Ordfører:

Christa SCHWENG

Rådgivere	Ulrike HASSMAN-VORBACH (for ordføreren) Silvia BORELLI (for Gruppe II)
Plenarforsamlingens beslutning	24.10.2024
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	8.4.2025
Vedtaget på plenarforsamlingen	30.4.2025
Plenarforsamling nr.	596
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	190/6/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Respekt for retsstatsprincippet er uløseligt forbundet med respekt for demokrati og for grundlæggende rettigheder. Der kan ikke være demokrati og respekt for grundlæggende rettigheder uden respekt for retsstatsprincippet og omvendt.

1.2.

Retsstatsprincippet omfatter en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces og beskyttelse, gennemførelse og håndhævelse af grundlæggende menneskerettigheder og sociale rettigheder (1), som nedfældet i FN-traktaten, den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

1.3.

EØSU understreger, at overholdelse og håndhævelse af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er væsentlige elementer for tilliden mellem medlemsstaterne. Investeringer og handel kan kun fungere i det indre marked, hvis alle økonomiske aktører overholder lovene og kan forlade sig på retsstatslige strukturer og retsstatslig adfærd fra myndighedernes side.

1.4.

Overholdelse af retsstatsprincippet er derfor også en væsentlig forudsætning for økonomisk aktivitet og dermed en faktor for, hvor attraktivt det er at drive forretning et sted. Protektionistiske foranstaltninger, der behandler nationale virksomheder bedre end virksomheder fra EU-lande, er i modstrid med princippet om ligebehandling.

1.5.

Den økonomiske dimension af retsstatsprincippet afspejles ikke i tilstrækkelig grad i Kommissionens rapport om retsstatssituationen, og EØSU går derfor ind for, at der medtages en femte søjle.

1.6.

Der er imidlertid behov for en yderligere indsats for at håndhæve loven i det indre marked, da de eksisterende instrumenter såsom traktatbrudsprocedurer tager urimelig lang tid for alle markedsdeltagere. Kommissionens eksisterende værktøjer til håndtering af overtrædelser i det indre marked bør fremskyndes, og EU-Pilot-procedurerne bør anvendes i større omfang. Kun et stærkt og uafhængigt retsvæsen samt veludstyrede offentlige tjenester og organer, der overvåger og rapporterer alle lovovertrædelser, kan garantere effektiv retsbeskyttelse, og de har derfor afgørende betydning for retsstatsprincippet.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Unionen bygger på de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Disse værdier omfatter respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. »Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd«.

2.2.

Retsstatsprincippet forudsætter, at offentlig myndighed udøves inden for rammerne af gældende ret, er i overensstemmelse med værdierne demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og kontrolleres af uafhængige og upartiske domstole. Retsstatsprincippet "kræver navnlig, at legalitetsprincipperne (2), der indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk lovgivningsproces, retssikkerhed (3), forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning (4), effektiv retsbeskyttelse, herunder adgang til domstolsprøvelse, ved uafhængige og upartiske domstole (5), og magtens deling (6) respekteres (7) (8).

2.3.

Selv om der ikke er noget hierarki mellem Unionens værdier, er respekt for retsstatsprincippet afgørende for beskyttelsen af Unionens andre grundlæggende værdier såsom frihed, demokrati, ligestilling og respekt for menneskerettighederne.

2.4.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har gentagne gange konstateret (9), at respekt for retsstatsprincippet også er »garanti for retssikkerhed og lige vilkår for iværksætteri, innovation, investeringer og retfærdig konkurrence i hele det indre marked til gavn for forbrugerne og borgerne«. Denne udtalelse fokuserer på investeringsbeskyttelse som en væsentlig del af retsstatsprincippets økonomiske dimension.

2.5.

Overholdelse og håndhævelse af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er væsentlige elementer for tilliden mellem medlemsstaterne. Investeringer og handel kan kun fungere i det indre marked, hvis alle økonomiske aktører og civilsamfundsorganisationer overholder lovene og kan forlade sig på retsstatslige strukturer og retsstatslig adfærd fra myndighedernes side. Dette omfatter sikring af fair konkurrence, hvor der tages hensyn til høje arbejdsretlige standarder ved at bekæmpe social dumping og sort arbejde (10), samt beskyttelse af forbruger- og borgerrettigheder og sociale rettigheder, i både den enkelte medlemsstat og i en grænseoverskridende sammenhæng. Overholdelse af gældende lovgivning er ikke kun myndighedernes ansvar, men også alle markedsdeltageres.

2.6.

Retsstatsprincippet tjener imidlertid ikke kun til at bevare individuelle rettigheder, men også til at beskytte samfundets kollektive interesser. Hvis de offentlige myndigheder undlader at handle i tilfælde af individuelle markedsdeltageres forseelser, fører det til fejlallokeringer, der har en negativ indvirkning på virksomheder, arbejdstagere og borgere og dermed undergraver tilliden til staten. Det truer ikke blot den fair konkurrence mellem virksomhederne, men fratager også de ansatte social beskyttelse og skatte- og socialsikringssystemerne de nødvendige indtægter. EU’s indre marked bør være til gavn for forbrugerne og borgerne ved at sikre fair konkurrence, økonomisk vækst og adgang til varer og tjenesteydelser af høj kvalitet.

2.7.

Virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, understreger den centrale betydning af de politiske og retlige rammebetingelsers pålidelighed og troværdighed for deres investeringsbeslutninger og beklager manglen på politisk stabilitet i visse forvaltningssystemer, de retlige ordningers uforudsigelighed eller kortsigtede karakter, forskelsbehandling af udenlandske investorer, den lange sagsbehandlingstid og den manglende pålidelighed i håndhævelsen af loven.

2.8.

Et stærkt og uafhængigt retsvæsen, der garanterer retsbeskyttelse og håndhævelse af loven for alle dem, der er underlagt loven, er — sammen med veludstyrede offentlige tjenester — af grundlæggende betydning for retsstaten. EU’s medlemsstater skal forpligte sig til vedvarende at investere i retssystemer, retshåndhævende myndigheder, arbejdstilsynsmyndigheder og andre offentlige institutioner, der sikrer retssikkerhed, adgang til domstolene og håndhævelse af rettigheder. Underfinansiering af disse institutioner fører til svag håndhævelse, retsusikkerhed og et fald i tilliden til de demokratiske institutioner.

2.9.

Overholdelse af retsstatsprincippet er en væsentlig faktor for et erhvervsområdes tiltrækningskraft: Ved ringere beskyttelse af grænseoverskridende investeringer i det indre marked kan erhvervsfriheden (artikel 16 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder) og ejendomsretten (artikel 17 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder) blive svækket.

2.10.

Med denne udtalelse beskriver EØSU eksempler, der undergraver retsstatsprincippet, og skitserer løsninger til afhjælpning af disse tilsidesættelser af retsstatsprincippet.

3.   Eksempler på protektionistisk og diskriminerende adfærd, der undergraver retsstatsprincippet

3.1.

Følgende eksempler er blevet indberettet til nationale og europæiske arbejdsgiverorganisationer af de berørte virksomheder. For nogle af disse er der indgivet klager over overtrædelse af reglerne på det indre marked og/eller indledt overtrædelsesprocedurer, mens andre virksomheder har besluttet ikke at henvende sig til offentlige klageorganer, fordi de frygter yderligere ulemper.

3.2.

Indførelse af særlige skatter (11) (12), som de facto kun rammer udenlandske investorer, ved at forbinde beskatningsgrundlaget med nettoomsætningen eller den overskydende fortjeneste, der kun overskrides af udenlandske virksomheder.

3.3.

Der pålægges store bøder for marginale lovovertrædelser (13), og samtidig afskaffes den opsættende virkning af retsmidler i visse sektorer.

3.4.

Udenlandske investorers grunderhvervelse og tilladelse til at bygge et indkøbscenter trækkes tilbage efter færdiggørelsen, og der er risiko for nedrivning, hvilket gør, at forventningsprincippet for investorer undermineres gennem statslige procedurer (14).

3.5.

Nationale kreditorer og »systemisk vigtige« (15) leverandører favoriseres i forhold til udenlandske virksomheder, hvilket er i strid med princippet om ligebehandling og forbuddet mod forskelsbehandling samt princippet om retssikkerhed og forventningsprincippet.

3.6.

Kortvarigt forbud mod virksomhedsovertagelser ved hjælp af en nødforordning (16).

3.7.

Forskelsbehandling af udenlandske virksomheder i forbindelse med offentlige udbud af visse råstoffer ved kun at tildele mindre mængder end dem, der er lovfæstede i henhold til virksomhedens størrelse (17).

3.8.

Eksportforbud indført med kort varsel for råvarer, som det har været tilladt at eksportere i årevis (18). Forbud trækkes tilbage før en revision.

3.9.

Prislofter, for visse varer gælder kun (19) (20) for virksomheder over en vis nettoomsætning, som kun opnås af udenlandske virksomheder.

3.10.

Vedtagelse af skattelove (21) med tilbagevirkende kraft, som kun påvirker udenlandske virksomheder.

3.11.

Ud over de former for praksis, der er nævnt ovenfor, blev følgende procedurer også observeret: — Nødforanstaltninger udstedes med kort varsel. De annulleres, hvis der gøres krav gældende. Da traktatbrudsprocedurer ofte tager flere år, er loven ikke længere i kraft, når der afsiges dom, og proceduren indstilles (22). — Politisk motiverede strafferetlige anklager om hvidvask af penge (23) mod ejerne af private investeringsfonde med det formål at tvinge dem ud af markedet. Det kan skade udenlandske investorer. Anklagere, som indledte disse politisk motiverede sager, gennemfører nu deres egne undersøgelser. — Medlemsstater, der udsteder eller ikke inddrager A1-formularer, når arbejdstageren ikke længere er udstationeret eller ikke længere er omfattet af social sikring i det pågældende land.

3.12.

Alle disse eksempler krænker den grundlæggende ret til ligebehandling, idet der træffes protektionistiske foranstaltninger, der behandler nationale virksomheder bedre end virksomheder fra EU-lande. Bilaterale aftaler mellem enkelte medlemsstater og tredjelande kan føre til, at virksomheder fra andre EU-lande behandles mindre fordelagtigt end virksomheder fra tredjelande. Begge dele fører til et tab af tillid mellem markedsdeltagerne og dermed til en udhuling af det indre marked. Virksomheder fra tredjelande bør kun have adgang til det indre marked på grundlag af gensidighed og forudsat, at de overholder gældende lovgivning.

4.   Retshåndhævelse

4.1.

EU-direktiver skal ikke blot gennemføres i national lovgivning af medlemsstaterne, men også kunne håndhæves af borgerne. Det kræver uafhængige domstole, som er i stand til at kontrollere statens handlinger i overensstemmelse med magtfordelingen.

4.2.

SOLVIT blev oprettet som et instrument for det indre marked, der kan bruges frivilligt af privatpersoner, (mobile) arbejdstagere og virksomheder i tilfælde af klager, hvis de i en grænseoverskridende sammenhæng er blevet forfordelt af en offentlig myndighed, der ikke overholder EU-lovgivningen. Imidlertid er det kun seks medlemsstater (24), der formår at løse sagerne inden for et år, mens alle andre ikke når dette mål.

4.3.

Varigheden af en klage vedrørende det indre marked, indtil der indledes en traktatbrudsprocedure, som afgøres af EU-Domstolen, bør højst være 36 måneder (25). Disse procedurer tager rent faktisk i gennemsnit 49 måneder (26). Den Europæiske Revisionsret kritiserede for nylig det faktum, at når der gennemføres en EU Pilot-procedure — dvs. uformelle samtaler mellem Kommissionen og EU-landene i komplekse situationer — findes der som regel en løsning for at undgå en formel traktatbrudsprocedure, men at disse sager i gennemsnit tager mere end to år. Flere og flere formelle traktatbrudsprocedurer tager også for lang tid. Selv om de fleste sager bliver løst, uden at Kommissionen er nødt til at ty til økonomiske sanktioner, har EU-landene i nogle tilfælde ikke rettet op på overtrædelser, selv om de har måttet betale bøder gennem flere år.

4.4.

Det vedvarende problem med korruption og straffrihed for ulovlig adfærd fortsætter med at underminere retsstatsprincippet i hele det indre marked. Selv om der findes lovgivning, giver dens inkonsekvente anvendelse visse aktører mulighed for at se bort fra retlige standarder uden at skulle tænke på konsekvenserne. Det er afgørende at styrke overvågningsmekanismer og håndhævelse for at sikre, at dem, der ikke overholder reglerne, bliver holdt ansvarlige. EU skal gribe hårdere ind over for aktører — både offentlige og private — som udnytter juridiske smuthuller, omgår sanktioner eller underminerer demokratiske principper. Det gælder især skatteunddragelsesordninger og omgåelse af sociale rettigheder, f.eks. gennem skuffeselskaber eller lange underleverandørkæder, hvor de tjener det formål at skjule dem.

4.5.

Retsbeskyttelse og håndhævelse af loven er også væsentlige elementer for arbejdstagere og forbrugere. Adgang til domstolsprøvelse giver enkeltpersoner mulighed for at beskytte sig mod krænkelser af deres rettigheder, afhjælpe civile retsstridige forhold, drage den udøvende magt til ansvar og forsvare sig i straffesager. I øjeblikket hæmmes adgangen til domstolsprøvelse fortsat af mange hindringer, navnlig for migranter og mobile arbejdstagere.

5.   Overvågning af retsstatsprincippet

5.1.

Siden 2020 har Kommissionen fremlagt en årlig rapport om retsstatssituationen, som overvåger udviklingen inden for retsstatsprincippet i medlemsstaterne. Den består af fire søjler: retssystemet, rammerne for korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme og andre institutionelle spørgsmål vedrørende magtfordelingen.

5.2.

Selv om alle søjler har en indvirkning på økonomien, passer de sager, der er nævnt i kapitel 3 i denne udtalelse, ikke ind i de fire søjler i Kommissionens rapport. I sine politiske prioriteter for den nuværende mandatperiode har kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelt, at hun vil tilføje en dimension om det indre marked til rapporten om retsstatssituationen for at tage fat på retsstatsspørgsmål, der påvirker virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, især SMV’er. For at gennemføre dette punkt foreslog Kommissionen under høringen om rapporten om retsstatssituationen for 2025 (27) at udvide de enkelte kapitler i rapporten til også at omfatte økonomiske aspekter og at tilføje et særskilt tematisk fokus i den overordnede meddelelse. EØSU mener, at der bør afsættes et særskilt kapitel til den økonomiske dimension af det indre marked.

5.3.

Det er uacceptabelt for virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og borgere, at deres rettigheder i det indre marked ikke kan håndhæves på grund af langvarige procedurer. Klager bliver desuden ofte ikke til noget, fordi stater tilsidesætter den lov, der klages over, hvilket betyder, at der ikke er noget juridisk grundlag for klagen og eventuelle deraf følgende erstatningskrav. En sådan tilgang kan forhindres, hvis tilsidesættelsen af en lov i tilfælde af traktatbrudsprocedurer ikke fører til, at en sag ved EU-Domstolen indstilles. Det ville også være ønskeligt, at Kommissionen holdt sig til sine egne benchmarks på 36 måneder for traktatbrudsprocedurer.

5.4.

Kommissær Michael McGrath har i sin opgavebeskrivelse fået mandat til at etablere en civilsamfundsplatform, der skal støtte en mere systematisk civil dialog og styrke beskyttelsen af civilsamfundet, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere i deres arbejde for demokrati, retfærdighed og retsstatsprincippet. EØSU gentager sit synspunkt om (28), at det skal deltage i styringen af en sådan platform og være en central del af den, da udvalget er et traktatorgan, der har til opgave at foretage høringer af erhvervsorganisationer, fagforeninger og det organiserede civilsamfund. På baggrund af erfaringerne fra gruppen om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet (29), men også andre eksempler på deltagelsesprocesser, som udvalget har organiseret, kan det være en ideel kanal for det organiserede civilsamfunds stemme på disse områder. EØSU understreger, at dialog af høj kvalitet er mere end blot høring. Udvalget opfordrer til, at retsstatsprincippets økonomiske dimension tages op som emne i en sådan dialog.

---

(1)  FN-traktater (f.eks. verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder), traktaten om Den Europæiske Union, den europæiske menneskerettighedskonvention, den reviderede europæiske socialpagt samt EU's charter om grundlæggende rettigheder og ILO-konventioner.

(2)  Domstolens dom af 29. april 2004, CAS Succhi di Frutta, C-496/99 P, ECLI:EU:C:2004:236, præmis 63.

(3)  Domstolens dom af 12. november 1981, Amministrazione delle finanze dello Stato mod Srl Meridionale Industria Salumi m.fl.; Ditta Italo Orlandi & Figlio og Ditta Vincenzo Divella mod Amministrazione delle finanze dello Stato. Forenede sager 212-217/80, ECLI:EU:C:1981:270, præmis 10.

(4)  Domstolens dom af 21. september 1989, Hoechst, forenede sager 46/87 og 227/88, ECLI:EU:C:1989:337, præmis 19.

(5)  Domstolens dom af 27. februar 2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses mod Tribunal de Contas, C-64/16, ECLI:EU:C:2018:117, præmis 31, 40 og 41, Domstolens dom af 25. juli 2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 63-67.

(6)  Domstolens dom af 10. november 2016, Kovalkovas, C-477/16, ECLI:EU:C:2016:861, præmis 36, Domstolens dom af 10. november 2016, PPU Poltorak, C-452/16, ECLI:EU:C:2016:858, præmis 35, og Domstolens dom af 22. december 2010, DEB, C-279/09, ECLI:EU:C:2010:811, præmis 58.

(7)  Meddelelse fra Kommissionen »En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet«, COM(2014) 158 final, bilag I.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(9)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om retsstaten og dens betydning for økonomisk vækst (initiativudtalelse) ( EUT C 429 af 11.12.2020, s. 16).

(10)   Sort arbejde udgør alarmerende 20 % af den private sektor i nogle medlemsstater.

(11)   Procedurenummer INFR(2024)4022.

(12)   C-144/24.

(13)   INFR(2020)4004 og INFR(2020)4013.

(14)  Der foreligger en korrespondance, men ingen offentligt tilgængelig referencekilde.

(15)   INFR(2020)4004 og INFR(2020)4013.

(16)   https://www.handelsblatt.com/27073368.html?utm_medium=sh&utm_campaign=teilen&utm_source=email&utm_term=web Ungarn blockiert Expansion der Vienna Insurance Group — news.ORF.at, Vienna Insurance Group fuldfører opkøbet af Aegons virksomheder i Ungarn.

(17)   INFR(2022)4108.

(18)   EUR-Lex — 62023CC0499 — DA — EUR-Lex.

(19)   C-557/23.

(20)   C-658/24.

(21)  NIF 2012/4092 (udgået, da loven ikke længere er i kraft).

(22)   INFR(2022)4108.

(23)  Open Dialogue Foundation, https://en.odfoundation.eu/?s=poland#.

(24)   https://single-market-scoreboard.ec.europa.eu/enforcement-tools/solvit_en.

(25)   https://www.eca.europa.eu/da/publications/SR-2024-28.

(26)   Traktatbrudssager | Resultattavlen for det indre marked .

(27)   Høringsdokument.

(28)   EUT C, C/2025/1184, 21.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1184/oj.

(29)   Ad-hoc-gruppen om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.