvor det ikke vides, om der vil blive appelleret. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Den Europæiske Unions Domstol har afsagt dom, eller indtil klagefristen er udløbet. Renterne af de foreløbige betalinger er indregnet i regnskabsårets økonomiske resultat og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at Kommissionens ret til disse beløb er usikker. Hvis EU taber nogle af disse sager vedrørende pålagte bøder, tilbagebetales de foreløbigt betalte bøder til virksomhederne eller medlemsstaterne uden budgetmæssige virkninger. Bøder bogføres først som indtægter på budgettet, når de er endelige (finansforordningens artikel 107).

4.2.2. Andre retssager

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Landbrug	77	84
Andet	67	73
I alt	144	157

Landbrug

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til overensstemmelsesbeslutninger vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne, hvor Domstolen endnu ikke har afsagt dom. Fastsættelsen af den endelige forpligtelse og af det år, hvor virkningerne af at klagesager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af retssagens varighed.

Andre retssager

Denne post vedrører erstatningssager, der i øjeblikket er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter. Det skal bemærkes, at sagsøger i erstatningssager efter artikel 340 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at skabe rettigheder for private, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

Det Forenede Kongeriges forpligtelser som følge af dets udtræden af EU

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 147 er Det Forenede Kongerige ansvarligt for sin andel af de betalinger, der er påkrævede for at indfri de af Unionens eventualforpligtelser, der forfalder i forbindelse med retssager vedrørende Unionens bør finansielle interesser, forudsat at de faktiske forhold, der lå til grund for disse sager, fandt sted senest den 31. december 2020. Den maksimale eksponering for Det Forenede Kongerige anslås her til 15 mio. EUR (2023: 18 mio. EUR). I retssager, hvor det anses for sandsynligt, at beløb vil blive betalt over EU-budgettet (se bemærkning 2.10), medtages Det Forenede Kongeriges andel som en del af det samlede skyldige beløb fra Det Forenede Kongerige — se nærmere under bemærkning 2.6.1.2.

4.3. EVENTUALAKTIVER

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Modtagne garantier:
Opfyldelsesgarantier	275	249
Andre garantier	5	6
Andre eventualaktiver	15	15
I alt	295	270

Der kræves en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU.

5. BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER

Denne bemærkning indeholder oplysninger om budgetproceduren og fremtidige finansieringsbehov, men ikke om forpligtelserne pr. 31. december 2024.

I den flerårige finansielle ramme (FFR), som vedtages af medlemsstaterne, fastsættes programmerne og udgiftsområdernes lofter for forpligtelsesbevillinger og de samlede betalingsbevillinger, som EU kan indgå budgetforpligtelser eller retlige forpligtelser for og i sidste instans foretage betalinger med i en periode på syv år — se tabel 3.2 i bemærkningerne til beretningen om gennemførelsen af budgettet.

De retlige forpligtelser vedrører de programmer, projekter, aftaler eller kontrakter, der er aftalt, og som således er bindende for EU. En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse (for EU), der medfører udgifter (jf. finansforordningens artikel 2, stk. 37).

En budgetforpligtelse indgås i princippet før den retlige forpligtelse, men for visse flerårige programmer/projekter er det omvendt, idet de pågældende budgetforpligtelser opdeles i årlige trancher, som udbetales over flere år, hvis dette er fastsat i basisretsakten. I forbindelse med samhørighedspolitikken er det f.eks. fastsat i artikel 86 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) 2021/1060, at Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand, men at Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer opdeles i årlige trancher for hver fond mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027. Andre retsgrundlag kan indeholde lignende bestemmelser. EU har derfor en retlig forpligtelse til at udbetale beløb, for hvilke der endnu ikke er indgået en budgetforpligtelse (se bemærkning 5.2 nedenfor).

Hvis budgetforpligtelsen er blevet indgået, men de deraf følgende udbetalinger endnu ikke er foretaget, kaldes de forpligtelser, der henstår til betaling, »uindfriede forpligtelser« (reste à liquider, RAL). Disse kan vedrøre programmer eller projekter, ofte af flerårig karakter, der er undertegnet, og for hvilke betalingerne først foretages i senere år. De udgør dermed betalingsforpligtelser for kommende år. Eftersom årsregnskabet udarbejdes efter periodiseringsprincippet, og beretningen om gennemførelse af budgettet udarbejdes efter kasseregnskabsprincippet, er en del af det samlede ikkeudbetalte beløb (de uindfriede forpligtelser) allerede blevet udgiftsført og bogført som passiver på balancen (se bemærkning 2.12 og 2.13). Beregningen af disse udgifter foretages enten på grundlag af ubetalte betalingsanmodninger/fakturaer eller det anslåede gennemførelsesniveau for et program eller projekt, hvis der endnu ikke er indgivet nogen betalingsanmodning til EU før tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Så snart betalingen vedrørende den uindfriede forpligtelse er blevet foretaget, indregnes den ikke længere i passiverne på balancen. Den del af den uindfriede forpligtelse, der endnu ikke er blevet udgiftsført, indregnes ikke i passiverne, men er i stedet anført i nedenstående tabel (se bemærkning 5.1).

Nedenstående beløb svarer således til de beløb, som EU pr. 31. december 2024 har indgået forpligtelser for som led i aftaler/kontrakter, og som derfor skal finansieres over fremtidige EU-budgetter.

Mio. EUR
	Bemærkning	31.12.2024	31.12.2023
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	5,1	428 588	466 467
Væsentlige retlige forpligtelser	5,2	257 256	329 939
I alt		685 844	796 407

5.1. UINDFRIEDE BUDGETFORPLIGTELSER, SOM ENDNU IKKE ER UDGIFTSFØRT

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Uindfriede budgetforpligtelser, som endnu ikke er udgiftsført	428 588	466 467

Det beløb, der er anført ovenfor, er de budgetterede uindfriede forpligtelser på 507 378 mio. EUR (se tabel 6.4 i beretningen om gennemførelsen af budgettet), minus dertil knyttede beløb, der er bogført som passiver på balancen og som udgifter på resultatopgørelsen. De budgetterede uindfriede forpligtelser udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Det er den normale følge af flerårige programmer.

Det skal bemærkes, at den udestående forfinansiering pr. 31. december 2024 beløb sig til 78,9 mia. EUR (se bemærkning 2.5). Det er budgetforpligtelser, der er blevet udbetalt, hvilket mindsker de uindfriede forpligtelser, men hvor de udbetalte beløb stadig anses for at tilhøre EU og ikke modtageren, indtil de relevante kontraktlige forpligtelser er opfyldt. Ligesom de ovenfor anførte uindfriede forpligtelser er de således endnu ikke udgiftsført.

5.2. VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Økonomisk, social og territorial samhørighed	177 459	239 903
Naturressourcer og miljø	46 659	62 365
Migration og grænseforvaltning	4 153	5 932
Sikkerhed og forsvar (36)	520	743
ITER	9 898	6 926
Connecting Europe-faciliteten	7 313	5 570
Rumprogrammet og programmet for sikker konnektivitet	3 303	2 886
Ukrainefaciliteten	2 270	—
Forpligtelser vedrørende ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten	558	357
Innovationsfonden	521	—
Horisont Europa	519	589
Fiskeriaftaler	234	166
Euratom	166	252
RescEU	106	253
Forpligtelser vedrørende operationel leasing	2 721	2 528
Andre kontraktlige forpligtelser	856	968
EU's Solidaritetsfond	—	502
I alt	257 256	329 939

Disse beløb afspejler de langfristede retlige forpligtelser, som ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet ved udgangen af året. Disse bindende forpligtelser vil blive budgetteret og udbetalt i kommende år.

Visse vigtige programmer (se nedenfor) kan gennemføres ved hjælp af årlige trancher, jf. finansforordningens artikel 112, stk. 2. Det giver EU mulighed for at indgå retlige forpligtelser (tilskudsaftaler, delegationsaftaler og offentlige kontrakter) for beløb, der er højere end de disponible forpligtelsesbevillinger for et givet år. Der kan således allerede være indgået forpligtelser for en betydelig del af den samlede gældende FFR-tildeling. Det gælder især følgende programmer:

Fonde under delt forvaltning

Det er retlige forpligtelser, som EU har forpligtet sig til at betale ved vedtagelsen af operationelle programmer under delt forvaltning. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 110, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

Følgende fremgår af artikel 86, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser vedrørende fonde med delt forvaltning:

»Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås af Kommissionen i årlige trancher for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2027 «.

De beløb, der fremgår af de fire første linjer i ovenstående tabel, vedrører udgiftsområde 2a (Økonomisk, social og territorial samhørighed), udgiftsområde 3 (Naturressourcer og miljø), udgiftsområde 4 (Migration og grænseforvaltning) og udgiftsområde 5 (Sikkerhed og forsvar) i FFR for 2021-2027. De svarer til de udestående beløb, som EU forpligter sig til at betale efter den 31. december 2024.

ITER — den internationale termonukleare forsøgsreaktor

Forpligtelserne skal dække ITER's fremtidige finansieringsbehov. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet »Fusion for Energy« og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte og fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. Deltagerne i ITER er EU sammen med flere andre lande.

Connecting Europe-faciliteten (CEF2)

Connecting Europe-faciliteten (CEF2) yder finansiel bistand til transeuropæiske net til støtte for projekter af fælles interesse inden for transport, telekommunikation og energiinfrastruktur. De retlige forpligtelser vedrørende CEF dækker gennemførelsesperioden mellem 2021 og 2027 for CEF — Energi (med mulighed for forlængelse). Retsgrundlaget for disse forpligtelser er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (37), hvori det i artikel 4, stk. 5, fastslås, at »[b]udgetforpligtelser for tiltag, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på to eller flere år i årlige trancher.«

Rumprogrammet og programmet for sikker konnektivitet

Rumprogrammet (2 672 mio. EUR) omfatter følgende komponenter: Galileo, EGNOS, Copernicus, Govsatcom og SSA. De mest centrale er Galileo, som udvikler det europæiske globale satellitnavigationssystem, og Copernicus, der er det europæiske jordovervågningsprogram. Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2027. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (38) indgået bidragsaftaler med Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Mercator og Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser. I henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) 2021/696 kan der gøres brug af årlige trancher.

Programmet for sikker konnektivitet (631 mio. EUR) har til formål at forbedre EU's kommunikationstjenester ved at udvikle og drive en konnektivitetsinfrastruktur med flere kredsløb baseret på en offentlig-partnerskabsmodel. Det vil sikre levering af verdensomspændende sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikationstjenester til Unionens og medlemsstaternes statslige enheder. I denne forbindelse blev der, på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/588 (39), tildelt en koncessionskontrakt til en sammenslutning af selskaber.

Ikketilbagebetalingspligtig støtte under Ukrainefaciliteten

Ukrainefaciliteten blev oprettet for at støtte Ukraine i at afhjælpe landets finansierings-, genopretnings-, genopbygnings- og moderniseringsbehov. Den blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 for perioden 2024-2027. I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/792 stilles ressourcerne til gennemførelse af faciliteten til rådighed via Ukrainereserven, der mobiliseres inden for rammerne af den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med artikel 10b i forordning (EU, Euratom) 2020/2093. Denne bevilling finansierer støtte under tre søjler (Ukraineplanen, investeringsrammen for Ukraine, Unionens tiltrædelsesbistand og relaterede støtteforanstaltninger) i overensstemmelse med den vejledende fordeling, der er fastsat i forordningen.

Forpligtelser vedrørende ikketilbagebetalingspligtig støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er en central del af EU's genopretningsinstrument NextGenerationEU. Den blev oprettet ved forordning (EU) 2021/241 (40) og har finansieret reformer og investeringer i medlemsstaterne fra begyndelsen af coronaviruspandemien i februar 2020 til 2026. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 kan der gøres brug af årlige trancher. I 2023 blev genopretnings- og resiliensfaciliteten ændret ved forordning (EU) 2023/435 for at yde yderligere støtte til medlemsstaterne gennem REPowerEU-kapitler med større fokus på reformer og investeringer for at fremme uafhængighed, sikkerhed og bæredygtighed i Unionens energiforsyning.

Innovationsfonden

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 (41) om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, artikel 10, stk. 8, fastsættes det, at »[b]udgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige rater over flere år«. Denne bestemmelse finder anvendelse på nye foranstaltninger, der undertegnes fra 2024, herunder foranstaltninger, der finansieres gennem indkaldelser af forslag eller inden for rammerne af en konkurrencebaseret udbudsmekanisme.

Horisont Europa

Der er tale om beløb, som er afsat til Horisont Europa-programmet, til sikker konnektivitet og før- og efterliggende aktiviteter i forbindelse med de forskellige rumkomponenter. Forpligtelserne er indgået for perioden frem til 2027. Kommissionen har på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (42) indgået en delegationsaftale med ESA. Artikel 12, stk. 8, i forordningen godkender anvendelsen af årlige trancher.

Fiskeriaftaler

Der er tale om forpligtelser, som er indgået med tredjelande vedrørende interventioner under internationale fiskeriaftaler frem til 2030. Disse forpligtelser er indgået på grundlag af Rådets afgørelser vedrørende hvert enkelt tredjeland (f.eks. aftalen mellem EU, Grønlands regering og Danmarks regering (43) samt gennemførelsesprotokollen (44)) og betragtes som særlige internationale aftaler, der medfører flerårige rettigheder og forpligtelser.

Euratom

Euratom-programmet er baseret på Rådets forordning (Euratom) 2021/765 (45). Artikel 4 i forordningen indeholder bestemmelser om anvendelsen af årlige trancher.

Den generelle målsætning med programmet er at forfølge forsknings- og uddannelsesaktiviteter med vægt på forbedring af nuklear sikkerhed, sikring og strålingsbeskyttelse og sigte mod at komplementere Horisont Europas ikkenukleare målsætninger, herunder i forbindelse med energiomstillingen. Der ydes forskningsstøtte under Euratomprogrammet gennem indkaldelser af konkurrerende forslag og til navngivne modtagere.

RescEU

RescEU er en europæisk reserve af indsatsaktiver og -kapaciteter, der er oprettet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen som led i den lovgivningsmæssige revision i 2019 af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (46). RescEU-reserven blev oprettet med henblik på anvendelse som en sidste udvej, når de nationale kapaciteter og kapaciteterne afsat til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ikke kan sikre en effektiv indsats i forbindelse med forskellige former for katastrofer. EU finansierer disse indsatskapaciteter som en beredskabsforanstaltning for at stille dem til rådighed, hvis der er behov for indsatsforanstaltninger under EU-civilbeskyttelsesmekanismen. De prioriterede områder for udvikling af kapaciteter under RescEU er bekæmpelse af skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, medicinsk katastrofeberedskab samt transport og logistik.

Forpligtelser vedrørende operationel leasing

De minimumsbeløb, der er indgået forpligtelser for, og som skal betales i den resterende del af leasingaftalernes løbetid, er som følger:

Mio. EUR
	Minimumsbetalinger på leasingaftaler
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Bygninger	519	1 062	1 087	2 668
IT-udstyr og andet udstyr	14	36	3	53
I alt	532	1 099	1 090	2 721

I lyset af meddelelsen om, at Det Forenede Kongerige havde til hensigt at forlade EU, og i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 (47), flyttede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) hjemsted fra London til Amsterdam i marts 2019. Den 2. juli 2019 indgik agenturet en aftale med sin udlejer og har siden fremlejet sine lokaler til en fremlejer på betingelser, der er i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i hovedlejekontrakten, herunder om lejeperioden frem til udløbet af EMA's hovedlejekontrakt i juni 2039.

De beløb, der fremgår af tabellen ovenfor, omfatter 369 mio. EUR, der stadig skyldes på denne hovedlejekontrakt.

Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Det største beløb på denne post vedrører Kommissionens bygningskontrakt (JMO2) i Luxembourg (422 mio. EUR).

6. FINANSIEL RISIKOSTYRING

EU's oplysninger om finansiel risikostyring dækker flere centrale områder:

—	Kommissionens låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand gennem programmer som NGEU, EFSM, BOP, MFA, SURE, Ukrainefaciliteten og Euratom

—	Kommissionens likviditetstransaktioner til gennemførelse af EU-budgettet

—	aktiver, der indehaves i fonde som Den Fælles Hensættelsesfond, EKSF under afvikling og BUFI-porteføljen

—	finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet

—	EU's budgetgarantiprogrammer.

6.1. TYPER AF FINANSIELLE RISICI

EU står over for finansielle risici som følge af sine finansielle instrumenter:

Markedsrisiko: Dette er usikkerheden om investeringsværdien på grund af ændringer i markedspriserne. Det omfatter risici som:

—	Valutarisici: Ændringer i valutakurserne kan påvirke EU's transaktioner og investeringer.

—	Renterisiko: Højere renter kan sænke værdien af visse investeringer, såsom obligationer.

—	Anden prisrisiko: Dette omfatter forskellige faktorer (bortset fra renter og valutakurser), der kan påvirke investeringsværdier, såsom ændringer i markedspriser eller faktorer, der er specifikke for de enkelte investeringer.

Kreditrisiko: Dette er risikoen for, at en låntager ikke tilbagebetaler et lån eller opfylder sine kontraktlige forpligtelser, hvilket kan føre til misligholdelsesbegivenheder som forsinkede betalinger eller konkurs.

Likviditetsrisiko: Dette er risikoen for, at en EU-enhed ikke har tilstrækkelige midler eller aktiver til at opfylde sine finansielle forpligtelser.

6.2. RISIKOSTYRINGSPOLITIKKER

Måling af finansielle instrumenter

Følgende klasser af finansielle aktiver og passiver måles ikke til dagsværdi: kontanter og likvide midler, lån til amortiseret anskaffelsesværdi, kommercielle tilgodehavender bortset fra tilgodehavender fra finansielle garantikontrakter omklassificeret til finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, optagne lån, finansielle garantikontrakter og andre finansielle forpligtelser målt til amortiseret anskaffelsesværdi. Disse finansielle aktivers og passivers regnskabsmæssige værdi betragtes som en rimelig tilnærmelse af deres dagsværdi.

Risikostyring i forbindelse med låntagnings-, gældsforvaltnings- og de dermed forbundne långivningstransaktioner

EU's risikostyringsramme er udformet til at beskytte Unionens finansielle og omdømmemæssige interesser og samtidig sikre en forsvarlig forvaltning af dens låntagnings- og långivningsaktiviteter. Selv om Europa-Kommissionen ikke er en finansiel institution, anvender den avancerede risikostyringsmetoder, der er skræddersyet til EU's unikke struktur og programkrav. Det primære mål med rammen er at beskytte Unionens finansielle interesser og opretholde integriteten, gennemsigtigheden og troværdigheden af dens aktiviteter, navnlig dem, der vedrører NGEU-programmet.

Rammen, der er udviklet af risikochefen (CRO), omfatter centrale politikker såsom politikken på højt plan for risiko og compliance, politikken for markeds- og finansieringslikviditetsrisiko og politikken for operationel risikostyring. CRO'en fastsætter hårde og bløde risikogrænser samt centrale risikoindikatorer til overvågning og evaluering af risici.

Regelmæssige risikorapporter sikrer overholdelse af grænser, fremhæver risikoeksponeringer og foreslår afbødningsstrategier. En model med »tre forsvarslinjer« styrker forvaltningen ved at adskille beføjelser, definere myndighed og præcisere roller i forbindelse med risikostyring og -kontrol.

Med støtte fra risikostyrings- og complianceudvalget implementerer CRO risikostyringsrammen gennem interne politikker og procedurer. Dette udvalg rådgiver CRO'en om risikorelaterede spørgsmål, navnlig i forbindelse med NGEU-operationer.

Vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelser (EU, Euratom) 2022/2544 (48) og 2023/2825 (49) udvidede CRO'ens ansvar til at føre tilsyn med:

—	låntagningstransaktioner inden for rammerne af både den fælles finansieringsmetode og back-to-back-finansieringsmetoden for finansielle bistandsprogrammer

—	kreditrisikovurdering for lån til medlemsstater og tredjelande under NGEU, MFA, MFA+ for Ukraine og lignende programmer

—	gældsforvaltningstransaktioner.

—	likviditetsstyringsoperationer.

CRO'en har autonomi i udførelsen af sine opgaver og ansvarsområder og rapporterer til det medlem af kollegiet, der er ansvarligt for budgettet, jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825. Dette sikrer selvstændighed i udførelsen af tildelte opgaver og ansvarsområder.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter i forbindelse med finansiel bistand og NGEU

EU låner ikke penge til at finansiere sine driftsudgifter, bortset fra lån i forbindelse med NGEU.

EU's låntagnings- og långivningsaktiviteter forvaltes i overensstemmelse med relevante forordninger, afgørelser og interne retningslinjer. Detaljerede manualer regulerer aktiviteter såsom låntagning og långivning, og de relevante enheder vurderer løbende finansielle og operationelle risici, samtidig med at de sikrer overholdelse.

Historisk set blev EU's långivningsaktiviteter finansieret gennem »back-to-back«-lån, hvilket minimerede åbne rente- eller valutarisici. Fra 2021 låner EU imidlertid også penge efter en fælles finansieringsmetode.

Den fælles finansieringsmetode, der oprindeligt blev udviklet til NGEU, anvender forskellige finansieringsinstrumenter og -teknikker til at opfylde både langsigtede og kortsigtede finansieringsbehov. Dette omfatter udstedelse af EU-mærkede obligationer, som erstatter den tidligere praksis med særskilte udstedelser for hvert program. Siden december 2022 er denne strategi blevet udvidet til MFA+-lån til Ukraine, i 2023 til Ukrainefacilitetsprogrammet og siden 2024 til andre MFA-lån. Anvendelsen af den fælles finansieringsmetode øger fleksibiliteten og omkostningseffektiviteten.

Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, som ændret ved Rådets forordninger (EU, Euratom) 2016/804 (50) og (EU, Euratom) 2022/615 (51) (i det følgende benævnt »Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014«), og i finansforordningen.

Følgende hovedprincipper finder anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på konti, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller centralbank.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i EUR.

—	Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes, undtagen i særlige tilfælde såsom misligholdelse af lån eller behov for ekstra likviditet.

—	Beløb på bankkonti i andre valutaer end euro anvendes enten til betalinger i samme valuta eller omregnes regelmæssigt til euro.

Ud over kontiene til egne indtægter har Kommissionen oprettet andre bankkonti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage andre betalinger end medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i vid udstrækning automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes procedurer for at garantere systemsikkerhed, adskille opgaver og sikre overholdelse af finansforordningen, interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Retningslinjer og procedurer regulerer forvaltningen af Kommissionens likviditets- og betalingstransaktioner med henblik på at begrænse den operationelle og finansielle risiko og sikre tilstrækkelig kontrol. Disse retningslinjer dækker områder som gennemførelse af betalinger, likviditetsstyring, fremskrivning af pengestrømme og forretningskontinuitet. Overholdelsen af dem overvåges regelmæssigt.

Forvaltning af aktiver

Kontrollen med de forskellige risici i forbindelse med forvaltning af aktiver er baseret på særlige styrings- og arbejdsprocedurer, der er vedtaget efter benchmarking af de højeste standarder, der anvendes af tilsvarende internationale institutioner. Disse procedurer, som har været genstand for forskellige interne og eksterne revisioner, sikrer en forsvarlig forvaltning af aktiverne.

Kommissionen har indført et passende ledelsessystem til at gennemgå og godkende tekniske og strategiske beslutninger i forbindelse med forvaltning af aktiver. Forvaltningen af aktiver overvåges af to udvalg: Risikoudvalget, der består af repræsentanter for GD BUDG, og rådet for forvaltning af aktiver, der består af repræsentanter for GD BUDG, GD ECFIN og GD FISMA. Tekniske beslutninger drøftes og godkendes i risikoudvalget, mens strategiske beslutninger godkendes af risikoudvalget og rådet for forvaltning af aktiver inden den endelige godkendelse af generaldirektøren for GD BUDG efter aftale med regnskabsføreren.

Forvaltningsstyringen af aktiver sikrer en klar delegering af beslutningskompetence og ansvarsfordeling samt en passende adskillelse af opgaver mellem front office, risikostyring og back office. Overholdelsesprocedurerne danner rammen om hensigtsmæssige regler for adfærdskodekser til håndtering af potentielle personlige interessekonflikter samt regler for risikostyring ved insiderhandel.

Retningslinjerne for forvaltning af aktiver og de interne investeringsrestriktioner udgør en solid ramme for intern kontrol, der skal sikre beskyttelsen af aktiver. Værdipapirer opbevares i depot i overensstemmelse med bedste markedspraksis, mens kassebeholdninger og indskud er placeret hos finansielle institutioner med høj rating. Beskyttelsen af finansielle aktiver sikres også ved at fordele opgaverne mellem teamet med ansvar for initiering af værdipapirhandler, og back office-teamet med ansvar for afvikling heraf samt kontoafstemning. Et yderligere kontrollag sikres af regnskabsteamet under den månedlige afsluttende afstemningsproces, når værdipapirporteføljen afstemmes med værdipapirdepoterklæringen. Eventuelle afregningsuoverensstemmelser og forsinkede betalinger fra modparter følges op af bankkontoafstemnings- og backoffice-teams.

Med henblik på overvågning af overholdelsen af kontrolrammen indberettes regelmæssigt et udtømmende sæt af resultat- og risikomålinger for de forvaltede aktiver til de relevante interessenter.

I retningslinjerne for fondens kapitalforvaltning og risiko- og investeringsstrategier fastsættes bestemte lofter og restriktioner for at begrænse porteføljens kreditrisiko, som er begrænset til investment grade, med undtagelse af EU-medlemsstaternes eksponering.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfond forvaltes i overensstemmelse med de retningslinjer for forvaltning af aktiver, som Kommissionen har fastsat, jf. afgørelse C(2020)1896 af 25. marts 2020 (52). Generaldirektøren for GD BUDG er ansvarlig for forvaltningen af Den Fælles Hensættelsesfonds finansielle aktiver.

Formålet er at sikre den nødvendige likviditet til fuldt ud og hurtigt at dække alle påkrævede udgående pengestrømme, såsom træk på garantien, sikre kapitalbevarelse i fondens investeringshorisont med en høj grad af tillid.

Den Fælles Hensættelsesfonds portefølje er udformet med henblik på at være stærkt diversificeret på tværs af forskellige aktivklasser, geografiske områder, udstedere og løbetider i overensstemmelse med retningslinjerne for forvaltning af aktiver. Pr. 31. december 2024 omfattede porteføljen investeringer i pengemarkedsinstrumenter, virksomhedsobligationer og aktier via børshandlede fonde.

Eftersom Banque de France er den eneste modpart for alle valutaforwards pr. 31. december 2024, er der indtil videre ikke foretaget nogen kreditforbedringer i form af f.eks. yderligere sikkerhedsstillelse, nettingaftaler eller garantier. Den maksimale eksponering for kreditrisikoen for valutaderivater med en positiv dagsværdi ved udgangen af regnskabsperioden svarer til den regnskabsmæssige værdi på balancen.

Bøder

Foreløbigt indbetalte bøder: BUFI-porteføljen

Bøder, der pålægges og betales foreløbigt, investeres i BUFI-porteføljen.

Kommissionen forvalter BUFI-porteføljen i overensstemmelse med interne retningslinjer og procedurer for kapitalforvaltning. Formålet med kapitalforvaltningsaktiviteterne er at:

—	sikre, at midlerne er disponible, når der er brug for dem

—	reducere de risici, der er forbundet med de finansielle markeder; sigte mod at levere et afkast, der er i overensstemmelse med BUFI Benchmark, og samtidig bevare den nominelle værdi af bøderne.

Investeringer i BUFI-porteføljen er begrænset til:

—	tidsindskud hos medlemsstaternes centralbanker, agenturer for forvaltning af offentlig gæld, fuldt statsejede eller statsgaranterede banker eller overnationale institutioner

—	obligationer, skatkammerbeviser og indskudsbeviser udstedt af suveræne stater eller overnationale institutioner.

Modtagne finansielle garantier

Kommissionen er i besiddelse af betydelige garantier udstedt af finansielle institutioner i forbindelse med bøder, der pålægges virksomheder, som overtræder EU-reglerne (se bemærkning 2.6.1.3). Der er tale om garantier, som virksomheder, der har fået et bødepålæg, stiller som et alternativ til en foreløbig betaling af bøden.

Kommissionen forvalter disse garantier i overensstemmelse med sin interne risikostyringspolitik. Denne politik sikrer, at finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres regelmæssigt, og at overholdelsen af interne politikker og procedurer kontrolleres regelmæssigt.

EU's budgetgarantiprogrammer

Finansforordningen har indført flere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte EU-budgettet mod finansielle risici, der opstår som følge af budgetgarantier. Disse sikkerhedsforanstaltninger kan inddeles i fire hovedkategorier:

(a)

Foranstaltninger til begrænsning af eventualforpligtelser

Der er fastsat et klart defineret loft for EU-garantien, og den finansielle forpligtelse kan ikke overstige beløbet for den budgetgaranti, der er godkendt ved basisretsakten. Eventualforpligtelsen som følge af en budgetgaranti kan kun overstige de finansielle aktiver, som er tilvejebragt til at dække Unionens finansielle forpligtelse, hvis dette er bestemt i den underliggende basisretsakt, og på de særlige betingelser, der er fastsat deri.

Den ønskede risikoprofil for de transaktioner/finansielle produkter, der garanteres af EU, fastlægges på forhånd, dvs. før undertegnelsen af garantiaftalerne.

(b)	Foranstaltninger vedrørende udvælgelse af gennemførelsespartnere Budgetgarantiprogrammerne gennemføres med pålidelige, søjlevurderede partner. Disse partnere forpligter sig til at anvende deres egne ressourcer, hvilket sikrer en tilpasning af interesser med EU.

(c)

Foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig forudgående budgetmæssig kapacitet til at absorbere træk på garantien

Budgetgarantier understøttes af aktiver, der er til rådighed og opbevares i Den Fælles Hensættelsesfond. Tilførselssatsen fastsættes i basisretsakten for hvert program på et niveau, der gør det muligt at afsætte budgetbevillinger som en hensættelse, der gør det muligt at dække tab uden at vælte budgettet. Kommissionen sikrer årligt, at tilførselssatsen er passende og i overensstemmelse med finansforordningens principper og den finansielle programmering.

(d)

Foranstaltninger til håndtering af realiserede tab, der overstiger det forudgående skøn

Finansforordningen indeholder to tærskler for tidlig varsling (50 % og 30 % af målsatsen for tilførslen er stadig til rådighed). Disse tærskler gør det muligt for Kommissionen at forudse en potentiel udtømning af tilførsler og vurdere, om der skal foreslås yderligere tilførsler. I tilfælde af midlertidige yderligere likviditetsbehov er der indført procedurer, herunder overførsler mellem Den Fælles Hensættelsesfonds segmenter, anvendelse af likviditet i den centrale finansforvaltning samt anvendelse af det disponible budgetmæssige råderum.

Desuden blev der i 2020 nedsat et styringsudvalg for eventualforpligtelser til at føre tilsyn med budgetgarantier og finansiel bistand, der skaber eventualforpligtelser for budgettet. Udvalget griber ind i spørgsmål vedrørende risikostyring, standardaftaler og integreret rapportering for at fastlægge virksomhedskrav til bæredygtig forvaltning af eventualforpligtelser.

Programmer for finansielle instrumenter

EU's budget har i mange år været baseret på programmer for finansielle instrumenter. Disse programmer anvendes til at finansiere mere risikable støttemodtagere, som har svært ved at opnå finansiering fra kommercielle långivere. Kommissionen uddelegerer gennemførelsen af disse programmer til EIB-Gruppen eller andre finansielle institutioner gennem aftaler med Kommissionen. Se bemærkning 2.4.2.1 for eksempler på disse.

Når der er indgået forpligtelse for et finansielt bidrag til et finansielt instrument, overføres de nødvendige midler til en forvaltningskonto, som den finansielle institution har oprettet i sit eget navn, men på vegne af Kommissionen. Den finansielle institution kan anvende disse midler til at yde lån, udstede gældsinstrumenter, investere i egenkapitalinstrumenter eller dække træk på garantien.

Risikoen med hensyn til disse finansielle instrumenter har en øvre grænse, som er angivet i aftalegrundlaget, og denne er det budgetterede beløb, der er afsat til instrumentet. Da Kommissionen ofte bærer det første tab, vil EU-budgettet sandsynligvis være udsat for visse tab.

Kommissionens aftaler med finansielle institutioner indeholder strenge betingelser og forpligtelser for at sikre korrekt forvaltning og rapportering af EU-midler. Indtægterne fra finansielle instrumenter skal som hovedregel betales tilbage til EU-budgettet.

6.3. VALUTARISICI

Valutarisikoeksponering for EU's finansielle instrumenter ved årets udgang — nettoposition

Mio. EUR
	31.12.2024
	USD	RON	PLN	SEK	Andet	EUR	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris*	40	5	—	—	7	414	466
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	2 148	—	—	45	120	41 336	43 648
Derivater	—	—	—	—	—	1 110	1 110
Tilgodehavender**	72	1	17	1	111	3 039	3 240
Kontanter og likvide midler	111	258	573	314	966	60 941	63 163
	2 371	264	590	360	1 204	106 839	111 628
Finansielle forpligtelser
Finansiel garantiforpligtelse	(518 )	(36 )	(59 )	(12 )	(112 )	(5 643 )	(6 379 )
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(1 712 )	285	76	75	138	1 040	(98 )
	(2 230 )	248	17	63	26	(4 603 )	(6 477 )
I alt	141	512	607	423	1 230	102 237	105 151

Mio. EUR
	31.12.2023
	USD	RON	PLN	SEK	Andet	EUR	I alt
Finansielle aktiver
Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris*	39	5	—	—	11	200	255
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen
der er ikkeafledte finansielle instrumenter	1 568	—	—	20	129	35 686	37 402
der er afledte finansielle instrumenter	(1 142 )	17	21	74	65	2 055	1 091
Tilgodehavender**	123	2	28	1	120	3 757	4 032
Kontanter og likvide midler	145	474	1 076	654	1 657	35 608	39 616
	734	499	1 126	749	1 982	77 306	82 396
Finansielle forpligtelser
Finansiel garantiforpligtelse	(591 )	(32 )	(38 )	(15 )	(105 )	(5 488 )	(6 268 )
Finansielle forpligtelser til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	(1 )	152	—	(3 )	(6 )	(201 )	(60 )
	(593 )	120	(38 )	(18 )	(111 )	(5 689 )	(6 328 )
I alt	142	619	1 088	731	1 871	71 618	76 068

I EU's årsregnskab for 2024 blev rumænsk leu tilføjet til valutarisikoeksponeringen og følsomhedsanalysen, mens britiske pund blev fjernet sammenlignet med EU's årsregnskab for 2023. Årsagen er et fald i eksponeringerne i britiske pund, siden Det Forenede Kongerige forlod EU i 2020, og en fortsat stigning i eksponeringerne i rumænsk leu.

Hvis euroen var blevet 10 % stærkere eller svagere i forhold til disse valutaer, ville det have haft følgende virkning:

Mio. EUR
Valutakurs, stigning (+)/ Fald (-)	2024
Valutakurs, stigning (+)/ Fald (-)	USD	RON	PLN	SEK
+10 %	(13 )	(47 )	(55 )	(38 )
-10 %	16	57	67	47

Mio. EUR
Valutakurs, stigning (+)/ Fald (-)	2023
Valutakurs, stigning (+)/ Fald (-)	USD	RON	PLN	SEK
+10 %	(13 )	(56 )	(99 )	(66 )
-10 %	16	69	121	81

Långivnings- og låntagningsaktiviteter ifm. NGEU og finansiel bistand

Da alle EU's finansielle aktiver og passiver i øjeblikket er i euro, er EU ikke udsat for valutakursrisiko.

Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end euro indlånes på konti til egne indtægter. Når disse midler skal bruges til betalinger, omveksles de til euro. I nogle tilfælde anvendes de direkte til betalinger i de samme valutaer.

Kommissionen har også konti i andre valutaer end euro, såsom amerikanske dollar, britiske pund og schweiziske franc, hos forretningsbanker for at foretage betalinger i disse valutaer. Disse konti genopfyldes efter behov, hvilket mindsker valutarisikoen.

Når diverse indtægter modtages i andre valutaer end euro, overføres de enten til Kommissionens konti i de samme valutaer eller omregnes til euro og overføres til konti i euro.

Forskudskonti i andre valutaer end euro genopfyldes på grundlag af anslåede kortsigtede betalingsbehov og holdes inden for deres respektive lofter.

Bøder

Alle bøder, der pålægges, betales eller foreløbigt dækkes, er i euro, hvilket eliminerer enhver valutarisiko, når de holdes i BUFI-fonden.

Budgetgarantier

Budgetgarantier er typisk begrænset til et maksimumsbeløb i euro. Nogle underliggende transaktioner kan dog være denomineret i andre valutaer, såsom amerikanske dollar eller lokale valutaer.

Kommissionen tager hensyn til valutarisici, når den fastlægger behovet for tilførsler til budgetgarantier.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfond anvender både euro og amerikanske dollar. For at styre valutarisikoen indgår Den Fælles Hensættelsesfond valutaterminskontrakter for at afdække markedsværdien af sine investeringer i amerikanske dollar, idet grænsen for den maksimale uafdækkede valutaeksponering er fastsat til 1 % af den samlede porteføljeværdi inden for benchmarket og de årlige strategitildelinger, som defineret i de relevante finansielle instrumenter. Se bemærkning 2.4.1.2 for yderligere oplysninger.

Den Fælles Hensættelsesfond anvender denne afdækningsstrategi til at justere eller tilbageføre den afdækkede position efter behov. Den Fælles Hensættelsesfond afdækker imidlertid ikke valutarisikoen for subrogerede lån (se bemærkning 2.4.1.2), der føres i deres oprindelige valuta, hvilket udsætter EU for valutarisiko. For disse lån foretages der ingen aktiviteter for at kompensere for udsving i udenlandsk valuta på grund af usikkerhed om tidspunktet for tilbagebetaling af lånene.

6.4. RENTERISIKO

Følgende tabel viser, hvordan en ændring i rentesatserne på 1 % (+/- 100 basispoint) vil påvirke EU's økonomiske resultat for gældsinstrumenter og ETF'er.

Mio. EUR
	Stigning (+)/fald (—) i basispoint	Økonomisk resultat
2024: Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	+ 100	(1 172 )
	- 100	1 246
2023: Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen	+ 100	(960 )
	- 100	1 021

En obligationsporteføljes følsomhed over for renteændringer øges med dens varighed. Nedenfor redegøres for løbetiden for de vigtigste aktivporteføljer, som forvaltes af Kommissionen.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter ifm. NGEU og finansiel bistand

EU har på grund af låntagnings- og långivningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. For så vidt angår instrumenter for finansiel bistand, undtagen lån inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode, er der imidlertid ingen renterisiko, eftersom låntagning opvejes af de tilsvarende udlån med samme vilkår (back-to-back-transaktioner).

For den fælles finansieringsmetode dækkes renterisikoen ved at indføre procedurer og mekanismer, der mindsker risikoen. Det underliggende princip for den fælles finansieringsmetode er at fordele finansieringsomkostningerne og de dermed forbundne omkostninger til lånemodtagere og EU-budgettet på en gennemsigtig måde, der er så omkostningseffektiv og retfærdig som muligt, baseret på daglige renteberegninger. Den fælles finansiering er baseret på princippet om fuld allokering af omkostninger, så alle renteomkostninger fra låneinstrumenter, kontantbeholdning eller andre investeringsinstrumenter omfordeles fuldt ud og faktureres til lånemodtagerne som finansieringsomkostninger eller likviditetsstyringsomkostninger.

Finansieringsomkostningerne fordeles til lånemodtagerne på grundlag af det udestående lånebeløb. Finansieringsomkostninger, der ikke fordeles til lån eller ikketilbagebetalingspligtig støtte, faktureres til lånemodtagerne og EU-budgettet i form af likviditetsstyringsomkostninger, som kan være positive eller negative afhængigt af udviklingen i de rentesatser, der anvendes på kassebeholdninger.

Under den fælles finansieringsmetode placeres kassebeholdningen i en EU-tilsyns- og finansieringspulje for at opretholde en bestemt sikkerhedsbuffer, samtidig med at for store saldi undgås. Kontanter opbevares hos Den Europæiske Centralbank, og siden 4. april 2022 har den korte rente på pengemarkederne i euroområdet minus 20 basispoint fundet anvendelse på alle overskydende kassebeholdninger. Indtægter fra kassebeholdninger og andre investeringsinstrumenter såsom pengemarkedsindskud indgår i faktureringen af likviditetsstyringsomkostninger.

Likviditetstransaktioner

Kommissionen har fastsat foranstaltninger, der skal sikre, at renteafkastet af dens bankkonti regelmæssigt afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger.

Konti til egne indtægter er ikke forbundet med omkostninger, da de er fritaget for gebyrer og renter i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

De konti, som er åbnet hos medlemsstaternes finansforvaltninger til indbetaling af egne indtægter, er fritaget for renter og gebyrer. Konti hos nationale centralbanker (egne indtægter og andre indtægter) kan forrentes med de officielle satser, som de enkelte institutioner anvender.

Kommissionen tilpasser sine likviditetsstyringsprocedurer efter de aktuelle markedsrentevilkår. I 2023 lettede de positive renter gennemførelsen af modellen med centrale konti. Der er en sikkerhedsbuffer på centrale indlånskonti baseret på en ugentlig finansiering fra konti til egne indtægter til dækning af betalingsbehov i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, samtidig med at for store saldi undgås.

Dag-til-dag-indeståender på forretnings- og centralbankkonti forrentes dagligt på grundlag af variable markedsrenter, hvorpå der anvendes en kontraktlig margen (positiv eller negativ).

Bøder

Foreløbigt indkasserede bøder investeres i en portefølje af langfristede obligationer, der har en samlet gennemsnitlig løbetid på 1,55 år.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfonds portefølje har en samlet gennemsnitlig varighed på 3,42 år.

EKSF under afvikling

Beløbene under EKSF under afvikling investeres i en portefølje af langfristede obligationer med en gennemsnitlig løbetid på 3,31 år.

6.5. ANDEN PRISRISIKO

Pr. 31. december 2024 er EU eksponeret for aktierisici fra forskellige investeringer, herunder:

—	ikke-børsnoterede egenkapitalinvesteringer (såsom venturekapital- og andre investeringsfonde)

—	pengemarkedsfonde (såsom EIB's Unitary Fund)

—

ETF'er

—	investeringer i porteføljer i puljer (se bemærkning 2.4.2.1).

EU er også eksponeret for aktierisici gennem garantier, der dækker ikke-børsnoterede egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, som behandles som derivater til dagsværdi gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 2.4.2.2).

Aktiekursrisici er risikoen for, at dagsværdien af aktieinvesteringer ændrer sig som følge af udsving i aktiekurser og/eller værdien af garanterede aktieinvesteringer.

Effekten på resultatopgørelsen af en stigning eller et fald i værdien på 10 % i forbindelse med ovenstående instrumenter er som følger:

Mio. EUR
	10 %	(10) %
Egenkapitalinvesteringer	320	(320 )
Pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og investeringer i porteføljer i puljer	598	(598 )
Garantier på egenkapitalporteføljen*	606	(606 )
I alt pr. 31.12.2024	1 523	(1 523 )
Egenkapitalinvesteringer	289	(289 )
Pengemarkedsfonde, børshandlede fonde og investeringer i porteføljer i puljer	481	(481 )
Garantier på egenkapitalporteføljen*	506	(506 )
I alt pr. 31.12.2023	1 276	(1 276 )

EU investerer i, eller garanterer, ikke-børsnoterede aktiver, hvis værdier ikke er offentligt tilgængelige. Disse aktiver forvaltes typisk af bemyndigede enheder, som er eksperter i branchen og regelmæssigt vurderer og overvåger deres værdi.

6.6. KREDITRISIKO

Maksimal eksponering for kreditrisici

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Finansielle aktiver
Lån	283 580	246 877
Kontanter og likvide midler	63 163	39 616
Kommercielle tilgodehavender*	3 240	4 032
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er gældsinstrumenter	34 465	29 703
Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter	1 110	1 091
Stillede garantier og lånetilsagn
Finansielle garantikontrakter	60 857	57 066
Lånetilsagn	18 193	40
I alt	464 607	378 426

Desuden er EU indirekte eksponeret over for kreditrisikoen gennem sine investeringer i pengemarkedsfonde, i erhvervsobligationer via børshandlede fonde og i porteføljer af gældsinstrumenter i puljer (se bemærkning 2.4.2.1), hvilket kan påvirke deres kurser (se bemærkning 6.5).

Lån: kreditkvalitet

Mio. EUR
31.12.2024
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt
Kreditvurdering
Prime og high grade	35 593	—	—	—	35 593
Øverste mellem	87 005	—	—	—	87 005
Nederste mellem	129 200	—	—	—	129 200
Non-investment grade (inkl. misligholdelse)	3 593	44 139	14	27	47 773
Regnskabsmæssig bruttoværdi	255 391	44 139	14	27	299 571
Minus hensættelse til tab	(31 )	(15 969 )	(14 )	24	(15 991 )
Regnskabsmæssig nettoværdi	255 360	28 170	(1 )	51	283 580

Mio. EUR
31.12.2023
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt
Kreditvurdering
Prime og high grade	36 302	—	—	—	36 302
Øverste mellem	72 051	—	—	—	72 051
Nederste mellem	113 652	—	—	—	113 652
Non-investment grade (inkl. misligholdelse)	2 130	31 762	25	38	33 955
Regnskabsmæssig bruttoværdi	224 134	31 762	25	38	255 960
Minus hensættelse til tab	(54 )	(9 024 )	(23 )	18	(9 083 )
Regnskabsmæssig nettoværdi	224 081	22 738	2	56	246 877

Ovennævnte risikokategorier er i princippet baseret på eksterne kreditvurderingsinstitutters ratingskalaer. Disse kategorier svarer til:

—	Prime og high grade: Moody P-1, Aaa — Aa3; S&P A-1+, A-1, AAA — AA -; Fitch F1+, F1, AAA — AA- og tilsvarende

—	Upper medium grade: Moody P-2, A1 — A3; S&P A-2, A+ — A-; Fitch F2, A+ — A- og tilsvarende

—	Lower medium grade: Moody P-3, Baa1 — Baa3, S&P A-3, BBB+ — BBB-; Fitch F-3, BBBB+ — BBB- og tilsvarende

—	Non-investment grade: Moody not prime, Ba1 — C; S&P B, C, BB+ — D; Fitch B, C, BB+ — D og tilsvarende.

EU anvender disse ratingkategorier som referencepunkt for finansielle instrumenter og forretningsbanker. EU kan dog fastholde beløb i en bestemt risikokategori, selv om et kreditvurderingsinstitut har nedjusteret modparten, efter at have foretaget sin egen analyse af individuelle sager.

Lån uden for investeringsklasse omfatter hovedsagelig lån i forbindelse med finansiel bistand til partnerlande i finansielle vanskeligheder. Alle lån til medlemsstaterne er i investment grade-kategorien og i trin 1. Lånene i fase 2 omfatter hovedsageligt MFA-, MFA+-, Euratom-lån og Ukrainefacilitetens lån til Ukraine. POCI-lånene er de subrogerede lån fra ELM-programmet.

Långivnings- og låntagningsaktiviteter ifm. NGEU og finansiel bistand

I tilfælde af misligholdelse fra debitorernes side kan Kommissionen trække på aktiverne i Den Fælles Hensættelsesfond for at dække enhver relateret gæld, navnlig MFA- og Euratom-lån til tredjelande (undtagen MFA+).

Lån til Ukraine under det ekstraordinære makrofinansielle bistandsprogram (hvoraf 6 mia. EUR blev udbetalt i 2022) dækkes først af deres segment i Den Fælles Hensættelsesfond og derefter også af yderligere 3,7 mia. EUR i garantier fra medlemsstaterne, der betragtes som en kreditforbedring for disse lån og dermed reducerer værdiforringelsen indregnet i disse lån til 337 mio. EUR (ud af hele hensættelsen til værdiforringelse på 10,1 mia. EUR, der dækker den samlede makrofinansielle bistand og de samlede MFA+-lån til Ukraine) pr. 31. december 2024.

Kommissionen forvalter eksponeringen over for kreditrisiko for Euratom-lån ved at opnå statsgarantier, som udgør i alt 300 mio. EUR pr. 31. december 2024 (2023: 314 mio. EUR).

Lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet understøttes af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for den pågældende finansielle bistand.

For eventuelle kredittab på lån til medlemsstaterne, MFA+ og Ukrainefaciliteten kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om bidrag, under overholdelse af lofterne for egne indtægter (»budgetmargenen«). (se bemærkning 6.7).

Lån: Udvikling i hensættelse til tab

Mio. EUR
	Trin 1	Trin 2	Trin 3	POCI	I alt
Hensættelse til tab pr. 1.1.2024	54	9 024	23	(18 )	9 083
Overførsel til trin 1	23	(23 )	—	—	—
Overførsel til trin 2	(0 )	0	—	—	—
Overførsel til trin 3	—	—	—	—	—
Nye lån	14	5 694	—	—	5 708
Ophør af indregninger — tilbagebetalinger	(1 )	(25 )	(8 )	—	(34 )
Ophør af indregninger — afskrivninger	—	—	—	(12 )	(12 )
Eftermåling af hensættelse til tab	(59 )	1 299	(1 )	6	1 245
Andet	0	0	0	—	0
Hensættelse til tab pr. 31.12.2024	31	15 969	14	(24 )	15 991

Den yderligere hensættelse til tab ved værdiforringelse på fase 2-lån skyldes hovedsagelig nye lån til Ukraine, der er udbetalt under Ukrainefaciliteten (se bemærkning 2.4.1.1).

I 2024 ydede EU 763 mio. EUR i rentetilskud til Ukraine for renter, der var påløbet på nogle af de ekstraordinære MFA-lån og MFA+-lån. Den amortiserede kostpris før ændring var 17,3 mia. EUR. Denne ændring af kontraktvilkårene blev regnskabsmæssigt behandlet som et tab forbundet med ændringen i resultatopgørelsen (se bemærkning 3.15). Rentegodtgørelsen havde ikke en væsentlig indvirkning på kreditrisikovurderingen, og lånene blev derfor fortsat klassificeret i trin 2 pr. 31. december 2024.

Se bemærkning 1.5.5 for EU's trinopdelte politikker for lån.

Lån: Måling af forventede kredittab

EU anvender et sandsynlighedsvægtet skøn til at måle forventede kredittab. Dette indebærer et skøn over forskellen mellem de kontraktlige pengestrømme og de forventede pengestrømme.

EU anvender følgende kreditrisikoparametre til dette skøn:

—	Sandsynlighed for misligholdelse (PD): Dette er en procentdel, der angiver sandsynligheden for, at en modpart misligholder sine finansielle forpligtelser, enten over de kommende 12 måneder eller over obligationens restløbetid.

—	Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD): Dette er en procentdel, der viser det forventede kontantunderskud under hensyntagen til inddrivelser og sikkerheder.

—	Eksponering givet misligholdelse (EAD).: Dette er den udestående eksponering (beløb) på tidspunktet for misligholdelse.

EU tager hensyn til sin de facto-foretrukne kreditorstatus ved vurderingen af LGD for statsengagementer.

De skønnede pengestrømme i det finansielle aktivs forventede løbetid diskonteres til den effektive rentesats.

EU tager rimelige og berettigede fremadrettede oplysninger, som man kan få adgang til uden urimelig udgift eller indsats, i betragtning og tilpasser modelparametrene om nødvendigt.

Kontanter og likvide midler: kreditkvalitet

Mio. EUR
	31.12.2024	31.12.2023
Kreditvurdering
Premium og high grade	57 251	35 687
Øverste mellem	4 161	3 114
Nederste mellem	1 722	786
Non-investment grade	28	28
Regnskabsmæssig bruttoværdi	63 163	39 616
Minus hensættelse til tab	-	—
Regnskabsmæssig nettoværdi	63 163	39 616

Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler står på konti for egne indtægter, som medlemsstaterne har oprettet til betaling af deres bidrag til egne indtægter, hovedsagelig BNI, moms og traditionelle egne indtægter. Disse konti føres hos medlemsstaternes statskasser eller nationale centralbanker, som udgør den laveste kredit- eller modpartsrisiko for Kommissionen.

Det gælder for den del af Kommissionens likvide midler, der står på konti i forretningsbanker, at de krediteres på grundlag af »just-in-time«-princippet, og at denne kreditering forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. På hver kommerciel konto står der et minimumsbeløb af kontanter, hvilket sikrer, at det samlede beløb på disse konti fra den ene dag til den anden konstant holdes på et lavt niveau (samlet set under 100 mio. EUR i gennemsnit).

Der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbanker for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen: Disse retningslinjer omfatter:

—	Udvælgelse af forretningsbanker gennem udbud med en langfristet kreditvurdering svarende til mindst S&P A- eller tilsvarende.

—	Overvågning af kreditvurderinger og fastsættelse af en maksimal eksponering for hver finansiel institution under hensyntagen til kreditværdigheden og kapitaliseringen af den finansielle sektorenhed.

—

Besiddelse af forskudskonti i lokale banker, der er udvalgt ved en forenklet udbudsprocedure i delegationer uden for EU, med krav til kreditvurdering afhængigt af de lokale forhold. For at begrænse risikoeksponeringen holdes saldiene på forskudskontiene på det lavest mulige niveau, de genopfyldes regelmæssigt, og de anvendte lofter revideres årligt.

Kontantbeholdninger under fælles finansiering

Efter den fælles finansieringsmetode holdes der tilstrækkelige likvide midler til at dække alle kommende udbetalingsbehov og opretholde en bestemt sikkerhedsbuffer, samtidig med at for store saldi undgås. Kontanter er indsat på en bankkonto i Den Europæiske Centralbank, hvorved kreditrisikoen er meget lav.

Tilgodehavender: kreditkvalitet

Mio. EUR
	Ikke forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	Forfaldne	I alt
	Ikke forfaldne	0-30 dage	31-90 dage	91 dage til 1 år	> 1 år	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi	1 508	15	33	27	207	1 789
Minus hensættelse til tab	(5 )	(2 )	(3 )	(13 )	(115 )	(138 )
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2024	1 502	13	30	14	92	1 652
Regnskabsmæssig bruttoværdi	1 819	23	10	40	304	2 195
Minus hensættelse til tab	(2 )	(2 )	(4 )	(12 )	(140 )	(159 )
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31.12.2023	1 817	21	6	28	164	2 036

Beløbene, der fremgår af denne tabel, omfatter ikke udskudte omkostninger og den finansielle garantikontrakt på modtagersiden målt til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen (se bemærkning 2.6.2), da de ikke er omfattet af kravene til værdiforringelse.

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er gældsinstrumenter: kreditkvalitet

Den Fælles Hensættelsesfond

Den vægtede gennemsnitlige kreditvurdering af Den Fælles Hensættelsesfonds portefølje er A (S&P eller tilsvarende).

Foreløbigt indkasserede bøder: BUFI-porteføljen

Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A (S&P eller tilsvarende).

Modtagne finansielle garantier

Den risikostyringspolitik, der anvendes for accept af finansielle garantier, sikrer en høj kreditkvalitet for Kommissionen. Denne politik omfatter:

—	Fastlæggelse af en maksimal krediteksponering baseret på en finansiel sektorenheds kreditvurdering og kapitalniveau, som rapporteret i dens IFRS-regnskaber.

—	Regelmæssig gennemgang af, om udestående garantier overholder politikkravene.

EKSF under afvikling

Porteføljens vægtede gennemsnitlige kreditvurdering er A- (S&P eller tilsvarende).

Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen, der er afledte finansielle instrumenter: kreditkvalitet

EU's afledte aktiver vedrører hovedsagelig garantier for aktieporteføljer. Kreditrisikoen er begrænset til modpartsrisiko. Garantien for egenkapitalen vil hovedsagelig blive afviklet med EIB-gruppen, som har en AAA-kreditvurdering, hvilket reducerer kreditrisikoen.

Den eneste modpart for alle valutaforwards pr. 31. december 2024 er Banque de France. Som følge heraf er der ikke behov for kreditforbedringer, såsom sikkerhedsstillelse eller garantier.

Finansielle garantikontrakter: kreditkvalitet

Mio. EUR
		31.12.2024			31.12.2023
	Trin 1	Trin 2	I alt	Trin 1	Trin 2	I alt
Langfristet kreditvurdering
Prime og high grade	1	—	1	2	—	2
Øverste mellem	5	—	5	5	0	5
Nederste mellem	137	—	137	29	—	29
Non-investment grade	34 912	25 746	60 658	30 310	26 697	57 007
Forvaltet kollektivt/ikke vurderet	10	47	56	13	10	23
I alt	35 064	25 793	60 857	30 360	26 707	57 066

Finansielle garantikontrakter: Bevægelser i hensættelsen til tab

Mio. EUR
	Trin 1	Trin 2	I alt
Hensættelse til tab pr. 1.1.2024	1 430	2 397	3 826
Overførsel til trin 2 (57)	(54 )	54	–
Overførsel til trin 1 (57)	8	(8 )	–
Tilgange	292	34	326
Frigivelse af garantier	(26 )	(4 )	(30 )
Eftermåling	280	(398 )	(117 )
Hensættelse til tab pr. 31.12.2024	1 930	2 075	4 005
Regnskabsmæssig værdi af finansiel garantiforpligtelse pr. 31.12.2024	4 109	2 271	6 379

Stigningen i hensættelse til tab for garantier i fase 1 i 2024 skyldtes hovedsagelig nye transaktioner, der blev undertegnet under InvestEU- og NDICI-garantierne (se bemærkning 4.1.1).

Af det udestående kredittab for garantier i trin 2 på 2,1 mia. EUR pr. 31. december 2024 vedrører 1,7 mia. EUR ELM-garantierne (se bemærkning 4.1.1). Dette omfatter et livslangt forventet kredittab på 0,9 mia. EUR for EIB's eksponering i Ukraine (3,7 mia. EUR i udestående EIB-lån til modparter i Ukraine), der er garanteret af EU. Reduktionen af det forventede kredittab for garantier i fase 2 vedrører hovedsagelig ommålingen af det forventede kredittab for den ELM-garanterede portefølje som følge af dens amortisering samt ændringer i skøn.

Se bemærkning 1.5.12 for EU's overgangspolitikker for finansielle garantikontrakter.

Budgetgarantier

Unionen er hovedsagelig eksponeret for kreditrisiko via de transaktioner, den garanterer. Når kreditkvaliteten af de underliggende transaktioner forringes, bliver misligholdelsesbegivenheder mere sandsynlige, og der kan forekomme flere træk på EU-garantier.

For at overvåge og styre denne risiko baserer Kommissionen sig på en kreditrisikomodel, der vurderer potentielle tab. Modellen anvender input fra gennemførelsespartnere og kombinerer dem med ekspertvurderinger for at udlede en risikovurdering, der er i overensstemmelse med transaktionen og de relevante økonomiske omstændigheder.

6.7. LIKVIDITETSRISIKO

Løbetidsanalyse af ikkeafledte finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

Mio. EUR
Ikkediskonterede kontraktlige pengestrømme					Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt	Regnskabsmæssig værdi
Lån	(61 589 )	(201 152 )	(468 669 )	(731 410 )	(594 028 )
Betalingsforpligtelser	(55 414 )	—	—	(55 414 )	(55 414 )
Andet	(168 )	(560 )	(850 )	(1 578 )	(1 398 )
I alt pr. 31.12.2024	(117 171 )	(201 711 )	(469 519 )	(788 401 )	(650 839 )
Lån	(24 526 )	(147 211 )	(367 296 )	(539 033 )	(450 561 )
Betalingsforpligtelser	(50 516 )	—	—	(50 516 )	(50 516 )
Andet	(195 )	(661 )	(867 )	(1 723 )	(1 496 )
I alt pr. 31.12.2023	(75 237 )	(147 872 )	(368 164 )	(591 272 )	(502 572 )

Løbetidsanalyse af afledte finansielle forpligtelser efter kontraktlig løbetid

Mio. EUR
	Ikkediskonterede kontraktlige pengestrømme				Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt	Regnskabsmæssig værdi
Derivater — betalingssiden	(1 779 )	(7 )	(4 )	(1 790 )
Derivater — modtagersiden	1 691	—	—	1 691
Nettopengestrømme pr. 31.12.2024	(88 )	(7 )	(4 )	(99 )	(98 )
Derivater — betalingssiden	(1 203 )	(6 )	—	(1 209 )
Derivater — modtagersiden	1 186	—	—	1 186
Nettopengestrømme pr. 31.12.2023	(17 )	(6 )	—	(23 )	(21 )

Løbetidsanalyse af udstedte finansielle garantikontrakter efter tidligste tidspunkt, hvor der kan trækkes på garantien

Mio. EUR
	Det maksimale beløb for sikkerhedsstillelse				Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt	Regnskabsmæssig værdi
Finansielle garantikontrakter pr. 31.12.2024	(64 115 )	(2 211 )	(10 271 )	(76 597 )	(6 379 )
Finansielle garantikontrakter pr. 31.12.2023	(65 661 )	(2 995 )	(7 043 )	(75 699 )	(6 268 )

Løbetidsanalyse af uudnyttede lånetilsagn

Mio. EUR
	Maksimalt beløb for uudnyttede lånetilsagn				Regnskabsmæssig værdi
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt	Regnskabsmæssig værdi
Uudnyttede lånetilsagn pr. 31.12.2024	18 152	41	—	18 193	7 082
Uudnyttede lånetilsagn pr. 31.12.2023	20	20	—	40	1

Långivningsaktiviteter ifm. NGEU og finansiel bistand

EU's første mulighed for at tilbagebetale lån til finansiel bistand og NGEU er rettidig opkrævning af relaterede tilbagebetalinger af finansiel bistand og NGEU-lån. Der er dog indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af betalingsmisligholdelse eller betalingsforsinkelser fra låntagernes side.

Kommissionen har indført en kortfristet midlertidig foranstaltning kaldet budgetdækning, som sikrer likviditet til dækning af forpligtelser, der opstår som følge af back-to-back-programmer for finansiel bistand.

For så vidt angår MFA- og Euratom-lån til tredjelande stiller Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland for segmentet i Den Fælles Hensættelsesfond en likviditetsreserve til rådighed. Denne reserve anvendes til at tilbagebetale tilknyttede lån, men kun efter der er gjort brug af tredjepartsgarantier for Euratom (se bemærkning 6.6).

Hvis de disponible aktiver i reserven ikke er tilstrækkelige til at dække de faktiske tab, vil Kommissionen iværksætte foranstaltninger til at tilvejebringe yderligere ressourcer, såsom midlertidig anvendelse af Kommissionens likviditetsstyring, midlertidige overførsler eller afholdelse af yderligere udgifter over EU-budgettet.

Lån til Ukraine under det ekstraordinære MFA-program er dækket af deres segment i Den Fælles Hensættelsesfond samt af yderligere garantier fra medlemsstaterne (se bemærkning 2.4.1.1).

I forbindelse med lån, der udbetales og optages inden for rammerne af den fælles finansieringsmetode, kan Kommissionen anvende aktiv likviditetsstyring og kortfristede lån til betaling af renter og afdrag til EU. Styring af likviditetsrisiko under denne metode kræver implementering af likviditetsstyringsprocedurer og dedikerede værktøjer til at overvåge og styre likviditeten på daglig basis.

Kommissionen kan også indkalde midler fra medlemsstaterne op til loftet for egne indtægter til at dække EU's gældsforpligtelser. I henhold til afgørelsen om egne indtægter er loftet for betalinger af egne indtægter til dækning af de årlige betalingsbevillinger fastsat til 1,40 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI), plus en yderligere midlertidig stigning på 0,6 % udelukkende for NGEU. Budgettet for 2024 omfattede i alt egne indtægter på 0,79 % af EU's BNI til finansiering af udgifterne. Det betyder, at der pr. 31. december 2024 var en rådighedsmargen på 1,21 % til dækning af disse forpligtelser.

Endelig understøttes lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for den pågældende finansielle bistand. Inden Kommissionen trækker på disse garantier, forventes den at undersøge mulighederne for at trække på den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger.

De uudnyttede lånetilsagn pr. 31. december 2024 vedrører hovedsagelig MFA-lånet under ULCM på 18,1 mia. EUR (se bemærkning 2.4.1.1). Dette lån vil blive udbetalt i 2025 og finansieres ved låntagning.

Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for et givet år altid er tilstrækkelig til at gennemføre alle betalinger.

De samlede bidrag fra medlemsstaterne er sammen med diverse indtægter lig med de samlede betalingsbevillinger for budgetåret. Medlemsstaternes bidrag modtages imidlertid i 12 månedlige trancher i løbet af året og er baseret på det vedtagne budget, mens betalingerne afhænger af de operationelle behov.

Medlemsstaternes bidrag vedrørende ændringsbudgetter, der er godkendt i en given måned (N), bliver først tilgængelige den første arbejdsdag i måned N+1 eller N+2, mens de tilhørende betalingsbevillinger er umiddelbart tilgængelige.

For at sikre, at den disponible likviditet altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, er der indført procedurer for regelmæssig udarbejdelse af likviditetsprognoser, og Egne indtægter eller supplerende midler kan om nødvendigt indkræves på forhånd fra medlemsstaterne inden for visse grænser og på de betingelser, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Ud over disse procedurer sikrer automatiserede likviditetsstyringsværktøjer, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed på hver af Kommissionens bankkonti som led i Kommissionens daglige likviditetsforvaltning.

Bøder

BUFI-fonden forvaltes med henblik på at opretholde et tilstrækkeligt likviditets- og mobiliseringsniveau til at opfylde kortfristede forpligtelser. Porteføljen udgøres primært af højlikvide værdipapirer, som let kan sælges for at dække udgående pengestrømme. Kassebeholdning, tilsvarende likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for et år, tegner sig for ca. 61 % af aktiverne.

Budgetgarantier

EU's løbetidsanalyse af finansielle garantier anvender en forsigtig tilgang, hvor det maksimale garantibeløb tildeles til den tidligste periode, hvor der kan trækkes på garantien. Sandsynligheden for, at EU bliver trukket for hele beløbet i den første periode, er imidlertid meget lille, og det forventede tab er ofte lavere end garantiloftet. Likviditetsrisikoen skal derfor ses i sammenhæng med den regnskabsmæssige værdi af garantiforpligtelserne.

Et centralt mål for risikostyringsrammen er at sikre, at EU-budgettet kan opfylde sine forpligtelser uden at forstyrre den normale gennemførelse af budgettet. Dette omfatter at afbøde likviditetsrisikoen i forbindelse med budgetgarantier, hvilket er risikoen for, at der ikke er tilstrækkelige midler til rettidigt at opfylde betalingsforpligtelserne.

For at imødegå denne risiko understøttes hver budgetgaranti af tilstrækkelig tilførsel til Den Fælles Hensættelsesfond for at sikre rettidig betaling af træk på garantien. EU overvåger regelmæssigt tilstrækkeligheden af tilførselssatsen for hvert budgetgarantiprogram og rapporterer årligt om, hvorvidt beløbene er tilstrækkelige til at dække risikoen i de næste fem år med en tilstrækkelig grad af sikkerhed.

Desuden har EU indført beskyttelsesprocedurer, herunder midlertidige overførsler mellem Den Fælles Hensættelsesfonds segmenter og anvendelse af likviditet fra den centrale finansforvaltning, for at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed, når det er nødvendigt.

Den Fælles Hensættelsesfond

Den Fælles Hensættelsesfond forvaltes for at sikre, at dens aktiver har en tilstrækkelig grad af likviditet og kan mobiliseres hurtigt nok til at opfylde kortsigtede forpligtelser. Porteføljen består af likvide aktiver, der let kan sælges for at dække udgående pengestrømme, hvis det er nødvendigt. Ca. 12 % af porteføljen består af kontanter, likvide midler og værdipapirer, der forfalder inden for ét år.

Afregningen af derivatkontrakter sker brutto på grundlag af deres aftalte løbetid. Om nødvendigt opfyldes forpligtelser ved salg af aktiver i amerikanske dollar eller gennem en swap-transaktion, hvilket kan medføre en udadgående pengestrøm på grund af valutakursforskelle.

7. OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER

7.1. NÆRTSTÅENDE PARTER

Den Europæiske Unions nærtstående parter er de konsoliderede enheder i EU, tilknyttede organer og nøglepersoner i disse enheders ledelser. Transaktioner med disse enheder finder sted som led i EU's almindelige transaktioner, og der er i dette tilfælde ikke behov for specifikke oplysningskrav for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler.

7.2. VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

Med henblik på at give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter vedrørende nøglepersoner i EU's ledelse er disse personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: Formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol

Kategori 2: Næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, dommere og generaladvokater i Den Europæiske Unions Domstol, præsidenten for og medlemmerne af Retten, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: Institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd.

Nedenfor gives der en oversigt over disse personers løn og tillæg. Yderligere oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på Europa-webstedet, og som er det officielle dokument, der beskriver rettigheder og forpligtelser for alle tjenestemænd ved EU. Ingen nøglepersoner i ledelsen har modtaget præferencelån fra EU.

VEDERLAG OG TILLÆG TIL NØGLEPERSONER I LEDELSEN

EUR
Løn og tillæg (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	34 419,66	31 177,23 - 32 424,31	24 941,78 - 28 059,50	26 937,12 - 28 683,05	15 859,33 - 24 941,78
Bolig-/udlandstillæg	15 %	15 %	15 %	15 %	0 -4 %-16 %
Familietillæg:
Husstandstillæg (% af grundlønnen)	2 % + 231,51	2 % + 231,51	2 % + 231,51	2 % + 231,51	2 % + 231,51
Tillæg for forsørgelsesberettigede børn	505,87	505,87	505,87	505,87	505,87
Førskoletillæg	123,59	123,59	123,59	123,59	123,59
Uddannelsestillæg eller	343,24	343,24	343,24	343,24	343,24
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	686,48	686,48	686,48	686,48	686,48
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	799,35	Ikke relevant	Ikke relevant
Repræsentationstillæg	1 865,24	1 198,77	799,35	Ikke relevant	Ikke relevant
Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Godtgjort
Overførsler til en medlemsstat:
Uddannelsestillæg*	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af grundlønnen*	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af grundlønnen uden justeringskoefficient	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %	maks. 25 %
Udgifter til repræsentation	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Ikke relevant	Ikke relevant
Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	68 839,32	62 354,46 - 64 848,62	49 883,56 - 56 119,00	53 874,24 - 57 366,10	Godtgjort
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge efter fratræden	34 419,66	31 177,23 - 32 424,31	24 941,78 - 28 059,50	26 937,12 - 28 683,05	Godtgjort
Rejseudgifter for familien	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Flytteudgifter	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort	Godtgjort
Overgangsydelse (% af grundlønnen)**	40 % -65 %	40 % -65 %	40 % -65 %	40 % -65 %	Ikke relevant
Sygeforsikring	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket	Dækket
Pension (% af grundløn, før skat)	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %	Maks. 70 %
Indeholdelser:
Fællesskabsskat	8 % -45 %	8 % -45 %	8 % -45 %	8 % -45 %	8 % -45 %
Sygeforsikring (% af grundlønnen)	1,7 %	1,7 %	1,7 %	1,7 %	1,7 %
Særligt fradrag i lønnen	7 %	7 %	7 %	7 %	6 -7 %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	12,10 %
Antal personer ved årets udgang	3	8	93	27	112

8. BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

På tidspunktet for underskrivelsen af dette årsregnskab havde Kommissionens regnskabsfører ikke konstateret eller fået meddelelse om andre væsentlige elementer, som kræver, at der fremlægges separate oplysninger i dette afsnit. Årsregnskabet og de dertil knyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket afspejles i de fremlagte oplysninger.

9. ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING

A.	KONTROLLEREDE ENHEDER (54)

1.	Institutioner og rådgivende organer (11)

Rådet for Den Europæiske Union

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Unions Domstol

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil

Det Europæiske Regionsudvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Det Europæiske Råd

Europa-Parlamentet

Den Europæiske Revisionsret

2.	EU-agenturer OG andre organer (41)

2.1.	Forvaltningsorganer (6)

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA)

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er (Eismea)

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA)

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA)

Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA)

2.2.	Decentrale agenturer og andre organer (35)

Agenturet for Støtte til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret)

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA)

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (FRONTEX)

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL)

Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA)

Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)

Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)

Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)

Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA)

Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

3.	Andre kontrollerede enheder (2)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling (EKSF under afvikling)

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

B.	TILKNYTTEDE ORGANER (1)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

MINDRE ENHEDER

De enheder, der er nævnt nedenfor, er på grund af deres ubetydelighed ikke bogført ved hjælp af den indre værdis metode i EU's konsoliderede årsregnskab for 2024:

MINDRE ENHEDER (11)

Fællesforetagendet for mikrochips (Chips JU)

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (CBE JU)

Fællesforetagendet for ren luftfart (CAJU)

Fællesforetagendet for ren brint (Clean H2 JU)

Fællesforetagendet for Europas jernbaner (EU-RAIL JU)

Det Europæiske Kompetencecenter for Cybersikkerhed (ECCC)

Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC JU)

Fællesforetagendet for global sundhed EDCTP3 (GHED JU)

Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (IHI JU)

Fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (SESAR 3 JU)

Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester (SNS JU)

De ovennævnte enheders årsregnskaber er offentligt tilgængelige på deres respektive websteder.

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER (60)

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

137

SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

138

BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

140

3.1.

EU'S BUDGETRAMME

140

3.2.

DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2021-2027

141

3.3.

UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

143

3.4.

NextGenerationEU

144

3.5.

DET ÅRLIGE BUDGET

144

3.6.

INDTÆGTER

145

3.7.

BEREGNING AF RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

147

3.8.

AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

148

GENNEMFØRELSE AF EU-BUDGETTET FOR 2024

149

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

150

5.1.

OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

150

GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

151

6.1.

FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

151

6.2.

FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

152

6.3.

FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

154

6.4.

FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

155

6.5.

FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

156

6.6.

FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

157

6.7.

FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

158

6.8.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

168

6.9.

FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

177

6.10.

FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

188

6.11.

FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

197

6.12.

FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

203

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

212

7.1.

GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

212

7.2.

GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

213

7.3.

GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

214

GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

215

8.1.

INDTÆGTER

215

8.2.

FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER PR. AGENTUR

216

1. RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

Mio. EUR
Bemærkning		2024	2023
a	Regnskabsårets indtægter	250 609	248 361
b	Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger	(244 309 )	(236 739 )
c	Betalingsbevillinger fremført til år N+1	(3 848 )	(3 014 )
d	Annullering af uudnyttede bevillinger fremført fra år n-1	334	4
e	Udvikling i formålsbestemte indtægter (B)-(A)	(1 486 )	(8 055 )
	Uudnyttede bevillinger ved udgangen af indeværende regnskabsår (A)	24 692	23 207
	Uudnyttede bevillinger ved udgangen af det foregående regnskabsår (B)	23 206	15 152
f	Valutakursforskelle i regnskabsåret	44	78
g	Resultatet af budgetgennemførelsen	1 345	635

Resultatet af gennemførelsen af EU's budget tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal indbetale det pågældende år. Denne beregning foretages i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter. Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.7 Beregning af resultatet af budgetgennemførelsen.

a.	Regnskabsårets indtægter: tabel 5.1 »Oversigt over gennemførelsen af indtægterne på budgettet«, kolonne 8 »I alt« (Indtægter).

b.	Betalinger ift. indeværende regnskabsårs bevillinger: tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«, kolonne 2 »Fra endeligt vedtaget budget« (Gennemførte betalinger) og kolonne 4 »Fra formålsbestemte indtægter« (Gennemførte betalinger).

c.	Betalingsbevillinger fremført til år n+1: tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«, kolonne 7 »Automatiske fremførsler« plus kolonne 8 »Fremførsler efter afgørelse«.

Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra år n-1: tager højde for betalingsbevillinger, der er fremført (automatisk og efter afgørelse) ved udgangen af det foregående år og indeværende års kolonne 3 »Fra fremførsler« (Gennemførte betalinger) i tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger«.

Udvikling i formålsbestemte indtægter: beregning af forskellen mellem de formålsbestemte indtægter ved udgangen af det foregående år (plus) og de formålsbestemte indtægter ved udgangen af indeværende år (kolonne 8 i tabel 6.3 »FFR — Gennemførelse af betalingsbevillinger« — minus) med henblik på at få nettoændringen for de formålsbestemte indtægter i indeværende år.

f.	Valutakursforskelle i regnskabsåret omfatter både realiserede og ikkerealiserede valutakursforskelle.

2. SAMMENLIGNING MELLEM BUDGETTEREDE OG FAKTISKE BELØB

Indtægter

Mio. EUR

Oprindeligt vedtaget budget

Endeligt vedtaget budget

Fastslåede fordringer

Indtægter

Egne indtægter

136 499

141 170

141 082

141 047

11 —	Sukkerafgift

(0 )

—

12 —

Told

24 620

20 119

20 102

20 066

13 —

Moms

23 616

23 463

23 438

14 —

BNI

81 169

90 449

90 334

16 —	Nedsættelse af visse medlemsstaters BNI-baserede bidrag

—

17 —	Plastemballageaffald

7 094

7 140

7 185

Overskud, saldi og tilpasninger

633

669

Administrative indtægter

2 124

3 942

3 897

Finansielle indtægter, morarenter og bøder

149

3 478

17 926

4 774

Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning

73 376

73 332

Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker

3 858

2 340

29 884

26 890

I alt

142 630

149 744

266 879

250 609

heraf NextGenerationEU (NGEU)

—

73 536

73 535

Udgifter: forpligtelser efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Mio. EUR

FFR-udgiftsområde

Oprindeligt vedtaget budget

Endeligt vedtaget budget

I alt bevillinger i alt

Indgåede forpligtelser

Det indre marked, innovation og det digitale område

21 493

21 492

29 209

25 962

Samhørighed, resiliens og værdier

74 561

74 583

86 683

84 193

2a.	Økonomisk, social og territorial samhørighed

64 665

72 701

71 416

2b.	Resiliens og værdier

9 895

9 917

13 982

12 778

Naturressourcer og miljø

57 339

57 307

59 874

57 964

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

40 517

41 745

40 810

Migration og grænseforvaltning

3 893

4 232

4 039

Sikkerhed og forsvar

2 321

2 699

2 778

2 770

Naboområder og verden

16 230

17 303

19 569

18 283

Europæisk offentlig forvaltning

11 988

12 057

14 502

13 351

heraf: institutionernes administrative udgifter

4 955

4 956

5 470

5 291

Uden for FFR

—

4 768

8 941

5 552

Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)

1 561

1 178

1 899

1 546

I alt

189 385

195 279

227 687

213 661

heraf NextGenerationEU (NGEU)

—

721

490

Udgifter: betalinger efter udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Mio. EUR

FFR-udgiftsområde

Oprindeligt vedtaget budget

Endeligt vedtaget budget

I alt bevillinger i alt

Gennemførte betalinger

Det indre marked, innovation og det digitale område

20 828

20 900

32 504

25 864

Samhørighed, resiliens og værdier

33 716

35 980

121 796

116 525

2a.	Økonomisk, social og territorial samhørighed

24 156

26 493

54 441

51 949

2b.	Resiliens og værdier

9 560

9 487

67 355

64 576

Naturressourcer og miljø

54 151

56 110

67 233

64 448

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

40 505

40 474

41 702

40 762

Migration og grænseforvaltning

3 249

3 261

3 727

3 405

Sikkerhed og forsvar

2 035

2 084

2 142

2 123

Naboområder og verden

15 291

14 454

16 241

15 395

Europæisk offentlig forvaltning

11 988

12 057

15 516

13 266

heraf: institutionernes administrative udgifter

4 955

4 956

6 091

5 224

Uden for FFR

—

3 755

14 261

3 987

Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)

1 371

1 144

2 347

1 975

I alt

142 630

149 744

275 769

246 988

heraf NextGenerationEU (NGEU)

—

76 628

73 080

Udgifter: uindfriede forpligtelser efter udgiftsområde i den flerårige finansielle (FFR)

Mio. EUR

FFR-udgiftsområde

Uindfriede forpligtelser fremført fra 2023

Afvikling af uindfriede forpligtelser fremført fra 2023

Nye uindfriede forpligtelser fra 2024

Uindfriede forpligtelser ringer

4=1+2+3

Det indre marked, innovation og det digitale område

51 926

(18 682 )

17 920

51 164

Samhørighed, resiliens og værdier

376 757

(103 313 )

70 644

344 088

2a.	Økonomisk, social og territorial samhørighed

154 864

(48 569 )

67 875

174 170

2b.	Resiliens og værdier

221 893

(54 744 )

2 769

169 918

Naturressourcer og miljø

57 477

(23 526 )

16 916

50 867

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

358

(137 )

150

371

Migration og grænseforvaltning

5 121

(2 130 )

2 763

5 754

Sikkerhed og forsvar

3 803

(1 383 )

2 025

4 445

Naboområder og verden

39 987

(11 212 )

13 321

42 097

Europæisk offentlig forvaltning

1 004

(1 004 )

1 011

heraf: institutionernes administrative udgifter

608

(608 )

623

Uden for FFR

6 447

(375 )

1 827

7 899

Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)

482

(429 )

I alt

543 003

(162 054 )

126 428

507 378

heraf NextGenerationEU (NGEU)

238 611

(68 834 )

(3 481 )

166 296

heraf bortset fra NextGenerationEU (NGEU)

304 393

(93 220 )

129 909

341 081

3. BEMÆRKNINGER TIL BERETNINGEN OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET

3.1. EU'S BUDGETRAMME

Regnskaberne føres i overensstemmelse med finansforordningen. Det almindelige budget er det instrument, hvormed EU's indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes, inden for de lofter og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR, og i overensstemmelse med retsakterne vedrørende flerårige programmer, der vedtages inden for rammerne heraf.

3.2. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2021-2027

Mio. EUR i løbende priser

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

1.	Det indre marked, innovation og det digitale område

20 919

21 878

21 727

21 598

21 596

21 230

20 991

149 939

2.	Samhørighed, resiliens og værdier

6 364

67 806

70 137

73 289

75 697

66 404

70 128

429 825

2a.	Økonomisk, social og territorial samhørighed

1 769

61 345

62 939

64 683

66 361

56 593

58 484

372 174

2b.	Resiliens og værdier

4 595

6 461

7 198

8 606

9 336

9 811

11 644

57 651

3.	Naturressourcer og miljø

56 841

56 965

57 295

57 449

57 336

57 100

57 316

400 302

Heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

40 368

40 639

40 693

40 603

40 529

40 542

40 496

283 870

4.	Migration og grænseforvaltning

1 791

3 360

3 814

4 020

4 871

4 858

5 619

28 333

5.	Sikkerhed og forsvar

1 696

1 896

1 946

2 380

2 617

2 810

3 080

16 425

6.	Naboområder og verden

16 247

16 802

16 329

16 331

16 303

15 614

16 071

113 697

7.	Europæisk offentlig forvaltning

10 635

11 058

11 419

11 773

12 124

12 506

12 959

82 474

Heraf: institutionernes administrative udgifter

8 216

8 528

8 772

9 006

9 219

9 464

9 786

62 991

FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT

114 493

179 765

182 667

186 840

190 544

180 522

186 164

1 220 995

BETALINGSBEVILLINGER I ALT

163 496

166 534

162 053

170 543

175 378

180 586

184 198

1 202 788

i % af BNI

1,18 %

1,12 %

0,99 %

0,96 %

0,95 %

0,93 %

1,01 %

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev vedtaget den 17. december 2020 (61). Ovenstående tabel viser FFR-lofterne i løbende priser som vedtaget i den tekniske justering for FFR 2021-2027 for 2025 (62), i overensstemmelse med den faste årlige deflator på 2 %, der er fastsat i FFR-forordningens artikel 4, stk. 2. Som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er beløbene for forpligtelsesbevillinger opdelt efter udgiftsområde, og for betalingsbevillinger gælder lofterne kun på det samlede niveau. 2024 er det fjerde regnskabsår, som er omfattet af FFR for 2021-2027.

Efter den politiske aftale om midtvejsrevisionen af FFR for 2021-2027, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 1. februar og med Europa-Parlamentet den 6. februar 2024, blev den reviderede FFR-forordning (63) vedtaget den 29. februar. Midtvejsrevisionen styrkede EU-budgettet for perioden 2024-2027 med 64,6 mia. EUR, heraf 33 mia. EUR i lån, på en række prioriterede områder, herunder støtte til Ukraine, oprettelsen af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), oprettelsen af mekanismen til dækning af yderligere omkostninger til finansiering af genopretningsinstrumentet Next Generation EU som følge af højere rentesatser samt yderligere finansiering til migrationsstyring og internationale partnerskaber samt styrkelse af visse særlige instrumenter. Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR) opdeles pr. 1. januar 2024 i to særskilte instrumenter (den europæiske solidaritetsreserve og nødhjælpsreserven). For at integrere virkningen af midtvejsrevisionen på det årlige budget for 2024 blev ændringsbudget nr. 1/2024 vedtaget (64).

Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2024 var på 186 840 mio. EUR, mens det tilsvarende samlede loft for betalingsbevillingerne var på 170 543 mio. EUR.

I henhold til artikel 312, stk. 3, i TEUF fastlægges de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme for forpligtelsesbevillinger efter udgiftskategori (»udgiftsområder«) og de årlige lofter for betalingsbevillinger. FFR-udgiftsområderne svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder. Nedenfor gives en forklaring for de forskellige udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

FFR 2021-2027 beløber sig til 1 221 mia. EUR (1 081 mia. EUR i 2018-priser), herunder Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Desuden yder NextGenerationEU et yderligere beløb på 806,9 mia. EUR (750 mia. EUR i 2018-priser) frem til 2023 i forpligtelsesbevillinger og 2026 i betalingsbevillinger. Dette oprindelige beløb er blevet justeret til 712 mia. EUR, da medlemsstaterne ikke havde anmodet om hele den tilgængelige lånestøtte.

Hvad angår den årlige budgetprocedure er kontoplanen yderligere struktureret efter »politikklynger«, som giver yderligere klarhed over, hvordan de enkelte udgiftsprogrammer bidrager til Unionens politikmål.

Udgiftsområde 1 — Det indre marked, innovation og det digitale område

Dette udgiftsområde omfatter centrale EU-programmer, der yder støtte til områder som forskning og innovation, digital omstilling, strategisk infrastruktur, styrkelse af det indre marked og strategiske rumprojekter. Programmer under dette udgiftsområde omfatter Horisont Europa, InvestEU-fonden, Connecting Europe-faciliteten, programmet for det indre marked og det europæiske rumprogram.

Programmer, der modtager bidrag fra NGEY (eksterne formålsbestemte indtægter) under dette udgiftsområde: Horisont Europa og InvestEU-Fonden.

Udgiftsområde 2 — Bæredygtig vækst: naturressourcer

Dette udgiftsområde er opdelt i to underudgiftsområder: økonomisk, social og territorial samhørighed (2a) og resiliens og værdier (2b).

Udgifter under dette udgiftsområde har til formål at styrke resiliens og samhørighed mellem EU-medlemsstaterne. Finansieringen bidrager til at mindske forskellene i og mellem EU's regioner og inden for og på tværs af medlemsstaterne og fremmer den bæredygtige territoriale udvikling (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus). Den støtter også Unionens solidaritet og samarbejde i forhold til katastrofeberedskab og -indsats (EU-civilbeskyttelsesmekanismen og RescEU). Desuden har programmerne under dette udgiftsområde til formål at gøre EU mere modstandsdygtigt over for nuværende og fremtidige udfordringer ved at investere i den grønne og den digitale omstilling, unge (Erasmus), sundhed (EU4Health) og foranstaltninger til beskyttelse af EU's værdier (retfærdighed, rettigheder og værdier) og fremme den kulturelle mangfoldighed (Et Kreativt Europa).

Dette udgiftsområde omfatter genopretnings- og resiliensfaciliteten, som langt størstedelen af de midler, som NGEU stiller til rådighed i perioden 2021-2023, går til. Andre programmer, der modtager bidrag fra NGEU (eksterne formålsbestemte indtægter) under dette udgiftsområde: REACT-EU, EU-civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU). Se afsnit 2 og 3 vedrørende NGEU i Regnskabsåret i hovedtræk for en samlet oversigt over RRF.

Udgiftsområde 3 — Naturressourcer og miljø

Udgifter under dette udgiftsområde investeres i bæredygtigt landbrug (den fælles landbrugspolitik) og fiskeri- og havpolitikken (Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond), samt programmer specielt møntet på miljø- og klimaindsatsen (LIFE-programmet, Fonden for Retfærdig Omstilling).

Programmer, der modtager bidrag fra NGEY (eksterne formålsbestemte indtægter) under dette udgiftsområde: udvikling af landdistrikterne, Fonden for Retfærdig Omstilling.

Udgiftsområde 4 — Migration og grænseforvaltning

Programmerne (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Integreret Grænseforvaltning) og de decentraliserede agenturer (såsom Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Den Europæiske Unions Asylagentur), der finansieres under dette udgiftsområde har til formål at tackle udfordringerne i forbindelse med migration og forvaltningen af EU's ydre grænser og sikringen af asylsystemet i EU.

Udgiftsområde 5 — Sikkerhed og forsvar

Dette udgiftsområde afspejler det øgede behov for samarbejde på EU-plan for at imødegå sikkerhedstrusler og øge dens strategiske autonomi. Det omfatter programmer, hvis rolle er at forbedre sikkerheden og trygheden hos borgerne i Europa (Fonden for Intern Sikkerhed), styrke Europas forsvarskapacitet (Den Europæiske Forsvarsfond) og tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for at imødegå interne og eksterne sikkerhedsudfordringer.

Udgiftsområde 6 — Naboområder og verden

Programmer under dette udgiftsområde styrker EU's socioøkonomiske virkninger i nabolandene, i udviklingslandene og i resten af verden. Det nye instrument NDICI — et globalt Europa samler flere af EU's tidligere eksterne finansieringsinstrumenter, herunder samarbejde med landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS), der tidligere var finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond. Dette udgiftsområde omfatter også bistand til lande, der forbereder sig på tiltrædelse af EU (førtiltrædelsesbistand) og Unionens humanitære bistandsprogram.

Udgiftsområde 7 — Europæisk offentlig forvaltning

Dette udgiftsområde omfatter administrationsudgifterne for alle institutionerne, pensioner og Europaskolerne.

S — Særlige instrumenter

Fleksibilitetsmekanismer i EU-budgettet sætter EU i stand til at mobilisere de nødvendige midler til at reagere på uforudsete begivenheder såsom kriser, naturkatastrofer og nødsituationer. FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale indeholder nærmere bestemmelser om deres anvendelsesområde, rammebeløb og forvaltning. De er desuden med til at sikre, at budgetressourcerne kan gå til nyopståede prioriteter, således at hver eneste euro anvendes der, hvor behovet er størst.

I den årlige kontoplan og gennemførelse er de anført som særlige instrumenter (»S«), da de kan mobiliseres ud over FFR-udgiftslofterne for udgifter, for både forpligtelses- og betalingsbevillinger.

3.3. UNDERUDGIFTSOMRÅDER I FFR (PROGRAMMER)

Udgiftsområderne i FFR opdeles yderligere i underområder, der svarer til de største udgiftsprogrammer (f.eks. Horisont 2020, Erasmus+ osv.). Det underliggende retsgrundlag for budgetgennemførelsen vedtages på dette programniveau. Det er også på programniveau, der rapporteres om gennemførelsen af programmerne og udbyttet af dem. Tabeller med programoversigter er indsat i beretningen om gennemførelsen af budgettet (se tabel 6.7-6.12 nedenfor).

3.4. NEXTGENERATIONEU

Med et budget på 420,8 mia. EUR til den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte har NGEU en væsentlig indvirkning på EU's samlede årlige budgetter for 2021-2026 og deres gennemførelse. I 2021 er dette beløb opført fuldt ud som formålsbestemte indtægter. Alle forpligtelser vedrørende den ikketilbagebetalingspligtige støtte blev indgået senest den 31. december 2023 og vil blive indfriet ved betalinger inden den 31. december 2026 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 3, stk. 9, i EURI-forordningen (65).

Se afsnit 2 og 3 i Regnskabsåret i hovedtræk for en samlet oversigt over NGEU.

3.5. DET ÅRLIGE BUDGET

Proceduren for vedtagelse af budgettet er fastlagt i artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Følgende diagram viser frister og etaper i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.

1)	I praksis bestræber de tre institutioner sig på at fremlægge deres respektive dokumenter tidligere på året for at lette processen.

2)	Forligsudvalget består af medlemmerne af Rådet eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer for at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.

3)	Europa-Parlamentet godkender den fælles tekst og beslutter derefter senest 14 dage efter Rådets forkastelse (med et flertal af sine medlemmer og 3/5 af de afgivne stemmer) at bekræfte alle eller nogle af sine ændringsforslag.

For Kommissionens vedkommende består budgetstrukturen af administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De øvrige institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter desuden to forskellige former for bevillinger, nemlig ikkeopdelte og opdelte bevillinger. De ikkeopdelte bevillinger dækker de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). Opdelte bevillinger anvendes med henblik på at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger:

—

Forpligtelsesbevillinger: Dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser vedrørende aktioner, der løber over mere end ét regnskabsår, kan imidlertid opdeles på flere år i årlige trancher, hvis basisretsakten åbner mulighed for det.

—	Betalingsbevillinger: Dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det aktuelle regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

I årsregnskabet opdeles finansieringen på to overordnede poster:

—	endeligt vedtagne budgetbevillinger og

—	tillægsbevillinger bestående af

—	fremførte beløb fra foregående år (finansforordningen giver i særlige, begrænsede tilfælde mulighed for at fremføre uudnyttede beløb fra det foregående år til indeværende år) og

—	formålsbestemte indtægter fra tilbagebetalinger, bidrag fra tredjeparter/-lande til EU-programmer og arbejde udført for tredjeparter De bogføres direkte på de tilsvarende udgiftsposter på budgettet og udgør en tredje finansieringssøjle.

Alle finansieringstyperne udgør tilsammen de disponible bevillinger.

3.6. INDTÆGTER

3.6.1. Egne indtægter

Langt størsteparten af indtægterne kommer fra egne indtægter, som består af følgende kategorier:

(1)	Traditionelle egne indtægter: udgjorde ca. 14 % af de samlede egne indtægter i 2024.

(2)	Momsbaserede indtægter: udgjorde ca. 17 % af de samlede egne indtægter i 2024.

(3)	Indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald: udgjorde ca. 5 % af de samlede egne indtægter i 2024.

(4)	BNI-baserede indtægter: udgjorde ca. 64 % af de samlede egne indtægter i 2024.

I Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (afgørelsen om egne indtægter fra 2020) fastsættes kategorierne af egne indtægter og specifikke metoder til beregning heraf. Afgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2021 og blev anvendt med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

I henhold til afgørelsen om egne indtægter fra 2020 må de samlede egne indtægter, som Unionen tildeles til dækning af de årlige betalingsbevillinger, ikke overstige 1,40 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Desuden giver afgørelsen Kommissionen beføjelse til undtagelsesvist at optage lån på op til 750 mia. EUR i 2018-priser på kapitalmarkederne på Unionens vegne for at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien ved hjælp af genopretningsinstrumentet NextGenerationEU. Loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger forhøjes midlertidigt med 0,6 procentpoint til dækning af alle forpligtelser som følge af denne låntagning.

Fra 2021 omfatter »andre indtægter« i EU-budgettet de finansielle bidrag fra Det Forenede Kongerige, der følger af den finansielle afregning i henhold til udtrædelsesaftalen med Det Forenede Kongerige.

3.6.2. Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter består af told på import fra tredjelande, som inddrives af medlemsstaterne på vegne af EU. Medlemsstaterne tilbageholder dog 25 % heraf til at dække deres inddrivelsesomkostninger. Alle fastslåede egne indtægter skal bogføres i et af følgende regnskaber, der føres af de kompetente myndigheder:

I det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EU, Euratom,) nr. 609/2014: alle beløb, der er inddrevet eller garanteret.

I det særskilte regnskab, der er omhandlet i samme artikel: alle beløb, der endnu ikke er inddrevet, og/eller garanteret beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, bogføres også i dette regnskab.

Medlemsstaterne skal bogføre de traditionelle egne indtægter på Kommissionens konto via den nationale finansforvaltning eller centralbank senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev fastslået (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab).

3.6.3. Merværdiafgift (moms)

3.6.4. Ikkegenanvendt plastemballageaffald

3.6.5. Bruttonationalindkomst

Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Alle medlemsstaterne opkræves en ensartet sats af deres BNI, som er fastsat efter EU-reglerne.

3.6.6. Bruttonedsættelse

I perioden 2021-2027 drager følgende medlemsstater fordel af en bruttoreduktion af deres årlige BNI-baserede bidrag, svarende til et beløb på 565 mio. EUR for Østrig, 377 mio. EUR for Danmark, 3 671 mio. EUR for Tyskland, 1 921 mio. EUR for Nederlandene og 1 069 mio. EUR for Sverige. Disse bruttonedsættelser er opgjort i 2020-priser og finansieres af alle medlemsstaterne.

3.6.7. Justeringer af egne indtægter fra tidligere regnskabsår

Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på basis af de prognoser for de relevante grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af budgetforslaget. Prognoserne ændres og ajourføres efterfølgende i løbet af det berørte regnskabsår ved hjælp af et ændringsbudget. Forskellen (enten positiv eller negativ) mellem de beløb, som medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, som de allerede har betalt på grundlag af (de reviderede) prognoser, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne den første hverdag i marts i det tredje år efter det berørte regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. Disse forbehold udgør potentielle krav over for medlemsstaterne på et ukendt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede indtægter enten i forbindelse med beregningen af moms- og BNI-saldiene eller ved separate indkaldelser. Overslaget over egne indtægter baseret på plastemballageaffald justeres på tilsvarende måde. Forskellen (enten positiv eller negativ) mellem de beløb, som medlemsstaterne skal betale ifølge de endelige tal i deres årsregnskaber, og de beløb, som de allerede har betalt på grundlag af (de reviderede) prognoser, indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne den første hverdag i juni i det tredje år efter det berørte regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige grundlag, medmindre der tages forbehold.

3.7. BEREGNING AF RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

Resultatet af gennemførelsen af EU-budgettet tilbagebetales til medlemsstaterne det følgende år ved hjælp af fradrag i de beløb, de skal indbetale det pågældende år.

Egne indtægter konteres i regnskabet med de beløb, som i løbet af året krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår, såfremt der er tale om overskud. Andre indtægter konteres i regnskabet med de beløb, der faktisk modtages i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger, hvortil kommer bevillinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. For så vidt angår EGFL er der tale om de betalinger, som medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober i år n-1 og den 15. oktober i år n, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar i år n+1. I forbindelse med EGFL-udgifter kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

I henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 608/2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for egne indtægter består dette resultat af differencen mellem:

—	de samlede indkasserede indtægter i regnskabsåret og

—	de samlede betalinger foretaget over regnskabsårets bevillinger, med tillæg af bevillinger for samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Det fremkomne tal forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for annullering af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser, der som følge af udsving i eurokursen overstiger de ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	udviklingen i formålsbestemte indtægter og

—	nettoresultatet af valutakursgevinster og -tab i løbet af regnskabsåret.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er indregnet som tillægsbevillinger for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n, og de bevillinger, der er fremført til det følgende regnskabsår i beretningen om gennemførelsen af budgettet for år n—1. Forpligtelsesbevillinger, der stilles til rådighed som følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af resultatet af budgetgennemførelsen.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Annullering af uudnyttede betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår omfatter annullering af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved afgørelse.

3.8. AFSTEMNING AF DET ØKONOMISKE RESULTAT MED RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTET

Mio. EUR
	2024	2023
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(97 208 )	(71 437 )
Indtægter
Fordringer fastslået i indeværende regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet	(6 773 )	(5 714 )
Fordringer fastslået i foregående år, som er inddrevet i indeværende regnskabsår	9 925	10 046
Inddrevne fordringer, der ikke skal behandles som indtægter i det økonomiske resultat	83 953	73 209
Påløbne indtægter (netto)	(723 )	(923 )
	86 382	76 618
Udgifter
Påløbne udgifter (netto)	10 599	14 090
Udgifter fra foregående år betalt i indeværende regnskabsår	(2 220 )	(1 638 )
Nettoresultat af forfinansiering	(11 678 )	(12 575 )
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(4 031 )	(3 208 )
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	1 711	(5 409 )
Bevægelser i hensættelser	9 948	3 752
Andet	7 757	240
	12 086	(4 748 )
Økonomisk resultat for agenturer og EKSF under afvikling	85	202
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	1 344	635

I overensstemmelse med finansforordningen skal årets økonomiske resultat beregnes på grundlag af periodiseret regnskabsførelse og EU's regnskabsregler, mens budgettet bygger på det ændrede kasseregnskabsprincip. Da regnskabsårets økonomiske resultat og budgetresultatet dækker de samme underliggende transaktioner — bortset fra andre (ikkebudgetmæssige) kilder til indtægter og udgifter for agenturer og EKSF under afvikling, som kun er medtaget i det økonomiske resultat — er afstemningen af årets økonomiske resultat med årets budgetresultat en nyttig måde at kontrollere deres overensstemmelse på.

Afstemningsposter — indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der er inddrevet på grundlag de fastslåede fordringer i løbet af regnskabsåret, og de beløb, der er inddrevet på grundlag af fordringer fastslået i tidligere regnskabsår. Ved afstemningen skal de fordringer, der fastslås i det aktuelle regnskabsår, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer fastslået i de foregående regnskabsår og inddrevet i det aktuelle regnskabsår skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen. Nogle inddrevne fordringer skal ikke behandles som indtægter i det økonomiske resultat og skal også lægges til ved afstemningen. De vedrører hovedsagelig finansieringen af Next Generation EU.

De påløbne indtægter består hovedsagelig af beløb vedrørende finansielle korrektioner, egne indtægter, renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. påløbne indtægter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførsel af påløbne indtægter fra tidligere regnskabsår, der tages i betragtning.

Afstemningsposter — udgifter

Påløbne udgifter består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til Kommissionen. Det er kun nettoresultatet, dvs. påløbne udgifter for det aktuelle regnskabsår minus tilbageførslen af påløbne udgifter fra det tidligere regnskabsår, der tages i betragtning. Betalinger, der foretages i det aktuelle regnskabsår i forbindelse med fakturaer registreret i tidligere regnskabsår, er en del af det aktuelle regnskabsårs budgetudgifter og skal derfor lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Nettoresultatet af forfinansiering er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i det aktuelle regnskabsår og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af forfinansieringen ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger i løbet af regnskabsåret. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i regnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal de bevillinger for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregningen af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014). Det samme gælder betalinger foretaget i regnskabsåret via fremførte bevillinger fra tidligere år og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger.

Bevægelserne i hensættelser er baseret på skøn foretaget ved årets udgang i årsregnskabet (primært personaleydelser), som ikke har nogen indvirkning på regnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivninger, anskaffelser, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt i budgetregnskabet og den periodiske regnskabsførelse.

Afstemningspost — Økonomisk resultat for agenturer og EKSF under afvikling

Årets budgetresultat er et ikkekonsolideret tal og omfatter ikke andre (ikkebudgetmæssige) kilder til indtægter og udgifter for de konsoliderede agenturer og EKSF under afvikling (se bemærkning 6). For at afstemme årets økonomiske resultat — et konsolideret tal, der omfatter disse beløb — med årets budgetresultat anføres det konsoliderede økonomiske resultat for agenturer og EKSF under afvikling som en afstemningspost.

4. GENNEMFØRELSE AF EU-BUDGETTET FOR 2024

Se afsnit 6, »Oversigt over gennemførelsen af budgettet« i Årets finansielle højdepunkter for forklarende bemærkninger til gennemførelse af budgettets indtægter og udgifter for 2024, udestående forpligtelser og budgetresultat.

5. GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS INDTÆGTER

5.1. OVERSIGT OVER GENNEMFØRELSEN AF INDTÆGTERNE PÅ BUDGETTET

Mio. EUR
		Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Ude- stående
	Afsnit	Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fordringer fremført	I alt	% af budget indbetalt	Ude- stående
		1	2	3	4	5=3+4	6	7	8=6+7	9=8/2	10=5-8
1	Egne indtægter	136 499	141 170	141 280	(197 )	141 082	141 202	(155 )	141 047	100 %	36
	11 — Sukkerafgift	0	0	—	(0 )	(0 )	—	—	—	-	(0 )
	12 — Told	24 620	20 119	20 299	(197 )	20 102	20 222	(155 )	20 066	100 %	36
	13 — Moms	23 616	23 463	23 438	—	23 438	23 438	—	23 438	100 %	—
	14 — BNI	81 169	90 449	90 334	—	90 334	90 334	—	90 334	100 %	—
	16 — Nedsættelse af visse medlemsstaters BNI-baserede bidrag	—	—	23	—	23	23	—	23	—	—
	17 — Plastemballageaffald	7 094	7 140	7 185	—	7 185	7 185	—	7 185	101 %	—
2	Overskud, saldi og tilpasninger	0	633	662	7	669	662	7	669	106 %	—
3	Administrative indtægter	2 124	2 124	3 906	36	3 942	3 877	20	3 897	183 %	45
4	Finansielle indtægter, morarenter og bøder	149	3 478	3 245	14 681	17 926	(739 )	5 513	4 774	137 %	13 152
5	Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning	0	0	73 376	—	73 376	73 332	—	73 332	-	44
6	Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker	3 858	2 340	25 115	4 769	29 884	22 345	4 545	26 890	1 149 %	2 994
	I alt	142 630	149 744	247 584	19 295	266 879	240 680	9 929	250 609	167 %	16 270

6. GENNEMFØRELSEN AF EU-BUDGETTETS UDGIFTER

6.1. FFR: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
	FFR-udgiftsområde	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
		Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt
		1	2	3=1+2	4	5	6=3+ 4+5	7	8	9=7+8	10	11	12=9+ 10+11
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	21 493	(1 )	21 492	95	7 621	29 209	20 828	72	20 900	109	11 495	32 504
2	Samhørighed, resiliens og værdier	74 561	22	74 583	12	12 088	86 683	33 716	2 264	35 980	813	85 003	121 796
	2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed	64 665	—	64 665	12	8 023	72 701	24 156	2 337	26 493	1	27 947	54 441
	2b. Resiliens og værdier	9 895	22	9 917	0	4 065	13 982	9 560	(73 )	9 487	812	57 056	67 355
3	Naturressourcer og miljø	57 339	(32 )	57 307	316	2 252	59 874	54 151	1 959	56 110	324	10 799	67 233
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	40 517	(0 )	40 517	316	912	41 745	40 505	(32 )	40 474	316	912	41 702
4	Migration og grænseforvaltning	3 893	1	3 893	—	338	4 232	3 249	12	3 261	3	463	3 727
5	Sikkerhed og forsvar	2 321	378	2 699	—	79	2 778	2 035	48	2 084	8	51	2 142
6	Naboområder og verden	16 230	1 073	17 303	483	1 783	19 569	15 291	(838 )	14 454	161	1 626	16 241
7	Europæisk offentlig forvaltning	11 988	69	12 057	1	2 445	14 502	11 988	69	12 057	1 004	2 456	15 516
	heraf: institutionernes administrative udgifter	4 955	1	4 956	1	513	5 470	4 955	1	4 956	613	522	6 091
O	Uden for FFR	—	4 768	4 768	—	4 174	8 941	—	3 755	3 755	—	10 506	14 261
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	1 561	(383 )	1 178	407	314	1 899	1 371	(227 )	1 144	728	475	2 347
	I alt	189 385	5 894	195 279	1 314	31 094	227 687	142 630	7 114	149 744	3 150	122 875	275 769

6.2. FFR: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

Mio. EUR
		I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2025			Bortfaldne bevillinger
	FFR-udgiftsområde	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3 +4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+ 11+12
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	29 209	21 489	95	4 378	25 962	89 %	0	3 243	3 244	3	—	0	3
2	Samhørighed, resiliens og værdier	86 683	73 513	12	10 668	84 193	97 %	0	1 335	1 335	1 070	—	85	1 155
	2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed	72 701	63 596	12	7 808	71 416	98 %	—	131	131	1 070	—	85	1 154
	2b. Resiliens og værdier	13 982	9 917	0	2 860	12 778	91 %	0	1 204	1 204	0	—	0	1
3	Naturressourcer og miljø	59 874	57 243	—	721	57 964	97 %	366	1 296	1 663	13	—	234	247
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	41 745	40 465	—	345	40 810	98 %	366	567	933	2	—	—	2
4	Migration og grænseforvaltning	4 232	3 892	—	147	4 039	95 %	—	191	191	1	—	0	1
5	Sikkerhed og forsvar	2 778	2 699	—	71	2 770	100 %	—	8	8	0	—	0	0
6	Naboområder og verden	19 569	16 646	421	1 217	18 283	93 %	657	566	1 224	0	62	0	62
7	Europæisk offentlig forvaltning	14 502	12 003	1	1 348	13 351	92 %	—	1 097	1 097	54	—	0	54
	heraf: institutionernes administrative udgifter	5 470	4 911	1	379	5 291	97 %		134	134	45	—	0	45
O	Uden for FFR	8 941	4 737	—	815	5 552	62 %	30	3 359	3 389	0	—	—	0
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	1 899	842	407	297	1 546	81 %	310	7	318	25	—	10	35
	I alt	227 687	193 064	937	19 661	213 661	94 %	1 365	11 103	12 468	1 166	62	330	1 558

6.3. FFR: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2025			Bortfaldne bevillinger
	FFR-udgiftsområde	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+ 3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	32 504	20 778	98	4 988	25 864	80 %	113	6 504	6 617	9	11	3	23
2	Samhørighed, resiliens og værdier	121 796	34 082	811	81 633	116 525	96 %	1 898	3 368	5 266	0	2	2	5
	2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed	54 441	26 490	1	25 458	51 949	95 %	2	2 489	2 491	0	1	0	1
	2b. Resiliens og værdier	67 355	7 591	810	56 175	64 576	96 %	1 896	879	2 775	0	2	2	4
3	Naturressourcer og miljø	67 233	56 043	8	8 398	64 448	96 %	376	2 401	2 777	7	0	0	8
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	41 702	40 416	0	345	40 762	98 %	367	567	934	6	0	—	6
4	Migration og grænseforvaltning	3 727	3 231	2	171	3 405	91 %	28	292	320	2	0	0	2
5	Sikkerhed og forsvar	2 142	2 073	7	42	2 123	99 %	6	8	14	5	1	0	5
6	Naboområder og verden	16 241	14 346	153	897	15 395	95 %	107	729	836	1	9	0	10
7	Europæisk offentlig forvaltning	15 516	11 114	926	1 226	13 266	85 %	889	1 229	2 118	54	78	1	133
	heraf: institutionernes administrative udgifter	6 091	4 329	557	338	5 224	86 %	582	183	766	45	55	1	100
O	Uden for FFR	14 261	3 634	—	353	3 987	28 %	121	10 154	10 274	(0 )	—	—	(0)
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 347	834	675	466	1 975	84 %	310	7	318	0	53	2	55
	I alt	275 769	146 134	2 680	98 175	246 988	90 %	3 848	24 692	28 540	78	154	8	240

6.4. FFR: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

Mio. EUR
		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Forpligtelser i indeværende regnskabsår				Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
	FFR-udgiftsområde	Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/ Revalueringer Annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
		1	2	3	4=1+2+3	5	6	7	8=5+6+7	9=4+8
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	51 926	(853 )	(17 829 )	33 244	25 962	(8 035 )	(7 )	17 920	51 164
2	Samhørighed, resiliens og værdier	376 757	(336 )	(102 977 )	273 444	84 193	(13 548 )	(1 )	70 644	344 088
	2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed	154 864	(161 )	(48 409 )	106 295	71 416	(3 540 )	(1 )	67 875	174 170
	2b. Resiliens og værdier	221 893	(176 )	(54 568 )	167 149	12 778	(10 008 )	(0 )	2 769	169 918
3	Naturressourcer og miljø	57 477	(125 )	(23 401 )	33 950	57 964	(41 048 )	(0 )	16 916	50 867
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	358	(35 )	(102 )	221	40 810	(40 660 )	—	150	371
4	Migration og grænseforvaltning	5 121	(1 )	(2 129 )	2 991	4 039	(1 276 )	(0 )	2 763	5 754
5	Sikkerhed og forsvar	3 803	(4 )	(1 378 )	2 420	2 770	(744 )	(0 )	2 025	4 445
6	Naboområder og verden	39 987	(779 )	(10 433 )	28 776	18 283	(4 962 )	(0 )	13 321	42 097
7	Europæisk offentlig forvaltning	1 004	(76 )	(927 )	0	13 351	(12 339 )	(2 )	1 011	1 011
	heraf: institutionernes administrative udgifter	608	(51 )	(557 )	—	5 291	(4 668 )	(1 )	623	623
O	Uden for FFR	6 447	(114 )	(261 )	6 072	5 552	(3 726 )	(0 )	1 827	7 899
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	482	(0 )	(429 )	53	1 546	(1 546 )	—	0	53
	I alt	543 003	(2 288 )	(159 765 )	380 950	213 661	(87 223 )	(10 )	126 428	507 378

6.5. FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

Mio. EUR
		<2018	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	I alt
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	957	639	2 663	4 496	4 309	7 314	11 086	19 700	51 164
2	Samhørighed, resiliens og værdier	1 587	273	588	1 478	3 357	42 094	54 161	240 550	344 088
3	Naturressourcer og miljø	136	201	178	222	372	3 544	663	45 551	50 867
4	Migration og grænseforvaltning	40	3	18	421	139	313	1 580	3 241	5 754
5	Sikkerhed og forsvar	18	46	74	188	506	612	909	2 094	4 445
6	Naboområder og verden	1 336	1 149	1 651	1 948	4 056	8 352	9 878	13 726	42 097
7	Europæisk offentlig forvaltning	—	—	—	—	—	0	0	1 011	1 011
O	Uden for FFR	—	—	—	—	65	2 586	3 421	1 827	7 899
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	—	—	—	—	—	—	53	0	53
	I alt	4 074	2 312	5 172	8 752	12 804	64 814	81 750	327 700	507 378

Som følge af omfordelingen af forpligtelser i forbindelse med overgangen til et nyt regnskabssystem (SUMMA) er der sket en forskydning af det udestående beløb (201 274 mio. EUR) mellem årene. De samlede uindfriede forpligtelser er uændrede.

6.6. FFR: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

Mio. EUR
		Fra budgetbevillinger					Fra formålsbestemte indtægter					Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2024 i alt
		Forpligtelser fremført fra 2023	Juste- ringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Forpligtelser fremført fra 2023	Juste- ringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2024 i alt
		1	2	3	4	5=1+2+3-4	6	7	8	9	10=6+7+8-9	11=5+10
1	Det indre marked, innovation og det digitale område	43 318	(629 )	21 584	20 969	43 304	8 608	(230 )	4 378	4 895	7 860	51 164
2	Samhørighed, resiliens og værdier	129 392	825	73 525	31 113	172 629	247 365	(1 163 )	10 668	85 412	171 459	344 088
	2a. Økonomisk, social og territorial samhørighed	123 345	982	63 608	22 751	165 184	31 520	(1 144 )	7 808	29 198	8 986	174 170
	2b. Resiliens og værdier	6 048	(157 )	9 917	8 363	7 445	215 846	(19 )	2 860	56 214	162 473	169 918
3	Naturressourcer og miljø	41 606	109	57 243	56 066	42 891	15 871	(234 )	721	8 382	7 976	50 867
	heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger	358	(35 )	40 465	40 420	368	0	—	345	342	3	371
4	Migration og grænseforvaltning	4 949	24	3 892	3 239	5 627	172	(25 )	147	166	127	5 754
5	Sikkerhed og forsvar	3 748	(2 )	2 699	2 066	4 379	55	(2 )	71	57	66	4 445
6	Naboområder og verden	39 345	(701 )	17 067	14 618	41 093	642	(78 )	1 217	777	1 004	42 097
7	Europæisk offentlig forvaltning	886	(32 )	12 004	11 969	888	118	(46 )	1 348	1 297	123	1 011
	heraf: institutionernes administrative udgifter	567	(10 )	4 912	4 886	582	42	(42 )	379	338	40	623
O	Uden for FFR	—	(0 )	4 737	3 634	1 103	6 447	(114 )	815	353	6 795	7 899
S	Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	321	(0 )	1 249	1 517	53	161	—	297	458	—	53
	I alt	263 564	(405 )	194 000	145 192	311 967	279 440	(1 893 )	19 661	101 797	195 410	507 378

6.7. FFR I DETALJER: FORDELING AF OG ÆNDRINGER I FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
		Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt	Budgetbevillinger			Tillægsbevillinger		Disponible bevillinger i alt
	Program	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt	Oprindeligt vedtaget budget	Ændringsbudgetter og overførsler	Endeligt vedtaget budget	Fremførsler	Formålsbestemte indtægter	Disponible bevillinger i alt
		1	2	3=1+2	4	5	6=3+4+5	7	8	9=7+8	10	11	12=9+10+11
1	Horisont Europa	12 897	1	12 898	95	4 458	17 451	11 833	196	12 028	67	7 104	19 199
	Euratom	281	(1 )	280	—	58	337	333	40	372	15	107	494
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	436	—	436	—	3	440	509	54	563	1	3	568
	Andre foranstaltninger	—	—	—	—	712	712	—	—	—	—	446	446
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	24	—	24	—	0	25	27	(5 )	22	—	0	22
	InvestEU-Fonden	348	—	348	—	1 672	2 019	347	(89 )	258	1	2 945	3 203
	CEF — Transport	1 757	0	1 758	—	48	1 806	2 119	(49 )	2 070	1	40	2 112
	CEF — Energi	885	(1 )	885	—	3	888	741	39	781	2	2	784
	CEF — Digital	87	—	87	—	4	91	151	(11 )	140	1	4	145
	Et Digitalt Europa	1 266	(1 )	1 265	—	75	1 340	1 150	(115 )	1 034	7	71	1 112
	Decentrale agenturer	213	4	217	—	11	228	213	7	220	—	11	231
	Andre foranstaltninger	—	1	1	—	170	171	—	1	1	—	170	171
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	14	—	14	—	—	14	14	6	20	—	—	20
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	24	—	24	—	4	29	21	2	22	—	5	28
	Det indre marked	602	1	604	—	48	651	601	(21 )	580	8	68	657
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	26	—	26	—	1	27	23	(1 )	22	—	1	22
	Beskatning	38	—	38	—	1	39	30	4	35	0	1	36
	Told	136	—	136	—	9	144	105	27	132	0	9	141
	Decentrale agenturer	136	(4 )	132	—	15	147	136	(4 )	132	—	15	147
	Andre foranstaltninger	9	(3 )	6	—	1	7	9	(1 )	8	—	1	8
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	12	—	12	—	—	12	11	(4 )	7	—	—	7
	Det europæiske rumprogram	2 088	(0 )	2 088	—	327	2 415	2 183	(4 )	2 179	5	489	2 673
	Decentrale agenturer	78	1	79	—	4	83	78	4	82	—	4	86
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	17	—	17	—	—	17	4	(4 )	—	—	—	—
	EU-programmet for sikker konnektivitet	117	—	117	—	—	117	190	—	190	0	—	190
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	21 493	(1 )	21 492	95	7 621	29 209	20 828	72	20 900	109	11 495	32 504
2	Regionaludvikling (EFRU)	39 434	(4 )	39 431	12	4 932	44 375	13 079	2 825	15 904	0	14 623	30 528
	Samhørighedsfonden	6 842	—	6 842	—	1 127	7 969	2 264	8	2 273	0	1 815	4 088
	Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF-Transport	1 606	—	1 606	—	12	1 618	1 952	286	2 238	—	11	2 248
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	4	4	—	0	4	5	(2 )	3	—	0	3
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	16 783	—	16 783	—	1 953	18 736	6 856	(781 )	6 075	1	11 498	17 574
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	34	—	34	—	8	42	32	5	37	0	7	44
	Europæisk genopretning og resiliens	123	—	123	—	2 784	2 907	105	(5 )	100	2	55 240	55 342
	Pericles IV	1	—	1	—	0	1	1	(0 )	1	0	0	1
	EU-genopretning	3 340	—	3 340	—	51	3 391	3 340	—	3 340	651	51	4 042
	rescEU	240	—	240	0	27	268	260	0	260	125	476	862
	EU4Health	754	(0 )	753	—	43	796	689	(146 )	544	5	31	580
	Nødhjælp i Unionen	—	—	—	—	8	8	2	(2 )	—	—	36	36
	Decentrale agenturer	249	13	263	—	50	312	245	10	256	—	49	305
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	12	0	12	—	0	13	12	0	12	—	0	12
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	94	—	94	—	11	104	85	(3 )	82	1	12	95
	Erasmus+	3 796	—	3 796	—	993	4 789	3 522	43	3 565	16	1 051	4 631
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	144	—	144	—	49	193	139	(7 )	131	5	56	192
	Et Kreativt Europa	335	—	335	—	21	356	366	33	398	4	25	428
	Retlige anliggender	42	—	42	—	1	43	39	9	48	1	1	50
	Rettigheder og værdier	219	(0 )	219	—	3	222	226	(28 )	197	1	2	201
	Decentrale agenturer	295	9	303	—	9	313	286	12	299	—	10	308
	Andre foranstaltninger	8	—	8	—	0	8	7	2	9	—	0	9
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	26	—	26	—	0	26	39	(8 )	30	—	0	31
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	183	—	183	—	7	190	167	11	178	—	7	185
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	74 561	22	74 583	12	12 088	86 683	33 716	2 264	35 980	813	85 003	121 796
3	Garantier for landbruget	40 517	(0 )	40 517	316	912	41 745	40 505	(32 )	40 474	316	912	41 702
	Andre programmer for naturressourcer og miljø	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	13 156	—	13 156	—	420	13 576	11 992	1 774	13 765	0	2 712	16 478
	Hav og Fiskeri	1 070	—	1 070	—	154	1 224	781	199	979	1	175	1 155
	Fiskeri (SFPA og RFFO)	163	(33 )	130	—	—	130	143	(29 )	114	—	—	114
	Decentrale agenturer	30	0	30	—	2	32	30	0	30	—	2	32
	Andre foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	—	9	—	—	9	5	(2 )	3	—	—	3
	Miljø og klima (LIFE)	765	3	768	—	5	773	571	29	600	7	4	612
	Fonden for Retfærdig Omstilling	1 490	—	1 490	—	246	1 736	3	2	5	—	6 465	6 470
	Lånefacilitet under Mekanismen for en retfærdig omstilling	50	—	50	—	504	554	35	25	60	—	521	582
	Decentrale agenturer	68	(2 )	66	—	8	74	68	(2 )	66	—	8	74
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	—	6	—	—	6	12	(3 )	9	—	—	9
	Specifikke foranstaltninger	16	—	16	—	—	16	7	(3 )	4	—	—	4
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	57 339	(32 )	57 307	316	2 252	59 874	54 151	1 959	56 110	324	10 799	67 233
4	Asyl, Migration og Integration	1 508	(5 )	1 503	—	10	1 513	1 359	1	1 360	2	10	1 372
	Decentrale agenturer	169	(17 )	152	—	18	170	169	(17 )	152	—	18	170
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Grænseforvaltning (IBMF) — Grænseforvaltning og visa	1 023	(19 )	1 004	—	182	1 186	524	42	565	1	307	873
	Grænseforvaltning (IBMF) — Toldkontroludstyr	144	—	144	—	0	144	157	(16 )	141	0	0	141
	Decentrale agenturer	1 048	42	1 090	—	128	1 218	1 040	3	1 043	—	128	1 171
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	3 893	1	3 893	—	338	4 232	3 249	12	3 261	3	463	3 727
5	Fonden for Intern Sikkerhed	322	1	323	—	2	325	238	(27 )	211	2	2	215
	Afvikling af atomkraftværker	75	(7 )	67	—	—	67	152	(10 )	142	—	—	142
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	62	(2 )	61	—	0	61	72	6	78	1	0	79
	Decentrale agenturer	251	1	252	—	17	269	251	(3 )	249	—	17	266
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	1	(0 )	1	—	—	1
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	23	9	32	—	0	32	21	15	36	—	0	36
	Europæisk Forsvar (forskning)	218	125	344	—	12	355	211	(5 )	206	1	7	215
	Europæisk Forsvar (ikke-forskning)	420	260	680	—	23	703	540	8	547	2	21	570
	Militær mobilitet	251	—	251	—	—	251	262	73	335	1	—	335
	Instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	260	(10 )	250	—	9	259	100	(100 )	—	—	—	—
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	343	—	343	—	16	359	79	91	170	1	3	173
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	0	(0 )	—	—	0	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	96	—	96	—	—	96	110	—	110	—	—	110
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	2 321	378	2 699	—	79	2 778	2 035	48	2 084	8	51	2 142
6	Naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde	11 524	(10 )	11 514	461	966	12 940	10 764	(1 510 )	9 254	71	828	10 153
	Instrumentet for sikkerhed på det nukleare område	42	—	42	0	21	63	27	6	33	1	21	55
	Humanitær bistand	1 911	584	2 495	—	26	2 521	1 897	528	2 426	6	26	2 458
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	385	—	385	—	22	406	385	(0 )	385	0	12	397
	Oversøiske lande og territorier	71	—	71	1	35	107	72	(21 )	51	8	21	79
	MFA+	5	—	5	—	569	574	5	—	5	—	525	530
	Andre foranstaltninger	81	(2 )	79	—	1	80	81	(31 )	50	—	1	51
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	0	0	—	0	0	—	0	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	95	(0 )	95	—	0	95	86	2	88	—	0	88
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	2 116	—	2 116	21	143	2 281	1 975	163	2 138	75	192	2 405
	Faciliteten for Vestbalkan	—	501	501	—	—	501	—	24	24	—	—	24
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	16 230	1 073	17 303	483	1 783	19 569	15 291	(838 )	14 454	161	1 626	16 241
7	Personalepensioner	2 515	74	2 589	—	280	2 870	2 515	74	2 589	—	280	2 870
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EP	15	0	15	—	—	15	15	0	15	—	—	15
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Det Europæiske Råd og Rådet	1	(0 )	1	—	—	1	1	(0 )	1	—	—	1
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Kommissionen	10	(1 )	9	—	—	9	10	(1 )	9	—	—	9
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Den Europæiske Unions Domstol	17	(2 )	15	—	—	15	17	(2 )	15	—	—	15
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Revisionsretten	7	(0 )	7	—	—	7	7	(0 )	7	—	—	7
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Ombudsmanden	0	(0 )	0	—	—	0	0	(0 )	0	—	—	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EDPS	0	0	0	—	—	0	0	0	0	—	—	0
	Europaskolerne	246	—	246	—	29	275	246	—	246	1	29	276
	Vederlag til fast personale	2 898	6	2 903	—	124	3 027	2 898	6	2 903	0	124	3 027
	Vederlag til eksternt personale	288	(23 )	265	—	120	386	288	(23 )	265	32	121	419
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	18	0	18	—	0	18	18	0	18	0	0	18
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	1	—	1	—	—	1	1	—	1	—	—	1
	Udgifter til ansættelser	32	(1 )	31	—	0	31	32	(1 )	31	2	0	33
	Udtræden	8	(0 )	7	—	—	7	8	(0 )	7	—	—	7
	Uddannelse	16	1	17	—	7	25	16	1	17	11	7	35
	Social og mobilitet	21	2	24	—	30	53	21	2	24	11	30	65
	Informations- og kommunikationsteknologi	281	6	287	—	227	514	281	6	287	171	228	685
	Leje og køb	312	14	326	—	962	1 287	312	14	326	7	962	1 294
	I forbindelse med bygninger	133	(26 )	107	—	43	150	133	(26 )	107	63	43	214
	Sikkerhed	64	10	74	—	13	87	64	10	74	38	13	125
	Tjenesterejser og repræsentation	43	11	54	—	3	57	43	11	54	11	3	69
	Møder, udvalg, konferencer	19	(4 )	15	—	3	17	19	(4 )	15	6	3	24
	Den Europæiske Unions Tidende	7	(4 )	3	—	0	3	7	(4 )	3	1	0	4
	Publikationer	10	1	12	—	4	16	10	1	12	6	4	22
	Erhvervelse af information	7	(0 )	7	—	1	7	7	(0 )	7	2	1	9
	Studier og undersøgelser	5	1	6	—	0	6	5	1	6	5	0	10
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	15	1	16	—	8	24	15	1	16	12	8	36
	Eksterne sprogtjenester	29	(1 )	27	—	51	79	29	(1 )	27	2	51	81
	Andre administrationsudgifter	18	1	19	—	26	45	18	1	19	10	26	55
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	De resterende institutioners administrationsudgifter	4 955	1	4 956	1	513	5 470	4 955	1	4 956	613	522	6 091
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	11 988	69	12 057	1	2 445	14 502	11 988	69	12 057	1 004	2 456	15 516
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	3 886	3 886	—	—	—	—	10 218	10 218
	Ukrainefaciliteten	—	4 768	4 768	—	157	4 924	—	3 755	3 755	—	157	3 912
	Andre foranstaltninger	—	—	—	—	131	131	—	—	—	—	132	132
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	—	4 768	4 768	—	4 174	8 941	—	3 755	3 755	—	10 506	14 261
S	Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR)	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Den europæiske solidaritetsreserve	1 351	(207 )	1 144	400	—	1 544	1 351	(207 )	1 144	400	—	1 544
	Nødhjælpsreserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	209	(176 )	34	—	17	51	20	(20 )	0	0	17	18
	Brexittilpasningsreserven	—	—	—	7	297	304	—	—	—	328	458	786
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	1 561	(383 )	1 178	407	314	1 899	1 371	(227 )	1 144	728	475	2 347
	I alt	189 385	5 894	195 279	1 314	31 094	227 687	142 630	7 114	149 744	3 150	122 875	275 769

6.8. FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

Mio. EUR
		I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Fremførte bevillinger til 2025			Bortfaldne bevillinger
	Program	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1	Horisont Europa	17 451	12 898	95	2 087	15 081	86 %	—	2 370	2 370	0	—	(0 )	0
	Euratom	337	280	—	7	287	85 %	—	51	51	0	—	0	0
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	440	436	—	1	438	100 %	—	2	2	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	712	—	—	222	222	31 %	—	490	490	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	25	24	—	—	24	97 %	—	0	0	1	—	—	1
	InvestEU-Fonden	2 019	348	—	1 603	1 950	97 %	—	69	69	—	—	0	0
	CEF — Transport	1 806	1 758	—	23	1 780	99 %	—	26	26	—	—	—	—
	CEF — Energi	888	885	—	—	885	100 %	—	3	3	—	—	—	—
	CEF — Digital	91	87	—	1	88	97 %	—	3	3	0	—	—	0
	Et Digitalt Europa	1 340	1 264	—	49	1 313	98 %	—	26	26	1	—	0	1
	Decentrale agenturer	228	217	—	9	227	99 %	—	1	1	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	171	1	—	69	70	41 %	—	101	101	—	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	14	14	—	—	14	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	29	24	—	4	28	99 %	—	0	0	—	—	(0 )	(0 )
	Det indre marked	651	604	—	22	626	96 %	—	25	25	0	—	0	0
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	27	24	—	1	25	93 %	0	0	0	1	—	0	1
	Beskatning	39	38	—	0	39	98 %	—	1	1	0	—	—	0
	Told	144	136	—	1	137	95 %	—	7	7	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	147	132	—	10	142	97 %	—	5	5	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	7	6	—	0	6	92 %	—	1	1	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	12	12	—	—	12	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Det europæiske rumprogram	2 415	2 088	—	265	2 353	97 %	—	62	62	—	—	(0 )	(0 )
	Decentrale agenturer	83	79	—	3	82	99 %	—	1	1	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	17	17	—	—	17	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	EU-programmet for sikker konnektivitet	117	117	—	—	117	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	29 209	21 489	95	4 378	25 962	89 %	0	3 243	3 244	3	—	0	3
2	Regionaludvikling (EFRU)	44 375	38 656	12	4 798	43 466	98 %	—	106	106	775	—	27	803
	Samhørighedsfonden	7 969	6 600	—	1 095	7 695	97 %	—	0	0	242	—	32	274
	Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF-Transport	1 618	1 606	—	2	1 608	99 %	—	9	9	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	4	—	—	4	97 %	—	0	0	—	—	—	—
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	18 736	16 731	—	1 913	18 643	100 %	—	15	15	52	—	25	77
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	42	34	—	7	41	99 %	—	0	0	—	—	(0 )	(0 )
	Europæisk genopretning og resiliens	2 907	123	—	2 230	2 353	81 %	—	554	554	0	—	0	0
	Pericles IV	1	1	—	0	1	98 %	—	0	0	—	—	—	—
	EU-genopretning	3 391	3 340	—	2	3 342	99 %	—	49	49	—	—	—	—
	rescEU	268	240	0	14	254	95 %	0	13	14	(0 )	—	—	(0 )
	EU4Health	796	753	—	41	795	100 %	—	1	1	0	—	0	0
	Nødhjælp i Unionen	8	—	—	—	—	—	—	8	8	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	312	263	—	38	301	96 %	—	12	12	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	13	12	—	0	13	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	104	93	—	7	101	96 %	—	4	4	0	—	0	0
	Erasmus+	4 789	3 796	—	477	4 273	89 %	—	516	516	0	—	—	0
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	193	144	—	16	160	83 %	—	34	34	—	—	—	—
	Et Kreativt Europa	356	335	—	15	350	98 %	—	6	6	—	—	0	0
	Retlige anliggender	43	42	—	1	42	99 %	—	0	0	—	—	—	—
	Rettigheder og værdier	222	219	—	1	220	99 %	—	1	1	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	313	303	—	5	308	99 %	—	5	5	0	—	—	0
	Andre foranstaltninger	8	8	—	0	8	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	26	26	—	0	26	99 %	—	0	0	—	—	0	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	190	183	—	6	189	100 %	—	0	0	0	—	0	0
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	86 683	73 513	12	10 668	84 193	97 %	0	1 335	1 335	1 070	—	85	1 155
3	Garantier for landbruget	41 745	40 465	—	345	40 810	98 %	366	567	933	2	—	—	2
	Andre programmer for naturressourcer og miljø	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	13 576	13 155	—	1	13 156	97 %	—	189	189	0	—	230	231
	Hav og Fiskeri	1 224	1 070	—	127	1 196	98 %	—	23	23	0	—	4	4
	Fiskeri (SFPA og RFFO)	130	130	—	—	130	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Decentrale agenturer	32	30	—	1	31	96 %	—	1	1	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	8	—	—	8	99 %	—	—	—	0	—	—	0
	Miljø og klima (LIFE)	773	768	—	4	771	100 %	—	2	2	0	—	0	0
	Fonden for Retfærdig Omstilling	1 736	1 479	—	160	1 640	94 %	—	86	86	11	—	0	11
	Lånefacilitet under Mekanismen for en retfærdig omstilling	554	50	—	76	126	23 %	—	428	428	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	74	66	—	8	73	99 %	—	0	0	—	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	6	6	—	—	6	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Specifikke foranstaltninger	16	16	—	—	16	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	59 874	57 243	—	721	57 964	97 %	366	1 296	1 663	13	—	234	247
4	Asyl, Migration og Integration	1 513	1 502	—	6	1 508	100 %	—	5	5	1	—	0	1
	Decentrale agenturer	170	152	—	13	165	97 %	—	6	6	—	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Grænseforvaltning (IBMF) — Grænseforvaltning og visa	1 186	1 004	—	53	1 057	89 %	—	129	129	1	—	—	1
	Grænseforvaltning (IBMF) — Toldkontroludstyr	144	144	—	—	144	100 %	—	0	0	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	1 218	1 090	—	76	1 166	96 %	—	52	52	—	—	—	—
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	4 232	3 892	—	147	4 039	95 %	—	191	191	1	—	0	1
5	Fonden for Intern Sikkerhed	325	323	—	1	324	99 %	—	2	2	0	—	—	0
	Afvikling af atomkraftværker	67	67	—	—	67	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	61	60	—	0	61	100 %	—	0	0	0	—	0	0
	Decentrale agenturer	269	252	—	11	263	98 %	—	6	6	0	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	32	32	—	—	32	100 %	—	0	0	0	—	—	0
	Europæisk Forsvar (forskning)	355	344	—	12	355	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Europæisk Forsvar (ikke-forskning)	703	680	—	23	703	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Militær mobilitet	251	251	—	—	251	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	259	250	—	9	259	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	359	343	—	16	359	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	EU-programmet for sikker konnektivitet	96	96	—	—	96	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	2 778	2 699	—	71	2 770	100 %	—	8	8	0	—	0	0
6	Naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde	12 940	11 032	400	525	11 956	92 %	482	441	923	(0 )	61	0	61
	Instrumentet for sikkerhed på det nukleare område	63	42	0	1	43	68 %	0	20	20	0	0	—	0
	Humanitær bistand	2 521	2 495	—	17	2 512	100 %	—	9	9	0	—	0	0
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	406	385	—	21	406	100 %	—	0	0	0	—	(0 )	0
	Oversøiske lande og territorier	107	71	1	—	72	67 %	1	35	36	(0 )	0	—	0
	MFA+	574	5	—	569	574	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	80	79	—	0	80	99 %	—	0	0	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	—	—	—	—	0	0	—	—	0	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	95	95	—	0	95	100 %	—	0	0	0	—	—	0
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	2 281	2 043	20	83	2 146	94 %	73	60	133	—	1	(0 )	1
	Faciliteten for Vestbalkan	501	400	—	—	400	80 %	101	—	101	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	—	0	0	0	0	0	0	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	19 569	16 646	421	1 217	18 283	93 %	657	566	1 224	0	62	0	62
7	Personalepensioner	2 870	2 589	—	273	2 862	100 %	—	7	7	—	—	0	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EP	15	15	—	—	15	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Det Europæiske Råd og Rådet	1	1	—	—	1	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Kommissionen	9	9	—	—	9	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Den Europæiske Unions Domstol	15	15	—	—	15	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Revisionsretten	7	7	—	—	7	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Ombudsmanden	0	0	—	—	0	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EDPS	0	0	—	—	0	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Europaskolerne	275	246	—	23	269	98 %	—	6	6	0	—	—	0
	Vederlag til fast personale	3 027	2 897	—	60	2 957	98 %	—	64	64	6	—	—	6
	Vederlag til eksternt personale	386	265	—	45	310	80 %	—	75	75	0	—	0	0
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	18	17	—	0	17	95 %	—	0	0	1	—	—	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	1	1	—	—	1	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Udgifter til ansættelser	31	30	—	0	31	98 %	—	0	0	0	—	—	0
	Udtræden	7	7	—	—	7	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Uddannelse	25	17	—	4	22	88 %	—	3	3	0	—	0	0
	Social og mobilitet	53	23	—	15	38	72 %	—	15	15	0	—	0	0
	Informations- og kommunikationsteknologi	514	287	—	134	420	82 %	—	93	93	0	—	0	0
	Leje og køb	1 287	326	—	314	639	50 %	—	648	648	0	—	—	0
	I forbindelse med bygninger	150	107	—	22	129	86 %	—	21	21	0	—	—	0
	Sikkerhed	87	74	—	9	83	96 %	—	3	3	0	—	0	0
	Tjenesterejser og repræsentation	57	54	—	2	55	97 %	—	2	2	0	—	0	0
	Møder, udvalg, konferencer	17	15	—	1	16	92 %	—	1	1	0	—	0	0
	Den Europæiske Unions Tidende	3	3	—	0	3	100 %	—	0	0	—	—	—	—
	Publikationer	16	12	—	3	14	90 %	—	2	2	0	—	—	0
	Erhvervelse af information	7	7	—	0	7	94 %	—	0	0	0	—	—	0
	Studier og undersøgelser	6	6	—	0	6	99 %	—	0	0	0	—	—	0
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	24	16	—	6	23	94 %	—	1	1	0	—	0	0
	Eksterne sprogtjenester	79	27	—	36	63	80 %	—	16	16	—	—	0	0
	Andre administrationsudgifter	45	19	—	21	41	89 %	—	5	5	0	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	De resterende institutioners administrationsudgifter	5 470	4 911	1	379	5 291	97 %	0	134	134	45	—	0	45
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	14 502	12 003	1	1 348	13 351	92 %	—	1 097	1 097	54	—	0	54
O	Innovationsfonden	3 886	—	—	603	603	16 %	—	3 283	3 283	—	—	—	—
	Ukrainefaciliteten	4 924	4 737	—	150	4 887	99 %	30	7	37	0	—	0	0
	Andre foranstaltninger	131	—	—	62	62	48 %	—	68	68	—	—	—	—
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	8 941	4 737	—	815	5 552	62 %	30	3 359	3 389	0	—	0	0
S	Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR)	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Den europæiske solidaritetsreserve	1 544	834	400	—	1 234	80 %	310	—	310	—	—	—	—
	Nødhjælpsreserve	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	51	8	—	—	8	16 %	—	7	7	25	—	10	35
	Brexittilpasningsreserven	304	—	7	297	304	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	1 899	842	407	297	1 546	81 %	310	7	318	25	—	10	35
	I alt	227 687	193 064	937	19 661	213 661	94 %	1 365	11 103	12 468	1 166	62	330	1 558

6.9. FFR I DETALJER: GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
		I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Fremførte bevillinger til 2025			Bortfaldne bevillinger
	Program	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
		1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+11+12
1	Horisont Europa	19 199	11 956	59	1 789	13 803	72 %	72	5 314	5 386	0	8	2	10
	Euratom	494	354	14	36	405	82 %	18	71	89	0	1	—	1
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	568	561	1	1	563	99 %	2	2	4	(0 )	0	—	0
	Andre foranstaltninger	446	—	—	86	86	19 %	—	361	361	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	22	21	—	—	21	94 %	—	0	0	1	—	—	1
	InvestEU-Fonden	3 203	253	1	2 836	3 090	96 %	1	109	109	4	0	0	4
	CEF — Transport	2 112	2 069	1	37	2 107	100 %	1	4	5	0	0	—	0
	CEF — Energi	784	780	2	—	782	100 %	1	2	3	0	0	—	0
	CEF — Digital	145	140	1	2	143	98 %	0	2	3	0	0	—	0
	Et Digitalt Europa	1 112	1 027	7	41	1 075	97 %	6	29	35	1	0	0	2
	Decentrale agenturer	231	220	—	9	230	99 %	—	1	1	0	—	—	0
	Andre foranstaltninger	171	1	—	10	11	6 %	—	161	161	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	20	20	—	—	20	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	28	22	—	4	27	97 %	—	1	1	0	—	0	0
	Det indre marked	657	573	8	22	603	92 %	7	46	53	0	1	0	1
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	22	20	—	0	20	90 %	—	0	0	2	—	0	2
	Beskatning	36	35	0	0	35	97 %	0	1	1	0	0	—	0
	Told	141	132	0	1	133	95 %	0	7	7	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	147	132	—	10	141	96 %	—	5	5	0	—	—	0
	Andre foranstaltninger	8	8	—	0	8	96 %	—	0	0	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	7	7	—	—	7	96 %	—	—	—	0	—	—	0
	Det europæiske rumprogram	2 673	2 175	5	101	2 280	85 %	4	388	392	0	0	0	0
	Decentrale agenturer	86	82	—	3	85	99 %	—	1	1	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	EU-programmet for sikker konnektivitet	190	190	—	—	190	100 %	0	—	0	—	0	—	0
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	32 504	20 778	98	4 988	25 864	80 %	113	6 504	6 617	9	11	3	23
2	Regionaludvikling (EFRU)	30 528	15 903	0	13 357	29 261	96 %	1	1 266	1 267	0	0	—	0
	Samhørighedsfonden	4 088	2 272	0	1 815	4 087	100 %	0	0	1	(0 )	0	0	0
	Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF-Transport	2 248	2 238	—	8	2 246	100 %	—	3	3	0	—	(0 )	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	3	3	—	—	3	97 %	—	0	0	—	—	—	—
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	17 574	6 074	0	10 278	16 352	93 %	1	1 221	1 221	0	0	0	1
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	44	37	0	7	44	99 %	0	—	0	0	0	—	0
	Europæisk genopretning og resiliens	55 342	98	2	55 189	55 288	100 %	2	52	54	0	0	0	0
	Pericles IV	1	1	0	0	1	95 %	—	0	0	0	—	—	0
	EU-genopretning	4 042	1 477	651	1	2 128	53 %	1 863	51	1 914	—	0	—	0
	rescEU	862	260	125	372	757	88 %	—	105	105	—	—	0	0
	EU4Health	580	540	4	29	573	99 %	4	2	5	0	1	0	1
	Nødhjælp i Unionen	36	—	—	9	9	24 %	—	27	27	—	—	1	1
	Decentrale agenturer	305	256	—	38	294	96 %	—	12	12	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	12	12	—	0	12	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	95	81	1	5	87	92 %	1	6	8	0	0	0	0
	Erasmus+	4 631	3 547	16	478	4 041	87 %	18	572	590	(0 )	0	0	1
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	192	128	5	18	151	78 %	3	38	42	(0 )	0	0	0
	Et Kreativt Europa	428	396	4	17	417	97 %	2	9	11	0	0	0	0
	Retlige anliggender	50	47	1	1	49	98 %	1	0	1	0	0	—	0
	Rettigheder og værdier	201	196	1	1	199	99 %	1	1	2	0	0	—	0
	Decentrale agenturer	308	299	—	5	304	98 %	—	5	5	0	—	0	0
	Andre foranstaltninger	9	9	—	0	9	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	31	30	—	0	31	99 %	—	0	0	0	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	185	178	—	6	184	99 %	—	1	1	0	—	—	0
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	121 796	34 082	811	81 633	116 525	96 %	1 898	3 368	5 266	0	2	2	5
3	Garantier for landbruget	41 702	40 416	0	345	40 762	98 %	367	567	934	6	0	—	6
	Andre programmer for naturressourcer og miljø	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	16 478	13 765	0	1 704	15 469	94 %	0	1 008	1 008	0	0	—	1
	Hav og Fiskeri	1 155	978	1	173	1 152	100 %	1	2	3	0	0	0	0
	Fiskeri (SFPA og RFFO)	114	114	—	—	114	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	32	30	—	1	31	96 %	—	1	1	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	3	3	—	—	3	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Miljø og klima (LIFE)	612	592	7	3	603	99 %	8	1	8	0	0	0	1
	Fonden for Retfærdig Omstilling	6 470	5	—	6 145	6 150	95 %	—	320	320	—	—	0	0
	Lånefacilitet under Mekanismen for en retfærdig omstilling	582	60	—	19	79	14 %	—	503	503	—	—	—	—
	Decentrale agenturer	74	66	—	8	73	99 %	—	0	0	—	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	9	9	—	—	9	99 %	—	—	—	0	—	—	0
	Specifikke foranstaltninger	4	4	—	—	4	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	67 233	56 043	8	8 398	64 448	96 %	376	2 401	2 777	7	0	0	8
4	Asyl, Migration og Integration	1 372	1 357	1	8	1 366	100 %	2	3	5	1	0	—	1
	Decentrale agenturer	170	152	—	13	165	97 %	—	6	6	—	—	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Grænseforvaltning (IBMF) — Grænseforvaltning og visa	873	563	1	75	639	73 %	1	231	233	1	0	—	1
	Grænseforvaltning (IBMF) — Toldkontroludstyr	141	117	0	0	117	83 %	24	—	24	—	0	—	0
	Decentrale agenturer	1 171	1 043	—	76	1 119	96 %	—	52	52	—	—	—	—
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	3 727	3 231	2	171	3 405	91 %	28	292	320	2	0	0	2
5	Fonden for Intern Sikkerhed	215	209	1	1	211	99 %	1	2	3	0	0	—	0
	Afvikling af atomkraftværker	142	142	—	—	142	100 %	—	—	—	0	—	—	0
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	79	75	1	0	76	97 %	2	—	2	1	0	0	1
	Decentrale agenturer	266	247	—	11	257	97 %	—	6	6	2	—	0	2
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	—	—	—	—	—	—	—	—	1	—	—	1
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	36	35	—	—	35	98 %	—	0	0	1	—	—	1
	Europæisk Forsvar (forskning)	215	205	1	7	214	99 %	1	—	1	0	0	—	0
	Europæisk Forsvar (ikke-forskning)	570	545	2	21	568	100 %	2	—	2	(0 )	0	0	0
	Militær mobilitet	335	335	1	—	335	100 %	0	—	0	0	0	—	0
	Instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	173	170	1	3	173	100 %	—	—	—	—	0	0	0
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	—	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	110	110	—	—	110	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	2 142	2 073	7	42	2 123	99 %	6	8	14	5	1	0	5
6	Naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde	10 153	9 192	64	346	9 603	95 %	62	482	544	0	7	0	7
	Instrumentet for sikkerhed på det nukleare område	55	33	1	8	41	75 %	1	13	13	0	0	—	0
	Humanitær bistand	2 458	2 419	6	17	2 442	99 %	6	9	16	0	0	—	1
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	397	383	0	9	393	99 %	1	3	4	0	0	—	0
	Oversøiske lande og territorier	79	47	8	—	55	69 %	4	21	25	(0 )	0	—	0
	MFA+	530	5	—	416	421	79 %	—	109	109	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	51	50	—	0	51	99 %	—	0	0	0	—	—	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	—	—	0	37 %	—	0	0	—	—	0	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	88	88	—	0	88	100 %	—	0	0	0	—	—	0
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	2 405	2 128	74	100	2 301	96 %	10	92	102	0	2	—	2
	Faciliteten for Vestbalkan	24	1	—	—	1	3 %	23	—	23	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	16 241	14 346	153	897	15 395	95 %	107	729	836	1	9	0	10
7	Personalepensioner	2 870	2 589	—	273	2 862	100 %	—	7	7	—	—	0	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EP	15	15	—	—	15	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Det Europæiske Råd og Rådet	1	1	—	—	1	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Kommissionen	9	9	—	—	9	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Den Europæiske Unions Domstol	15	15	—	—	15	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Revisionsretten	7	7	—	—	7	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Ombudsmanden	0	0	—	—	0	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EDPS	0	0	—	—	0	100 %	—	—	—	—	—	—	—
	Europaskolerne	276	246	1	20	266	96 %	0	10	10	0	—	—	0
	Vederlag til fast personale	3 027	2 897	0	60	2 957	98 %	0	64	64	6	0	—	6
	Vederlag til eksternt personale	419	243	29	44	316	75 %	22	77	98	0	4	0	4
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	18	16	0	0	16	89 %	1	0	1	1	0	—	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	1	0	—	—	0	30 %	0	—	0	—	—	—	—
	Udgifter til ansættelser	33	27	1	0	29	87 %	3	0	4	0	0	—	1
	Udtræden	7	7	—	—	7	99 %	0	—	0	—	—	—	—
	Uddannelse	35	8	10	2	20	56 %	10	5	15	0	1	0	1
	Social og mobilitet	65	16	9	11	36	56 %	7	20	27	0	1	0	1
	Informations- og kommunikationsteknologi	685	167	170	89	425	62 %	120	139	259	0	1	0	1
	Leje og køb	1 294	295	7	313	615	48 %	30	649	679	0	0	—	0
	I forbindelse med bygninger	214	63	58	17	138	65 %	44	26	70	0	5	—	5
	Sikkerhed	125	49	36	2	87	70 %	25	10	35	0	3	0	3
	Tjenesterejser og repræsentation	69	44	8	2	54	78 %	10	2	12	0	3	0	3
	Møder, udvalg, konferencer	24	10	3	1	14	58 %	5	2	7	0	3	0	3
	Den Europæiske Unions Tidende	4	2	1	—	2	66 %	1	0	1	—	0	—	0
	Publikationer	22	6	6	1	14	63 %	5	3	8	0	0	—	0
	Erhvervelse af information	9	5	2	0	7	74 %	2	0	2	0	0	—	0
	Studier og undersøgelser	10	1	5	—	5	52 %	5	0	5	0	0	0	0
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	36	7	12	5	24	66 %	9	3	12	0	0	0	0
	Eksterne sprogtjenester	81	26	2	35	63	78 %	2	16	18	—	0	0	0
	Andre administrationsudgifter	55	14	9	14	38	69 %	5	12	17	0	1	0	1
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	De resterende institutioners administrationsudgifter	6 091	4 329	557	338	5 224	86 %	582	183	766	45	55	1	100
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	15 516	11 114	926	1 226	13 266	85 %	889	1 229	2 118	54	78	1	133
O	Innovationsfonden	10 218	—	—	292	292	3 %	—	9 926	9 926	—	—	—	—
	Ukrainefaciliteten	3 912	3 634	—	3	3 637	93 %	121	153	274	(0 )	—	—	(0)
	Andre foranstaltninger	132	—	—	57	57	44 %	—	74	74	—	—	—	—
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	14 261	3 634	—	353	3 987	28 %	121	10 154	10 274	(0 )	—	—	(0)
S	Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR)	0	0	0	0	0	-	0	0	0	0	0	0	0
	Den europæiske solidaritetsreserve	1 544	834	400	—	1 234	80 %	310	—	310	—	—	—	—
	Nødhjælpsreserve	—	—	—	—	—	-	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	18	0	0	8	8	47 %	0	7	7	0	0	2	2
	Brexittilpasningsreserven	786	—	275	458	733	93 %	—	—	—	—	53	—	53
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	2 347	834	675	466	1 975	84 %	310	7	318	0	53	2	55
	I alt	275 769	146 134	2 680	98 175	246 988	90 %	3 848	24 692	28 540	78	154	8	240

6.10. FFR I DETALJER: BEVÆGELSER I UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (RAL)

Mio. EUR
		Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Forpligtelser i indeværende regnskabsår				Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
	Program	Forpligtelser fremført fra foregående regnskabsår	Frigørelser/ Revalueringer Annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af forpligtelser, som ikke kan fremføres	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
		1	2	3	4=1+2+3	5	6	7	8=5+6+7	9=4+8
1	Horisont Europa	27 939	(566 )	(9 905 )	17 468	15 081	(3 898 )	(5 )	11 178	28 646
	Euratom	357	(5 )	(249 )	103	287	(156 )	—	131	234
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	1 576	(0 )	(484 )	1 093	438	(80 )	(1 )	356	1 449
	Andre foranstaltninger	135	(8 )	(55 )	72	222	(30 )	—	191	263
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	48	(1 )	(16 )	31	24	(4 )	—	20	50
	InvestEU-Fonden	5 834	(31 )	(1 474 )	4 329	1 950	(1 616 )	—	334	4 663
	CEF — Transport	6 503	(88 )	(2 093 )	4 322	1 780	(13 )	—	1 767	6 089
	CEF — Energi	3 873	(42 )	(778 )	3 053	885	(4 )	—	881	3 934
	CEF — Digital	650	(39 )	(137 )	474	88	(6 )	—	83	556
	Et Digitalt Europa	2 116	(3 )	(830 )	1 283	1 313	(245 )	(0 )	1 068	2 351
	Decentrale agenturer	39	—	(39 )	—	227	(191 )	—	36	36
	Andre foranstaltninger	2	(0 )	(1 )	1	70	(10 )	—	60	61
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	34	(2 )	(10 )	22	14	(10 )	—	4	26
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	36	(1 )	(21 )	13	28	(6 )	—	23	36
	Det indre marked	949	(58 )	(461 )	430	626	(141 )	(0 )	484	914
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	29	(0 )	(11 )	18	25	(9 )	—	16	34
	Beskatning	42	(1 )	(26 )	14	39	(9 )	—	30	44
	Told	146	(2 )	(97 )	47	137	(36 )	—	101	148
	Decentrale agenturer	0	(0 )	—	—	142	(141 )	—	0	0
	Andre foranstaltninger	7	(0 )	(7 )	0	6	(1 )	—	5	5
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	21	(1 )	(6 )	14	12	(1 )	—	11	25
	Det europæiske rumprogram	1 413	(4 )	(953 )	457	2 353	(1 327 )	—	1 026	1 483
	Decentrale agenturer	20	—	(20 )	—	82	(65 )	—	17	17
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	17	—	—	17	17
	EU-programmet for sikker konnektivitet	156	(0 )	(156 )	—	117	(34 )	—	83	83
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	51 926	(853 )	(17 829 )	33 244	25 962	(8 035 )	(7 )	17 920	51 164
2	Regionaludvikling (EFRU)	91 069	(86 )	(27 087 )	63 896	43 466	(2 173 )	(1 )	41 292	105 188
	Samhørighedsfonden	12 460	(19 )	(3 288 )	9 153	7 695	(799 )	(0 )	6 896	16 048
	Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF-Transport	6 080	(40 )	(2 234 )	3 806	1 608	(12 )	—	1 596	5 402
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	3	(0 )	(1 )	2	4	(2 )	—	1	4
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	45 251	(15 )	(15 798 )	29 438	18 643	(554 )	(0 )	18 090	47 528
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	100	(3 )	(39 )	59	41	(5 )	(0 )	36	95
	Europæisk genopretning og resiliens	214 518	(13 )	(51 488 )	163 017	2 353	(3 800 )	—	(1 447 )	161 570
	Pericles IV	1	(0 )	(0 )	0	1	(1 )	—	0	0
	EU-genopretning	651	(0 )	(651 )	—	3 342	(1 477 )	—	1 865	1 865
	rescEU	1 707	(11 )	(659 )	1 036	254	(97 )	(0 )	157	1 193
	EU4Health	1 301	(15 )	(403 )	883	795	(171 )	—	624	1 507
	Nødhjælp i Unionen	40	(3 )	(9 )	28	—	—	—	—	28
	Decentrale agenturer	43	(0 )	(12 )	31	301	(282 )	—	19	50
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	0	—	—	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	10	(1 )	(8 )	1	13	(4 )	—	9	10
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	184	(12 )	(65 )	107	101	(23 )	—	78	185
	Erasmus+	2 083	(64 )	(661 )	1 358	4 273	(3 380 )	—	893	2 251
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	166	(27 )	(42 )	97	160	(108 )	—	52	149
	Et Kreativt Europa	427	(6 )	(220 )	201	350	(197 )	—	153	354
	Retlige anliggender	67	(7 )	(24 )	36	42	(25 )	—	18	53
	Rettigheder og værdier	272	(5 )	(119 )	147	220	(80 )	—	140	288
	Decentrale agenturer	49	(0 )	(7 )	41	308	(296 )	—	12	53
	Andre foranstaltninger	16	(2 )	(9 )	5	8	(1 )	—	7	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	65	(2 )	(31 )	32	26	—	—	26	58
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	195	(4 )	(122 )	69	189	(61 )	—	128	197
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	376 757	(336 )	(102 977 )	273 444	84 193	(13 548 )	(1 )	70 644	344 088
3	Garantier for landbruget	358	(35 )	(102 )	221	40 810	(40 660 )	—	150	371
	Andre programmer for naturressourcer og miljø	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	37 891	(61 )	(15 431 )	22 399	13 156	(38 )	(0 )	13 118	35 517
	Hav og Fiskeri	3 299	(2 )	(1 092 )	2 204	1 196	(59 )	(0 )	1 137	3 341
	Fiskeri (SFPA og RFFO)	23	(1 )	(14 )	8	130	(100 )	—	30	38
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	31	(31 )	—	—	—
	Andre foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	(0 )	(2 )	2	8	(1 )	—	8	10
	Miljø og klima (LIFE)	2 547	(25 )	(565 )	1 957	771	(37 )	—	734	2 691
	Fonden for Retfærdig Omstilling	13 276	(0 )	(6 149 )	7 127	1 640	(1 )	—	1 638	8 765
	Lånefacilitet under Mekanismen for en retfærdig omstilling	57	—	(36 )	21	126	(43 )	—	83	104
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	73	(73 )	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	18	(0 )	(9 )	9	6	—	—	6	15
	Specifikke foranstaltninger	4	(0 )	(1 )	3	16	(3 )	—	13	16
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	57 477	(125 )	(23 401 )	33 950	57 964	(41 048 )	(0 )	16 916	50 867
4	Asyl, Migration og Integration	2 720	(0 )	(1 291 )	1 428	1 508	(74 )	(0 )	1 433	2 862
	Decentrale agenturer	13	—	—	13	165	(165 )	—	—	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Grænseforvaltning (IBMF) — Grænseforvaltning og visa	1 798	(0 )	(585 )	1 213	1 057	(54 )	(0 )	1 002	2 215
	Grænseforvaltning (IBMF) — Toldkontroludstyr	278	(0 )	(71 )	207	144	(46 )	—	98	305
	Decentrale agenturer	312	—	(182 )	130	1 166	(937 )	—	230	359
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	5 121	(1 )	(2 129 )	2 991	4 039	(1 276 )	(0 )	2 763	5 754
5	Fonden for Intern Sikkerhed	524	(0 )	(205 )	319	324	(6 )	(0 )	317	636
	Afvikling af atomkraftværker	405	(0 )	(142 )	263	67	(0 )	—	67	331
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	312	(1 )	(66 )	246	61	(10 )	—	50	296
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	263	(257 )	—	6	6
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	—	—	1	—	—	—	—	1
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	26	(2 )	(16 )	8	32	(19 )	—	13	22
	Europæisk Forsvar (forskning)	646	(0 )	(198 )	448	355	(16 )	(0 )	339	788
	Europæisk Forsvar (ikke-forskning)	1 323	(0 )	(454 )	869	703	(114 )	—	589	1 458
	Militær mobilitet	376	(1 )	(218 )	157	251	(117 )	—	134	291
	Instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	—	—	—	—	259	—	—	259	259
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	157	(0 )	(49 )	107	359	(124 )	—	235	343
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	0	—	—	—	—	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	30	—	(30 )	—	96	(80 )	—	16	16
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	3 803	(4 )	(1 378 )	2 420	2 770	(744 )	(0 )	2 025	4 445
6	Naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde	30 682	(639 )	(7 791 )	22 252	11 956	(1 811 )	(0 )	10 145	32 397
	Instrumentet for sikkerhed på det nukleare område	140	(5 )	(33 )	102	43	(8 )	—	34	137
	Humanitær bistand	1 063	(6 )	(557 )	500	2 512	(1 885 )	(0 )	627	1 127
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	108	(25 )	(40 )	43	406	(352 )	—	54	96
	Oversøiske lande og territorier	129	(0 )	(27 )	102	72	(27 )	—	44	147
	MFA+	—	—	—	—	574	(421 )	—	153	153
	Andre foranstaltninger	28	(0 )	(28 )	0	80	(23 )	—	57	57
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	(0 )	(0 )	0	—	—	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	153	(9 )	(57 )	87	95	(31 )	—	64	151
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	7 684	(95 )	(1 899 )	5 689	2 146	(402 )	—	1 744	7 434
	Faciliteten for Vestbalkan	—	—	—	—	400	(1 )	—	399	399
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	39 987	(779 )	(10 433 )	28 776	18 283	(4 962 )	(0 )	13 321	42 097
7	Personalepensioner	—	—	—	—	2 862	(2 862 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EP	—	—	—	—	15	(15 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Det Europæiske Råd og Rådet	—	—	—	—	1	(1 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Kommissionen	—	—	—	—	9	(9 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Den Europæiske Unions Domstol	—	—	—	—	15	(15 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Revisionsretten	—	—	—	—	7	(7 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Ombudsmanden	—	—	—	—	0	(0 )	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EDPS	—	—	—	—	0	(0 )	—	—	—
	Europaskolerne	1	—	(1 )	—	269	(265 )	—	4	4
	Vederlag til fast personale	0	(0 )	(0 )	—	2 957	(2 957 )	(0 )	0	0
	Vederlag til eksternt personale	33	(4 )	(29 )	0	310	(287 )	(0 )	23	23
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	0	(0 )	(0 )	—	17	(16 )	—	1	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	—	—	—	—	1	(0 )	(0 )	—	—
	Udgifter til ansættelser	2	(0 )	(1 )	—	31	(27 )	—	3	3
	Udtræden	—	—	—	—	7	(7 )	(0 )	—	—
	Uddannelse	11	(1 )	(10 )	—	22	(10 )	—	12	12
	Social og mobilitet	13	(3 )	(10 )	0	38	(26 )	—	12	12
	Informations- og kommunikationsteknologi	172	(1 )	(171 )	—	420	(255 )	—	166	166
	Leje og køb	7	(0 )	(7 )	—	639	(608 )	—	31	31
	I forbindelse med bygninger	63	(5 )	(58 )	—	129	(80 )	—	49	49
	Sikkerhed	38	(3 )	(36 )	—	83	(51 )	—	32	32
	Tjenesterejser og repræsentation	11	(3 )	(8 )	—	55	(45 )	—	10	10
	Møder, udvalg, konferencer	7	(3 )	(3 )	—	16	(10 )	—	6	6
	Den Europæiske Unions Tidende	1	(0 )	(1 )	—	3	(2 )	—	1	1
	Publikationer	6	(0 )	(6 )	—	14	(8 )	—	7	7
	Erhvervelse af information	2	(0 )	(2 )	—	7	(5 )	—	2	2
	Studier og undersøgelser	5	(0 )	(5 )	—	6	(1 )	—	5	5
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	12	(0 )	(12 )	—	23	(12 )	—	11	11
	Eksterne sprogtjenester	2	(0 )	(2 )	—	63	(61 )	—	2	2
	Andre administrationsudgifter	10	(1 )	(9 )	—	41	(29 )	—	12	12
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	De resterende institutioners administrationsudgifter	608	(51 )	(557 )	—	5 291	(4 668 )	(1 )	623	623
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	1 004	(76 )	(927 )	0	13 351	(12 339 )	(2 )	1 011	1 011
O	Innovationsfonden	6 443	(111 )	(261 )	6 071	603	(31 )	—	572	6 643
	Ukrainefaciliteten	—	—	—	—	4 887	(3 637 )	(0 )	1 250	1 250
	Andre foranstaltninger	4	(3 )	(0 )	1	62	(57 )	—	5	6
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	6 447	(114 )	(261 )	6 072	5 552	(3 726 )	(0 )	1 827	7 899
S	Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR)	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Den europæiske solidaritetsreserve	—	—	—	—	1 234	(1 234 )	—	—	—
	Nødhjælpsreserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	0	(0 )	(0 )	—	8	(8 )	—	0	0
	Brexittilpasningsreserven	482	—	(429 )	53	304	(304 )	—	—	53
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	482	(0 )	(429 )	53	1 546	(1 546 )	—	0	53
	I alt	543 003	(2 288 )	(159 765 )	380 950	213 661	(87 223 )	(10 )	126 428	507 378

6.11. FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER FORPLIGTELSENS OPRINDELSESÅR

Mio. EUR
	Program	<2018	2018	2019	2020	2021	2022	2023	2024	I alt
1	Horisont Europa	346	434	880	1 964	2 704	3 826	5 777	12 715	28 646
	Euratom	24	5	6	14	16	17	21	131	234
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	—	—	—	—	—	610	482	356	1 449
	Andre foranstaltninger	—	—	0	2	5	4	61	191	263
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	1	0	0	2	9	18	20	50
	InvestEU-Fonden	182	74	102	133	60	1 203	2 571	337	4 663
	CEF — Transport	83	71	984	1 289	696	403	797	1 767	6 089
	CEF — Energi	274	43	659	902	381	551	242	881	3 934
	CEF — Digital	1	0	1	7	102	175	188	83	556
	Et Digitalt Europa	—	—	—	0	281	356	429	1 285	2 351
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	36	36
	Andre foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	1	60	61
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	0	10	5	4	3	4	26
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	—	—	—	0	1	2	9	23	36
	Det indre marked	49	9	25	27	32	97	169	506	914
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	0	—	0	1	5	5	7	16	34
	Beskatning	—	—	0	0	3	4	7	30	44
	Told	—	0	0	0	3	13	31	101	148
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	Andre foranstaltninger	—	—	—	—	0	—	0	5	5
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	1	0	8	5	11	25
	Det europæiske rumprogram	0	2	5	144	12	28	267	1 026	1 483
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	17	17
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	—	17	17
	EU-programmet for sikker konnektivitet	—	—	—	—	—	—	—	83	83
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	957	639	2 663	4 496	4 309	7 314	11 086	19 700	51 164
2	Regionaludvikling (EFRU)	686	1	0	26	77	506	159	103 733	105 188
	Samhørighedsfonden	84	0	0	0	0	17	18	15 928	16 048
	Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF-Transport	523	261	547	1 163	450	462	401	1 596	5 402
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	1	—	0	0	1	—	1	4
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	279	0	2	1	6	15	45	47 180	47 528
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	0	0	1	5	9	16	27	36	95
	Europæisk genopretning og resiliens	—	—	0	0	2 298	39 792	51 627	67 853	161 570
	Pericles IV	—	—	—	—	—	—	0	0	0
	EU-genopretning	—	—	—	—	—	—	—	1 865	1 865
	rescEU	—	—	3	98	75	264	595	157	1 193
	EU4Health	1	0	5	6	122	346	366	661	1 507
	Nødhjælp i Unionen	—	—	—	0	9	19	—	—	28
	Decentrale agenturer	0	0	0	0	2	11	16	19	50
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	—	—	—	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	—	—	—	—	—	0	1	9	10
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	3	1	8	10	12	22	52	78	185
	Erasmus+	0	1	3	115	216	439	584	893	2 251
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	0	—	5	33	21	20	18	52	149
	Et Kreativt Europa	—	0	2	5	18	75	101	153	354
	Retlige anliggender	4	2	3	2	5	10	10	18	53
	Rettigheder og værdier	5	3	3	3	9	45	74	145	288
	Decentrale agenturer	—	—	—	0	19	9	13	12	53
	Andre foranstaltninger	0	—	0	0	—	2	3	7	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	1	1	4	3	8	15	26	58
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	1	3	5	6	6	15	33	128	197
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	1 587	273	588	1 478	3 357	42 094	54 161	240 550	344 088
3	Garantier for landbruget	—	8	13	18	31	59	91	150	371
	Andre programmer for naturressourcer og miljø	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	0	—	0	6	0	2 995	9	32 507	35 517
	Hav og Fiskeri	22	0	1	3	11	19	42	3 242	3 341
	Fiskeri (SFPA og RFFO)	—	—	—	—	—	0	8	30	38
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Andre foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	—	—	1	1	8	10
	Miljø og klima (LIFE)	113	193	164	194	329	457	489	753	2 691
	Fonden for Retfærdig Omstilling	—	—	—	—	0	1	4	8 760	8 765
	Lånefacilitet under Mekanismen for en retfærdig omstilling	—	—	—	—	—	10	11	83	104
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	—	1	0	3	4	6	15
	Specifikke foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	3	13	16
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	136	201	178	222	372	3 544	663	45 551	50 867
4	Asyl, Migration og Integration	20	2	18	235	21	95	725	1 746	2 862
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	13	—	—	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Grænseforvaltning (IBMF) — Grænseforvaltning og visa	20	0	0	186	46	140	655	1 168	2 215
	Grænseforvaltning (IBMF) — Toldkontroludstyr	—	—	—	—	72	64	70	98	305
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	130	230	359
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	40	3	18	421	139	313	1 580	3 241	5 754
5	Fonden for Intern Sikkerhed	5	5	3	32	8	27	171	385	636
	Afvikling af atomkraftværker	3	1	13	65	42	99	41	67	331
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	10	39	44	74	39	12	27	50	296
	Decentrale agenturer	—	—	—	—	—	—	—	6	6
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	—	1	—	—	—	—	1
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	0	—	0	1	1	2	5	13	22
	Europæisk Forsvar (forskning)	—	—	—	—	110	160	178	339	788
	Europæisk Forsvar (ikke-forskning)	—	—	14	14	232	286	322	589	1 458
	Militær mobilitet	—	—	—	—	74	26	57	134	291
	Instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	—	—	—	—	—	—	—	259	259
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	—	—	—	—	—	—	107	235	343
	Programmet for den europæiske forsvarsindustri	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	0	—	—	—	—	—	—	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	—	—	—	—	—	—	—	16	16
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	18	46	74	188	506	612	909	2 094	4 445
6	Naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde	1 044	825	993	1 407	2 985	6 785	8 133	10 224	32 397
	Instrumentet for sikkerhed på det nukleare område	2	4	8	11	23	20	34	34	137
	Humanitær bistand	—	—	6	7	28	127	333	627	1 127
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	1	—	12	0	7	6	18	54	96
	Oversøiske lande og territorier	—	—	1	—	2	46	53	44	147
	MFA+	—	—	—	—	—	—	—	153	153
	Andre foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	0	57	57
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	—	—	—	—	—	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	—	0	0	4	13	26	42	66	151
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	290	320	630	519	998	1 342	1 266	2 069	7 434
	Faciliteten for Vestbalkan	—	—	—	—	—	—	—	399	399
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	1 336	1 149	1 651	1 948	4 056	8 352	9 878	13 726	42 097
7	Personalepensioner	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EP	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Det Europæiske Råd og Rådet	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Kommissionen	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Den Europæiske Unions Domstol	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Revisionsretten	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Ombudsmanden	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EDPS	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Europaskolerne	—	—	—	—	—	—	—	4	4
	Vederlag til fast personale	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	Vederlag til eksternt personale	—	—	—	—	—	—	0	23	23
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	—	—	—	—	—	—	—	1	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Udgifter til ansættelser	—	—	—	—	—	—	—	3	3
	Udtræden	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Uddannelse	—	—	—	—	—	—	—	12	12
	Social og mobilitet	—	—	—	—	—	0	0	12	12
	Informations- og kommunikationsteknologi	—	—	—	—	—	—	—	166	166
	Leje og køb	—	—	—	—	—	—	—	31	31
	I forbindelse med bygninger	—	—	—	—	—	—	—	49	49
	Sikkerhed	—	—	—	—	—	—	—	32	32
	Tjenesterejser og repræsentation	—	—	—	—	—	—	—	10	10
	Møder, udvalg, konferencer	—	—	—	—	—	—	—	6	6
	Den Europæiske Unions Tidende	—	—	—	—	—	—	—	1	1
	Publikationer	—	—	—	—	—	—	—	7	7
	Erhvervelse af information	—	—	—	—	—	—	—	2	2
	Studier og undersøgelser	—	—	—	—	—	—	—	5	5
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	—	—	—	—	—	—	—	11	11
	Eksterne sprogtjenester	—	—	—	—	—	—	—	2	2
	Andre administrationsudgifter	—	—	—	—	—	—	—	12	12
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	De resterende institutioners administrationsudgifter	0	0	0	0	0	0	0	623	623
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	—	—	—	—	—	0	0	1 011	1 011
O	Innovationsfonden	—	—	—	—	65	2 586	3 420	572	6 643
	Ukrainefaciliteten	—	—	—	—	—	—	—	1 250	1 250
	Andre foranstaltninger	—	—	—	—	—	—	1	5	6
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	—	—	—	—	65	2 586	3 421	1 827	7 899
S	Solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR)	0	0	0	0	0	0	0	0	0
	Den europæiske solidaritetsreserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Nødhjælpsreserve	—	—	—	—	—	—	—	—	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	—	—	—	—	—	—	—	0	0
	Brexittilpasningsreserven	—	—	—	—	—	—	53	—	53
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	—	—	—	—	—	—	53	0	53
	I alt	4 074	2 312	5 172	8 752	12 804	64 814	81 750	327 700	507 378

6.12. FFR I DETALJER: UINDFRIEDE FORPLIGTELSER EFTER BEVILLINGSTYPE

Mio. EUR
		Fra budgetbevillinger					Fra formålsbestemte indtægter					Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2024 i alt
	Udgiftsområde	Forpligtelser fremført fra 2023	Juste- ringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Forpligtelser fremført fra 2023	Juste-ringer	Indgåede forpligtelser	Gennemførte betalinger	Endnu ikke afregnet	Uindfriede forpligtelser ved udgang af 2024 i alt
		1	2	3	4	5=1+2+3-4	6	7	8	9	10=6+7+8-9	11=5+10
1	Horisont Europa	23 506	(367 )	12 994	12 039	24 094	4 433	(204 )	2 087	1 765	4 551	28 646
	Euratom	304	(1 )	280	369	214	54	(4 )	7	36	21	234
	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)	1 570	(2 )	436	562	1 443	6	—	1	1	6	1 449
	Andre foranstaltninger	0	0	—	—	—	135	(8 )	222	86	263	263
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	48	(1 )	24	21	50	0	0	0	0	0	50
	InvestEU-Fonden	2 253	(31 )	348	256	2 314	3 582	(0 )	1 603	2 834	2 350	4 663
	CEF — Transport	6 442	(85 )	1 758	2 087	6 028	61	(3 )	23	20	61	6 089
	CEF — Energi	3 819	(42 )	885	775	3 886	54	—	—	6	48	3 934
	CEF — Digital	647	(39 )	87	142	553	3	(0 )	1	1	3	556
	Et Digitalt Europa	2 070	4	1 264	1 042	2 296	46	(7 )	49	33	55	2 351
	Decentrale agenturer	39	—	217	220	36	—	—	9	9	—	36
	Andre foranstaltninger	2	(0 )	1	1	1	—	—	69	10	60	61
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	34	(2 )	14	20	26	0	0	0	0	0	26
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	31	(1 )	24	23	31	5	(0 )	4	4	5	36
	Det indre marked	917	(55 )	604	583	882	32	(3 )	22	20	32	914
	EU-programmet for bekæmpelse af svig	29	(0 )	24	20	33	0	(0 )	1	0	1	34
	Beskatning	40	(1 )	38	35	43	2	—	0	0	1	44
	Told	141	(2 )	136	129	146	4	(0 )	1	4	1	148
	Decentrale agenturer	0	(0 )	132	132	0	—	—	10	10	0	0
	Andre foranstaltninger	7	(0 )	6	8	5	0	—	0	0	—	5
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	21	(1 )	12	7	25	0	0	0	0	0	25
	Det europæiske rumprogram	1 223	(2 )	2 088	2 226	1 083	190	(2 )	265	54	399	1 483
	Decentrale agenturer	18	—	79	84	14	2	—	3	2	3	17
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	—	—	17	—	17	0	0	0	0	0	17
	EU-programmet for sikker konnektivitet	156	(0 )	117	190	83	0	0	0	0	0	83
	Udgiftsområde 1 i alt: Det indre marked, innovation og det digitale område	43 318	(629 )	21 584	20 969	43 304	8 608	(230 )	4 378	4 895	7 860	51 164
2	Regionaludvikling (EFRU)	74 573	443	38 668	13 263	100 420	16 496	(530 )	4 798	15 997	4 768	105 188
	Samhørighedsfonden	11 413	(3 )	6 600	2 352	15 658	1 048	(17 )	1 095	1 736	390	16 048
	Bidrag fra Samhørighedsfonden til CEF-Transport	6 066	(40 )	1 606	2 246	5 387	13	(0 )	2	0	15	5 402
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	3	(0 )	4	3	4	0	0	0	0	0	4
	Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)	31 288	582	16 731	4 887	43 714	13 963	(597 )	1 913	11 465	3 814	47 528
	Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund	99	(3 )	34	40	91	1	(0 )	7	3	5	95
	Europæisk genopretning og resiliens	157	(10 )	123	101	169	214 361	(3 )	2 230	55 187	161 401	161 570
	Pericles IV	1	(0 )	1	1	0	—	—	0	0	0	0
	EU-genopretning	649	(0 )	3 340	2 125	1 863	2	(0 )	2	3	2	1 865
	rescEU	540	(10 )	240	355	415	1 166	(1 )	14	402	778	1 193
	EU4Health	1 274	(15 )	753	546	1 466	27	(1 )	41	27	41	1 507
	Nødhjælp i Unionen	21	(3 )	—	8	9	19	—	—	0	19	28
	Decentrale agenturer	42	(0 )	263	256	49	0	—	38	38	1	50
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	—	0	0	0	0	0	0	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	10	(1 )	12	12	10	0	(0 )	0	0	0	10
	Programmet for beskæftigelse og social innovation	174	(11 )	93	83	173	9	(0 )	7	4	12	185
	Erasmus+	1 863	(55 )	3 796	3 532	2 072	221	(9 )	477	509	179	2 251
	Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC)	153	(23 )	144	135	138	14	(4 )	16	15	10	149
	Et Kreativt Europa	414	(6 )	335	402	341	14	(1 )	15	15	13	354
	Retlige anliggender	63	(7 )	42	47	51	4	(0 )	1	1	3	53
	Rettigheder og værdier	271	(5 )	219	198	286	1	(0 )	1	0	1	288
	Decentrale agenturer	48	(0 )	303	299	52	1	(0 )	5	5	1	53
	Andre foranstaltninger	13	(2 )	8	8	11	2	(0 )	0	1	1	13
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	65	(2 )	26	31	58	0	—	0	0	0	58
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	192	(4 )	183	181	190	3	(0 )	6	3	7	197
	Udgiftsområde 2 i alt: Samhørighed, resiliens og værdier	129 392	825	73 525	31 113	172 629	247 365	(1 163 )	10 668	85 412	171 459	344 088
3	Garantier for landbruget	358	(35 )	40 465	40 420	368	0	—	345	342	3	371
	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne	33 157	(61 )	13 155	13 997	32 254	4 734	(0 )	1	1 471	3 263	35 517
	Hav og Fiskeri	2 692	231	1 070	760	3 233	607	(234 )	127	392	108	3 341
	Fiskeri (SFPA og RFFO)	23	(1 )	130	114	38	0	0	0	0	0	38
	Decentrale agenturer	—	—	30	30	—	—	—	1	1	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	4	(0 )	8	3	10	0	0	0	0	0	10
	Miljø og klima (LIFE)	2 538	(24 )	768	597	2 684	9	(0 )	4	6	7	2 691
	Fonden for Retfærdig Omstilling	2 773	(0 )	1 479	6	4 245	10 504	(0 )	160	6 144	4 520	8 765
	Lånefacilitet under Mekanismen for en retfærdig omstilling	40	—	50	60	29	17	—	76	19	75	104
	Decentrale agenturer	—	—	66	66	—	—	—	8	8	—	—
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	18	(0 )	6	9	15	0	0	0	0	0	15
	Specifikke foranstaltninger	4	(0 )	16	4	16	0	0	0	0	0	16
	Udgiftsområde 3 i alt: Naturressourcer og miljø	41 606	109	57 243	56 066	42 891	15 871	(234 )	721	8 382	7 976	50 867
4	Asyl, Migration og Integration	2 709	8	1 502	1 363	2 856	11	(8 )	6	3	6	2 862
	Decentrale agenturer	13	—	152	152	13	—	—	13	13	—	13
	Grænseforvaltning (IBMF) — Grænseforvaltning og visa	1 637	17	1 004	564	2 094	161	(17 )	53	75	121	2 215
	Grænseforvaltning (IBMF) — Toldkontroludstyr	278	(0 )	144	117	305	0	0	0	0	0	305
	Decentrale agenturer	312	—	1 090	1 043	359	—	—	76	76	—	359
	Udgiftsområde 4 i alt: Migration og grænseforvaltning	4 949	24	3 892	3 239	5 627	172	(25 )	147	166	127	5 754
5	Fonden for Intern Sikkerhed	518	2	323	208	635	6	(2 )	1	3	1	636
	Afvikling af atomkraftværker	405	(0 )	67	142	331	0	0	0	0	0	331
	Nuklear sikkerhed og nedlukning	312	(1 )	60	76	296	0	—	0	0	0	296
	Decentrale agenturer	—	—	252	247	6	—	—	11	11	—	6
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	1	—	—	—	1	0	0	0	0	0	1
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	26	(2 )	32	35	22	0	—	—	0	—	22
	Europæisk Forsvar (forskning)	631	(0 )	344	212	763	15	(0 )	12	2	25	788
	Europæisk Forsvar (ikke-forskning)	1 290	(0 )	680	529	1 441	33	—	23	39	16	1 458
	Militær mobilitet	376	(1 )	251	335	291	0	0	0	0	0	291
	Instrument til fælles indkøb på forsvarsområdet	—	—	250	—	250	—	—	9	0	9	259
	Instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri	157	(0 )	343	172	327	—	—	16	1	15	343
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	—	—	—	0	0	0	0	0	0	0
	EU-programmet for sikker konnektivitet	30	—	96	110	16	0	0	0	0	0	16
	Udgiftsområde 5 i alt: Sikkerhed og forsvar	3 748	(2 )	2 699	2 066	4 379	55	(2 )	71	57	66	4 445
6	Naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde	30 342	(610 )	11 432	9 352	31 811	340	(29 )	525	250	586	32 397
	Instrumentet for sikkerhed på det nukleare område	137	(5 )	42	40	133	4	—	1	1	3	137
	Humanitær bistand	1 047	(6 )	2 495	2 422	1 115	15	(0 )	17	20	12	1 127
	Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)	94	(23 )	385	379	78	13	(2 )	21	14	19	96
	Oversøiske lande og territorier	129	(0 )	72	55	147	0	0	0	0	0	147
	MFA+	—	—	5	5	—	—	—	569	416	153	153
	Andre foranstaltninger	28	(0 )	79	50	57	—	—	0	0	—	57
	Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger	0	(0 )	—	0	0	0	0	0	0	0	0
	Foranstaltninger under Kommissionens beføjelser	152	(9 )	95	88	151	0	(0 )	0	0	0	151
	Førtiltrædelsesbistand (IPA III)	7 415	(48 )	2 063	2 227	7 203	269	(47 )	83	74	231	7 434
	Faciliteten for Vestbalkan	—	—	400	1	399	0	0	0	0	0	399
	Udgiftsområde 6 i alt: Naboområder og verden	39 345	(701 )	17 067	14 618	41 093	642	(78 )	1 217	777	1 004	42 097
7	Personalepensioner	—	—	2 589	2 589	(0 )	—	—	273	273	0	(0 )
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EP	—	—	15	15	0	0	0	0	0	0	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Det Europæiske Råd og Rådet	—	—	1	1	(0 )	0	0	0	0	0	(0 )
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Kommissionen	—	—	9	9	(0 )	0	0	0	0	0	(0 )
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Den Europæiske Unions Domstol	—	—	15	15	—	0	0	0	0	0	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Revisionsretten	—	—	7	7	0	0	0	0	0	0	0
	(Pensioner til tidligere medlemmer) Ombudsmanden	—	—	0	0	—	0	0	0	0	0	—
	(Pensioner til tidligere medlemmer) EDPS	—	—	0	0	—	0	0	0	0	0	—
	Europaskolerne	0	(0 )	246	246	0	1	(0 )	23	20	4	4
	Vederlag til fast personale	0	(0 )	2 897	2 897	0	—	—	60	60	—	0
	Vederlag til eksternt personale	32	(4 )	265	272	21	1	(0 )	45	44	2	23
	Medlemmer — aflønninger og tillæg samt godtgørelser	0	(0 )	17	16	1	—	—	0	0	0	1
	Medlemmer — midlertidige godtgørelser	—	(0 )	1	0	0	0	0	0	0	0	0
	Udgifter til ansættelser	2	(0 )	30	28	3	0	(0 )	0	0	0	3
	Udtræden	—	(0 )	7	7	—	0	0	0	0	0	—
	Uddannelse	8	(1 )	17	15	10	3	(0 )	4	4	2	12
	Social og mobilitet	7	(1 )	23	22	7	6	(2 )	15	14	5	12
	Informations- og kommunikationsteknologi	129	(1 )	287	295	120	42	(0 )	134	130	46	166
	Leje og køb	5	(0 )	326	300	30	2	(0 )	314	315	1	31
	I forbindelse med bygninger	57	(5 )	107	115	44	6	(0 )	22	23	5	49
	Sikkerhed	32	(2 )	74	79	25	6	(0 )	9	8	7	32
	Tjenesterejser og repræsentation	11	(3 )	54	52	10	0	(0 )	2	2	0	10
	Møder, udvalg, konferencer	6	(3 )	15	13	5	1	(0 )	1	1	1	6
	Den Europæiske Unions Tidende	1	(0 )	3	2	1	—	—	0	—	0	1
	Publikationer	5	(0 )	12	11	5	2	(0 )	3	3	1	7
	Erhvervelse af information	2	(0 )	7	6	2	0	—	0	0	—	2
	Studier og undersøgelser	5	(0 )	6	5	5	0	—	0	0	0	5
	Generelt udstyr, køretøjer, møbler	11	(0 )	16	18	9	1	(0 )	6	6	2	11
	Eksterne sprogtjenester	2	(0 )	27	27	2	1	(0 )	36	36	1	2
	Andre administrationsudgifter	4	(0 )	19	18	5	6	(0 )	21	20	7	12
	De resterende institutioners administrationsudgifter	567	(10 )	4 912	4 886	582	42	(42 )	379	338	40	623
	Udgiftsområde 7 i alt: Europæisk offentlig forvaltning	886	(32 )	12 004	11 969	888	118	(46 )	1 348	1 297	123	1 011
O	Innovationsfonden	0	0	—	—	—	6 443	(111 )	603	292	6 643	6 643
	Ukrainefaciliteten	—	(0 )	4 737	3 634	1 103	—	—	150	3	147	1 250
	Andre foranstaltninger	0	0	—	—	—	4	(3 )	62	57	6	6
	Udgiftsområde O i alt: Uden for FFR	—	(0 )	4 737	3 634	1 103	6 447	(114 )	815	353	6 795	7 899
S	Den europæiske solidaritetsreserve	—	—	1 234	1 234	—	0	0	0	0	0	—
	Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)	0	(0 )	8	8	0	0	0	0	0	0	0
	Brexittilpasningsreserven	321	—	7	275	53	161	—	297	458	—	53
	Udgiftsområde S i alt: Solidaritetsmekanismer i og uden for Unionen (særlige instrumenter)	321	(0 )	1 249	1 517	53	161	—	297	458	—	53
	I alt	263 564	(405 )	194 000	145 192	311 967	279 440	(1 893 )	19 661	101 797	195 410	507 378

7. GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET FORDELT PÅ INSTITUTION

7.1. GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTETS INDTÆGTER

Mio. EUR
	Indtægtsbevillinger		Fastslåede fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Ude- stående
Institution	Oprindeligt vedtaget budget	Endeligt vedtaget budget	Indeværende regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer i indeværende regnskabsår	Fra fordringer fremført	I alt	% af budget indbetalt	Ude- stående
	1	2	3	4	5=3+4	6	7	8=6+7	9=8/2	10=5-8
Europa-Parlamentet	222	222	281	12	293	279	3	282	127 %	11
Det Europæiske Råd og Rådet	72	72	99	1	100	98	1	99	137 %	1
Kommissionen	142 141	149 255	246 702	19 281	265 983	239 802	9 925	249 727	167 %	16 256
Domstolen	73	73	74	0	74	74	0	74	101 %	0
Revisionsretten	31	31	30	0	30	30	0	30	97 %	0
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	17	17	22	0	22	22	0	22	134 %	0
Regionsudvalget	14	14	16	0	16	16	0	16	117 %	0
Ombudsmand	2	2	2	0	2	2	0	2	107 %	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	2	2	2	0	2	2	0	2	102 %	—
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	57	57	356	0	356	356	0	356	626 %	0
I alt	142 630	149 744	247 584	19 295	266 879	240 680	9 929	250 609	167 %	16 270

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution har et særskilt budget inden for rammerne af EU-budgettet.

Budgetterne for og gennemførelsen af agenturerne konsolideres ikke inden for rammerne af EU-budgettet og medtages ikke i EU's budgetrapportering. Tilskuddet fra Kommissionen til agenturerne er imidlertid en del af EU-budgettet. I denne budgetdel af årsregnskabet tages der kun hensyn til det tilskud, der betales over Kommissionens budget til agenturerne og organerne.

Med hensyn til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal det bemærkes, at den ud over sit eget budget også modtager bidrag fra Kommissionen på 236,1 mio. EUR (2023: 240,5 mio. EUR) samt EUF og trustfondene på 19,3 mio. EUR (2023: 18,7 mio. EUR). Disse bidrag dækker de omkostninger til Kommissionens medarbejdere i delegationerne, som finansieres af EUF og trustfondene, herunder formålsbestemte indtægter, der genereres fra disse bidrag i løbet af året.

7.2. GENNEMFØRELSE AF FORPLIGTELSESBEVILLINGER

Mio. EUR
	I alt bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2025			Bortfaldne bevillinger
Institution	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra fremførsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13=10+ 11+12
Europa-Parlamentet	2 469	2 375	0	49	2 424	98 %	0	37	37	8	0	0	8
Det Europæiske Råd og Rådet	732	653	0	32	684	93 %	0	23	23	24	0	0	24
Kommissionen	222 217	188 153	936	19 282	208 370	94 %	1 365	10 969	12 334	1 121	62	330	1 513
Domstolen	506	499	0	1	500	99 %	0	1	1	5	0	0	5
Revisionsretten	186	181	0	0	182	98 %	0	0	0	4	—	0	4
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	172	164	0	5	169	98 %	0	2	2	1	0	0	1
Regionsudvalget	126	123	0	1	124	99 %	0	1	1	0	0	—	0
Ombudsmand	14	14	0	—	14	98 %	0	—	—	0	0	—	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	24	23	0	—	23	96 %	0	0	0	1	0	—	1
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	1 240	880	1	290	1 171	94 %	0	68	68	0	—	0	0
I alt	227 687	193 064	937	19 661	213 661	94 %	1 365	11 103	12 468	1 166	62	330	1 558

7.3. GENNEMFØRELSE AF BETALINGSBEVILLINGER

Mio. EUR
	I alt bevillinger i alt	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2025			Bortfaldne bevillinger
Institution	I alt bevillinger i alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra frem- førsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	%	Fra endeligt vedtaget budget	Fra formålsbestemte indtægter	I alt	Fra endeligt vedtaget budget	Fra frem- førsler	Fra formålsbestemte indtægter	I alt
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10	11	12	13
Europa-Parlamentet	2 825	2 038	322	47	2 407	85 %	337	46	383	8	26	1	35
Det Europæiske Råd og Rådet	819	574	78	32	684	84 %	79	24	103	24	8	—	32
Kommissionen	269 678	141 805	2 122	97 837	241 764	90 %	3 266	24 509	27 775	33	99	7	140
Domstolen	537	467	27	1	494	92 %	32	1	33	5	4	—	9
Revisionsretten	196	171	9	0	181	92 %	10	0	10	4	0	—	5
Det Økonomiske og Sociale Udvalg	186	153	12	4	168	90 %	10	4	14	1	2	—	3
Regionsudvalget	137	113	10	1	124	91 %	10	2	11	0	1	—	1
Ombudsmand	14	13	0	—	13	94 %	0	—	0	0	0	—	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	27	21	2	—	23	84 %	3	0	3	1	1	—	2
Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil	1 350	778	98	253	1 129	84 %	102	106	208	0	13	—	13
I alt	275 769	146 134	2 680	98 175	246 988	90 %	3 848	24 692	28 540	78	154	8	240

8. GENNEMFØRELSE AF AGENTURERNES/ORGANERNES BUDGET

Agenturer og organers indtægter og udgifter konsolideres ikke inden for rammerne af EU-budgettet, som det fremgår af nedenstående oversigt 8.1 og 8.2. I denne budgetdel af årsregnskabet tages der kun hensyn til det tilskud, der betales over Kommissionens budget til agenturerne og organerne.

Beretningerne om gennemførelsen af EU-budgettet omfatter det tilskud, der betales over EU-budgettet til agenturerne og organerne i form af forpligtelses- og betalingsbevillinger, hvor det er relevant.

Oplysningerne nedenfor viser agenturernes og organernes, såvel decentrale agenturers (også kendt som de traditionelle agenturer) som forvaltningsorganers, indtægter (8.1) og udgifter (8.2).

Andre kilder til indtægter og dertil knyttede udgifter opføres ikke på EU-budgettet. De enkelte agenturer og organer fremlægger deres egne årsregnskaber.

8.1. INDTÆGTER

Mio. EUR
Agentur/organ	Finansiering af FFR-udgiftsområde	Endeligt vedtaget budget	Modtagne beløb
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	1	35	35
Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer	4	257	287
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation	1	8	8
EF-Sortsmyndigheden	Ikke relevant	23	21
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	2b	18	17
Det Europæiske Asylstøttekontor	4	182	185
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	1	243	217
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	1	56	57
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	4	922	927
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	2b	93	102
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	2b	20	21
Det Europæiske Kemikalieagentur	1	127	131
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø	1, 2a, 3, 5	69	70
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur	2b, 6	70	70
Det Europæiske Miljøagentur	3	103	98
EU-Fiskerikontrolagenturet	3	31	32
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	2b	157	155
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	2b	24	25
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område	1, 2b	56	56
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er	1, 2a	50	49
Det Europæiske Ligestillingsinstitut	2b	9	9
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	1	418	466
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	1	37	38
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed	2b	40	39
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	1	93	122
Det Europæiske Lægemiddelagentur	2b	481	492
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	5	35	30
Den Europæiske Anklagemyndighed	2b	76	76
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	1	67	67
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning	1, 3	112	112
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	1	75	76
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	2b	28	29
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde	2b	65	71
Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed	1	26	45
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde	5	222	232
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelsessamarbejde	5	13	32
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	1	32	44
Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet	1	85	1 342
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	2b	27	28
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	Ikke relevant	315	323
Fællesforetagendet Fusion for Energy	1	625	662
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	7	45	37
I alt		5 470	6 937

Mio. EUR
Agenturernes/organernes indtægtstype			Modtagne beløb
Tilskud fra Kommissionen			4 854
Gebyrindtægter			984
Andre indtægter			1 098
I alt			6 937

8.2. FORPLIGTELSES- OG BETALINGSBEVILLINGER PR. AGENTUR

Mio. EUR
	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Agentur/organ	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder	35	35	43	33
Agenturet for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer	407	365	380	277
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation	8	8	9	8
EF-Sortsmyndigheden	21	20	24	21
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	18	17	23	18
Det Europæiske Asylstøttekontor	224	174	242	173
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	335	259	348	221
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed	58	57	61	57
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning	957	936	1 323	873
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme	110	100	134	96
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	20	20	22	21
Det Europæiske Kemikalieagentur	135	130	150	128
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø	69	68	72	68
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur	70	69	75	68
Det Europæiske Miljøagentur	116	104	140	86
EU-Fiskerikontrolagenturet	35	32	43	33
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	164	163	170	154
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	26	26	30	26
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område	56	55	57	54
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er	48	48	52	48
Det Europæiske Ligestillingsinstitut	9	9	11	9
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi	454	432	495	433
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger	38	38	40	37
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed	49	46	45	41
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	134	122	146	115
Det Europæiske Lægemiddelagentur	516	503	601	515
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	34	33	35	27
Den Europæiske Anklagemyndighed	76	75	86	75
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	67	67	69	68
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning	112	111	118	112
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed	77	76	83	78
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	33	30	35	28
Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde	84	71	94	69
Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed	43	32	47	30
Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde	240	233	263	228
Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelsessamarbejde	39	20	42	20
Den Europæiske Unions Jernbaneagentur	62	46	49	44
Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet	2 779	580	2 173	971
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	29	28	35	29
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret	483	321	483	318
Fællesforetagendet Fusion for Energy	812	746	694	642
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	45	42	48	43
I alt	9 123	6 348	9 091	6 393

Mio. EUR
	Forpligtelsesbevillinger		Betalingsbevillinger
Udgiftstype	Disponible bevillinger i alt	Indgåede forpligtelser	Disponible bevillinger i alt	Gennemførte betalinger
Administrationsudgifter	569	546	694	536
Aktionsudgifter	6 334	3 735	6 147	3 794
Arbejdsdokument fra	2 221	2 067	2 250	2 063
I alt	9 123	6 348	9 091	6 393

ORDLISTE

Aktuarmæssige antagelser

Antagelser, der ligger til grund for beregningen af omkostningerne i forbindelse med fremtidige begivenheder, der påvirker pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab

Ændringer i aktuarmæssige underskud eller overskud i forbindelse med en ydelsesbaseret ordning. De opstår som følge af forskelle mellem tidligere aktuarmæssige forudsætninger og de faktiske begivenheder og som følge af virkningerne af ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger.

Administrationsbevillinger

Administrationsbevillinger dækker institutionernes og andre organers løbende udgifter (personale, bygninger, kontorudstyr).

Vedtaget budget

Forslaget til budget bliver det vedtagne budget i det øjeblik det godkendes af budgetmyndigheden og erklæres endeligt vedtaget af formanden for Europa-Parlamentet.

Ændringsbudget

En afgørelse, der træffes i løbet af regnskabsåret, om at ændre (forhøje, nedsætte, overføre) dele af det vedtagne budget for det pågældende år.

Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne

Disse udgør påløbne udgifter i løbet af regnskabsperioden, som skal finansieres over fremtidige budgetter, dvs. af EU-medlemsstaterne. Dette er konsekvensen af at udarbejde årsregnskaber efter periodiseringsprincippet og budgetter efter den kontantbaserede metode.

Årlig aktivitetsrapport

Den årlige aktivitetsrapport redegør for resultatet af aktiviteter under henvisning til bl.a. de fastlagte mål, de tilknyttede risici og den interne kontrolstruktur. Siden regnskabsåret 2001 for Kommissionen og 2003 for alle EU-institutionerne skal den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, indgive en årlig aktivitetsrapport vedrørende sin virksomhed til sin institution, der ledsages af oplysninger om de finansielle forhold.

Bevillinger

Budgetmidler. Budgettet indeholder både forpligtelser og betalinger (kontantudbetaling eller bankoverførsler til modtagerne). Bevillingerne til forpligtelser og til betalinger er typisk forskellige (opdelte bevillinger), eftersom alle forpligtelserne i forbindelse med flerårige programmer og projekter normalt indgås i det år, hvor de vedtages, mens betalingerne foretages over flere år, efterhånden som programmerne og projekterne skrider frem. Ikke-opdelte bevillinger anvendes til administrationsudgifter, landbrugsstøtte og direkte betalinger, og forpligtelsesbevillingerne svarer til betalingsbevillingerne.

Formålsbestemte indtægter

Specifikke indtægter, som modtages med henblik på finansiering af bestemte former for udgifter. Den primære kilde til eksterne formålsbestemte indtægter er finansielle bidrag fra tredjelande til programmer, der finansieres af Unionen. Den primære kilde til interne formålsbestemte indtægter er indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller arbejder på dennes anmodning, samt indtægter fra tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb og indtægter fra salg af publikationer og film.

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje

Alle finansielle aktiver (undtagen derivater), som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i en reserve af nettoaktiver, indtil de ikke længere indregnes (eller nedskrives).

Budgetpost

Hvad angår budgettets struktur vises indtægter og udgifter på budgettet i overensstemmelse med en bindende kontoplan, som afspejler hver posts art og formål som pålagt af budgetmyndigheden. De enkelte budgetposter (afsnit, kapitel, artikel eller konto) indeholder en formel beskrivelse af kontoplanen.

Annullering af bevillinger

Uudnyttede bevillinger, der ikke længere må benyttes.

Bevillingsfremførsler

En undtagelse fra princippet om etårighed for så vidt som bevillinger, der ikke har kunnet anvendes i et givet regnskabsår, på strenge betingelser ekstraordinært kan fremføres til anvendelse i det efterfølgende år.

Forpligtelse

Retligt tilsagn om at yde finansiering på visse betingelser. EU forpligter sig til at tilbagebetale sin del af omkostningerne i forbindelse med et EU-finansieret projekt. De forpligtelser, der indgås i dag, skal betales i morgen. De betalinger, der foretages i dag, skal dække gårsdagens forpligtelser.

Forpligtelsesbevillinger

Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede udgifter til de retlige forpligtelser (kontrakter, tilskudsaftaler/afgørelser), som vil kunne blive indgået i løbet af regnskabsåret.

Omkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår

Stigning i forpligtelser i henhold til ordningen som følge af ydelser i det indeværende regnskabsår.

Frigørelse

En handling hvorved en tidligere forpligtelse (eller en del heraf) annulleres.

Ydelsesbaseret ordning

En pensions- eller anden tilbagetrædelsesordning, hvor reglerne for ordningen fastlægger ydelserne uafhængigt af de bidrag, der skal indbetales, og hvor ydelserne ikke kan henføres direkte til ordningens investeringer. Ordningen kan være finansieret eller ikkefinansieret.

Derivater

Finansielle instrumenter, hvis værdi er knyttet til ændringer i værdien af et underliggende finansielt instrument, en indikator eller en råvare. I modsætning til indehaveren af et primært finansielt instrument (f.eks. en statsobligation), som har en ubetinget ret til at modtage kontanter (eller en anden form for økonomisk udbytte) i fremtiden, har indehaveren af et derivat alene en betinget ret til at modtage et sådant udbytte. Et eksempel på et derivat er en valutaforwardkontrakt.

Direkte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved direkte forvaltning gennemføres budgettet direkte af Kommissionens tjenestegrene, forvaltningsorganer eller trustfonde.

Diskonteringsfaktor

Den sats, der anvendes til at justere for den tidsmæssige værdi af penge. Diskontering er en metode til at sammenligne omkostninger og gevinster, som opstår på forskellige tidspunkter.

Effektiv rente

Den sats, som tilbagediskonterer forventede fremtidige ind- og udbetalinger i det finansielle aktivs eller finansielle passivs forventede løbetid til aktivets eller passivets regnskabsmæssige nettoværdi.

Finansielle aktiver og passiver til amortiseret kostpris

Alle finansielle aktiver og passiver, som er målt til amortiseret kostpris efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor.

Finansielle aktiver eller passiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen

Alle finansielle aktiver eller passiver, som er målt til dagsværdi efter de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, og for hvilke ændringer i dagsværdien skal indregnes i overskuddet eller underskuddet for perioden (dvs. derivater).

Finansiel korrektion

Formålet med finansielle korrektioner er at beskytte EU-budgettet mod uregelmæssige udgifter. Ved udgifter under delt forvaltning påhviler opgaven med at inddrive uregelmæssige udbetalinger primært medlemsstaterne.

En »bekræftet« finansiel korrektion er blevet godkendt af den berørte medlemsstat. En »vedtagen« finansiel korrektion er blevet vedtaget ved en Kommissionsafgørelse og består altid i en nettokorrektion, hvor medlemsstaten skal tilbagebetale de uretmæssigt udbetalte midler til EU-budgettet, hvilket fører til en definitiv nedsættelse af det rammebeløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat. Bekræftede og vedtagne finansielle korrektioner indberettes i dette dokument under samme kategori.

En »gennemført« finansiel korrektion har rettet op på den konstaterede uregelmæssighed.

Indirekte forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved indirekte forvaltning overdrager Kommissionen opgaven med at gennemføre budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer.

Afbrydelse og suspension

Hvis Kommissionen ud fra sit eget arbejde eller ud fra oplysninger fra revisionsmyndighederne finder, at en medlemsstat har undladt at rette op på alvorlige mangler i sine forvaltnings- eller kontrolsystemer og/eller at korrigere uregelmæssige udgifter, som er blevet anmeldt og attesteret, kan den afbryde eller suspendere betalinger.

Uregelmæssighed

En uregelmæssighed er en handling, der ikke er i overensstemmelse med gældende EU-regler eller nationale regler og har en potentiel negativ indvirkning på EU's finansielle interesser. Uregelmæssigheder, som kan skyldes adfærden hos modtagere, der anmoder om midler, eller hos de betalingsansvarlige myndigheder. Begrebet uregelmæssighed er bredere end begrebet svig, som henviser til adfærd, der kan betegnes som en strafbar handling.

Bortfaldne bevillinger

Uudnyttede bevillinger, som annulleres ved regnskabsårets udgang. Bortfald betyder annullering af alle eller dele af tilladelsen til at afholde udgifter og/eller indgå forpligtelser, som repræsenteres af en bevilling. For så vidt angår fællesforetagender, jf. deres egne finansielle regler, har disse mulighed for at opføre uudnyttede bevillinger i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende tre regnskabsår (den såkaldte »n+3«-regel). Fællesforetagenders bortfaldne bevillinger kan således reaktiveres frem til regnskabsåret »n+3«.

Uindfriede forpligtelser

Som de uindfriede forpligtelser (reste à liquider, RAL) er det et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Egne indtægter

Den vigtigste indtægtskilde for EU-budgettet. De forskellige egne indtægter er anført i den gældende afgørelse om egne indtægter (Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053) og er traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter, BNI-baserede indtægter og egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald.

Betalingsbevillinger

Betalingsbevillinger dækker udgifter, der skal betales i det indeværende år, og som følger af retlige forpligtelser, der er indgået i det indeværende år og/eller tidligere år.

Forfinansiering

En betaling, hvis formål er at yde modtageren et kontant forskud. Den kan opdeles i et antal trancher i henhold til bestemmelserne i den underliggende kontrakt, afgørelse, aftale eller basisretsakt. Kontantbeløbet eller forskuddet anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den i aftalen fastlagte periode, eller det tilbagebetales.

Forebyggende foranstaltning

Kommissionen kan træffe forebyggende foranstaltninger for at beskytte EU-budgettet, hvis den har kendskab til eventuelle mangler, herunder afbrydelser eller suspensioner af betalinger fra EU-budgettet til det operationelle program.

Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«, RAL)

Som de uindfriede forpligtelser er det et beløb, der er indgået en budgetforpligtelse for, men hvor den deraf følgende betaling endnu ikke er foretaget. De udgør EU's betalingsforpligtelser for de kommende år og er en direkte følge af eksistensen af flerårige programmer og opdelingen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Delt forvaltning

Budgetgennemførelsesmetode. Ved delt forvaltning overdrages visse gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Omkring tre fjerdele af EU's udgifter henhører under denne gennemførelsesmetode.

Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter er anført i den gældende afgørelse om egne indtægter (Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053) og omfatter told- og sukkerafgifter.

Overførsler (mellem budgetposter)

Overførsler mellem budgetposter indebærer en omfordeling af bevillinger fra en budgetpost til en anden i løbet af regnskabsåret, og de udgør dermed en undtagelse til budgetprincippet om specificering. De er imidlertid udtrykkeligt tilladt i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de betingelser, der er fastlagt i finansforordningen. Finansforordningen fastsætter de forskellige former for overførsler, alt efter om de foretages inden for eller mellem budgetafsnit, -kapitler, -artikler eller -konti, og om de skal godkendes på flere niveauer.

LISTE OVER FORKORTELSER

AAR	Årlig aktivitetsrapport
KA	Amortiseret kostpris
AFS	Besiddes med handel for øje
AMIF	Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
AOD	Ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede
ATM BAR	Lufttrafikstyring Brexittilpasningsreserven
BOP	Betalingsbalancestøtte
BUFI-fonden	Budget Fines Fund — Fond til budgetbøder
CAP	Den fælles landbrugspolitik
CCS LGF	Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer
CEF2	Connecting Europe-faciliteten
CEF DI	Connecting Europe-facilitetens låneinstrument
CF	Samhørighedsfonden
CIP	Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
COM	Europa-Kommissionen
COSME	Programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er
COSO	Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission
CPF	Den Fælles Hensættelsesfond
CPR CRII+ CRO	Forordningen om fælles bestemmelser Det andet investeringsinitiativ som reaktion på coronavirus Risikochef
D&WM	Programmet for dekommissionering og affaldshåndtering
EAD	Eksponering ved misligholdelse
ELFUL	Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
EGFL	Den Europæiske Garantifond for Landbruget
EAR	EU-regnskabsregel
EaSI	Programmet for beskæftigelse og social innovation
EBRD	Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
Revisionsretten (ECA)	Den Europæiske Revisionsret
ECB	Den Europæiske Centralbank
Forventede kredittab (ECL)	Forventede kredittab
ECOFIN	Rådet for Økonomi og Finans
EKSF under afvikling	Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab under afvikling
EUF	Den Europæiske Udviklingsfond
EDIF	Garantifaciliteten under Vestbalkanfaciliteten
EØS	Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
EEAS	Den Europæiske Tjeneste for EU's Optræden Udadtil
EFSD	Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling
EFSE	Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa
EFSM	Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme
EFSI	Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
EFSM	Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme
EFTA	Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
EGNOS	Den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste
EIB	Den Europæiske Investeringsbank
EIF	Den Europæiske Investeringsfond
ElectriFI	Finansieringsinitiativet for elektrificering i landdistrikterne
ELM EHFF	Eksternt lånemandat Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
ØMU	Den Økonomiske og Monetære Union
ENEF	Virksomhedsudvidelsesfonden
ENIF	Virksomhedsinnovationsfonden
ENPI	Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument
EP	Europa-Parlamentet
EFRU	Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
ERI ESA	EIB's resiliensinitiativ Den Europæiske Rumorganisation
ESF	Den Europæiske Socialfond
ESI-fondene	De europæiske struktur- og investeringsfonde
ESM	Den europæiske stabilitetsmekanisme
ETF	Exchange-Traded Fund
ETS EU	Emissionshandelssystem Den Europæiske Union
EUMETSAT	Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter
Euratom	Det Europæiske Atomenergifællesskab
EUSF FGC	Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Finansielle garantikontrakter
FIFO	Først ind — først ud
FP7	Syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration
FR	EU Finansforordningen
FSDA	Regnskabsredegørelse og -analyse
FVNA	Dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital
FVSD	Finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen
BNP	Bruttonationalprodukt
BNI	Bruttonationalindkomst
GNSS	Globalt satellitnavigationssystem
H2020	Horisont 2020
HLRCP	Politik på højt plan for risiko og compliance
IBMF IF	Fonden for Integreret Grænseforvaltning Innovationsfonden
II-vinduet	Infrastruktur- og innovationsvinduet
IMF	Den Internationale Valutafond
IPSAS	De internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor
IT	Informationsteknologi
ITER	Den internationale termonukleare forsøgsreaktor
JRC	Det Fælles Forskningscenter
JSIS JU	Den fælles sygeforsikringsordning Fællesforetagendet
LGD	Tab i tilfælde af misligholdelse
LGF	Lånegarantifaciliteten
LGTT	Lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter
MAP	Det flerårige program for finansiel inklusion af mellemstore virksomheder
MEP	Medlem af Europa-Parlamentet
MFA	Makrofinansiel bistand
FFR	Den flerårige finansielle ramme
MIM MMF	Den gensidige forsikringsmekanisme Pengemarkedsfond
MSMV	Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
NDICI	Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
NGEU	NextGenerationEU
ORD	Afgørelse om egne indtægter
PBI	Initiativet for projektobligationer
PD	Sandsynlighed for misligholdelse
PF4EE	Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet
PGF	Deltagergarantifonden
POCI PPP	Erhvervede eller oprindeligt værdiforringede aktiver Offentligt-privat partnerskab
PSEO	Pensionsordningen for EU-tjenestemænd
RAL	Uindfriede forpligtelser (»reste à liquider«)
RSFF	Finansieringsfaciliteten for risikodeling
RRF	Genopretnings- og resiliensfaciliteten
FTU	Forskning, teknologisk udvikling og demonstration
S&P	Standard & Poor's Financial Services LLC
SANAD	MENA-fonden for mikro-, små og mellemstore virksomheder
SAPARD	Det særlige tiltrædelsesprogram vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter
SEMED	Programmet for finansiel inklusion af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i det sydlige og østlige Middelhavsområde
SICR	Væsentlig stigning i kreditrisikoen
SIUGI	SMV-initiativet angående instrumentet til garantier uden loft
SMV	Små og mellemstore virksomheder
SMV-VINDUET	Vinduet for små og mellemstore virksomheder
STEP SURE	Platform for strategiske teknologier for Europa Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation
TEUF	Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
TEI	Traditionelle egne indtægter
TRDI ULCM	Midlertidigt instrument til udvikling af landdistrikterne Samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine
MOMS	Merværdiafgift

(*1) Budgetforpligtelserne tager hensyn til alle frigørelser, herunder dem, der vedrører forpligtelser, som er indgået før 2024. Ud af de samlede budgetforpligtelser blev der indgået forpligtelser for 2,5 mia. EUR i 2024.

(1) Bortset fra visse garantier, der blev stillet under programmerne for finansielle instrumenter under tidligere FFR'er, som blev fuldt finansieret eller tilført midler fra EU-budgettet.

(2) Se »Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og eventualforpligtelser«, der udstedes årligt af Kommissionen.

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/9701.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2434 af 6. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode (EUT L 319 af 13.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2434/oj).

(5) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Budget, »Green bonds: impact and allocation report: NGEU report 2023«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, https://data.europa.eu/doi/10.2761/302803.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 af 24. februar 2022 om makrofinansiel bistand til Ukraine om nødhjælp til Ukraine (EUT L 55 af 28.2.2022, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/313/oj) på 1,2 mia. EUR, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1201 af 12. juli 2022 om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine (EUT L 186 af 13.7.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1201/oj) om ekstraordinær bistand til Ukraine på 1,0 mia. EUR, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1628 af 20. september 2022 om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine, styrkelse af den fælles hensættelsesfond med garantier fra medlemsstaterne og ved specifik hensættelse til visse finansielle forpligtelser i forbindelse med Ukraine, som er garanteret i henhold til afgørelse nr. 466/2014/EU, og om ændring af afgørelse (EU) 2022/1201 (EUT L 245 af 22.9.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1628/oj) om ekstraordinær bistand til Ukraine på 5,0 mia. EUR.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2463 af 14. december 2022 om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand+) (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2463/oj).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2773 af 24. oktober 2024 om oprettelse af samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine og om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine (EUT L, 2024/2773, 28.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2773/oj).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (EUT L, 2024/792, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/792/oj).

(10) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/609/oj).

(11) Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 af 30. april 2021 om beregningen af egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald, om metoderne og proceduren for overdragelse af disse egne indtægter, om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav og om visse aspekter af egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst (EUT L 165 af 11.5.2021, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/770/oj).

(12) Se også afsnit 2.2 og 2.3 ovenfor for en samlet oversigt over NGEU.

(13) I henhold til nærhedsprincippet handler Unionen kun, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. I henhold til proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, jf. artikel 5 i TEU.

(14) Den 1. februar 2024 nåede Det Europæiske Råd til enighed om en midtvejsrevision af lofterne i FFR for 2021-2027 efter Kommissionens forslag COM(2023) 336.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (EUT L, 2024/2509 af 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(16) Jf. artikel 317 i TEUF.

(17) C(2020) 4240 af 24.6.2020.

(18) Som følge heraf anvendes »Europa-Kommissionen« til både at betegne institutionen —kollegiet — der består af Kommissionens medlemmer, og dens administration, der forvaltes af generaldirektørerne for direktoraterne (og lederne af andre administrative strukturer såsom tjenester, kontorer og forvaltningsorganer).

(19) Siden medio 2019 (efter revisionen af artikel 12 i de interne regler) er forvaltningen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i fællesskab delegeret til fem generaldirektorater (INTPA (DEVCO) ECHO, EAC, EACEA og JRC).

(20) https://ec.europa.eu/info/publications/integrated-financial-and-accountability-reporting_da.

(21) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(22) Europa-Parlamentet vedtog den 27. november 2024 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal inddrives af eller indkræves fra medlemsstaterne i det efterfølgende år. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(23) EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj.

(24) Ordningen er en fiktiv (virtuel) fond med nærmere fastsatte ydelser, hvor personalets bidrag har til formål at finansiere de fremtidige pensioner. Selv om der ikke findes nogen egentlig investeringsfond, anses det beløb, som ville være blevet opkrævet af en sådan fond, for at være blevet investeret i medlemsstaternes langfristede obligationer og er afspejlet i de pensionsforpligtelser, der er opført i årsregnskabet for Den Europæiske Union. Medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af ydelserne i henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (se COM(2018) 829 vedrørende en detaljeret beskrivelse af ordningen).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792.

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1316/oj).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/435/oj).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1303/oj).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj).

(30) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/2053/oj).

(31) »Ikke tildelt under FFR-udgiftsområde« omfatter konsoliderede enheders budgetgennemførelse og konsoliderede elimineringer, ikkebudgetmæssige transaktioner og ikkeallokerede programmer med individuelt uvæsentlige beløb.

(32) De 3,4 mia. EUR, der er hensat til EIB's eksterne lånemandatgarantier, dækker også lån og dertil knyttede lån inden for rammerne af det oprindelige MFA- og Euratom-program (se bemærkning 2.4.1.1).

(33) De 3,0 mia. EUR, der er hensat til EIB's eksterne lånemandatgarantier, dækker også lån og dertil knyttede lån inden for rammerne af det oprindelige MFA- og Euratom-program (se bemærkning 2.4.1.1).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/412 af 14. marts 2018 om ændring af afgørelse nr. 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 30, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/412/oj).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/947/oj).

(36) Fra 2023 angives beløbene vedrørende sikkerhed og forsvar (herunder sammenligninger) separat fra migrations- og grænseforvaltning.

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1153/oj).

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/696/oj).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/588 af 15. marts 2023 om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027 (EUT L 179 af 17.3.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/588/oj).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/959/oj).

(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/695/oj).

(43) Rådets afgørelse (EU) 2024/3202 af 5. december 2024 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om gennemførelsen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side (2025-2030) (EUT L, 2024/3202, 30.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3202/oj).

(44) Protokol om gennemførelsen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side (2025–2030) (EUT L, 2024/3203, 30.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2024/3203/oj).

(45) Rådets forordning (Euratom) 2021/765 af 10. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om ophævelse af forordning (Euratom) 2018/1563 (EUT L 167I af 12.5.2021, s. 81, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/765/oj).

(46) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/1313/oj).

(47) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1718 af 14. november 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemsted (EUT L 291 af 16.11.2018, s. 3, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1718/oj).

(48) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2022/2544 af 19. december 2022 om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af EU's låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 109, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/2544/oj).

(49) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2023/2825 af 12. december 2023 om fastlæggelse af ordningerne for administration og gennemførelse af Unionens låntagnings- og gældsforvaltningstransaktioner inden for rammerne af den diversificerede finansieringsstrategi og de dermed forbundne långivningstransaktioner (EUT L, 2023/2825, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2825/oj).

(50) Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/804 af 17. maj 2016 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 85, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/804/oj).

(51) Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/615 af 5. april 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 med henblik på at øge forudsigeligheden for medlemsstaterne og præcisere procedurerne for tvistbilæggelse ved overdragelsen af traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/615/oj).

(52) Kommissionens afgørelse af 25. marts 2020 om retningslinjerne for forvaltning af aktiver i Den Fælles Hensættelsesfond 2020/C 131/03 (EUT C 131 af 22.4.2020, s. 3).

(53) Undtagen lån ifm. RRF (NGEU) og finansiel bistand.

(54) Minus udskudte omkostninger.

(55) Risikoen for garantier på egenkapitalporteføljen er baseret på det teoretiske beløb, der dækkes af garantien.

(56) Minus udskudte omkostninger.

(57) Overførsler fra og til trin 1 eller trin 2 måles ved åbningsbalancen for hensættelsen til værdiforringelse, mens ændringerne i det beløb, der opstår som følge af ændringen af trinnet (dvs. måling over 12 måneder eller af det livslange forventede kredittab), er en del af eftermålingen.

(58) Med anvendelse af justeringskoefficient.

(59) Udbetales i de første tre år efter fratrædelsen.

(60) Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

(61) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11 ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2093/oj).

(62) Den tekniske justering af den finansielle ramme for 2025 i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/365 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2024) 320 final af 18.6.2024).

(63) Som senest ændret ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/765 af 29. februar 2024 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L, 2024/765, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/765/oj).

(64) Endelig vedtagelse (EU, Euratom) 2024/1430 af den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1 for regnskabsåret 2024 (EUT L, 2024/1430, 5.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/budget_suppl_amend/2024/1430/oj).

(65) Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2094/oj).