(1)

For at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) på det budgetpolitiske område, og navnlig med hensyn til at undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, blev der ved Rådets direktiv 2011/85/EU (2) fastsat detaljerede regler vedrørende kendetegnene ved medlemsstaternes budgetmæssige rammer.

(2)

På grundlag af de erfaringer, der er gjort med Den Økonomiske og Monetære Union siden ikrafttrædelsen af direktiv 2011/85/EU, er det nødvendigt at ændre direktivets krav vedrørende de regler og procedurer, der udgør medlemsstaternes budgetmæssige rammer.

(3)

I 2019 offentliggjorde Den Europæiske Revisionsret en beretning, hvori den undersøgte Unionens krav til nationale budgetrammer og anbefalede Kommissionen at gennemgå disse krav under hensyntagen til internationale standarder og bedste praksis. Den Europæiske Revisionsret foreslog specifikke foranstaltninger for at forbedre anvendelsesområdet for og effektiviteten af de nationale budgetrammer, navnlig hvad angår mellemfristede budgetrammer og uafhængige finanspolitiske institutioner (3).

(4)

Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 (4) pegede på betydelige, men uensartede fremskridt i udviklingen af de nationale budgetmæssige rammer, som følge af at EU-retten kun fastsætter minimumskrav, og at gennemførelsen og overholdelsen af nationale bestemmelser har været meget forskelligartet. I meddelelsen blev det desuden overvejet, i hvilket omfang disse rammer kunne understøtte de økonomiske, miljømæssige og socialpolitiske behov i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og digital europæisk økonomi og således supplere den centrale rolle, som de lovgivningsmæssige rammer og strukturreformerne spiller.

(5)

I Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (5) opfordres der til øget brug af grøn budgettering til at omdirigere det offentliges investeringer, forbrug og beskatning til grønne prioriteter og væk fra skadelige subsidier. Den europæiske klimalov fastsætter et EU-dækkende mål om klimaneutralitet senest i 2050 og kræver, at EU-institutionerne og medlemsstaterne gør fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen. Kommissionen forpligtede sig til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at screene og fastsætte benchmarks for grøn budgetlægningspraksis. Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 om den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (6) pegede på relevansen af den makroøkonomiske finanspolitik for klimaændringerne og fremhævede behovet for at øge Unionens modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. Det europæiske semester udgør en supplerende ramme til støtte for en sådan indsats, og instrumentet for teknisk støtte yder praktisk bistand til gennemførelsen heraf.

(6)

Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU (7) fremhævede behovet for at styrke gældsholdbarheden og reducere den høje offentlige gældskvote og samtidig fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater. Retningslinjernes centrale mål er at styrke det nationale ejerskab, forenkle rammen og sætte større fokus på den mellemlange sigt kombineret med en stærkere og mere sammenhængende håndhævelse.

(7)

For i højere grad at overholde bestemmelserne i TEUF og navnlig forhindre, at der opstår uforholdsmæssigt store offentlige underskud som omhandlet i artikel 126 i TEUF, bør medlemsstaternes lovgivning indeholde specifikke bestemmelser for at styrke det nationale ejerskab i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU ud over dem, der i øjeblikket kræves i henhold til direktiv 2011/85/EU. På grundlag af dokumentationen fra gennemførelsen af nævnte direktiv bør ændringerne også omfatte bestemmelser om såvel gennemsigtighed og statistikker som prognoser og mellemfristet budgetlægning for at afhjælpe de svagheder, der er konstateret under gennemførelsen.

(8)

Dette direktiv er en del af en pakke sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXX] (8), som erstatter forordning (EF) nr. 1466/97 (9) (den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten), og Rådets forordning (EU) [XXX] (10) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (11) (den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten). Sammen udgør de en reformeret ramme for Unionens økonomiske styring, hvorved indholdet i afsnit III i den mellemstatslige traktat om stabilitet, samordning og styring (TSSS) i Den Økonomiske og Monetære Union (finanspolitisk aftale) (12) indarbejdes i EU-retten i overensstemmelse med nævnte traktats artikel 16. På grundlag af erfaringerne med medlemsstaternes gennemførelse af TSSS holdes der i pakken fast ved den finanspolitiske aftales mellemfristede sigte som et redskab til at opnå budgetdisciplin og vækstfremme. Pakken omfatter en styrket landespecifik dimension, der skal fremme det nationale ejerskab, herunder ved at bevare uafhængige finanspolitiske institutioners rolle, som bygger på den finanspolitiske aftales fælles principper som foreslået af Kommissionen (13) i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TSSS. Analysen af udgifterne ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden med henblik på den samlede vurdering af overholdelsen, som kræves i henhold til den finanspolitiske aftale, er fastsat i forordning (EU) [XXX], der erstatter forordning (EF) nr. 1466/97. Som i den finanspolitiske aftale er midlertidige afvigelser fra den mellemfristede plan kun tilladt under exceptionelle omstændigheder i henhold til forordning [XXX], der erstatter forordning (EF) nr. 1466/97. Tilsvarende bør der i tilfælde af væsentlige afvigelser fra den mellemfristede plan gennemføres foranstaltninger for at korrigere afvigelserne over en nærmere fastsat periode. Pakken styrker de finanspolitiske overvågnings- og håndhævelsesprocedurer for at opfylde forpligtelsen til at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst. Med reformen af rammen for økonomisk styring holdes der således fast ved de grundlæggende mål om budgetdisciplin og gældsholdbarhed, der er fastsat i TSSS.

(9)

For at kunne udarbejde statistikker af høj kvalitet, som er sammenlignelige medlemsstaterne imellem, er det nødvendigt, at der eksisterer fuldstændige og pålidelige regnskabsmetoder for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service. Tilstedeværelsen og kvaliteten af statistikker baseret på det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) er afgørende for, at Unionens rammer for den finanspolitiske overvågning kan fungere korrekt. ENS 2010 er baseret på, at der gives oplysninger efter periodiseringsprincippet. Det er derfor ønskeligt at forbedre indsamlingen af periodiserede data og oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde statistikker efter periodiseringsprincippet på en måde, som er omfattende og sammenhængende på tværs af alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service.

(10)

Tilgængeligheden af højfrekvente data kan afsløre mønstre, der berettiger en tættere overvågning, og forbedre budgetmæssige prognosers kvalitet. Medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) bør offentliggøre kvartalsvise underskuds- og gældsdata under anvendelse af definitionerne i artikel 2 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF. For at forbedre det nationale ejerskab bør det på grundlag af nationale gennemsigtighedskrav og brugerbehov besluttes, at budgetdata, der er skræddersyet til nationale budgetdefinitioner, offentliggøres hyppigere.

(11)

Fordrejede og urealistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser i forbindelse med den årlige og flerårige budgetlovgivning kan være til stor skade for effektiviteten af den finanspolitiske planlægning og derfor gøre det vanskeligt at overholde budgetdisciplinen. For at forbedre de grundlæggende antagelser bør medlemsstaterne sammenligne deres makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser med dem, som Kommissionen senest har ajourført, og, hvis det er relevant, dem, der er udarbejdet af andre uafhængige organer.

(12)

Makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til den årlige og flerårige finanspolitiske planlægning for sektoren offentlig forvaltning og service bør af hensyn til kvaliteten underkastes regelmæssige, objektive og omfattende ex post-evalueringer, der foretages af et uafhængigt organ eller andre organer med driftsmæssig uafhængighed i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder end det organ, der udarbejder prognosen. Sådanne evalueringer bør omfatte en nærmere undersøgelse af de økonomiske antagelser, sammenligning med prognoser, som er udarbejdet af andre institutioner, og evaluering af tidligere prognosers pålidelighed.

(13)

Uafhængige organer med ansvar for overvågning af de offentlige finanser i medlemsstaterne er en effektiv byggesten i de budgetmæssige rammer. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 (14) skal de medlemsstater, der har euroen som valuta, have uafhængige finanspolitiske institutioner, der har til opgave at godkende eller udarbejde makroøkonomiske prognoser, og der fastsættes specifikke sikkerhedsforanstaltninger vedrørende deres uafhængighed og tekniske kapacitet. Uden at det berører kravene i forordning (EU) nr. 473/2013, bør de uafhængige finanspolitiske institutioner i deres opgave med at udarbejde, vurdere eller godkende makroøkonomiske prognoser i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, tage hensyn til de etablerede nationale procedurer og fremgangsmåder i medlemsstaterne, herunder dem, der vedrører tidspunktet for, hvornår opgaven skal udføres.

(14)

For at styrke ansvaret inden for finanspolitikken bør de uafhængige finanspolitiske institutioner have en høj grad af operationel uafhængighed, de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver og omfattende og rettidig adgang til de nødvendige oplysninger. Medlemsstaterne kan etablere mere end én uafhængig finanspolitisk institution, som hver især kan udføre en eller flere af de opgaver, der er fastlagt i dette direktiv, så længe der er en klar ansvarsfordeling og ingen overlapning af kompetencer mellem dem. En for vidtgående institutionel opsplitning af overvågningsopgaver bør undgås. Udformningen af disse overvågningsorganer bør tage hensyn til den eksisterende institutionelle opbygning og den administrative struktur i den berørte medlemsstat.

(15)

For at forbedre budgetplanlægningen bør der så vidt muligt tages behørigt hensyn til de makroøkonomiske risici som følge af klimaændringer, herunder disses miljømæssige og fordelingsmæssige virkninger. En forståelse af de potentielle kanaler, hvorigennem klimarelaterede chok påvirker de offentlige finanser, er afgørende for de nationale strategier til begrænsning og styring af finanspolitiske risici som følge af klimaændringer og hermed forbundne katastrofer.

(16)

Selv om godkendelsen af den årlige budgetlovgivning er et centralt skridt i budgetproceduren for demokratisk ansvarlighed, giver et etårigt perspektiv i forbindelse med budgetplanlægningen et begrænset grundlag for en sund finanspolitik, da de fleste foranstaltninger har konsekvenser, der rækker langt ud over den årlige budgetcyklus. En effektiv mellemfristet finanspolitisk planlægning styrker som sådan finanspolitikkens troværdighed, samtidig med at der tages hensyn til gældsholdbarheden. Den bør baseres på en klar og konsekvent fastsættelse af de nationale budgetmål på mellemlang sigt for sektoren offentlig forvaltning og service, som præsenteres i de nationale mellemfristede planer. For at styrke et flerårigt budgetperspektiv bør planlægningen af den årlige budgetlovgivning være i overensstemmelse med nationale budgetmål på mellemlang sigt som omhandlet i artikel 2, litra e).

(17)

Budgetmæssige rammer bør omfatte de offentlige finanser som helhed, således at de effektivt kan fremme budgetdisciplinen og holdbarheden af de offentlige finanser. Derfor bør opmærksomheden navnlig rettes mod transaktioner foretaget af de organer og med de midler i sektoren offentlig forvaltning og service, som ikke udgør en del af de almindelige budgetter, men er en del af sektoren offentlig forvaltning og service, herunder dennes delsektorer, og som har umiddelbar eller mellemfristet indvirkning på medlemsstaternes budgetstillinger. Medlemsstaterne offentliggør også værdier svarende til disse organers og midlers kombinerede indvirkning på saldo og gæld i sektoren offentlig forvaltning og service. Der bør offentliggøres detaljerede oplysninger om skatteudgifternes indvirkning på indtægterne.

(19)

Grønne budgetteringsværktøjer kan hjælpe til at omdirigere offentlige indtægter og udgifter til grønne prioriteter. I den forbindelse forbedrer en regelmæssig indberetning af relevante oplysninger budgetdrøftelserne. Medlemsstaterne kan offentliggøre oplysninger om, hvordan de relevante elementer i deres budgetter bidrager til at opfylde nationale og internationale klima- og miljøforpligtelser, og om den anvendte metode. Medlemsstaterne bør offentliggøre data og beskrivende oplysninger særskilt for udgifter, skatteudgifter og indtægtsposter. Medlemsstaterne kan offentliggøre oplysninger om den fordelingsmæssige virkning af budgetpolitikken og tage hensyn til beskæftigelsesmæssige, sociale og fordelingsmæssige aspekter i forbindelse med udviklingen af grøn budgettering (15).

(20)

Der bør rettes behørig opmærksomhed mod forekomsten af eventualforpligtelser. Mere præcist omfatter eventualforpligtelser mulige forpligtelser afhængigt af, om en usikker fremtidig begivenheds indtræffer, eller nuværende forpligtelser, hvor betaling ikke er sandsynlig, eller den sandsynlige betalings beløb ikke kan måles pålideligt. De omfatter f.eks. statsgarantier, misligholdte lån, forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber og så vidt muligt katastrofe- og klimarelaterede eventualforpligtelser.

(21)

Naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold har påvirket de fleste medlemsstater, og klimaændringerne forventes at forstærke hyppigheden og intensiteten af sådanne begivenheder. Regeringerne investerer i klimatilpasningsforanstaltninger og påtager sig at dække katastrofeomkostninger i forbindelse med nødhjælp samt genopretning og genopbygning og fungerer i nogle tilfælde som forsikringsgiver i sidste instans. I betragtning af de eksisterende og fremtidige udfordringer for de offentlige finansers holdbarhed bør der lægges særlig vægt på statens forpligtelser og risiciene for de offentlige finanser som følge af naturkatastrofer og klimarelaterede chok, så vidt muligt begyndende med indsamling og offentliggørelse af oplysninger om de finanspolitiske omkostninger som følge af tidligere begivenheder.

(21a)

Indberetningen af makroøkonomiske risici som følge af klimaændringer, klimarelaterede eventualforpligtelser og finanspolitiske omkostninger som følge af katastrofer er blevet bedre, men er stadig på et tidligt stadium, hvor metoder og indikatorer til en sådan indberetning fortsat er under udarbejdelse. Tilpasning til denne indberetning vil kræve en betydelig indsats fra de offentlige forvaltningers side. Idet der tages hensyn til disse udfordringer, og så vidt det er muligt, bør indberetningen på disse områder ske og udvikle sig parallelt med sådanne metodologiske fremskridt.

(22)

Kommissionen bør fortsat regelmæssigt overvåge gennemførelsen af direktiv 2011/85/EU. Bedste praksis vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i nævnte direktiv bør identificeres og deles.

(23)

Direktiv 2011/85/EU bør derfor ændres –