Appel iværksat den 8. april 2025 af Andrey Melnichenko til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 22. januar 2025 i sag T-271/22, Melnichenko mod Rådet

(Sag C-270/25 P)

(C/2025/2850)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Andrey Melnichenko (ved avocats A. Miron, D. Müller, H. Bajer Pellet, C. Zatschler SC og A. Beauchemin)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 22. januar 2025, Melnichenko mod Rådet, T-271/22 ophæves i sin helhed, og

—	Domstolen træffer afgørelse vedrørende realiteten og annullerer omtvistede retsakter, for så vidt som de vedrører appellanten, og

—	Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser, eller,

—	subsidiært, hjemviser Domstolen sagen til Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.	Retten fandt med urette, at artikel 215 TEUF tillader, at der gennemføres restriktive foranstaltninger over for parter, der ikke har forbindelse med det primære mål eller den primære situation, der bekæmpes.

Retten begik en retlig fejl ved angivelsen af retsgrundlaget for de restriktive foranstaltninger.

Idet den tilsidesatte de betingelser, som retsgrundlaget fastsætter, anlagde Retten en urigtig fortolkning af kriterie g), hvorefter der ikke kræves en forbindelse med Den Russiske Føderations regering eller den situation, der bekæmpes.

2.	Retten anlagde et urigtigt skøn af de omtvistede retsakters hensigtsmæssighed og proportionalitet.

Retten undlod at foretage en »fuldstændig prøvelse« af de omtvistede retsakter og tilsidesatte derved EU-retten og Domstolens praksis. Den undlod at foretage en korrekt vurdering af, om de restriktive foranstaltninger var nødvendige og virkelig svarede til de formål, som Rådet forfulgte.

Retten anlagde et urigtigt skøn af de omtvistede retsakters proportionalitet i appellantens konkrete situation, idet den undlod at foretage en prøvelse af, om de omtvistede retsakter virkelig opfyldte eller havde en tilstrækkelig forbindelse med det erklærede formål, eller af i hvilket omfang udpegningen af appellanten bidrog til Rådets mål.

3.	Retten fortolkede og anvendte kriterie g) forkert i forhold til appellanten.

Retten tilsidesatte EU-retten, idet den fortolkede kriterie g), som om det kun kræver at økonomiske interesser er godtgjort for en kvalificering som »fremtrædende forretningsperson«. Ordlyden og sammenhængen af kriterie g) tillader ikke en sådan fortolkning.

Retten tilsidesatte de iboende begrænsninger for retlig prøvelse under artikel 263 TEUF, idet den satte sin egen bedømmelse i stedet for Rådets, således som det kom til udtryk i de omtvistede retsakter.

Retten begik en retlig fejl, idet den af den omstændighed, at appellanten var den diskretionært begunstigede person i Firstline Trust, udledte den retlige konklusion, at Rådet ikke anlagde et urigtigt skøn, da det fandt, at han var »ejer« af EuroChem and SUEK som omhandlet i kriterie g).

Retten gengav beviserne urigtigt, da den konkluderede, at appellanten var Firstline Trusts »stifter«.

4.	Retten begik en fejl, da den fandt, at appellantens resignation fra trusten ikke var en ændring i hans situation, og idet den undlod at anerkende appellantens hustru som en særskilt person.

5.	Rettens krav om en overførsel til en tredjepart pålægger en ulovlig, uforholdsmæssig og uopnåelig betingelse for sletning, tilsidesætter grundlæggende rettigheder og overskrider de retlige grænser for restriktive foranstaltninger.

Retten tilsidesatte EU-retten, da den krævede, at appellanten skulle overdrage EuroChem eller SUEK til en tredjemand. Da han ikke har ret til eller evne til at foretage en sådan overdragelse, fastlåser Retten hans situation og tilsidesætter de restriktive foranstaltningers grundlæggende forebyggende, midlertidige og reversible karakter.

Retten tilsidesatte endvidere EU-retten, idet en endelig overdragelse til en tredjepart udgør et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb i ejendomsretten, som griber ind i selve kerneindholdet i denne rettighed. En sådan begrænsning er ikke fastsat ved lov og er hverken midlertidig eller reversibel.