Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om et fællesskab af unge i Europa på grundlag af europæiske værdier med henblik på et fælles og sikkert Europa

(C/2025/2977)

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM FØLGENDE:

Den Europæiske Union bygger på de fælles værdier (1) respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som er grundlæggende principper, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union. Disse europæiske værdier er universelle og tjener som en hjørnesten for opbygning af et fælles og sikkert europæisk samfund.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som bekræfter alle enkeltpersoners, herunder unges, rettigheder og friheder, udgør en solid ramme for værdighed, lighed, deltagelse og beskyttelse. Disse instrumenter er retningsgivende for bestræbelser på at skabe et sikkert og inklusivt miljø for alle unge i Europa, hvilket fremmer deres udvikling og engagement i samfundet (2).

Den europæiske søjle for sociale rettigheder anerkender unges ret til adgang til uddannelse, lige muligheder og beskyttelse mod forskelsbehandling og støtter skabelse af inklusive og modstandsdygtige samfund, hvor unge er aktivt engagerede og økonomisk og socialt sikre (3). I denne forbindelse opfordres medlemsstaterne i Rådets konklusioner om uddannelse som bidrag til styrkelse af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab (4) til at indarbejde et permanent fokus på ligestilling og mangfoldighed i den specifikke kontekst for undervisning i fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab.

EU-strategien for unge 2019-2027 (5) omfatter 11 europæiske ungdomsmål, der fremhæver unges centrale rolle i opbygningen af et fælles og sikkert Europa. Strategien sætter gennem sine tre centrale søjler – engagement, netværk og mobilisering – fokus på betydningen af meningsfuld deltagelse, fremme af gensidig forståelse og udrustning af unge i Europa med de kompetencer og muligheder, der er nødvendige for aktivt at kunne bidrage til et modstandsdygtigt og inklusivt samfund (6). EU-strategien for unge udgør en ramme for unges aktive engagement, selvstændighed og inklusion, hvilket fremmer en følelse af fælles ansvar hen imod en fælles europæisk identitet.

Unges aktive engagement i beslutningsprocesser på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan er afgørende for at fremme en følelse af ejerskab og ansvar for Den Europæiske Unions nutid og fremtid. Strukturerede mekanismer til unges deltagelse, f.eks. EU's ungdomsdialog, udgør en platform for meningsfuld deltagelse, der sætter unge i stand til at give udtryk for deres synsvinkler, har indvirkning på politikudvikling og bidrager til at skabe et fælles og sikkert Europa (7).

Unge bør som igangsættere og som centrale interessenter i udformningen af Europas fremtid fra en tidlig alder mobiliseres og sættes i stand til at forstå EU's principper, værdier og funktionsmåde i overensstemmelse med ungdomsmål nr. 1 (8) og aktivt bidrage til Den Europæiske Unions demokratiske processer, civilsamfund og sociale inklusion i overensstemmelse med ungdomsmål nr. 9 (9).

Bekæmpelse af desinformation og misinformation og tilvejebringelse af pålidelige oplysninger er af største vigtighed for at sikre demokratiske processer og beskytte unge mod manipulation. Styrkelse af cybersikkerhedsbevidstheden og befordring af digital kunnen og mediekompetencer og en årvågenhedskultur blandt unge sætter dem i stand til at genkende og afbøde digitale trusler, hvorved et sikkert og modstandsdygtigt digitalt miljø fremmes (10).

De voksende sundhedsudfordringer, som unge står over for, herunder udfordringer, der vedrører mental sundhed og trivsel, som forværres af konsekvenserne af covid-19-pandemien og andre samfundsmæssige ændringer og pres både offline og online, skal prioriteres på alle niveauer. Støtte til unges mentale modstandsdygtighed er væsentlig ikke kun for deres personlige udvikling, men også for at fremme et sikkert og inklusivt europæisk samfund, hvor de kan trives som aktive deltagere i demokratiske og sociale processer samt i deres arbejdsliv (11).

Unge i hele Europa står over for udfordringer, der er tæt knyttet til europæiske værdier, herunder bekymringer om retsstatsprincippet, indskrænkningen af det civilsamfundsmæssige råderum og voksende trusler mod demokratisk deltagelse. Selv om disse spørgsmål kombineret med presserende globale udfordringer såsom klimaændringer, demografisk omstilling, digital og grøn omstilling, desinformation, internationale politiske spændinger og væbnede konflikter forværrer uligheder og skaber hindringer, der forhindrer nogle unge i at deltage i samfundsmæssige og demokratiske processer, fungerer de også som en katalysator for, at andre aktivt kan deltage i demokratiske debatter og tiltag på områder som menneskerettigheder, mental sundhed, generationsretfærdighed, klimaretfærdighed og samfundsmæssige ændringer (12).

10.

Forskellige EU-programmer og -initiativer, f.eks. Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, Den Europæiske Socialfond Plus, herunder, hvor det er relevant, initiativet »Aim, Learn, Master, Achieve« (ALMA), DiscoverEU, ungdomsgarantien, EU's ungdomsdialog og det europæiske ungdomsår 2022, har vist sig at være vellykkede med hensyn til, hvor det er relevant, at øge unges deltagelse, kompetenceudvikling, social mobilitet og fremme af europæiske værdier på tværs af grænserne,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

11.

Opbygning af et stærkt fællesskab af unge i Europa er vigtig for at håndtere de udfordringer, som unge står over for, herunder følelsen af afkobling og skuffelse i forhold til EU-institutionerne. Udfordringer såsom mentale sundhedsproblemer, voksende ulighed og en opfattelse af ikke være tilstrækkeligt inddraget i EU's beslutningsproces har bidraget til en følelse af mistillid til institutionerne blandt nogle unge (13).

12.

Selv om det er opmuntrende, at unge fortsat bevarer en stærk følelse af europæisk identitet, er tilliden til EU-institutionerne faldende, og det samme gælder unges intentioner om at deltage i valg til Europa-Parlamentet. For at genopbygge denne tillid bør der lægges større vægt på inklusive politikker, idet det sikres, at disse politikker imødekommer unges specifikke behov og bekymringer, undervisning i medborgerkundskab, samarbejde mellem generationerne, fremme af fælles værdier og befordring af unges aktive engagement i demokrati og civilsamfundet samt sikring af adgang til pålidelige informationskilder (14).

13.

Det 21. århundredes globale udfordringer, f.eks. mentale sundhedsproblemer, den digitale og den grønne omstilling, klimakrisen, social ulighed, polarisering, trusler mod retsstatsprincippet og krænkelser af grundlæggende rettigheder, internationale politiske spændinger og væbnede konflikter, kræver en samlet europæisk indsats. Inddragelse af unge i Europa i behandlingen af disse spørgsmål gennem meningsfuld deltagelse i beslutningsprocesser vil sikre, at Europa forbliver en sikker og bæredygtig region for fremtidige generationer.

14.

Ungdomssektoren kan spille en afgørende rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til identificering og forebyggelse af og reaktion på voldelig radikalisering af unge mod europæiske værdier.

15.

Dialog med børn og unge gennem deltagelsesmekanismer såsom henholdsvis EU's platform for børns deltagelse og EU's ungdomsdialog viser betydningen af at skabe inklusive og sikre rum, hvor de kan udtrykke deres synspunkter og deltage meningsfuldt i udformningen af Europas nutid og fremtid (15). Samtidig er det ligeledes vigtigt at tage hensyn til unges holdninger i den politiske beslutningsproces.

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

16.

Verden i dag står over for trusler under udvikling og nye trusler mod demokratiet og retsstatsprincippet, den globale miljø- og klimakrise, folkesundhedstrusler, desinformationskampagner, Ruslands uberettigede militære angrebskrig mod Ukraine, den igangværende konflikt i Mellemøsten og andre konflikter i verden. Disse kriser har ført til energimangler, inflation, økonomisk og social ustabilitet, ulighed og massemigration, samtidig med at de også har fremmet søgning efter innovative løsninger for at afbøde deres indvirkninger. Udfordringerne har medført yderligere kompleksitet, men har samtidig skabt muligheder for at fremme innovation og behandle presserende samfundsmæssige og miljømæssige spørgsmål.

17.

På samme tid har Europas accelererende digitale transformation og grønne omstilling ført til både udfordringer og muligheder. Selv om disse fænomener kan forværre uligheder og samfundsmæssig polarisering og kan have negativ indvirkning på sundheden, herunder mental sundhed, og navnlig berører unge, har de også fremmet innovation, skabt nye muligheder for uddannelse og beskæftigelse og styrket konnektiviteten. Håndtering af disse muligheder og udfordringer kræver vedvarende bestræbelser for at befordre inklusivitet, fremme retfærdighed mellem generationerne og udnytte unge i Europas potentiale til at bidrage til et sikrere og mere retfærdigt og bæredygtigt Europa (16).

18.

Samarbejde mellem medlemsstaterne er nødvendig for at styrke og integrere ungdomsperspektiver i politikker for at sikre, at de er lydhøre over for de forskellige realiteter for Europas unge, herunder unge med færre muligheder og unge, der risikerer udstødelse.

19.

Det er afgørende at styrke eksisterende aktiviteter til støtte for unges aktive engagement, indflydelse og modstandsdygtighed for at håndtere de mangesidede udfordringer, som unge i Europa står over for i dag. Dette kan omfatte fremme af udvikling af personlige og sociale kompetencer i alle miljøer og gennem hele livet (17), styrkelse af adgangen til inkluderende uddannelse af høj kvalitet, der er tilpasset fremtidige behov på arbejdsmarkedet, og afhjælpning af kvalifikationskløften og -mangler, ikkeformel og uformel læring, forbedring af digital kunnen og mediekompetencer, udvikling af inklusive muligheder for borgerdeltagelse og demokratisk deltagelse, herunder tilbud om ungdomsarbejde og muligheder for frivilligt arbejde (18), og videreudvikling af støtteordninger for mental sundhed (19). Styrkelse af disse aktiviteter vil hjælpe til at opbygge et fælles, sikkert og engageret europæisk fællesskab, hvor unge er i stand til at udvikle deres fulde potentiale og aktivt kan bidrage til en bæredygtig og sammenhængende fremtid.

20.

På EU's ungdomskonference den 2.-5. marts 2025 i Lublin fremsatte unge følgende anbefalinger:

Unge påpegede, at der er behov for at øge unges håb om en demokratisk og sikker fremtid ved at øge deres tillid til demokratiske institutioner på alle niveauer, modstandsdygtighed og bidrag til fredsopbygning for at undgå demotivation, manglende engagement og politisk fremmedgørelse. Dette kan opnås ved at:

a)	erklære et europæisk år for modstandsdygtighed og øge langsigtet og lettilgængelig EU-finansiering til projekter vedrørende unges modstandsdygtighed og kriseberedskab

styrke unges engagement i beslutningstagning gennem foranstaltninger såsom ungdomsledede europæiske medborgerskabsinitiativer, ungdomstjek på nationalt og europæisk plan og EU's ungdomsdialog. Disse foranstaltninger bør omfatte gennemsigtige opfølgningsprocesser, der følger gennemførelsen af politikforslag, samt partnerskaber med ungdomsorganisationer om kommunikation og opsøgende arbejde for at nå ud til en bred vifte af unge og sætte unge ledere bedre i stand til at slå bro over kløften mellem unge og EU's politiske beslutningstagere

c)	tilskynde til unge kandidater ved valg gennem foranstaltninger såsom kvoter og politiske praktikophold, der sænker valgbarhedsalderen, og som giver unge en reel chance for at blive valgt

indføre undervisning i medborgerkundskab som et obligatorisk fag i formel uddannelse med en omfattende læseplan, og som gennemføres og oprettes i samarbejde med ikkestatslige organisationer. Dette bør befordre medborgeransvar og fremme europæiske værdier, civilsamfundet, kritisk tænkning, demokratisk deltagelse og demokratiske institutioners rolle.

Desinformation og misinformation truer de demokratiske værdier, undergraver tilliden til institutioner og skaber polarisering. Dette fører til skepsis, manglende engagement og mentale sundhedsproblemer blandt unge samt til manglende evne til at træffe informerede valg. Styrkelse af unges modstandsdygtighed i det digitale landskab og yderligere beskyttelse af de demokratiske værdier, som EU bygger på, kan opnås ved:

a)	i fællesskab at udforme rammer for digital læring sammen med unge (formelle, ikkeformelle og uformelle) på områder såsom forståelse af algoritmer, mediekompetencer, cybersikkerhed, faktatjekning, digitale fodaftryk, informationsstyring, kritisk tænkning, etiske medier og AI-anvendelse

b)	at indføre gennemsigtige verifikations- og ansvarlighedsprocesser for sociale medier samt kvalitetsmærkning for medier for at tilskynde til ansvarlig digital adfærd

c)	at støtte ungdomsledede virksomheder og nyetablerede virksomheder på området sociale medier og AI,

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER:

21.

at styrke undervisningen i demokratisk medborgerskab samt digital kunnen og mediekompetencer, hvor det er relevant, gennem formel, ikkeformel og uformel læring, der udstyrer unge med den viden, de færdigheder og de holdninger, som de har behov for til at engagere sig effektivt og ansvarligt i samfundet og til at anvende nye teknologier og innovationer. Disse initiativer bør tage hensyn til unges forskellige behov, herunder unge med færre muligheder og i sårbare situationer, og fremme forståelse af demokratiske værdier og processer, aktiv deltagelse i samfundsfællesskabet og det europæiske fællesskab og udvikling af kritisk tænkning sammen med digital kunnen og mediekompetencer for både at håndtere samfundsmæssige udfordringer og befordre inklusive og modstandsdygtige fællesskaber

22.

at sætte fokus på ungdomsarbejdes rolle som drivkraft for europæiske værdier, kompetenceudvikling og meningsfuld deltagelse af unge. Ungdomsarbejde i sin mangfoldighed anvender forskellige metoder til at bidrage til et mere sammenhængende samfund

23.

yderligere at fremme unges aktive deltagelse i demokratiske processer, hvilket bidrager til at skabe et mere inklusivt demokrati, der repræsenterer dets befolknings forskelligartede behov, ved at styrke unges borgerdeltagelse og støtte dem i deres deltagelse i valg

24.

at sørge for, at unge har lige adgang til sikre og inklusive miljøer, som tilskynder til udvikling af deres psykosociale færdigheder og deltagelse i fællesskabsopbyggende aktiviteter. Disse aktiviteter kan omfatte programmer for frivilligt arbejde, projekter på tværs af generationerne og lokale initiativer til håndtering af sociale og miljømæssige udfordringer, som alle bidrager til at opbygge og styrke en følelse af at høre til i lokale, regionale, nationale og europæiske fællesskaber

25.

at fremme interkulturel dialog og solidaritet og dialog og solidaritet mellem generationerne og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, racisme, antisemitisme og fremmedhad og andre former for intolerance (20), for eksempel ved at gennemføre relevante offentlige politikker gennem færdighedsprogrammer, bevidstgørelseskampagner og læringsaktiviteter, både uformelle og ikkeformelle, der afspejler mangfoldigheden i de europæiske fællesskaber og har til formål at sikre og forbedre denne mangfoldighed

26.

at støtte ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere og andre relevante interessenter, navnlig interessenter, der bidrager til at fremme Den Europæiske Unions værdier og demokratiske værdier, og som udvikler unges personlige og sociale kompetencer for at sætte dem i stand til at engagere sig i fællesskaber og effektivt håndtere samfundsmæssige udfordringer

27.

at fremme udvikling af færdigheder vedrørende kritisk tænkning hos unge, som sætter dem i stand til at analysere oplysninger, vurdere antagelser og navigere i komplekse samfundsmæssige spørgsmål med en kritisk og uafhængig tankegang. Ved at befordre disse færdigheder kan unge være rustede til at blive aktive og oplyste borgere, der yder et meningsfuldt bidrag til positive forandringer i og uden for deres fællesskaber

28.

at støtte vurdering af ungdomspolitikker og ungdomsarbejdsprogrammer for at sikre, at de er inklusive og virkningsfulde, og at de afspejler de forskelligartede og skiftende behov hos unge i hele EU, herunder unge med færre muligheder og unge, der risikerer udstødelse

29.

at tilskynde til og lette samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, kulturinstitutioner og det bredere fællesskab for at skabe synergi, som tilskynder unge til at deltage aktivt i kulturlivet, det sociale liv, samfundslivet og sportslivet. Ved at befordre fælles læringsmuligheder og øge den gensidige forståelse kan disse bestræbelser støtte demokratiopbygning, fremme inklusive og modstandsdygtige fællesskaber og sætte unge i stand til at blive aktive og engagerede borgere (21)

30.

fuldt ud at udnytte de muligheder, som programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps tilbyder, hvor det er muligt, for at styrke unge og opbygge inklusive og modstandsdygtige samfund. Redskaber såsom ungdomsudvekslinger og uddannelseskurser i forbindelse med Erasmus+ kan fremme undervisning i medborgerskab og kritisk tænkning, mens projekter for frivilligt arbejde i forbindelse med Det Europæiske Solidaritetskorps og solidaritetsaktiviteter støtter unges engagement i håndtering af samfundsmæssige udfordringer. Desuden muliggør samarbejdspartnerskaber og kapacitetsopbygningsprojekter i forbindelse med Erasmus+ samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer og kultur- og sportsinstitutioner med henblik på at fremme demokratiske værdier, interkulturel dialog og aktiv deltagelse;

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

31.

yderligere at fremme unges aktive deltagelse i demokratiske processer ved at sørge for, at deres stemme bliver hørt og taget i betragtning i forbindelse med politikudvikling på lokalt, regionalt og nationalt plan og EU-plan

32.

at støtte både fysiske og online kapacitetsopbygningsinitiativer og udvikling af kompetencer, der sætter unge i stand til at deltage effektivt i fællesskabsopbyggende aktiviteter og beslutningsprocesser. Sådanne bestræbelser bør sigte mod at øge unges tillid og viden samt deres modstandsdygtighed og deres engagement i at bidrage meningsfuldt til beslutningsprocesser på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Disse initiativer bør prioritere at nå ud til underrepræsenterede grupper af unge, især unge med færre muligheder og unge, der risikerer udstødelse, gennem målrettede opsøgende programmer og partnerskaber med græsrodsorganisationer

33.

at støtte ungdomsorganisationer, især organisationer, der støtter europæiske værdier og demokrati, og, hvor det er relevant, nationale ungdomsråd i forbindelse med deres arbejde for aktivt at bidrage til udformning af politikker, som har indvirkning på unges liv

34.

konsekvent at udvikle ungdomsinformationssystemer og -miljøer samt tilgængelighed af og adgang til information, da ungdomsinformation spiller en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe unge med at blive oplyste og engagerede europæiske borgere

35.

at styrke de tværsektorielle bestræbelser på at fremme unges trivsel og forebygge mentale sundhedsproblemer samt fremme adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet, opkvalificering, omskoling og beskæftigelsesmuligheder for unge, især unge med færre muligheder og unge, der er i risiko for udstødelse, og arbejde for at øge deres modstandsdygtighed og deres psykosociale færdigheder, sikre deres fremtidige deltagelse i Europas samfundsmæssige rammer og afbøde socioøkonomiske ulemper

36.

at styrke bestræbelserne på at befordre et sikkert og sundt onlinemiljø for unge ved at beskytte dem mod eksponering for upassende indhold, afhængighedsskabende design med negativ indvirkning på mental og fysisk sundhed samt onlinetrusler såsom desinformation og misinformation, hadefuld tale og chikane, samtidig med at bekæmpelsen af desinformation styrkes, og cybersikkerhedsbevidsthed og digital kunnen fremmes. Dette vil hjælpe unge med at kunne genkende og afbøde cybertrusler og derved bidrage til at skabe sikrere og mere modstandsdygtige fællesskaber

37.

at anerkende betydningen af integration af unge i politikker for sikkerhed, migration og social samhørighed, sundhed, uddannelse, kultur, boliger, klima- og miljøindsats og digital omstilling med henblik på at skabe en sikker og fælles fremtid for Europa og, hvor det er relevant, udvikle tværsektorielle strategier

38.

at fremme samarbejde med civilsamfundet og den private sektor for at skabe muligheder for, at unge kan håndtere presserende udfordringer, f.eks. digital omstilling, klimaændringer og social inklusion. Disse muligheder kan omfatte lærlingeuddannelser, praktikophold, iværksætterprogrammer og samarbejdsprojekter

39.

at sørge for, at unges stemme integreres aktivt ved at inddrage unge i beslutningsprocesser og i fællesskab udforme initiativer, der fremmer økonomisk vækst, sikkerhed og innovation i Europa

40.

at lette samarbejde mellem politiske beslutningstagere, ungdomsorganisationer, civilsamfundsorganisationer og -sammenslutninger, forskere og andre interessenter for at sikre, at ungdomspolitikker fortsat er relevante og lydhøre over for Europas unges skiftende behov

41.

at videreudvikle tæt samarbejde mellem unge fra medlemsstaterne og unge fra hele Europa, især fra EU-kandidatlande, samt fra ikkeeuropæiske lande ved hjælp af de muligheder, der findes inden for rammerne af Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps

42.

at samarbejde yderligere med internationale organisationer, herunder Europarådet og De Forenede Nationer, med henblik på at styrke unges og deres organisationers borgerengagement, idet der sættes fokus på behovet for fortsat støtte til ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet

43.

at styrke initiativer til at engagere unge i det europæiske fællesskab, hvilket fremmer en forståelse af europæisk medborgerskab og europæiske værdier og styrker deres forbindelse til det europæiske fællesskab og dets institutioner;

OPFORDRER DERFOR EUROPA-KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

44.

på en gennemsigtig måde at styrke og fortsat støtte, for eksempel gennem europæiske programmer, initiativer, som øger kendskabet til EU og bidrager til udvikling af et fælles europæisk fællesskab på grundlag af fælles værdier, herunder respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal

45.

at fortsætte med at støtte EU-ungdomsprogrammer og -initiativer såsom Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og EU's ungdomsdialog og sørge for synergi med andre politikinitiativer, der fremmer udveksling af idéer, befordrer solidaritet og styrker den europæiske identitet blandt unge, og sørge for, at deres efterfølgere får en stærk komponent, som har til formål at øge unges solidaritet og deltagelse

46.

at sørge for synergi mellem EU's ungdomsdialog og EU's nye deltagelsesmekanismer såsom ungdomspolitiske dialoger med kommissærer, EU's gruppe af interessenter på ungdomsområdet og Kommissionens Ungdomsrådgivningsudvalg i samarbejde med medlemsstaterne, således at de supplerer hinanden og udnytter deres potentiale til at inddrage unge i beslutningsprocessen på EU-plan

47.

at styrke inklusiviteten og tilgængeligheden af de deltagelsesmekanismer, der er nævnt i punkt 46, ved at overveje områder, hvor der er mulighed for forbedring, og indhøstede erfaringer for at opnå en bedre repræsentation af forskellige stemmer, herunder blandt unge med færre muligheder

48.

at sørge for, at der tages hensyn til unges stemme på alle niveauer, med indførelse af ungdomstjek på europæisk plan, en ungdomskonsekvensanalyse eller andre lignende ungdomsintegrationsinstrumenter (22)

49.

at tage hensyn til disse konklusioner i forbindelse med udarbejdelsen af den næste EU-strategi for unge og EU's ungdomsdialog efter 2027 og sørge for, at anvendelsesområdet og målsætningerne afspejles i fremtidige politikrammer. Dette vil sikre, at strategien er i overensstemmelse med unges behov og styrker deres rolle i opbygningen af et fælles og sikkert Europa.

(1) Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(2) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2012/C 326/02) (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).

(3) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, kapitel I: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017 (2017/C 428/09) (EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10).

(4) Rådets konklusioner om uddannelse som bidrag til styrkelse af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab (EUT C, C/2023/1419, 1.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1419/oj).

(5) Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: Den Europæiske Unions strategi for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1).

(6) EU-strategien for unge 2019-2027.

(7) Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om den sociale dimension af et bæredygtigt Europa for unge (2023/C 185/06) (EUT C 185 af 26.5.2023, s. 21).

(8) EU-strategien for unge 2019-2027, ungdomsmål nr. 1: forbinde EU med de unge.

(9) EU-strategien for unge 2019-2027, ungdomsmål nr. 9: rum og deltagelse for alle.

(10) Handlingsplan for europæisk demokrati, handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 (COM(2020) 624 final – SWD(2020) 209 final) og Rådets konklusioner om mediekendskab i en foranderlig verden (EUT C 193 af 9.6.2020, s. 23).

(11) Europa-Kommissionen/EACEA/Youth Wiki, 2022: The impact of the COVID-19 pandemic on the mental health of young people. Policy responses in European countries, Youth Wiki-rapport, Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, og Flash Eurobarometer 545 – Youth and democracy, maj 2024.

(12) Flash Eurobarometer 545 – Youth and democracy, maj 2024.

(13) Flash Eurobarometer 545 – Youth and democracy, maj 2024.

(14) »Young Citizens' Views and Engagement in a Changing Europe«, IEA International Civic and Citizenship Education Study 2022 European Report, Springer, 2022.

(15) Lundy, L. (2007): »Voice« is not enough: conceptualising Article 12 of the United Nations Convention on the Rights of the Child, British Educational Research Journal, 33(6), s. 927. Lundymodellen, som er godkendt i initiativer fra Europa-Kommissionen, sætter fokus på fire elementer – rum, stemme, publikum og indflydelse – som er væsentlige for unges meningsfulde deltagelse i udformningen af politikker og beslutninger, der påvirker deres liv.

(16) Rapport fra Europa-Kommissionen: The Digital Economy and Society Index (DESI), 2022.

(17) Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de europæiske og internationale politiske dagsordener vedrørende børn, unge og børns rettigheder (EUT C, C/2024/3528, 4.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3528/oj).

(18) Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (EUT C 319 af 13.12.2008, s. 8).

(19) Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om en samlet tilgang til unges mentale sundhed i Den Europæiske Union (EUT C, C/2023/1337, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1337/oj).

(20) EU-handlingsplanen mod racisme (2020-2025) (COM(2020) 565 final), strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM(2020) 152 final), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A52020DC0152, strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 (COM(2020) 698 final), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020DC0698, og EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) (COM(2021) 615 final), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52021DC0615.

(21) Rådets konklusioner om uddannelse som bidrag til styrkelse af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab (EUT C, C/2023/1419, 1.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1419/oj).

(22) Europa-Kommissionen, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur: Youth mainstreaming, youth impact assessment and youth checks – A comparative overview, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024 – https://data.europa.eu/doi/10.2797/038401.