European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/4576

25.8.2025

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rayonen sad (Bulgarien) den 23. maj 2025 – »Profi Credit Bulgaria« EOOD, »Banka DSK« AD og »EOS Matrix« EOOD

(Sag C-349/25, Banka DSK m.fl.)

(C/2025/4576)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rayonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøgere i betalingspåkravsproceduren: »Profi Credit Bulgaria« EOOD, »Banka DSK« AD og »EOS Matrix« EOOD

Præjudicielle spørgsmål

1)

Tillader artikel 23 i direktiv 2008/48/EF (1) om forbrugerkreditaftaler samt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF (2) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler en national retspraksis, hvorefter en ret i en ensidig betalingspåkravsprocedure uden skyldnerens deltagelse ikke må efterprøve rigtigheden af de årlige omkostninger i procent (ÅOP), der er angivet i en forbrugerkreditaftale, ved anvendelse af aritmetiske metoder for at fastslå, om anvendelsen heraf fører til et resultat, der ligger tæt på de forventede omkostninger, der følger af en multiplikation af kreditbeløbet med størrelsen af ÅOP, idet dette berigtiges med en andel, der afhænger af aftalens løbetid?

2)

Tillader artikel 23 i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler samt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler en national retspraksis, hvorefter den nationale lovgivning – som tillader en foreløbig fuldbyrdelse over for en forbruger vedrørende et skyldigt beløb i henhold til et regnskabsudtog, som kreditoren selv har forelagt, før forbrugeren havde mulighed for at gøre indsigelse mod den retsakt, der skal fuldbyrdes, og uden at der er mulighed for en anden efterprøvelse af rigtigheden af fordringens størrelse i henhold til det [forelagte] regnskabsudtog, før fuldbyrdelsen anordnes – finder anvendelse, selv om den nationale ret kender den forbrugerkreditaftale, som fordringen er støttet på, ugyldig på grund af en fejlagtig fastlæggelse af størrelsen af de heri indeholdte omkostninger, en fejlagtig angivelse af ÅOP eller uregelmæssigheder i afdragsplanen (beregningsfejl)?

3)

Tillader artikel 23 i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler samt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, således som de fortolkes i præmis 47 og 48 i Domstolens dom i sagen Profi Credit Bulgaria (C-170/21 (3)), en national retspraksis, som indebærer, at selv om den rekvirerende kreditor i en ensidig betalingspåkravsprocedure uden skyldnerens deltagelse har indrømmet, at vedkommende i forbindelse med en forbrugerkreditaftale har modtaget betalinger som vederlag, der delvist var baseret på urimelige kontraktvilkår, og de nationale retter har lagt til grund, at aftalen samlet set er ugyldig, og forbrugeren kun er forpligtet til at tilbagebetale det nettobeløb, den pågældende har modtaget, modregnes de betalinger, som skyldneren har foretaget på grundlag af de ugyldige kontraktvilkår, ikke i fuldt omfang i det nettobeløb, der er modtaget i henhold til aftalen (hovedstolen), og at det på trods af en gældende national særbestemmelse, som af visse nationale retter fortolkes således, at retten kan gribe ind ex officio, kun er de fordringer, som kreditoren har henført til hovedstolen, der modregnes, idet de betalinger, der er foretaget på grundlag af den ugyldige del af kreditaftalen, anses for at være gyldigt foretaget som afdrag på forpligtelserne i forbindelse med hovedstolen, mens de nationale retter på den anden side i tilfælde, hvor forbrugeren fortsat skylder kreditgiveren en restgæld vedrørende hovedstolen, på grundlag af en anden lignende national forskrift, som fastsætter en undtagelse fra de almindelige procedureregler, uden forbehold anerkender en ret for kreditgiveren til på trods af aftalens ugyldighed at få truffet en afgørelse over for forbrugeren vedrørende den resterende hovedstol i samme sag uden at skulle indgive en ny begæring (og denne lovgivning afvises i en del af retspraksis for så vidt angår skyldnerens modregning)?

4)

Tillader artikel 23 i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler samt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler en national retspraksis, som indebærer, at i en ensidig retssag, hvor en kreditgiver er forpligtet til at fremlægge ordlyden af en forbrugerkreditaftale og bilagene hertil, og har erklæret, at der blev foretaget betalinger på grundlag af aftalen, uden at angive det præcise beløb for disse betalinger, men blot har angivet den ubetalte resterende fordring, er en angivelse af de dele af aftalen, som begrunder en bestemt fordring, tilstrækkelig til at udløse en tvangsfuldbyrdelse over for en forbruger, såfremt sidstnævnte ikke gør indsigelse inden for den lovbestemte frist, uden en retslig prøvelse af, om den anerkendte betaling uden angivelse af størrelsen var baseret på beløb i henhold til aftalen, der hviler på urimelige eller ugyldige kontraktvilkår eller udgør grundlaget for en fejlagtig beregning af ÅOP?

5)

Skal artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at disse bestemmelser kræver, at når en national ret i en ensidig sag skal tage stilling til en begæring om udstedelse af et betalingspåkrav på grundlag af en forbrugeraftale, der fastsætter regelmæssige betalinger i henhold til en bestemt plan (tidsplan), og når den fordring, der gøres gældende for den nationale ret, ikke svarer til størrelsen af den samlede gæld i henhold til forbrugeraftalen, skal der som begrundelse af fordringen gøres bestemte omstændigheder gældende, som dokumenterer fordringens størrelse i forbindelse med den aftalte betalingsplan, såsom eksempelvis forfaldsdatoen for den afdragsrate, som ønskes tilkendt, typen af den ydelse eller vare, der er modtaget som modydelse for dette beløb (f.eks. om der er tale om en pris, et afdrag, renter eller et gebyr), samt størrelsen af den konkrete rate, idet det lægges til grund, at forbrugeren selv skal vurdere, om den pågældende kun skal betale fordringen på grundlag af kreditorens oplysninger for retten, og retten, såfremt forbrugeren ikke gør indsigelse, er forpligtet til at træffe en fuldbyrdelsesafgørelse vedrørende kreditorens fordringer?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, 2008, s. 66).

(2)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, 1993, s. 29).

(3)  ECLI:EU:C:2022:518.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/4576/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)