DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

EU's langsigtede budget står ved en skillevej

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Kommissionen har i sinde at fastlægge et mere fokuseret, politikbaseret, enkelt og fleksibelt budget med større gennemslagskraft som skitseret i meddelelsen om Vejen til den næste flerårige finansielle ramme, samt over lanceringen af en EU-dækkende offentlig høring;

2.

påpeger, at det i mange nylige rapporter (Letta-, Draghi-, Niinistörapporterne) er blevet understreget, at EU lider under et enormt investeringsgab med hensyn til at opfylde sine voksende ambitioner for alt lige fra civilbeskyttelse, klimarobusthed, sikkerhed, forsvar og militært beredskab til behovet for at genvinde konkurrenceevnen og nå de grønne og digitale mål. Udvalget understreger, at regionerne og byerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at nå de politiske mål om et konkurrencedygtigt EU;

3.

fastholder på det kraftigste, at nye prioriteter skal indebære ny finansiering, idet de behov, der er forbundet med samhørighedspolitikken, og som finansieres af de nuværende EU-programmer, fortsat eksisterer og bør være en prioritet. Udvalget opfordrer derfor indtrængende EU til at ruste sig med tilstrækkelige finansielle midler til at nå sine yderst vigtige nye mål i en udfordrende geopolitisk kontekst uden at sætte sine mangeårige prioriteter og traktatmål over styr;

4.

mener, at EU-budgettet i stigende grad bør finansieres ved hjælp af nye finansieringskilder, som er fastsat i køreplanen for egne indtægter (1). Udvalget opfordrer indtrængende Rådet til uden yderligere forsinkelse at nå til enighed om Kommissionens pakke af forslag;

5.

opfordrer til, at der gøres en ekstraordinær yderligere indsats for at tilpasse de offentlige udgifter i EU. Europæerne skal have et klart indtryk af, at deres ressourcer forvaltes med den største effektivitet, og at EU-institutionerne er påholdende og effektive. Derfor bør institutionerne, inden de taler åbent om nye yderligere ressourcer til at øge indtægterne, vise, at de sparsommelige.

En FFR efter 2027 udarbejdet med de lokale og regionale myndigheder som strategiske partnere

6.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at FFR efter 2027 skal afspejle princippet om aktiv nærhed og tage hensyn til bedre lovgivning. Udvalget mener, at det kan være udtryk for en ny tillidskultur, hvor de lokale og regionale myndigheder betragtes som pålidelige og uundværlige partnere i forbindelse med gennemførelsen af EU’s strategiske dagsorden på grund af deres helt særlige forståelse af de lokale investeringsbehov;

7.

er imod alle direkte eller indirekte centraliseringsforanstaltninger inden for samhørighedspolitikken og er rede til at undersøge alle retsmidler, navnlig i henhold til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og artikel 263 i TEUF, for at blokere ethvert forsøg i denne retning. Udvalget anbefaler, at der inden for rammerne for perioden efter 2027 indføres flere juridiske garantier for at sikre større decentralisering og omfattende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocesserne. Udvalget bifalder i den henseende Kommissionens offentlige tilsagn om, at EU’s prioriteter skal fastlægges og gennemføres sammen med de medlemsstater og regioner, der former investeringerne på lokalt plan. Navnlig skal denne enkelte nationale plan forhandles mellem Kommissionen, medlemsstaterne og regionen. Erfaringerne med genopretnings- og resiliensfaciliteten viser, at central planlægning medfører en mere ufleksibel udformning og fastlæggelse af mål, der rækker ud over de regionale behov, og gør det umuligt at overføre ressourcer fra unødvendige indsatsområder til vellykkede indsatsområder;

8.

understreger, at en fuld og korrekt anvendelse af partnerskabsprincippet kræver samtidig og tredimensionel gennemførelse, nemlig på horisontalt niveau (med inddragelse af alle relevante partnere i et program, herunder civilsamfundet og socioøkonomiske aktører), på vertikalt niveau (gennem reel forvaltning på flere myndighedsniveauer, der sikrer aktiv deltagelse af alle forvaltningsniveauer, navnlig de lokale og regionale myndigheder) og territorialt (gennem sammenhængende koordinering og synergier mellem alle EU’s programmer, som yder støtte inden for samme geografiske område, således at man undgår siloer og styrker en integreret territorial udvikling);

9.

er bekymret over, om anvendelsen af værktøjet til koordinering af konkurrenceevnen eller processen med det europæiske semester som styringsmekanismer til at forbinde EU’s prioriteter med EU-budgettet kan føre til yderligere centralisering og sætte de subnationale myndigheder ud af spillet, hvilket vil undergrave det lokale ejerskab og dermed kvaliteten af gennemførelsen. Udvalget gentager sin opfordring fra tidligere udtalelser til etablering af en adfærdskodeks for inddragelse af lokale og regionale myndigheder i forbindelse med det europæiske semester. Det europæiske semester bør blive mere gennemsigtigt, inklusivt og demokratisk ved at inddrage de lokale og regionale myndigheder;

10.

gentager sin holdning om, at en europæisk partnerskabspagt som beskrevet i tidligere RU-udtalelser (2) bør være et bindende og strategisk værktøj til at sikre en effektiv anvendelse af partnerskabsprincippet og skabe synergi mellem EU-politikkerne og EU’s finansielle tiltag;

11.

opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at anerkende de lokale og regionale myndigheders særlige karakteristika, som gør dem til langt mere end almindelige interessenter eller modtagere af EU-midler, og til også at anerkende europæisk territorialt samarbejde som værende en prioritet og indbegrebet af europæisk merværdi og styrke det i den næste FFR (3), idet en undladelse heraf vil hæmme deres mulighed for at bidrage effektivt til opnåelsen af EU’s mål. Navnlig de geografisk og økonomisk dårligt stillede regioner med demografisk tilbagegang mangler ofte ressourcer og/eller administrativ kapacitet til at nå disse mål;

12.

mener, at de kompetente lokale og regionale myndigheder skal anerkendes udtrykkeligt i finansforordningen og systematisk inddrages i hele forløbet med programmering, gennemførelse og overvågning af alle EU-fonde med en territorial dimension, også fonde under direkte forvaltning (4);

13.

fastholder, at det centrale spørgsmål fortsat er udformnings- og gennemførelsesmekanismerne for de forskellige flerårige finansielle programmer i FFR. Udvalget mener fortsat, at antallet af programmer, uanset forvaltningsform, ikke bør fastsættes automatisk på forhånd, men snarere bør udvikles i overensstemmelse med den rette politiske kontekst og det bedst egnede territoriale plan, samtidig med at en for stor spredning af programmer og budgetinitiativer skal undgås;

14.

er enig i, at der er behov for at konsolidere programmerne, så længe det i praksis reducerer overlapninger og bidrager til en reel forenkling, bl.a. med hensyn til rapporteringskrav, på basis af støttemodtagernes behov og kapacitet;

15.

mener, at den næste FFR bør sikre en yderligere kombination og koordinering af og komplementaritet mellem flerårige programmer samt synergier mellem regionale, nationale og europæiske politikker og finansieringskilder for at øge den samlede virkning af og sammenhæng i EU’s finansielle støtte;

16.

understreger, at FFR ikke må støtte projekter eller foranstaltninger, der er i modstrid med EU’s klima- og miljømål eller langsigtede politiske mål, såsom klimaneutralitet inden 2050, og efterlyser solide sikkerhedsforanstaltninger til at sørge for sammenhæng på tværs af alle finansieringsinstrumenter;

17.

mener, at det kunne være nyttigt at harmonisere reglerne på tværs af fondene inden for en fælles ramme, uanset antallet af fonde, på betingelse af at en sådan harmonisering ikke skader flerniveaustyringen i den fremtidige samhørighedspolitik;

18.

påpeger, at gennemførelsen af en yderligere udviklet resultatorienteret tilgang i den næste FFR kræver solid, evidensbaseret og resultatorienteret politisk beslutningstagning understøttet af bedre dataindsamling, -analyse og -evaluering på europæisk, nationalt og regionalt plan for at sikre, at den territoriale mangfoldighed afspejles i investeringsmålene og evalueringsindikatorerne samt i integrationen af strategisk fremsynethed og fremme af dynamiske stedbaserede innovationsøkosystemer i programmeringen. Udvalget understreger, at de lokale og regionale myndigheder ikke må drages til ansvar for ikke at nå de nationale mål, særligt hvis de ikke har de nødvendige kompetencer, ressourcer eller beslutningsbeføjelser til at påvirke resultaterne;

19.

advarer mod en tilgang, hvor fremskyndelse af den finansielle gennemførelse af EU-budgettet er det primære mål. Udvalget beklager den kraftige stigning i andelen af territorialt blinde centralt forvaltede flerårige finansielle programmer i FFR for 2021-2027 og understreger, at der ved udgangen af programmeringsperioderne ikke er nogen væsentlige forskellige i budgetgennemførelsen mellem fonde under delt forvaltning og fonde under direkte forvaltning, selvom fondene under delt forvaltning har en anden tidsplan for budgetgennemførelsen;

20.

mener, at man i den næste FFR bør vurdere og kortlægge de rette midler og incitamenter til at tiltrække privat kapital, udvikle offentlig-private partnerskaber og tilskynde til samarbejde mellem den offentlige og den private sektor for at udnytte EU-midlerne til at nå de politiske mål. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge en udtømmende vurdering af de forskellige former for blandingsmekanismer, der indtil videre er indført, idet der navnlig tages hensyn til adgangen til dem og deres indvirkning på alle typer lokale og regionale myndigheder.

En ny FFR baseret på tværgående principper, der tager hensyn til de stedlige forhold

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder mainstreamingen af tværgående principper i alle fonde under den nuværende FFR for 2021-2027 (klima, biodiversitet, køn, verdensmålene), men mener, at indvirkningen af disse principper på forskellige geografiske områder kan måles bedre. Udvalget opfordrer til, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade fortsat anvendes, og til at der indføres klare foranstaltninger til at opdage og forebygge grønvaskning i gennemførelsen af EU’s finansieringsprogrammer;

22.

påpeger, at »økonomisk, social og territorial samhørighed« ifølge artikel 3 i TEU er et grundlæggende mål for EU. Udvalget understreger, at Kommissionen på trods af at have introduceret princippet om »ikke at skade samhørigheden« i den offentlige debat indtil videre ikke har formået at gøre det operationelt. Udvalget opfordrer Kommissionen til systematisk at anvende territoriale konsekvensanalyser og landdistriktssikring og at integrere tværgående principper såsom ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling i udformningen og gennemførelsen af de flerårige finansieringsprogrammer efter 2027;

23.

bakker op om Kommissionens synspunkt om, at der ikke bør bruges en eneste euro på aktiviteter, hvor retsstatsprincippet eller beskyttelsen af EU’s finansielle interesser ikke er beskyttet. Udvalget insisterer på en streng gennemførelse af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet (forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (5)), navnlig bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, som pålægger myndigheder i medlemsstaterne at fortsætte gennemførelsen af programmer, der er berørt af en suspension af EU-midler, hvorved de endelige støttemodtagere på regionalt og lokalt plan beskyttes. Udvalget fastholder i den forbindelse, at beskyttelse af retsstatsprincippet og beskyttelse af EU’s finansielle interesser rent faktisk er to sider af samme sag: jo højere medlemsstaternes demokratiske standarder er, desto større er garantien for, at EU’s finansielle interesser er beskyttet.

Fleksibilitet i FFR efter 2027

24.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i Kommissionens overordnede vurdering af, at EU-budgettet skal være mere fleksibelt, så det kan reagere hurtigere på uforudsete hændelser og skiftende politiske prioriteter. Udvalget understreger imidlertid, at større fleksibilitet skal gå hånd i hånd med gennemsigtighed, ansvarlighed og tidlig inddragelse af de lokale og regionale myndigheder for at sikre, at løsningerne er territorialt afbalancerede;

25.

er enig i, at de nuværende indbyggede fleksibilitetsmekanismer i både selve FFR-forordningen og i de enkelte flerårige programmer (hvor relevant) skal revideres;

26.

foreslår derfor, at der indarbejdes en større nødfond og en udvidet generel fleksibilitetsreservepakke i FFR-forordningen fra starten for at kunne reagere på uforudsete chok og nye udfordringer. Udvalget understreger i den sammenhæng, at samhørighedspolitikken fortsat skal have fokus på sine langsigtede udviklingsmål og ikke må anvendes som et instrument til krisestyring;

27.

understreger, at man i reaktionen på uforudsete chok og nye udfordringer ikke bør gøre brug af eksisterende politikker og fonde såsom samhørighedsfonden og landbrugspolitikken som en justeringsvariabel, sådan som det i øjeblikket er tilfældet, hvilket underminerer opnåelsen af deres mål som fastlagt i traktaterne og den lovgivningsmæssige stabilitet til skade for forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne;

28.

er enig i, at der i lyset af den geopolitiske kontekst er behov for at finde en ny balance mellem fleksibilitet og stabilitet i FFR. Udvalget er åbent for innovative løsninger, så længe programmerne til støtte for langsigtede investeringer og mål bevares og ikke bliver genstand for tilbagevendende lovgivningsmæssige ændringer og nye anvendelsesområder.

Opbygning af en bæredygtig fremtid i fællesskab: samhørighed for et konkurrencedygtigt og inklusivt Europa  (6)

29.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at samhørighedspolitikken forbliver en grundlæggende søjle i EU’s vækstmodel og den centrale langsigtede, decentraliserede investeringspolitik for alle regioner i FFR efter 2027 med en større finansiel bevilling i faste tal end under den nuværende FFR. Udvalget fremhæver, at samhørighedspolitikkens prioriteter altid har været i overensstemmelse med EU’s overordnede prioriteter. Udvalget gentager sine tidligere anbefalinger om en omfattende reform af samhørighedspolitikken for at styrke dens fremadskuende rolle, uden at der stilles spørgsmålstegn ved politikkens kerneprincipper. RU understreger, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken allerede er underlagt en meget raffineret resultatramme, og mener, at den resultatorienterede tilgang, der har til formål at fremme samfundsmæssig innovation og bæredygtige fremskridt, kan styrkes yderligere, så politikken bliver endnu mere relevant, effektiv og virkningsfuld, idet dens territoriale dimension kombineres med et større fokus på resultater (7);

30.

fremhæver, at andre store globale aktører for nylig har vedtaget omfattende stedbaserede politikker for at styrke deres industrier. Udvalget mener, at Kommissionen bør bygge videre på nylige initiativer fra OECD såsom Place-based policies for the future og Recommendation of the OECD Council on effective public investment across levels of government (8) for at udvikle EU-retningslinjer for offentlige investeringer på tværs at alle forvaltningsniveauer, gennemføre større decentralisering og udstikke retningslinjer for effektiv stedbaseret og fremtidssikret finansiering;

31.

mener, at det er nødvendigt at rette fokus for den flerårige finansielle ramme og finansieringsinstrumenterne under forordningen om fælles bestemmelser mod de områder, hvor der er mulighed for at skabe stor europæisk merværdi. Udvalget påpeger i den sammenhæng, at grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer er særlig vigtige, når man vil skabe europæisk merværdi;

32.

understreger behovet for at intensivere indsatsen for at udvikle stedbaserede forsknings- og innovationsøkosystemer, der kan bidrage til at afhjælpe ulighederne inden for innovation og lukke innovationskløften i Europa, mellem EU og USA og i forhold til Kina og andre vækstregioner. RU slår en tyk streg under, at der er brug for en differentieret tilgang baseret på behovene i de enkelte regioner og med støtte til topkvalitet såvel som strukturstøtte. RU mener, det er vigtigt at holde fast i den velfungerende konkurrencebaserede procedure, som tager udgangspunkt i princippet om topkvalitet i EU’s finansiering af forskning. Udvalget fremhæver behovet for, at der i EU’s langsigtede budget investeres i intelligente programmer til at støtte udviklingen af blomstrende lokale og regionale økonomier baseret på interregionale industrielle værdikæder og styrkede regionale innovationsøkosystemer. Udvalget påpeger i den forbindelse, at »strategier for intelligent specialisering« (S3/S4) er en virkningsfuld drivkraft for topkvalitet i de regionale og lokale innovationsøkosystemer, og at den strategiske programmering af FoI-støtte i Europa skal skabe mere effektive grænseflader med disse strategier. Udvalget påpeger behovet for målrettet støtte for at sikre opskalering af markeder og udbredelse af centrale støtteteknologier, såsom clean tech-produkter, og innovative materialer i den cirkulære økonomi;

33.

minder om, at der fortsat er brug for stærke og ambitiøse EU-instrumenter, herunder den sociale klimafond, LIFE-programmet og programmerne for førtiltrædelsesbistand, som en del af en fremtidsorienteret FFR, så EU kan holde kursen mod klimaneutralitet senest i 2050 og samtidig sikre, at alle borgere, virksomheder og regioner modtager tilstrækkelig bistand i forbindelse med omstillingen;

34.

fremhæver endvidere den afgørende rolle, som forskning og innovation (FoI) spiller med hensyn til at øge den europæiske konkurrenceevne, som det konsekvent er blevet påvist af FoI-rammeprogrammerne gennem fire årtier. Udvalget efterlyser et selvstændigt RP10-program med et øget budget og støtte til regionale økosystemer, som prioriterer færdiggørelsen af det europæiske forskningsrum (EFR) gennem fortsat udvikling af EFR-knudepunkter, fri bevægelighed for forskere og struktureret inddragelse af lokale og regionale myndigheder i forvaltningen af EFR, navnlig gennem EFR-forummet. Udvalget slår til lyd for at fremme innovation og grænseoverskridende samarbejde under overholdelse af princippet om intelligent specialisering (S3) og dets synergier med andre EU-fonde;

35.

støtter Europa-Parlamentets opfordring (9) til i væsentlig grad at forbedre udformningen og gennemførelsen af EU-missioner som f.eks. missionen om klimaneutrale og intelligente byer. Udvalget understreger, at den nuværende tilgang ikke har tilstrækkeligt fokus på at skabe banebrydende og bottom-up-baserede FoU-idéer, og at EU-missionerne skal omlægges, så de stimulerer kreativitet, forsøg og ny forskning, som direkte omhandler de presserende samfundsmæssige udfordringer. RU påpeger, at det er afgørende for EU-missionernes succes, at de lokale og regionale myndigheder inddrages aktivt i betragtning af den rolle, de spiller med hensyn til at gennemføre stedbaserede løsninger og mobilisere lokale interessenter. Udvalget gør opmærksom på behovet for at fokusere på praktiske, målbare resultater, da disse initiativer kan fremme systemisk omstilling og samtidig styrke EU’s globale konkurrenceevne;

36.

opfordrer til, at regionerne i forbindelse med oprettelsen af en europæisk fond for konkurrenceevne som et væsentligt element i det næste EU-budget inddrages i udformningen og forvaltningen af denne fond, idet de regionale myndigheder i høj grad er formidlere af projekter kendetegnet af stor drivkraft, og som skaber merværdi;

37.

påpeger, at alle områder i EU er i gang med en tredobbelt omstilling (grøn, digital og demografisk). Udvalget mener, at den næste FFR skal bygge på en integreret og helhedsorienteret strategi for retfærdig omstilling, der er tilpasset de enkelte områders behov og særlige omstændigheder og udstyret med tilstrækkelige midler. Udvalget fremhæver disse omstillingers asymmetriske indvirkning på subnationalt niveau og efterlyser skræddersyet og supplerende støtte, især til de regioner og byer, der er afhængige af energiintensive industrier såsom bilindustrien, og til andre regioner, der lider under betydelige omstillingsudfordringer. Udvalget understreger, at det er nødvendigt at tildele de lokale og regionale myndigheder tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen i praksis;

38.

er overbevist om, at EU-budgettet kan skabe merværdi med hensyn til at udnytte det fulde forretningspotentiale og arbejdsmarkedsfordelene ved omstillingen til ren energi ved at tage hånd om spørgsmål som udvikling af færdigheder (målrettet omskoling og opkvalificering), livslang læring og job af høj kvalitet. Udvalget fremhæver, at adskillige regioner i EU oplever demografiske udfordringer såsom en aldrende arbejdsstyrke, hjerneflugt og befolkningsnedgang, og støtter forslaget om »retten til at blive« i Lettarapporten for at anspore til øgede investeringer i offentlige tjenester til at støtte trivslen for alle mennesker. Udvalget påpeger også den uundværlige værdi ved solide grænseoverskridende samarbejdsprogrammer med hensyn til at tackle disse problemer i grænseregionerne;

39.

opfordrer Kommissionen til at erkende manglerne i forbindelse med de nationale planer under den fælles landbrugspolitik, hvilket har ført til et reduceret regionalt fokus, en ringere tilpasningsevne til regionale forskelle og mindre fleksibilitet til at reagere på uforudsete kriser og begivenheder. Udvalget slår kraftigt til lyd for en decentraliseret og bæredygtig fælles landbrugspolitik efter 2027, der har fokus på landbrugerne og er baseret på regionale strategier for fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne med effektive grønne og sociale konditionaliteter, samtidig med at alle producenter får mulighed for at modtage et rimeligt vederlag for deres arbejde. Udvalget opfordrer til at forbindelsen mellem den første og den anden søjle i den fælles landbrugspolitik bevares for at opretholde den overordnede sammenhæng;

40.

gentager, at principperne om flerniveaustyring og partnerskab også bør opretholdes i tiltag vedrørende asyl, migration, integration og intern sikkerhed. Udvalget mener, at der bør stilles flere ressourcer til rådighed til at øge sikkerheden ved EU’s ydre grænser og i grænseregionerne, og opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder får en større rolle i Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), som bør udformes på en måde, der tager hensyn til migrationsrelaterede udfordringer og støtter integrationen af tredjelandsstatsborgere ved hjælp af effektive tiltag, der er tilpasset de lokale behov, herunder kriseberedskab, når det er nødvendigt. Udvalget opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder høres i forbindelse med fastlæggelsen af den tematiske facilitets prioriteter og aktioner, navnlig dem, der forvaltes af Kommissionen, således at der indtænkes støtte til de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med integrationen af tredjelandsstatsborgere;

41.

understreger, at finansiel bistand fra EU til de lokale og regionale myndigheder i kandidatlande og potentielle kandidatlande er yderst vigtig for at opgradere deres administrative kapacitet, og mere generelt at instrumenter til støtte for decentraliseret samarbejde har stor betydning i forbindelse med EU’s optræden udadtil;

42.

opfordrer til, at samhørighedspolitikken som en integreret del af FFR forankres solidt i en stedbaseret tilgang med flerniveaustyring, der bygger på principperne om delt forvaltning og partnerskab. Vi støtter Kommissionens indsats for at øge inddragelsen af regionerne gennem nationale og regionale partnerskabsplaner, men vi er nødt til at tage ved lære af manglerne ved andre nylige instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten og brexittilpasningsreserven, hvor de regionale myndigheder i vid udstrækning var sat uden for indflydelse. Hvis man skal have held til at forbedre ejerskabet, effektiviteten og den territoriale indvirkning, er det helt afgørende at sikre, at regionerne inddrages.

Opbygning af alliancer med ligesindede institutioner og opfordring til en gennemsigtig beslutningsproces

43.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd og de forskellige rådssammensætninger til at indgå i en struktureret og gennemsigtig dialog med de lokale og regionale myndigheder forud for forhandlingerne om den næste FFR og til fulde læne sig op ad Regionsudvalget som institutionel repræsentant for de subnationale myndigheder og facilitator for flerniveaustyring;

44.

understreger, at grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde er en af hjørnestenene i den europæiske integration og derfor bør tildeles mindst samme opmærksomhed, som det er tilfældet i øjeblikket, såvel som tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen heraf;

45.

forpligter sig til at støtte et øget samarbejde med Europa-Parlamentet om dets tilbagevendende bestræbelser på at gøre forhandlingerne mere gennemsigtige og inklusive;

46.

henviser til den fælles opfordring fra Samhørighedsalliancen (#CohesionAlliance) fra marts 2024 til »en ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken« og opfordrer den brede offentlighed, fagforeningerne, erhvervslivet og ikke-statslige og civilsamfundsorganisationer til at skrive under på den for i fællesskab at sikre en FFR for perioden efter 2027, der ikke lader nogen i stikken (10);

47.

pålægger sin formand at sende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, de polske og danske rådsformandskaber samt formanden for Det Europæiske Råd.

---

(1)  Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter Interinstitutionel Aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter ( EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28).

(2)   COTER-VII/030 — Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2027. Ordførere: Emil Boc (RO/EPP) og Vasco Alves Cordeiro (PT/PES). Vedtaget den 29. november 2023 (EUT C, C/2024/1041, 9.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1041/oj) og COTER-VII/041 — EU-budgettet og stedbaserede politikker: forslag til nye udformnings- og gennemførelsesmekanismer i FFR efter 2027.Ordfører: Marie-Antoinette Maupertuis (FR/EA). Vedtaget på plenarforsamlingen den 19. november 2024 (EUT C, C/2025/279, 24.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/279/oj).

(3)   Jf. punkt 52 i udtalelsen COTER-VII/040 (EUT C, C/2025/285, 24.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/285/oj).

(4)   COTER-VII/041 –EU-budgettet og stedbaserede politikker: forslag til nye udformnings- og gennemførelsesmekanismer i FFR efter 2027.Ordfører: Marie-Antoinette Maupertuis (FR/EA). Vedtaget på plenarforsamlingen den 19. november 2024 (EUT C, C/2025/279, 24.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/279/oj).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget ( EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(6)  Rapport fra gruppen på højt plan vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid, https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c6e97287-cee3-11ee-b9d9-01aa75ed71a1/language-en.

(7)   COTER-VII/040 – En ny samhørighedspolitik efter 2027, der ikke lader nogen i stikken , medordførere: Emil Boc (RO/EPP) og Vasco Alves Cordeiro (PT/PES). Vedtaget den 20. november 2024.

(8)   https://legalinstruments.oecd.org/en/instruments/OECD-LEGAL-0402.

(9)   Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2025 om vurdering af gennemførelsen af Horisont Europa med henblik på midtvejsevalueringen heraf og anbefalinger vedrørende det 10. rammeprogram for forskning (2024/2109 (INI)).

(10)   https://dyn.cor.europa.eu/cohesionalliancejointcall/.