1.

Skal artikel 4, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) (herefter »databeskyttelsesforordningen«) fortolkes således, at en fysisk person, der under udøvelsen af sit arbejde ved brug af de hjælpemidler, som den pågældende har fået stillet til rådighed, og som er blevet fastlagt på forhånd, i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, ikke har handlet i sin egen interesse, men i sin egenskab af leder af en organisation (som institution eller et andet organ uden status som juridisk person), bag hvilken der imidlertid står en juridisk person, skal betragtes som en »dataansvarlig«, der kan drages til ansvar ved domstolene?

2.

a) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra g), fortolkes således, at det i tilfælde af, at de behandlede oplysninger består af en faktisk ytring om eller en fordømmende vurdering af den registrerede i en e-mail, alene er e-mailens forfatter, der er omfattet af »enhver tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer«, eller er også den personkreds, med hvilken forfatteren har talt om den registrerede, omfattet heraf?

2.

b) Såfremt ikke-registrerede navne på samtalepartnere udgør »tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer« som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra g):

3.

Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 2, fortolkes således, at negative konsekvenser for den registrerede, som skyldes en tidsmæssigt efter behandlingen af personoplysningerne liggende tilsidesættelse af denne forordning, der alene består i en tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, udgør en skade, som er forvoldt af »behandling, der overtræder denne forordning«, og som resulterer i den dataansvarliges pligt til at betale erstatning?

4.

Såfremt det første eller det tredje præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende: Er databeskyttelsesforordningens artikel 82 til hinder for nationale bestemmelser, i henhold til hvilke erstatningen for en skade, som en juridisk persons organ har tilføjet en skadelidt i forbindelse med en håndhævelse af loven på en myndigheds vegne, ikke kan gøres gældende mod selve organet?