(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning udgør sammen med den ændrede Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (2) om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og det ændrede Rådets rådsdirektiv 2011/85/EU (3) om medlemsstaternes budgetrammer de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 18. marts 2025 forelagde Belgien sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen for at give Belgien mulighed for at forelægge en plan baseret på solide politiske tilsagn fra den nyligt udpegede føderale regering.

(6)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 5. februar 2025 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Belgien en referencekurs (5). Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 19. marts 2025 (6). Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

Referencekursen for Belgien, som er baseret på Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i februar 2025, og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 2,5 % i løbet af både tilpasningsperioden (2025-2031) og den periode, som planen dækker (2025-2029).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Belgien den 5. februar 2025

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Belgien og Kommissionen en teknisk dialog mellem december 2024 og marts 2025. Dialogen vedrørte hovedsagelig Belgiens påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor (især den forventede finanspolitiske indsats og tallene for BNP-deflatoren for 2025), de påtænkte reform- og investeringstilsagn, der skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, herunder reformer af pensionssystemet, skattesystemet og arbejdsmarkedet, samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Planen indeholder ingen oplysninger om høring af relevante nationale interessenter forud for indgivelsen, herunder arbejdsmarkedets parter.

(9)

Den 26. juli 2024 fastslog Rådet, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Belgien på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet (7).

(10)

Den 21. januar 2025 vedtog Rådet en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Belgien til ophør (8). Da der ikke forelå en af Rådet godkendt national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, afspejlede den korrigerende nettoudgiftskurs den metode, der blev anvendt for referencekursen, med en finanspolitisk tilpasning på fire år baseret på tilgængelige data. Rådet fastsatte desuden den 30. april 2025 som frist for Belgien til at træffe virkningsfulde foranstaltninger og forelægge de nødvendige foranstaltninger sammen med den årlige statusrapport 2025, som skal forelægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2024/1263. I henstillingen i henhold til artikel 126, stk. 7, af 21. januar 2025 anførte Rådet (betragtning 16), at efter Belgiens forelæggelse af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, Kommissionens vurdering heraf og Rådets godkendelse kan Rådet henstille til en ny korrigerende nettoudgiftskurs.

Den 20. juni 2025 vedtog Rådet sammen med nærværende henstilling om godkendelse af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag efter henstilling fra Kommissionen en revideret henstilling fra Rådet i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Belgien til ophør. Vedtagelsen af de to henstillinger, som er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring, sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.

(11)

Den 30. april 2025 forelagde Belgien sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 4. juni 2025 (9).

(12)

Den 30. april 2025 anmodede Belgien om aktivering af den nationale undtagelsesklausul for at tage højde for højere forsvarsudgifter i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1263.

(13)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Belgien som led i det europæiske semester (10).

(14)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(15)

Den økonomiske aktivitet i Belgien steg med 1,0 % i 2024 hovedsagelig drevet af et robust privatforbrug. Ifølge Europa-Kommissionens forårsprognose 2025 forventes væksten i den økonomiske aktivitet at falde til 0,8 % i 2025 som følge af en moderat indenlandsk efterspørgsel og faldende eksport. I 2026 forventes realvæksten i BNP at stige med 0,9 %, da investeringerne forventes at accelerere, og eksporten forventes at stige understøttet af den forventede forbedring af de eksterne forhold. I løbet af prognoseperioden (dvs. 2025-2026) forventes det potentielle BNP i Belgien at aftage, fra en vækstrate på 1,7 % i 2024 til 1,3 % i 2026, som følge af en afdæmpning af arbejdskraftens bidrag til den potentielle vækst. Arbejdsløsheden lå på 5,7 % i 2024 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 6,1 % i 2025 og 5,8 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at stige fra 1,9 % i 2024 til 2,8 % i 2025 og ligge på 2,1 % i 2026.

(16)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling steg Belgiens offentlige underskud i 2024 til 4,5 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens forårsprognose 2025 forventes det at udgøre 5,4 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – at stige til 5,5 % af BNP i 2026. Europa-Kommissionens forårsprognose 2025 omfatter Belgiens (udkast til) budgetter for 2025, som de føderale og de føderative enheder foreslog de respektive parlamenter i 2024 og 2025. Den offentlige gæld udgjorde 104,7 % af BNP ved udgangen af 2024. Ifølge Europa-Kommissionens forårsprognose 2025 ventes gældskvoten at stige til 107,1 % af BNP ved udgangen af 2025. Den forventes at stige yderligere til 109,8 % af BNP ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i den mellemfristede plan, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.

(17)

Belgiens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2029 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over syv år.

(18)

Planen indeholder de oplysninger, der kræves efter artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263, med undtagelse af oplysningerne om høring af de nationale parlamenter og de høringer, der kræves i henhold til artikel 13, litra g), nr. vi), i forordning (EU) 2024/1263.

(19)

Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 2,6 % mellem 2025 og 2029. Derudover giver Belgien tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 2,5 %.

Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), svarer til den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i henhold til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 5. februar 2025.

I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst vil falde til 1,2 % i 2029 (fra 1,7 % i 2024). Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde til 2,1 % i 2028 (fra 2,7 % i 2024), før den stiger til 2,2 % i 2029.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Belgiens plan

(20)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er fastsat i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gældskvote stige med 3,9 procentpoint i 2027 fra niveauet i 2024 (12) i henhold til den forventede ændring i bruttogælden i planen i denne periode, inden den falder med 3,0 procentpoint ved udgangen af tilpasningsperioden (2031), jf. følgende tabel. De vedvarende relativt høje underskud i de første år af tilpasningsperioden forhindrer gældskvoten i at falde inden 2031. Ikke desto mindre forventes den offentlige gæld på mellemlang sigt (dvs. indtil 2041) gradvist at falde til 87,6 % af BNP inden 2041.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Belgiens plan

Ifølge planen vil den offentlige gældskvote således blive bragt på en nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Dette er troværdigt, da gælden – ud fra planens antagelser – ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse forventes at falde i løbet af de ti år, der følger efter tilpasningsperioden, og de stokastiske fremskrivninger peger i retning af, at gælden med tilstrækkelig stor sandsynlighed vil falde.

De højere endelige tal for den offentlige gæld i 2024 (104,7 % af BNP) øger gældsniveauet, men forventes ikke at ændre tilpasningskursen for den offentlige gæld. Underskuddet på 4,5 % i 2024 viste sig at være 0,1 % lavere end i planen.

På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(21)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud gradvist udgøre 4,6 % af BNP i 2024 og gradvist falde til 3,0 % af BNP i 2029 og 2,0 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031).

Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031).

Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041).

På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.

(22)

Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som den årlige ændring i den strukturelle primære saldo – er udskudt fra 2025 til 2026-2030 sammenlignet med den lineære kurs, der kræves efter artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. I planens første år (2025) svarer forbedringen af den strukturelle primære saldo til halvdelen af den indsats, der ligger til grund for referencekursen (0,25 % af BNP i stedet for 0,5 %). Dette forklares i planen med, at den føderale regering først tiltrådte den 3. februar 2025, hvilket har forsinket gennemførelsen af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, som derfor kun påvirker en del af 2025. I de følgende år forpligter Belgien sig til en mere ambitiøs tilpasning af den primære strukturelle saldo i forhold til referencekursen for at kompensere for den lavere indsats i 2025. På tilsvarende vis kan den udskudte tilpasning lægges til grund for den højere vækst i nettoudgifterne i 2025 i planen sammenlignet med Kommissionens forudgående vejledning (3,6 % mod 3,0 %). På grund af den kraftigere tilpasning i de følgende år er væksten i nettoudgifterne samtidig lavere (med 0,1 procentpoint) i planen i perioden 2026-2030, hvilket resulterer i, at den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden er identisk i planen og i Kommissionens forudgående vejledning. Overordnet set er den finanspolitiske tilpasning i planens første fem år fortsat proportional med den samlede indsats i hele tilpasningsperioden.

På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Belgiens plan

(23)

Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, anses for at være i overensstemmelse med kravene under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat som benchmark i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (13)), idet der tages hensyn til, at den lavere tilpasning i 2025 fuldt ud modsvares af en højere tilpasning i de efterfølgende år.

(24)

Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder for Belgien fra og med 2030, da underskuddet efter planen vil være under 3 % af BNP i 2029.

For at sikre en fælles strukturel modstandsdygtighedsmargen på 1,5 % bør den årlige tilpasning af den strukturelle primære saldo i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 ikke være under 0,25 % af BNP i 2030 og 2031, hvis det strukturelle underskud har ligget over 1,5 % af BNP i det foregående år. Den finanspolitiske tilpasning, der følger af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen, overstiger 0,25 % af BNP i både 2030 og 2031. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

(25)

Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge over 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 1,0 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 90 %, hvorefter den skal falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit. Det gennemsnitlige fald er beregnet over perioden 2030-2031, dvs. fra det år, hvor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ophæves i henhold til planen, og udgør 1,6 procentpoint. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

(26)

Planen er baseret på en række antagelser, der stemmer overens med Kommissionens antagelser som meddelt Belgien den 5. februar 2025. Den tager hensyn til yderligere tilgængelige oplysninger sammenlignet med referencekursen og indeholder derfor en opdateret antagelse om BNP-deflatoren for 2025. Vurderingen tager også hensyn til offentliggørelsen af endelige tal for 2024 efter forelæggelsen af planen, hvilket flytter basisåret for henstillingen til 2024. Den opdaterede antagelse og ændringen påvirker ikke den gennemsnitlige årlige vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden.

(27)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne hovedsagelig blive opfyldt ved hjælp af udgiftsbegrænsninger, men også ved diskretionære indtægtsstigninger. Ifølge planen stammer 2/3 af den finanspolitiske konsolideringsindsats i planperioden fra strukturreformer på arbejdsmarkedet (begrænsning af arbejdsløshedsunderstøttelse) og pensionsreformer (indførelse af en bonus-malus-ordning, harmonisering af forskellige pensionsordninger for at styrke antallet af arbejdsår og modtagne pensioner samt ændring af indekseringer). Desuden antages 1/3 af den finanspolitiske indsats at komme fra andre diskretionære finanspolitiske foranstaltninger, hvoraf 2/3 kommer fra udgiftssiden og 1/3 fra beskatning af husholdninger med de højeste indkomster og andre indtægtsforanstaltninger.

(28)

Specifikationen af de politiske foranstaltninger skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici i forbindelse med gennemførelsen af den vejledende finanspolitiske strategi i planen, som skyldes, at flere strukturelle foranstaltninger, som regeringen har bebudet, endnu ikke er fuldt ud specificeret. Planen forudsætter også betydelige positive anden runde-effekter, som dog ikke er nærmere beskrevet, som følge af en forventet erhvervsfrekvens på 80 % i 2029, hvilket vil kræve en kraftig stigning fra det nuværende niveau. Desuden vil gennemførelsen af den finanspolitiske konsolidering kræve en tættere og mere effektiv budgetkoordinering mellem de føderale og de føderative enheder end i de seneste år. Sidstnævnte risiko forventes at blive afbødet af foranstaltningen om budgetkoordinering, som er en del af det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for forlængelsen (bilag II).

(29)

I planen giver Belgien tilsagn om at gennemføre et sæt af reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år. Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, består af tre tilsagn inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen med yderligere specifikationer samt fire nye reformer og investeringer. Dette omfatter følgende foranstaltninger (se også bilag II):

Reformen på pensionsområdet har til formål at forbedre pensionssystemets finansielle bæredygtighed. Dette tilsagn supplerer en eksisterende foranstaltning i genopretnings- og resiliensplanen (navnlig under komponent 4.4, »arbejdslivets ophør og pensioner«). Foranstaltningerne i planen vil styrke forholdet mellem arbejde og optjening af pensionsrettigheder og harmonisere pensionsordningerne for ansatte, tjenestemænd og selvstændige. Regeringen har også indført overgangsforanstaltninger for personer, der er tæt på at gå på pension, for at lette reformens sociale virkninger. De fleste af foranstaltningerne forventes vedtaget senest i fjerde kvartal 2025 og gennemført i enten 2026 eller 2027 og fremefter.

En reform af de offentlige udgifter sigter mod at gennemføre udgiftsanalyser for at forbedre effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter. Dette tilsagn supplerer også en eksisterende foranstaltning i genopretnings- og resiliensplanen (navnlig under komponent 6.1, »udgiftsanalyser«). Et vigtigt mål med reformen er udarbejdelsen af en plan for den gradvise udfasning af subsidier. Planen forventes vedtaget senest i fjerde kvartal 2025.

Reformer på arbejdsmarkedet. Planen inde holder tilsagn om at tilskynde til arbejde, herunder ved at begrænse arbejdsløshedsunderstøttelsen over tid, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv på en fleksibel måde samt mindske andelen af langtidssyge, den administrative byrde og SMV'ernes overholdelsesomkostninger. Reformen af arbejdsløshedsunderstøttelsen og den globale forebyggelses- og reintegrationsplan for langtidssyge arbejdstagere forventes vedtaget af parlamentet senest i tredje kvartal 2025.

Reformer på skatteområdet har til formål at mindske skattebyrden på arbejde, forbedre konkurrenceevnen og styrke investeringerne. For at gøre det mere lønsomt at arbejde omfatter planen en indkomstskattenedsættelse for personer i arbejde, som forventes vedtaget senest i fjerde kvartal 2025 og gennemført senest i første kvartal 2026. To foranstaltninger i planen vil øge konkurrenceevnen ved at dæmpe lønomkostninger og sænke eltransmissionstaksterne i energiintensive industrier. Denne skattereform vil dels blive finansieret gennem en udvidelse af skattegrundlaget, herunder indførelsen af en skat på kapitalgevinster, suppleret af en reduktion af udgifterne til velfærdstilpasninger af sociale ydelser.

Reformer inden for konkurrenceevne og erhvervsmiljø. Planen indeholder tilsagn om at gennemføre digitaliseringen af offentlige tjenester, som er en foranstaltning i genopretnings- og resiliensplanen (komponent 2.2, »offentlig forvaltning«). Reformerne omfatter også en plan om at øge SMV'ernes konkurrenceevne og en anden om at reducere virksomhedernes administrative byrde. Disse to foranstaltninger, som er nye i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, forventes vedtaget senest i fjerde kvartal 2025 og gennemført senest i første kvartal 2026.

Reformer inden for budgetkoordinering. Denne foranstaltning, som også er ny i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, har til formål at forbedre budgetkoordineringen mellem de forskellige forvaltningsniveauer. Det første skridt er tilpasningen af samarbejdsaftalen fra 2013, som forventes vedtaget senest i fjerde kvartal 2025. Vedtagelsen og gennemførelsen af den reviderede samarbejdsaftale med regionerne (med tilbagevirkende kraft) forventes senest i fjerde kvartal 2026. Det andet skridt er at omdefinere opgaverne for det øverste finansråd (uafhængig finanspolitisk institution).

(30)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263 er hvert af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.

(31)

De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Belgien tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med disse tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.

(32)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Belgiens økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. Belgiens plan indeholder ikke et skøn over den samlede forventede (potentielle) væksteffekt af det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen. En sådan virkning rapporteres imidlertid i planen for nogle af reformerne på grundlag af analyser foretaget af den føderale planlægningsmyndighed (en uafhængig finanspolitisk institution) og den føderale pensionstjeneste. Den føderale planlægningsmyndighed foretog en yderligere vurdering ved hjælp af Kommissionens QUEST-model, som anslår et 1,85 % højere BNP-niveau i 2040, hovedsagelig som følge af en forbedret konkurrenceevne og højere beskæftigelsesfrekvens, der stimulerer det private forbrug. På grundlag af de fremlagte oplysninger synes den økonomiske strategi bag sættet af reformer og investeringer, herunder tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen, samlet set at afhjælpe tidligere konstaterede svagheder i Belgiens vækst- og resilienspotentiale (f.eks. i landerapporterne for det europæiske semester). De vigtigste interventionsområder vedrører pensions-, arbejdsmarkeds-, skatte- og konkurrenceevnereformer, der fører til en højere beskæftigelsesfrekvens og investeringer ledsaget af øget budgetkoordinering og større effektivitet i de offentlige udgifter.

(33)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støtte finanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Planen indeholder ikke et skøn over den samlede forventede finanspolitiske virkning af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen. Den føderale planlægningsmyndighed foretog en yderligere vurdering af virkningen ved hjælp af QUEST-modellen, som anslår en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 0,9 % af BNP i 2040. Planen indeholder imidlertid en finanspolitisk konsekvensanalyse af alle planlagte føderale foranstaltninger for planperioden. På grundlag af fremskrivningerne i planen anslår Kommissionen, at de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, har en gennemsnitlig årlig direkte underskudsreducerende virkning på ca. 0,7 % af BNP i planperioden, der hovedsagelig skyldes de budgetmæssige virkninger af strukturreformerne af arbejdsmarkedet og pensioner (0,4 % af BNP), nye indtægtsforanstaltninger (»de bredeste skuldre«, 0,2 % af BNP) og reducerede udgifter til sociale ydelser (velfærdsrammen, 0,2 % af BNP), mens skattenedsættelsen på arbejdskraft har en gennemsnitlig budgetomkostning (0,2 % af BNP). Budgetomkostningerne ved skattenedsættelsen på arbejdskraft er koncentreret i planens sidste år (0,5 % af BNP i 2029), hvilket stadig resulterer i en samlet budgetforbedring i 2029 på 0,9 % af BNP fra arbejdsmarkeds- og pensionsreformer (0,7 % af BNP), nye indtægtsforanstaltninger (0,3 % af BNP) og reducerede udgifter til sociale ydelser (0,4 % af BNP).

(34)

Ifølge planen forventes den samlede pensionsreform af den nye regering at reducere pensionsudgifterne med 2,4 mia. EUR i 2029. Med hensyn til arbejdsmarkedsreformen forventes begrænsningen af arbejdsløshedsunderstøttelsen, tilskyndelsen til at være på arbejdsmarkedet i længere tid og forebyggelsen og reintegrationen af langtidssyge arbejdstagere at reducere udgifterne (2,7 mia. EUR senest i 2029) (14). Med hensyn til skattereformen nævnes der ingen finanspolitisk virkning i teksten, men det kan udledes af tabel 7.1 om føderale foranstaltninger, at skattenedsættelsen på arbejdskraft reducerer indtægterne med 3,7 mia. EUR, hvilket delvis opvejes af skattestigningerne for »de bredeste skuldre« (2,3 mia. EUR) og også af reduktionen af udgifterne til velfærdsrammen (2,8 mia. EUR), og i beskrivelsen af foranstaltningen forklares det, at omkostningerne ved skattenedsættelserne på arbejdskraft mere end opvejes af de nye indtægtsforanstaltninger og den reducerede velfærdsramme.

Forlængelsen understøttes desuden af to reformer, der forventes at mindske gennemførelsesrisikoen ved finanspolitisk konsolidering. Én reform vedrører udgiftsanalyser med det formål at forbedre effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter. En anden reform har til formål at forbedre budgetkoordineringen mellem de føderale og føderative enheder og omdefinere det øverste finansråds opgaver. Omdefineringen af det øverste finansråds opgaver bør gå hånd i hånd med en styrkelse af dets finansielle og personalemæssige kapacitet.

Disse reformer og investeringer er også beskrevet i bilag II.

Tabellen med de føderale diskretionære foranstaltninger indeholder også et skøn over anden runde-effekter på 7,9 mia. EUR ved udgangen af planperioden. Dette skøn er primært baseret på en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen fra 72,3 % i 2024 til 80 %, hvilket vurderes at være optimistisk og sandsynligvis ikke vil blive nået inden 2030.

(35)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, understøtter EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig vil den sociale og økonomiske modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, opnås gennem reformen af pensionssystemet, nedsættelsen af skatten på arbejdskraft, arbejdsmarkedsreformen, herunder reintegration af langtidssyge arbejdstagere, forbedringen af effektiviteten og kvaliteten af de offentlige udgifter, forbedringen af budgetkoordineringen mellem forskellige forvaltningsniveauer og forenklingen af erhvervsklimaet. Prioriteterne vedrørende en retfærdig grøn og digital omstilling og energisikkerhed vil opnås ved at sænke eltransmissionstaksterne for energiintensive industrier og ved at digitalisere offentlige tjenester.

(36)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, efterkommer nogle af de relevante (15) landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig er reformen af pensionssystemet, den forbedrede effektivitet og kvalitet af de offentlige udgifter og forbedringen af budgetkoordineringen mellem de forskellige forvaltningsniveauer relateret til de finanspolitiske strukturelle landespecifikke henstillinger i 2019 og 2024. I disse landespecifikke henstillinger blev Belgien anmodet om at sikre pensionssystemets finanspolitiske bæredygtighed og om at forbedre sammensætningen og effektiviteten af de offentlige udgifter samt koordineringen af finanspolitikkerne på alle forvaltningsniveauer. Reformen af skatten på arbejdskraft, arbejdsmarkedsreformen, herunder reintegration af langtidssyge og tidsmæssig begrænsning af arbejdsløshedsunderstøttelse, vedrører de landespecifikke henstillinger i 2019, 2021, 2022, 2023 og 2024, hvori der anmodes om en reform af skatte- og socialsikringssystemet for at udbedre manglende incitamenter til at arbejde. Foranstaltningen til forbedring af erhvervsklimaet og reduktion af den administrative byrde vedrører de landespecifikke henstillinger i 2019, 2020 og 2024, hvori der anmodes om at forbedre erhvervsmiljøet og mindske den reguleringsmæssige byrde og kompleksitet.

(37)

Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)

(38)

Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. De supplerende specifikationer til pensionsreformen og udgiftsanalyserne er i overensstemmelse med de tilsagn, der er afgivet i genopretnings- og resiliensplanen.

(39)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.

(40)

Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen poliske tilsagn vedrørende andre reformer og investeringer, som reagerer på de væsentligste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og som håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 44 reformer og investeringer, hvoraf 12 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og 1 med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

(41)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (16), indeholder planen 20 reformer og investeringer. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger for 2022 og 2023 om at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer, øge indsatsen for at forbedre energieffektiviteten og reducere brugen af fossile brændstoffer i bygninger og skabe yderligere incitamenter til dekarbonisering af industrien omfatter planen foranstaltninger såsom at øge momssatsen for visse fossile brændstoffer (føderalt niveau), give yderligere tilskud og lån til energieffektiv renovering af boliger (inkluderet i genopretnings- og resiliensfaciliteten), flytte afgifter fra elektricitet til fossile brændstoffer, udvikle en industriel klimaomstillingsplan (Flandern), investere i energieffektiv renovering af offentlige bygninger og i en forskningsplatform om den grønne omstilling (inkluderet i genopretnings- og resiliensfaciliteten) (det franske fællesskab). Med henblik på de landespecifikke henstillinger for 2019, 2022, 2023 og 2024 om blød mobilitet og for at øge anvendelsen og udbuddet af lavemissionstransport vedrører de relevante foranstaltninger investering i cykelinfrastruktur og offentlig transport i Flandern (inkluderet i genopretnings- og resiliensfaciliteten) samt reform af køretøjsafgifter, investering i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og renovering af broer i Vallonien. Foranstaltningerne i planen vedrørende prioriteringen af den digitale omstilling omfatter en digital strategi for videregående uddannelse, digitalisering af børnepasningsforvaltningen i det franske fællesskab (inkluderet i genopretnings- og resiliensfaciliteten) og investeringer i digitalisering og cybersikkerhed for SMV'er i Flandern.

(42)

Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen 16 reformer og investeringer vedrørende de landespecifikke henstillinger fra 2019 om de offentlige finansers finanspolitiske bæredygtighed, såsom gennemgang af indtægter og udgifter og forbedring af langtidsplejen i Flandern samt investering i sundhedsforebyggelse i Vallonien. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger i 2019, 2022, 2023 og 2024 for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder indeholder planen foranstaltninger til reform af det sociale ydelsessystem (føderalt niveau), styrkelse af aktiveringen af jobsøgende og bedre tilpasning af jobsøgendes kompetencer til arbejdsmarkedets behov (støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) (Flandern), reform af beskæftigelsespolitikken (Vallonien) og investering i tidlig børnepasning i Flandern og Vallonien. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger i 2019, 2022, 2023 og 2024 om at forbedre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne indeholder planen foranstaltninger til at reformere det grundlæggende undervisningsmateriale og styrke sprogkundskaberne i det flamske uddannelsessystem og bekæmpe skolefrafald i det franske fællesskab (inkluderet i genopretnings- og resiliensfaciliteten). I forbindelse med de landespecifikke henstillinger i 2019 og 2024 om at mindske den lovgivningsmæssige og administrative byrde for virksomheder indeholder planen foranstaltninger til forenkling af erhvervsmiljøet i Flandern.

(43)

Med hensyn til den fælles prioritering af energisikkerhed omfatter planen tre foranstaltninger, såsom undersøgelse og udvikling af små atomreaktorer og yderligere forskning i nuklear kapacitet. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger for 2022 og 2023 om at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og den tilknyttede netinfrastruktur omfatter planen foranstaltninger såsom yderligere strømlining af tilladelsesprocedurerne i Flandern.

(44)

Med hensyn til den fælles prioritering af forsvarskapaciteter omfatter planen tre foranstaltninger til at nå målene i den strategiske forsvarsplan »STAR« (»Security/Service, Technology, Ambition, Resilience« – sikkerhed/service, teknologi, ambition og modstandsdygtighed) med henblik på at forbedre forsvarspolitikken og styrke forsvarskapaciteterne ud over NATO-normen. Planen omfatter også innovationsstøtte rettet mod forsvarsindustrien i Flandern.

(45)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Belgiens genopretnings- og resiliensplan. Planen understreger, at alle statslige enheder forpligter sig til at gennemføre genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger. Desuden giver regionen Flandern tilsagn om at gennemføre samhørighedspolitikkens projekter for 2021-2027.

(46)

Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Belgien i relation til EU's fælles prioriteter.

I forbindelse med den retfærdige grønne og digitale omstilling fremhæver planen behovet for at investere i vedvarende energi, jernbanenettet og cybersikkerhed.

I forbindelse med social og økonomisk modstandsdygtighed henvises der i planen til investeringsbehov for at reformere pensionssystemet og tilskynde belgierne til at engagere sig i iværksætteraktiviteter ved at skabe et attraktivt miljø med så få hindringer som muligt.

I forbindelse med energisikkerhed fremhæver planen behovet for, at Belgien styrker sikkerheden af sit energiudstyr ved at investere i forskning og i sit elnet, så det bliver mere robust.

I forbindelse med opbygning af forsvarskapaciteter fremhæver planen Belgiens ambition om at overholde NATO's forpligtelser.

(47)

Overordnet set finder Kommissionen, at Belgiens plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(48)

Rådet ser med tilfredshed på Belgiens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(49)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(50)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser ved at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(51)

Rådet forventer, at Belgien er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(52)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(53)

Rådet godkender det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Belgien har fremlagt i sin mellemfristede plan, og som ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, og ser med tilfredshed på bestræbelserne på at kvantificere indvirkningen på væksten og den finanspolitiske holdbarhed. Rådet er enigt med Kommissionen i, at det sæt af reformer og investeringstilsagn, som Belgien har fremlagt, berettiger en forlængelse af tilpasningsperioden fra fire til syv år. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, der peger på, at kriterierne i artikel 14 samlet set er opfyldt, idet der også tages hensyn til overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263 ved hjælp af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at reform- og investeringstilsagnene forventes at forbedre vækstpotentiale og modstandsdygtighed på en holdbar måde og understøtte den finanspolitiske holdbarhed. Rådet henstiller til Belgien, at landet gennemfører reform- og investeringstilsagnene fuldt ud for at opretholde forlængelsen af tilpasningsperioden.

(54)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og påtænkte reformer og investeringer – ud over vurderingen af det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden – som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(55)

Rådet ser frem til de årlige statusrapporter fra Belgien, som navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet og gennemførelsen af de bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester samt gennemførelsen af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

(56)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Belgien om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,

1.

2.