|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/4591 |
25.8.2025 |
Rettens dom af 9. juli 2025 – Fritz Egger m.fl. mod ECHA (Melamin)
(Sag T-163/23) (1)
(REACH - særligt problematiske stoffer - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 - afgørelse, hvorved melamin identificeres som et stof, der opfylder kriterierne for optagelse på listen - ret til at blive hørt - princippet om god forvaltningsskik - artikel 57 i forordning nr. 1907/2006 - åbenbart urigtigt skøn - overskridelse af beføjelser - proportionalitet)
(C/2025/4591)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Fritz Egger GmbH & Co. OG (St. Johann in Tirol, Østrig) og de syv øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved advokat M. Ahlhaus)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä, N. Herbatschek og A. Hautamäki, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgerne: LAT Nitrogen Piesteritz GmbH, tidligere Borealis Agrolinz Melamine Deutschland GmbH (Lutherstadt Wittenberg, Tyskland), Grupa Azoty Zakłady Azotowe Puławy S.A. (Puławy, Polen), OCI Nitrogen BV (Sittard-Geleen, Nederlandene), Cornerstone Chemical Co. (Metairie, Louisiana, De Forenede Stater) (ved advokaterne R. Cana, E. Mullier og Z. Romata), Sonae Arauco, SA (Madrid, Spanien) og de syv øvrige intervenienter, hvis navne fremgår af bilaget til dommen (ved advokaterne F. Niermeier og M. Ahlhaus)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og N. Scheffel, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og D. Milanowska, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Sagsøgerne har med deres søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) afgørelse D(2022)9120-DC af 16. december 2022, for så vidt som melamin herved blev identificeret som et særligt problematisk stof som omhandlet i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).
Konklusion
|
1) |
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes. |
|
2) |
Fritz Egger GmbH & Co. OG og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af ECHA. |
|
3) |
Forbundsrepublikken Tyskland og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger. |
|
4) |
LAT Nitrogen Piesteritz GmbH, tidligere Borealis Agrolinz Melamine Deutschland GmbH, Grupa Azoty Zakłady Azotowe Puławy S.A., OCI Nitrogen BV og Cornerstone Chemical Co. bærer deres egne omkostninger. |
|
5) |
Sonae Arauco, SA og de øvrige intervenienter, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4591/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)