MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Kodeks for god praksis ved behandling af statsstøttesager

(C/2025/2810)

Indholdsfortegnelse

Anvendelsesområde for og formål med kodeksen for god praksis

Forholdet til EU-retten

Forudgående anmeldelse

3.1.

Formål

3.2.

Rækkevidde

3.3.

Timing

3.4.

Indhold

Sagsporteføljer og gensidigt aftalt planlægning

4.1.

Sagsporteføljer

4.2.

Gensidigt aftalt planlægning

4.2.1.

Mål og indhold

4.2.2.

Anvendelsesområde og timing

Den foreløbige gennemgang af anmeldte foranstaltninger

5.1.

Anmodninger om oplysninger

5.2.

Aftalt suspension af den foreløbige gennemgang

5.3.

Orienteringskontakter og kontakter med støttemodtageren

Den formelle undersøgelsesprocedure

6.1.

Offentliggørelse af afgørelser og fyldestgørende resuméer

6.2.

Bemærkninger fra interesserede parter

6.3.

Bemærkninger fra medlemsstater

6.4.

Begæringer om supplerende oplysninger fra den berørte medlemsstat

6.5.

Begæring om oplysninger fremsat til andre kilder

6.6.

Suspension af en formel undersøgelse i begrundede tilfælde

6.7.

Vedtagelse af den endelige afgørelse og forlængelse af den formelle undersøgelse i begrundede tilfælde

Undersøgelser af erhvervssektorer og støtteinstrumenter

Formelle klager

8.1.

Klageformularen og forpligtelsen til at godtgøre en berørt interesse

8.2.

Forventet tidsplan for og udfald af undersøgelsen af en formel klage

Evalueringsplaner

10.

Overvågning

11.

Ordning for intern prøvelse som følge af konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen i sag ACCC/C/2015/128

11.1.

Enheder, der har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse

11.2.

Dokumentation, der skal fremlægges med henblik på at afgøre, om en ikkestatslig organisation har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse

11.3.

Repræsentation af en ikkestatslig organisation eller en advokat

11.4.

Statsstøtteafgørelser, der kan gøres til genstand for en anmodning om intern prøvelse

11.5.

Indholdet af en anmodning om intern prøvelse

11.6.

Kommissionens vurdering

11.7.

Frister

11.8.

Søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol

11.9.

Elektronisk indgivelse af en anmodning om intern prøvelse

11.10.

Offentliggørelse og onlinesystemer til modtagelse af anmodninger

12.

Bedre koordinering og partnerskab med medlemsstaterne

13.

Anvendelse og fremtidige revisioner

1. ANVENDELSESOMRÅDE FOR OG FORMÅL MED KODEKSEN FOR GOD PRAKSIS

Kommissionen har gennem de seneste 10 år gennemført en modernisering af statsstøttepolitikken for at målrette statsstøttekontrollen mod foranstaltninger, der rent faktisk påvirker konkurrencen i det indre marked og samtidig forenkle og strømline regler og procedurer. Dette har fremmet offentlige investeringer ved at give medlemsstaterne mulighed for at yde offentlig støtte, uden at støtten først skal undersøges af Kommissionen, og ved at fremskynde beslutningsprocessen i sager om statsstøtte.

For at få mest muligt ud af de moderniserede statsstøtteregler indeholder denne meddelelse (»kodeks for god praksis«) vejledning til medlemsstaterne, støttemodtagere og andre interessenter om, hvordan statsstøtteprocedurerne fungerer i praksis. Den har til formål at gøre statsstøtteprocedurerne så gennemsigtige, enkle, klare, forudsigelige og hurtige som muligt.

For at nå målene med denne meddelelse og sikre en korrekt og effektiv anvendelse af statsstøttereglerne bør medlemsstaterne og Kommissionen arbejde tæt sammen som partnere. I denne sammenhæng vil Kommissionen fortsætte med forud for en anmeldelse at tilbyde drøftelser om de statsstøtteforanstaltninger, som medlemsstaterne overvejer at gennemføre. Den vil arbejde sammen med medlemsstaterne for at fastlægge prioriteter for så vidt angår den proceduremæssige håndtering af sager. Den vil desuden indrette et netværk af landekoordinatorer og tilbyde medlemsstaterne bistand i form af vejledning og kurser i, hvordan statsstøttereglerne skal anvendes. Som led i optrapningen af sine bestræbelser på at styrke sit samarbejde og partnerskab med medlemsstaterne vil Kommissionen tilskynde dem til at udveksle erfaringer med den og med hinanden om god praksis og om udfordringer i forbindelse med anvendelsen af statsstøttereglerne.

Denne kodeks har også til formål at forbedre proceduren for behandling af klager vedrørende statsstøtte. Den præciserer de betingelser, hvorunder Kommissionen vil betragte en sag som en formel klage, og giver vejledende frister for behandlingen af formelle klager.

Som opfølgning på konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen i sag ACCC/C/2015/128 (1) vil Unionen indføre en ordning for intern prøvelse. I henhold til Kommissionens forordning (EU) 2025/905 (2) kan Kommissionen ikke godkendte støtte, hvis støtteforanstaltningen er i strid med EU-retten og de relevante krav i henhold til retspraksis (3) er opfyldt. Den anmeldende medlemsstat skal bekræfte, at hverken den aktivitet, der er genstand for statsstøtte, eller nogen af de aspekter af den anmeldte statsstøtteforanstaltning, som er uløseligt forbundet med støttens formål, er i strid med Unionens miljølovgivning (4). Denne kodeks beskriver proceduren for intern prøvelse og fastsætter, hvilke enheder der har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse (»anmodningen«) til Kommissionen, betingelserne for en sådan anmodning, hvad anmodningen skal indeholde og de relevante frister.

De specifikke kendetegn ved en bestemt sag kan kræve en tilpasning eller fravigelse af denne kodeks. De særlige forhold i fiskeri- og akvakultursektorerne og aktiviteterne i forbindelse med den primære produktion, markedsføringen eller forarbejdningen af landbrugsprodukter kan også berettige en fravigelse af denne kodeks.

2. FORHOLDET TIL EU-RETTEN

Kodeksen for god praksis beskriver og præciserer de procedurer, som Kommissionen følger ved behandlingen af statsstøttesager. Den indeholder ikke en udtømmende oversigt over Unionens statsstøtteregler, men bør snarere læses sammen med alle andre dokumenter indeholdende disse regler. Kodeksen for god praksis skaber ingen nye rettigheder ud over dem, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), Rådets forordning (EU) 2015/1589 (5) (»procedureforordningen«) og Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (6) (»gennemførelsesforordningen«) og Den Europæiske Unions Domstols fortolkning heraf. Den ændrer heller ikke disse rettigheder på nogen måde.

3. FORUDGÅENDE ANMELDELSE

3.1. Formål

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at kontakte den, før de formelt anmelder eventuelle statsstøtteforanstaltninger til Kommissionen (»forudgående kontakter«). Disse forudgående kontakter tjener flere formål.

For det første kan Kommissionen og medlemsstaten som led i disse forudgående kontakter drøfte, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at anmeldelsen af statsstøtteforanstaltningen kan betragtes som fuldstændig. Det betyder, at de forudgående kontakter generelt fører til bedre og mere fuldstændige anmeldelser. Dette vil fremskynde behandlingen af sådanne anmeldelser og normalt sætte Kommissionen i stand til at træffe afgørelse inden for to måneder fra anmeldelsesdatoen (7).

10.

Som led i de forudgående kontakter kan Kommissionen og medlemsstaten for det andet drøfte de juridiske og økonomiske aspekter af en foreslået foranstaltning på en uformel og fortrolig (8) måde, før den anmeldes formelt. Fasen forud for anmeldelsen kan især benyttes til at adressere de aspekter af en foreslået foranstaltning, der måske ikke er helt i overensstemmelse med statsstøttereglerne, herunder når der er behov for betydelige ændringer af foranstaltningen.

3.2. Rækkevidde

11.

Kommissionen vil deltage i forudgående kontakter, når en medlemsstat anmoder herom. Kommissionen anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne deltager i sådanne kontakter i sager med nye aspekter eller kendetegn eller en kompleksitet, der kan begrunde forudgående uformelle drøftelser med Kommissionen. Forudgående kontakter kan også være nyttige i forbindelse med projekter af fælles interesse med stor betydning for Unionen, såsom hovednetprojekter, der udgør en del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), når deres finansiering kan formodes at udgøre statsstøtte.

3.3. Timing

12.

Af hensyn til effektiviteten i de forudgående kontakter bør medlemsstaterne forsyne Kommissionen med alle de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af en påtænkt statsstøtteforanstaltning, i form af et udkast til anmeldelse. Der vil derpå finde uformelle forudgående kontakter sted, typisk pr. e-mail, telefon eller videokonference for at fremskynde processen. Når det er nødvendigt, eller efter anmodning fra medlemsstaten, kan der også afholdes møder mellem Kommissionen og medlemsstaten.

13.

I særligt komplekse sager (såsom sager vedrørende omstruktureringsstøtte eller store eller komplekse individuelle støtteforanstaltninger) anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne tager initiativ til forudgående kontakter så tidligt som muligt for at give mulighed for frugtbare drøftelser. Sådanne kontakter kan også være nyttige i nogle tilsyneladende mindre problematiske sager for at validere medlemsstaternes egne indledende vurderinger og bestemme, hvilke oplysninger Kommissionen har behov for for at vurdere sagen.

14.

Tidspunktet for de forudgående kontakter og kontakternes format afhænger i vid udstrækning af sagens kompleksitet. Skønt sådanne kontakter kan strække sig over adskillige måneder, bør de som hovedregel ikke vare længere end seks måneder.

15.

Efter afslutningen af de forudgående kontakter bør medlemsstaten være i stand til at indgive en fuldstændig anmeldelse. I sager, hvor Kommissionen finder, at de forudgående kontakter ikke giver tilfredsstillende resultater, kan den afslutte den anmeldelsesforberedende fase. Dette er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan forhåndsanmelde eller anmelde en tilsvarende foranstaltning igen.

3.4. Indhold

16.

Belært af sine erfaringer og særligt i sager med store tekniske, finansielle eller projektrelaterede implikationer anbefaler Kommissionen, at de parter, der tilgodeses af individuelle foranstaltninger, deltager i de forudgående kontakter. Afgørelsen om at inddrage støttemodtageren eller ej overlades dog til medlemsstaten.

17.

I forbindelse med foranstaltninger, der involverer flere medlemsstater (f.eks. vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse), opfordres de deltagende medlemsstater generelt til at føre drøftelser med hinanden før indledningen af forudgående kontakter for at sikre en sammenhængende tilgang til foranstaltningen og lægge en realistisk tidsplan.

18.

Kommissionen vil bestræbe sig på at give medlemsstaten en uformel foreløbig vurdering af foranstaltningen ved afslutningen af den anmeldelsesforberedende fase. Den foreløbige vurdering omfatter ikke-bindende vejledning fra Kommissionen om, hvorvidt anmeldelsesudkastet er fuldstændigt, og en uformel og ikke-bindende vurdering (9) af, om foranstaltningen udgør statsstøtte, og om den er forenelig med det indre marked eller ej.

19.

I nye typer sager eller særligt komplekse sager vil Kommissionen ikke nødvendigvis levere en uformel foreløbig vurdering ved afslutningen af den anmeldelsesforberedende fase. I sådanne sager og efter anmodning fra medlemsstaten kan Kommissionen skriftligt meddele, hvilke oplysninger den fortsat mangler for at kunne vurdere foranstaltningen.

20.

De forudgående kontakter er frivillige og fortrolige. De har ingen indflydelse på vurderingen af sagen efter den formelle anmeldelse. Det forhold, at der har fundet forudgående kontakter sted, forhindrer navnlig ikke Kommissionen i at anmode medlemsstaten om yderligere oplysninger efter den formelle anmeldelse.

4. SAGSPORTEFØLJER OG GENSIDIGT AFTALT PLANLÆGNING

4.1. Sagsporteføljer

21.

Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at behandle sager, som de betragter som prioriterede, med mere forudsigelige tidsfrister. Med henblik herpå kan de deltage i den »porteføljeøvelse«, som Kommissionen tilbyder. To gange om året (10) vil Kommissionen bede medlemsstaterne om at informere den om, hvilke anmeldte sager i deres portefølje de prioriterer højt eller lavt. Hvis de ønsker at deltage i øvelsen, skal medlemsstaterne besvare denne anmodning inden for den fastsatte frist. Når først den har modtaget de pågældende oplysninger og under hensyn til de disponible ressourcer og andre verserende sager, der involverer den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, kan Kommissionen foreslå en gensidigt aftalt planlægning for disse sager for at sikre, at de behandles hurtigt og på forudsigelig vis.

4.2. Gensidigt aftalt planlægning

4.2.1. Mål og indhold

22.

Gensidigt aftalt planlægning er et redskab, der kan benyttes til at øge gennemsigtigheden og gøre det nemmere at forudsige den sandsynlige varighed af en statsstøtteundersøgelse. Dette redskab gør det muligt for Kommissionen og medlemsstaten af aftale, hvornår undersøgelsen i en bestemt sag forventes afsluttet, og i nogle tilfælde også undersøgelsens sandsynlige forløb. Dette kan især være nyttigt i sager indeholdende nye aspekter, som har forbindelse med hovednetprojekter knyttet til TEN-T, eller i teknisk komplekse, hastende eller følsomme sager.

23.

Kommissionen og medlemsstaten kan især aftale følgende:

—

at prioritere behandlingen af sagen som led i porteføljeøvelsen. Når planlægningen eller ressourcerne nødvendiggør det (11), kan der indrømmes prioriteret behandling, til gengæld for at medlemsstaten formelt accepterer suspensionen eller forlængelsen af fristen for undersøgelsen (12) af andre sager i dens portefølje

—	hvilke oplysninger (13) medlemsstaten eller den påtænkte støttemodtager skal meddele Kommissionen, og hvilken type unilateral informationsindsamling Kommissionen agter at benytte i sagen

—	den sandsynlige form og varighed af sagsbehandlingen i Kommissionen efter anmeldelsen.

24.

Hvis medlemsstaten meddeler alle de aftalte oplysninger hurtigt, vil Kommissionen bestræbe sig på at overholde den gensidigt aftalte tidsplan for deres undersøgelse af sagen. Det kan dog være umuligt at overholde denne frist, hvis oplysningerne fra medlemsstaten eller tredjeparter rejser yderligere spørgsmål.

4.2.2. Anvendelsesområde og timing

25.

Gensidigt aftalt planlægning vil især blive benyttet i sager, der involverer meget nye aspekter eller er teknisk vanskelige eller følsomme. I sådanne sager vil den gensidigt aftalte planlægning blive fastlagt ved udløbet af den anmeldelsesforberedende fase og blive efterfulgt af den formelle anmeldelse.

26.

Den gensidigt aftalte planlægning kan også finde sted ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure. I sådanne tilfælde bør medlemsstaten anmode om en gensidigt aftalt planlægning for sagens videre behandling.

5. DEN FORELØBIGE GENNEMGANG AF ANMELDTE FORANSTALTNINGER

5.1. Anmodninger om oplysninger

27.

Kommissionen påbegynder sin foreløbige undersøgelse af alle anmeldte foranstaltninger ved modtagelsen af anmeldelsen. Hvis den har behov for yderligere oplysninger efter anmeldelsen af en støtteforanstaltning, tilsender den medlemsstaten en begæring om oplysninger. Eftersom Kommissionen forsøger at samle begæringer om oplysninger, og eftersom kontakter forud for anmeldelsen burde sikre, at medlemsstaterne forelægger fuldstændige anmeldelser (14), vil én samlet begæring om oplysninger normalt være tilstrækkelig. I begæringen redegøres der for, hvilke oplysninger der er nødvendige, og den udsendes normalt fire uger efter den formelle anmeldelse.

28.

Efter at have modtaget medlemsstatens svar kan Kommissionen rejse yderligere spørgsmål afhængigt at indholdet af svarene og sagens karakter. Det betyder ikke nødvendigvis, at Kommissionen har alvorlige problemer med at vurdere sagen.

29.

Hvis medlemsstaten ikke meddeler de ønskede oplysninger inden fristens udløb, sender Kommissionen en rykkerskrivelse. Hvis medlemsstaten efter én rykkerskrivelse stadig ikke fremsender oplysningerne, meddeler Kommissionen medlemsstaten, at anmeldelsen anses for at være trukket tilbage (15), medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Hvis en anmeldelse anses for at være trukket tilbage, kan medlemsstaten efterfølgende genanmelde foranstaltningen efter tilføjelse af de manglende oplysninger.

30.

Når betingelserne for at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er opfyldt, vil Kommissionen normalt indlede proceduren efter højst to runder af spørgsmål. I nogle sager kan der dog udsendes flere begæringer om oplysninger, før den formelle undersøgelse indledes, afhængigt af sagens karakter og fuldstændigheden og kompleksiteten af oplysningerne modtaget fra medlemsstaten.

5.2. Aftalt suspension af den foreløbige gennemgang

31.

Kommissionen kan suspendere den foreløbige undersøgelse, f.eks. når en medlemsstat anmoder herom for at ændre støtteforanstaltningen og bringe den i overensstemmelse med statsstøttereglerne, eller efter fælles aftale.

32.

Suspensionsperioden aftales på forhånd. Hvis en medlemsstat ikke har afleveret en fuldstændig anmeldelse, der overholder statsstøttereglerne, ved udgangen af denne periode, vil Kommissionen fortsætte proceduren fra det punkt, hvor den blev suspenderet. Kommissionen vil normalt meddele medlemsstaten, at anmeldelsen anses for at være trukket tilbage, eller øjeblikkeligt indlede den formelle undersøgelsesprocedure, fordi der hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt støtteforanstaltningen overholder statsstøttereglerne, og dermed om dens forenelighed med det indre marked.

5.3. Orienteringskontakter og kontakter med støttemodtageren

33.

Kommissionen vil efter anmodning orientere medlemsstaten om status for den foreløbige gennemgang af anmeldelsen.

34.

Medlemsstaten kan beslutte at inddrage den part, der begunstiges af en potentiel (individuel) statsstøtteforanstaltning, i orienteringskontakterne med Kommissionen, især i sager med store tekniske, finansielle eller projektrelaterede implikationer. Det anbefales, at støttemodtageren inddrages i sådanne kontakter. Afgørelsen om at inddrage støttemodtageren eller ej overlades dog til medlemsstaten.

6. DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

35.

Kommissionens mål er at forbedre gennemsigtigheden, forudsigeligheden og effektiviteten i forbindelse med behandlingen af komplekse sager, der håndteres under den formelle undersøgelsesprocedure. Med henblik herpå vil den gøre effektiv brug af alle de proceduremæssige midler, procedureforordningen giver den.

6.1. Offentliggørelse af afgørelser og fyldestgørende resuméer

36.

Kommissionen bestræber sig på at offentliggøre sin afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (»åbningsafgørelsen«) sammen med et fyldestgørende resumé (16) senest to måneder efter vedtagelsen i sager, hvor medlemsstaten ikke anmoder om at få slettet fortrolige oplysninger fra afgørelsen.

37.

Hvis der er uenighed mellem Kommissionen og medlemsstaten om sletningen af fortrolige oplysninger fra åbningsafgørelsen, vil Kommissionen anvende principperne i meddelelse C(2003) 4582 (17) om tavshedspligt og offentliggøre afgørelsen så hurtigt som muligt efter dens vedtagelse (18). Det samme gælder ved offentliggørelsen af alle endelige afgørelser (19).

6.2. Bemærkninger fra interesserede parter

38.

Interesserede parter, herunder støttemodtageren, kan fremsætte bemærkninger til åbningsafgørelsen inden for en måned efter offentliggørelsen (20). Kommissionen vil i princippet ikke forlænge denne frist eller acceptere indlæg efter fristens udløb (21). Kommissionen kan kun forlænge fristen i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvis den interesserede part har til hensigt at forelægge særligt omfattende faktuelle oplysninger, eller der har fundet kontakter sted med den interesserede før fristens udløb.

39.

I meget komplekse sager kan Kommissionen sende en kopi af åbningsafgørelsen til interesserede parter, herunder brancheorganisationer, og anmode dem om at kommentere bestemte aspekter af sagen (22). Interesserede parter bestemmer selv, om de vil samarbejde. I sit brev anmoder Kommissionen interesserede parter om at svare inden for en måned for at sikre procedurens effektivitet. Kommissionen tilsender støttemodtageren samme opfordring til at fremsætte bemærkninger.

40.

Med det formål at respektere retten til forsvar (23) fremsender Kommissionen en ikke-fortrolig udgave af alle bemærkninger modtaget fra interesserede parter til den berørte medlemsstat og opfordrer medlemsstaten til at svare inden for en måned. Hvis der ikke er indkommet bemærkninger fra interesserede parter, underretter Kommissionen medlemsstaten herom.

41.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at acceptere bemærkninger fra interesserede parter på originalsproget, således at de kan videresendes hurtigst muligt. Kommissionen vil dog levere en oversættelse, hvis en medlemsstat anmoder om det. Dette kan forlænge proceduren.

6.3. Bemærkninger fra medlemsstater

42.

Kommissionen bestræber sig på at afslutte den formelle undersøgelsesprocedure så hurtigt som muligt. Den håndhæver derfor procedureforordningens frister strengt. Hvis en medlemsstat ikke fremsætter bemærkninger til åbningsafgørelsen eller til tredjeparters bemærkninger inden for en måned (24), kan Kommissionen forlænge fristen med endnu en måned efter behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaten og, medmindre der gør sig ekstraordinære omstændigheder gældende, meddele, at fristen ikke vil blive forlænget yderligere. Hvis medlemsstaten ikke fremsender et tilstrækkeligt og brugbart svar, kan Kommissionen træffe afgørelse på basis af de oplysninger, den råder over (25).

43.

Hvis der mangler oplysninger, der er vigtige for at Kommissionen kan nå frem til en endelig afgørelse i sager om ulovlig støtte (dvs. nye støtteforanstaltninger gennemført i strid med traktatens artikel 108, stk. 3), kan Kommissionen udstede et påbud om oplysninger (26) med krav om, at medlemsstaten fremlægger oplysningerne. Hvis medlemsstaten ikke reagerer på påbuddet inden for den fastsatte frist, kan Kommissionen træffe en afgørelse på basis af de oplysninger, den råder over.

6.4. Begæringer om supplerende oplysninger fra den berørte medlemsstat

44.

I meget komplekse sager kan det være nødvendigt for Kommissionen at sende en ny begæring om oplysninger efter at have modtaget medlemsstatens bemærkninger til åbningsafgørelsen. Medlemsstatens svarfrist er normalt en måned.

45.

Hvis en medlemsstat ikke svarer inden for den fastsatte frist, fremsender Kommissionen en rykkerskrivelse med angivelse af den endelige frist, der normalt er på 20 arbejdsdage. Den vil normalt også meddele medlemsstaten, at hvis den ikke modtager et fyldestgørende svar inden fristens udløb, har Kommissionen flere handlemuligheder alt afhængigt af de nærmere forhold i sagen: den kan anse anmeldelsen for at være trukket tilbage (27), den kan fremsætte en begæring om oplysninger til andre kilder (28), i sager vedrørende ulovlig støtte kan den udstede et påbud om oplysninger, eller den kan træffe en afgørelse på basis af de oplysninger, den råder over (29).

6.5. Begæring om oplysninger fremsat til andre kilder

46.

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure i sager, hvor det er blevet formelt fastslået, at medlemsstaten ikke har afgivet tilstrækkelige oplysninger under den foreløbige undersøgelse, kan Kommissionen fremsætte en begæring om oplysninger til andre kilder end medlemsstaten (30).

47.

Hvis Kommissionen ønsker at anmode støttemodtageren om oplysninger, skal den indhente medlemsstatens udtrykkelige samtykke hertil. Medlemsstaten vil typisk have en kort frist til at besvare en sådan anmodning om samtykke.

48.

Kommissionen vil overholde proportionalitetsprincippet (31) og kun anmode om oplysninger fra andre kilder, hvis oplysningerne er til rådighed for disse parter. Interesserede parter vil have en rimelig frist, normalt ikke længere end en måned, til at meddele oplysningerne.

49.

Foruden at kunne begære oplysninger fra andre kilder har Kommissionen også beføjelse til at undersøge og indsamle oplysninger på grundlag Den Europæiske Unions Domstols retspraksis (32). Denne beføjelse berøres ikke af de specifikke regler for begæringer om oplysninger til andre kilder.

6.6. Suspension af en formel undersøgelse i begrundede tilfælde

50.

Kommissionen vil kun suspendere en formel undersøgelse under ekstraordinære omstændigheder og efter aftale med den pågældende medlemsstat. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemsstaten anmoder om en suspension for at bringe sit projekt i overensstemmelse med statsstøttereglerne, eller hvis dommen i en sag, der verserer ved Den Europæiske Unions Domstol, formodes at få indflydelse på vurderingen af den konkrete sag.

51.

En formel suspension vil normalt kun blive indrømmet en enkelt gang og for en periode, der forinden er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten.

6.7. Vedtagelse af den endelige afgørelse og forlængelse af den formelle undersøgelse i begrundede tilfælde

52.

Kommissionen bestræber sig altid på at vedtage en endelig afgørelse hurtigt og så vidt muligt senest 18 måneder fra indledningen af proceduren (33). Fristen kan dog forlænges efter aftale mellem Kommissionen og medlemsstaten. En forlængelse kan være hensigtsmæssig, hvis sagen vedrører en ny type støtteforanstaltning eller rejser nye juridiske spørgsmål.

53.

For at sikre, at denne frist på 18 måneder overholdes, vil Kommissionen bestræbe sig på at vedtage den endelige afgørelse senest seks måneder efter medlemsstatens indgivelse af de sidste oplysninger eller efter udløbet af den sidste frist.

7. UNDERSØGELSER AF ERHVERVSSEKTORER OG STØTTEINSTRUMENTER

54.

Kommissionen har beføjelse til at foretage sektorundersøgelser, hvor den vil overholde proportionalitetsprincippet (34). Ved afslutningen af en sådan undersøgelse vil Kommissionen offentliggøre en rapport om resultaterne heraf på GD for Konkurrences websted. Kommissionen vil underrette medlemsstaterne og opfordre dem og andre berørte parter til at fremsætte bemærkninger til rapporten inden for en frist på højst en måned.

55.

Oplysninger opnået gennem sektorundersøgelsen kan anvendes i statsstøttesager og føre til, at Kommissionen iværksætter undersøgelser af statsstøtteforanstaltninger på eget initiativ.

8. FORMELLE KLAGER

56.

Kommissionen bestræber sig på at behandle klager fra interesserede parter så effektivt og så gennemsigtigt som muligt under anvendelse af de gode former for praksis, der er beskrevet nedenfor.

8.1. Klageformularen og forpligtelsen til at godtgøre en berørt interesse

57.

Interesserede parter er i procedureforordningens artikel 1, litra h), defineret som alle medlemsstater og personer, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, hvis interesser måtte være berørt af den tildelte støtte, herunder navnlig støttemodtageren, konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer. Interesserede parter, der ønsker at indgive en formel klage til Kommissionen, skal udfylde klageformularen (35) og give alle de oplysninger, der anmodes om, sammen med en ikke-fortrolig version af klagen (36). Hvis klageformularen er fuldstændig, og den klagende part godtgør, at dens interesser kan være berørt af den tildelte støtte, jf. procedureforordningens artikel 1, litra h) (37), vil Kommissionen registrere sagen som en formel klage.

58.

Hvis den klagende part ikke meddeler alle de oplysninger, der kræves i henhold til klageformularen, eller ikke godtgør en interesse i at handle, vil Kommissionen behandle de indgivne oplysninger som markedsoplysninger (38). Kommissionen vil oplyse den klagende part herom. Markedsoplysninger kan føre til yderligere undersøgelser fra Kommissionens side.

8.2. Forventet tidsplan for og udfald af undersøgelsen af en formel klage

59.

Kommissionen bestræber sig på at undersøge en formel klage inden for en ikke-bindende frist på 12 måneder fra den dato, hvor klagen blev registreret. Undersøgelsen kan vare længere afhængigt af sagens omstændigheder, f.eks. hvis Kommissionen er nødsaget til at anmode den klagende part, medlemsstaten eller tredjeparter om yderligere oplysninger.

60.

Hvis en klage er ubegrundet, vil Kommissionen senest to måneder efter sagens registrering forsøge at underrette den klagende part om, at der er utilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til sagen. Kommissionen vil opfordre den klagende part til at fremsætte yderligere væsentlige bemærkninger inden for en måned. Hvis den klagende part ikke fremsætter yderligere bemærkninger inden for fristen, vil klagen blive anset for at være trukket tilbage.

61.

Med hensyn til klager over godkendte støtteordninger eller støtteforanstaltninger, der ikke skal anmeldes, vil Kommissionen også bestræbe sig på at svare den klagende part senest to måneder efter modtagelsen af klagen.

62.

Under hensyn til dens arbejdsbyrde og til fastsættelsen af rækkefølgen for dens undersøgelser (39) vil Kommissionen forsøge at gøre et af følgende senest 12 måneder efter registreringen af klagen:

—	vedtage en afgørelse (40) og sende en kopi til den klagende part

—	sende et brev til den klagende part med en redegørelse for sine foreløbige synspunkter om foranstaltningen baseret på de foreliggende oplysninger (»foreløbig vurdering«). Brevet er ikke udtryk for Kommissionens officielle holdning.

63.

Såfremt det i den foreløbige vurdering konkluderes, at der ikke forekommer uforenelig støtte, kan den klagende part fremsætte bemærkninger hertil inden for en måned. Hvis den klagende part ikke fremsætter bemærkninger inden fristens udløb, vil klagen blive anset for at være trukket tilbage.

64.

Hvis en klage vedrører ulovlig støtte, vil Kommissionen minde den klagende part om, at der kan anlægges sag ved nationale domstole, som kan påbyde, at støtten suspenderes eller tilbagesøges (41). Kommissionen kan behandle formelle klager vedrørende støtteforanstaltninger, der anfægtes ved nationale domstole, som lavt prioriteret, så længe retssagen varer.

65.

Kommissionen vil normalt, men ikke nødvendigvis, fremsende den ikke-fortrolige udgave af begrundede klager til medlemsstaten med henblik på kommentarer. Kommissionen vil opfordre den berørte medlemsstat til at overholde fristerne for at fremsætte bemærkninger og give oplysninger om klager. Klager vil normalt blive sendt til medlemsstaten på originalsproget. Kommissionen vil dog levere en oversættelse, hvis en medlemsstat anmoder om det. Dette kan forlænge proceduren.

66.

Kommissionen vil systematisk holde medlemsstaterne og klagende parter informeret om behandlingen eller lukningen af klager.

9. EVALUERINGSPLANER

67.

De positive virkninger af statsstøtte bør opveje dens potentielle negative virkninger for konkurrence og samhandel. For at sikre, at dette er tilfældet, tilskynder Kommissionen til at gennemføre en effektiv efterfølgende evaluering af støtteordninger, der kunne medføre betydelige konkurrencefordrejninger. Dette inkluderer støtteordninger med store budgetter eller nye karakteristika og ordninger på markeder, hvor der forventes omfattende markedsrelaterede, teknologiske eller lovgivningsmæssige ændringer. Kommissionen vil i den anmeldelsesforberedende fase beslutte, om der er behov for en evaluering. Kommissionen vil underrette medlemsstaten så hurtigt som muligt, så den har tilstrækkelig tid til at udarbejde en evalueringsplan.

68.

For ordninger, der skal evalueres på grundlag af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 eller Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 af 14. december 2022 (»gruppefritagelsesforordningerne« (42)), skal medlemsstaten meddele sin evalueringsplan til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden. Kommissionen vil vurdere evalueringsplanen og godkende den hurtigst muligt, hvis den opfylder betingelserne. Den vil da også forlænge den periode, hvor ordningen kan gennemføres under gruppefritagelsesforordningerne.

69.

For anmeldte ordninger, der skal evalueres, skal medlemsstaten indgive sin evalueringsplan sammen med anmeldelsen. Kommissionen vil vurdere evalueringsplanen sammen med selve ordningen, og dens afgørelse vil dække både planen og ordningen. Alle procedurekrav i procedureforordningen gælder fuldt ud.

10. OVERVÅGNING

70.

Kommissionen overvåger løbende de støtteordninger, som findes i medlemsstaterne (43). Overvågningen foregår i samarbejde med medlemsstaterne, der skal levere alle nødvendige oplysninger til Kommissionen (44).

71.

Efter moderniseringen af statsstøttepolitikken har medlemsstaterne haft større muligheder for at yde støtte uden at anmelde den til Kommissionen, hovedsagelig fordi den generelle gruppefritagelsesforordning nu finder anvendelse på flere foranstaltninger. For at sikre, at foranstaltningerne overholder reglerne på en ensartet måde i hele Unionen, er det i stigende grad vigtigt for Kommissionen at føre tilsyn med, hvordan medlemsstaterne anvender eksisterende eller fritagne støtteordninger. Derfor har Kommissionen indrettet en årlig overvågningsproces, hvor den udvælger nogle statsstøttesager til yderligere granskning.

72.

Kommissionen kontrollerer både, at de udvalgte ordninger overholder deres retsgrundlag, og deres gennemførelse (45).

73.

Kommissionen indhenter de nødvendige oplysninger til overvågningsprocessen ved at rette begæringer om oplysninger til medlemsstaterne. Medlemsstaterne har normalt 20 arbejdsdage til at besvare sådanne begæringer om oplysninger. I berettigede tilfælde kan denne frist være længere, f.eks. hvis der skal meddeles en usædvanlig stor mængde oplysninger.

74.

Hvis de meddelte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at fastslå, om foranstaltningen er korrekt udformet og gennemført, vil Kommissionen sende yderligere begæringer om oplysninger til medlemsstaten.

75.

Kommissionen vil bestræbe sig på at afslutte overvågningen af en statsstøtteforanstaltning senest 12 måneder efter den første anmodning om oplysninger og underrette den berørte medlemsstat om udfaldet.

11. ORDNING FOR INTERN PRØVELSE SOM FØLGE AF KONKLUSIONERNE FRA KOMITÉEN TIL OVERVÅGNING AF OVERHOLDELSE AF AARHUSKONVENTIONEN I SAG ACCC/C/2015/128

76.

Som følge af konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen i sag ACCC/C/2015/128 vil Kommissionen behandle anmodninger om intern prøvelse indgivet af kvalificerede enheder som omhandlet i punkt 77 i overensstemmelse med den ordning, der beskrives nedenfor.

11.1. Enheder, der har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse

77.

Enhver ikkestatslig organisation, som opfylder kriterierne i punkt 78, har ret til at indgive en anmodning til Kommissionen om intern prøvelse af de statsstøtteafgørelser, der er opført i punkt 82, med den begrundelse, at den aktivitet, hvortil der ydes statsstøtte, eller nogle af de aspekter af den statsstøtteforanstaltning, der godkendes ved den pågældende afgørelse, som er uløseligt forbundet med støttens formål (46), kan være i strid med Unionens miljølovgivning, jf. artikel 2, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (47).

78.

En ikkestatslig organisation har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse som omhandlet i punkt 77, forudsat at:

(a)	den er en uafhængig juridisk person, der ikke arbejder med gevinst for øje, i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning eller praksis

(b)	dens primære erklærede mål er at fremme miljøbeskyttelse inden for rammerne af miljølovgivningen

(c)	den har eksisteret i mere end to år og aktivt forfølger sit mål som omhandlet i litra b)

(d)	genstanden for anmodningen om intern prøvelse er omfattet af dens mål og aktiviteter.

11.2. Dokumentation, der skal fremlægges med henblik på at afgøre, om en ikkestatslig organisation har ret til at indgive anmodning om intern prøvelse

79.

Enhver ikkestatslig organisation, som indgiver anmodning om intern prøvelse af en statsstøtteafgørelse som omhandlet i punkt 77, skal dokumentere, at kriterierne i punkt 78 er opfyldt, ved hjælp af følgende dokumenter:

(a)	den ikkestatslige organisations vedtægter eller statutter eller et andet dokument, der har samme funktion i henhold til national praksis i de medlemsstater, hvor den nationale lovgivning ikke indeholder krav eller regler om vedtægter eller statutter for ikkestatslige organisationer

(b)	den ikkestatslige organisations årlige aktivitetsrapporter for de sidste to år

(c)	en kopi af den ikkestatslige organisations lovpligtige registrering hos de nationale myndigheder, hvis organisationen er hjemmehørende i et land, hvor en sådan registrering er en forudsætning for, at en ikkestatslig organisation kan opnå status som juridisk person

(d)

hvis det er relevant, og uden at dette berører kravet om at fremlægge de i dette stykkes litra a)-c) nævnte dokumenter, oplysninger og dokumentation, der godtgør, at den ikkestatslige organisation tidligere er blevet anerkendt af Kommissionen som værende berettiget til at indgive anmodning om intern prøvelse som omhandlet i punkt 77, sammen med en erklæring fra organisationen om, at kriterierne for prøvelsesret fortsat er opfyldt

(e)	hvis disse dokumenter ikke kan fremvises af årsager, der ikke kan tilskrives den ikkestatslige organisation, kan organisationen fremvise anden tilsvarende dokumentation

(f)

hvis det ikke tydeligt fremgår af dokumentationen, at den ikkestatslige organisations primære erklærede mål er at fremme miljøbeskyttelse inden for rammerne af miljølovgivningen, at den har eksisteret i mere end to år og aktivt arbejder henimod dette mål, eller at genstanden for anmodningen om intern prøvelse er omfattet af den ikkestatslige organisations mål og aktiviteter, skal organisationen indsende anden dokumentation for, at dette kriterium er opfyldt.

11.3. Repræsentation af en ikkestatslig organisation eller en advokat

80.

Hvis en ikkestatslig organisation repræsenteres af en ikkestatslig organisation, finder betingelserne i punkt 79 ligeledes anvendelse på den repræsenterende ikkestatslige organisation.

81.

Hvis en ikkestatslig organisation repræsenteres af en advokat, skal anmodningen ledsages af dokumenter og oplysninger, der godtgør, at advokaten har møderet for en domstol i en medlemsstat. Sådanne dokumenter kan omfatte et certifikat udstedt af et advokatsamfund i en medlemsstat eller andre dokumenter, der har samme formål i henhold til nationale bestemmelser. Advokaten skal også fremvise fuldmagt til at repræsentere sin klient.

11.4. Statsstøtteafgørelser, der kan gøres til genstand for en anmodning om intern prøvelse

82.

Kvalificerede ikkestatslige organisationer kan indgive anmodning om intern prøvelse af endelige statsstøtteafgørelser om afslutning af den formelle undersøgelsesprocedure efter traktatens artikel 108, stk. 2, som Kommissionen har vedtaget efter artikel 9, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2015/1589, når retsgrundlaget for den pågældende afgørelser er:

(i)	traktatens artikel 107, stk. 3, litra a)

(ii)	traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), første del

(iii)

traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)

(iv)	traktatens artikel 107, stk. 3, litra d)

(v)	traktatens artikel 107, stk. 3, litra e)

(vi)	traktatens artikel 106, stk. 2

(vii)

traktatens artikel 93.

11.5. Indholdet af en anmodning om intern prøvelse

83.

En anmodning om intern prøvelse af en kommissionsafgørelse som omhandlet i punkt 77 skal indgives skriftligt ved hjælp af formularen i bilag V til gennemførelsesforordningen og skal:

(a)	indeholde en klar henvisning til den endelige statsstøtteafgørelse fra Kommissionen, der ønskes prøvet

(b)	indeholde en klar henvisning til de bestemmelser i Unionens miljølovgivning, der angiveligt er blevet tilsidesat som følge af den støttede aktivitet eller som følge af aspekter af statsstøtteforanstaltningen, der er uløseligt forbundet med støttens formål

(c)	angive grundene til anmodningen

(d)	indeholde relevante og strukturerede oplysninger og dokumentation og angive de faktiske omstændigheder og retlige argumenter til støtte for hver grund

(e)	indeholde navn og kontaktoplysninger på den person, der er bemyndiget til at repræsentere den anmodende part over for tredjemand i forbindelse med anmodningen om intern prøvelse

(f)	være ledsaget af dokumentation for den anmodende parts ret til at indgive anmodningen i overensstemmelse med de kriterier og betingelser, der er fastsat i punkt 77, 78 og 79.

84.

Anmodningen om intern prøvelse må ikke være på mere end 30 sider (ekskl. dokumentation for, at kriterierne i punkt 78 er opfyldt, samt andre bilag til støtte for anmodningen).

85.

Bilagene skal være nummererede, bære klare overskrifter og være nævnt i anmodningen om intern prøvelse som dokumentation for de specifikke faktuelle eller retlige argumenter, der fremsættes af den ikkestatslige organisation.

86.

Hvis flere ikkestatslige organisationer indgiver en fælles anmodning, skal der med henblik på punkt 83, litra e), udpeges et centralt kontaktpunkt.

87.

For at fremskynde behandlingen af anmodninger om intern prøvelse opfordrer Kommissionen kraftigt til, at den ikkestatslige organisation sammen med anmodningen indsender nedenstående erklæring om sprogdispensation med angivelse af dato og underskrift.

»Undertegnede, som repræsenterer den ikkestatslige organisation, der har indgivet en anmodning vedrørende [angiv statsstøtteafgørelsens nummer og titel], indvilliger undtagelsesvis i at give afkald på mine rettigheder i henhold til artikel 342 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 3 i forordning (EØF) nr. 1/1958 og i, at Kommissionens svar, som vedtages og meddeles i henhold til traktatens artikel 297, udfærdiges på engelsk.«

11.6. Kommissionens vurdering

88.

Kommissionen behandler anmodninger fra kvalificerede enheder som omhandlet i punkt 77, som er indgivet ved hjælp af den formular, der er nævnt i punkt 83, inden for de frister, der er anført i punkt 94, medmindre de er åbenlyst uantagelige eller klart ubegrundede. Kommissionens statsstøtteafgørelse forbliver i kraft i løbet af vurderingen.

89.

Hvis der indgives flere anmodninger om intern prøvelse i forbindelse med en enkelt statsstøtteafgørelse, kan Kommissionen beslutte at kombinere anmodningerne og behandle dem under ét.

90.

Kommissionen kontrollerer, at den dokumentation, som den ikkestatslige organisation har fremlagt, godtgør, at en eller flere bestemmelser i Unionens miljølovgivning er blevet tilsidesat som følge af den støttede aktivitet eller som følge af aspekter af støtteforanstaltningen, som er uløseligt forbundet med støttens formål.

91.

Hvis det på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 77, 78 og 79, ikke er muligt for Kommissionen at foretage en fuldstændig vurdering af, hvorvidt kriterierne eller betingelserne er opfyldt, opfordrer den den anmodende part om at fremlægge yderligere dokumentation eller oplysninger samt eventuelt en ikkefortrolig version af dokumentationen eller oplysningerne. Den anmodende part skal reagere inden for en rimelig frist, som Kommissionen fastsætter, dog højst 30 dage. Inden for denne periode suspenderes de frister, der er omhandlet i punkt 95 og 96.

92.

Kommissionen sender anmodningen om intern prøvelse til den medlemsstat, hvis foranstaltning er blevet godkendt ved den berørte statsstøtteafgørelse, således at den kan fremsætte bemærkninger samt en ikkefortrolig version af disse bemærkninger, hvor det er relevant. Inden for denne periode, som højst må vare 30 dage, suspenderes de frister, der er omhandlet i punkt 95 og 96.

93.

Hvis det er relevant, kan Kommissionen høre andre relevante nationale myndigheder i enhver medlemsstat for at kontrollere og vurdere de oplysninger, som den ikkestatslige organisation eller den pågældende advokat har fremlagt vedrørende kriterierne for prøvelsesret i punkt 78 eller grundene til anmodningen. De nationale myndigheder, der høres, bør fremlægge en ikkefortrolig version af deres bemærkninger, hvor det er relevant. Inden for denne periode, som højst må vare 30 dage, suspenderes de frister, der er omhandlet i punkt 95 og 96.

11.7. Frister

94.

Den ikkestatslige organisation skal indgive anmodning om intern prøvelse senest otte uger efter offentliggørelsen af Kommissionens statsstøtteafgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

95.

Kommissionen giver et begrundet svar hurtigst muligt og senest 16 uger efter udløbet af den frist på otte uger, der er omhandlet i punkt 94.

96.

Hvis Kommissionen trods den fornødne omhu ikke er i stand til at overholde den frist, der er omhandlet i punkt 95, skal den hurtigst muligt og senest inden for den frist, der er fastsat i det foregående punkt, meddele den ikkestatslige organisation, der har indgivet anmodningen, hvornår den agter at gøre det. Kommissionen skal under alle omstændigheder give et svar inden for 22 uger efter udløbet af den frist på otte uger, der er omhandlet i punkt 94.

11.8. Søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol

97.

Den ikkestatslige organisation, der har indgivet anmodning om intern prøvelse, jf. punkt 77 og i overensstemmelse med ovennævnte betingelser, kan anlægge søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med traktaten. Et sådant søgsmål bevirker ikke, at Kommissionens statsstøtteafgørelse suspenderes.

11.9. Elektronisk indgivelse af en anmodning om intern prøvelse

98.

Anmodninger om intern prøvelse af en statsstøtteafgørelse, jf. punkt 77, skal indgives via det særlige onlinesystem, som er offentligt tilgængeligt på Kommissionens websted.

11.10. Offentliggørelse og onlinesystemer til modtagelse af anmodninger

99.

Kommissionen offentliggør alle anmodninger om intern prøvelse på et særligt websted hurtigst muligt efter modtagelsen, og den offentliggør sine besvarelser hurtigst muligt efter vedtagelsen.

12. BEDRE KOORDINERING OG PARTNERSKAB MED MEDLEMSSTATERNE

100.

Siden moderniseringen af statsstøttepolitikken har medlemsstaterne haft et større ansvar i forbindelse statsstøttekontrollen og flere muligheder for at yde støtte uden at anmelde den til Kommissionen. Derfor er samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om anvendelsen af de nye statsstøtteregler blevet vigtigere.

101.

For at skabe bedre arbejdsforbindelser med medlemsstaterne har Kommissionen nedsat adskillige arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter for såvel medlemsstaterne som Kommissionen. Disse arbejdsgrupper mødes regelmæssigt og er beregnet til at udveksle oplysninger om praktiske aspekter af og erfaringer med anvendelsen af statsstøttereglerne. Kommissionen varetager sekretariatsfunktionen for arbejdsgrupperne.

102.

Kommissionen er desuden rede til at yde medlemsstaterne bistand, f.eks. ved at tilbyde uformel vejledning om fortolkningen af de nye regler. Kommissionen søger også at afholde uddannelseskurser for medlemsstaterne om statsstøtteemner, når medlemsstaterne anmoder om det.

103.

Kommissionen har også oprettet et netværk af landekoordinatorer for at lette de daglige kontakter med medlemsstaterne. Landekoordinatoren er et kontaktpunkt for medlemsstater, der ønsker at komme i kontakt med Kommissionen om håndteringen af sager og andre aspekter af anvendelsen af statsstøttereglerne. Landekoordinatorerne bør sættes i kopi ved elektronisk kommunikation om tværgående spørgsmål, især vedrørende sagsporteføljetilgangen.

13. ANVENDELSE OG FREMTIDIGE REVISIONER

104.

Kommissionen vil anvende denne kodeks ved behandlingen af anmeldte sager og sager, som den på anden vis er blevet gjort opmærksom på, fra og med dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

105.

Kommissionen anvender afsnit 11 (»Ordning for intern prøvelse som følge af konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen i sag ACCC/C/2015/128«) i forbindelse med endelige kommissionsafgørelser som omhandlet i punkt 82. Disse afgørelser er baseret på anmeldelser, hvor medlemsstaterne har bekræftet, at hverken den støttede aktivitet eller nogen af de aspekter af den anmeldte statsstøtteforanstaltning, som er uløseligt forbundet med støttens formål, indebærer en tilsidesættelse af Unionens miljølovgivning, jf. gennemførelsesforordningen.

106.

For så vidt angår ikkeanmeldt støtte anvender Kommissionen afsnit 11 i forbindelse med endelige kommissionsafgørelser om afslutning af den formelle undersøgelsesprocedure som omhandlet i punkt 82 i de tilfælde, hvor afgørelsen om at indlede proceduren efter traktatens artikel 108, stk. 2, blev vedtaget, efter offentliggørelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/905 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 i Den Europæiske Unions Tidende.

107.

Denne kodeks kan revideres for at afspejle:

—	ændringer i lovgivningsmæssige, fortolkningsmæssige og administrative foranstaltninger

—	relevant retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol

—	erfaringerne med dens anvendelse.

108.

Kommissionen vil deltage regelmæssigt i dialog med medlemsstaterne og andre interesserede parter om anvendelsen af procedureforordningen i almindelighed og denne kodeks for god praksis i særdeleshed.

(1) Komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen har fastslået, at Unionen har tilsidesat konventionen, idet medlemmer af offentligheden ikke har adgang til administrative eller retslige procedurer med henblik på at anfægte afgørelser om statsstøtteforanstaltninger truffet af Kommissionen efter traktatens artikel 108, stk. 2, som er i strid med EU-retten på miljøområdet. Se: https://unece.org/env/pp/cc/accc.c.2015.128_european-union.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/905 om ændring af forordning (EF) nr. 794/2004 for så vidt angår en ordning for intern prøvelse som opfølgning på konklusionerne fra komitéen til overvågning af overholdelse af Aarhuskonventionen i sag ACCC/C/2015/128 og andre proceduremæssige ajourføringer (OJ L, 2025/905, 13.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/905/oj).

(3) Dom af 15. juni 1993, Matra mod Kommissionen, C-225/91, EU:C:1993:239, præmis 41, dom af 22. marts 1977, Iannelli & Volpi Spa mod Ditta Paolo Meroni, 74/76, EU:C:1977:51, præmis 14, dom af 31. januar 2023, Kommissionen mod Braesch m.fl., C-284/21 P, EU:C:2023:58, præmis 96-99.

(4) Se f.eks. dom af 22. marts 1977, Iannelli & Volpi, 74/76, EU:C:1977:51, præmis 14: »Gennemførelsesforanstaltninger til en støtte, som er uforenelige med andre særlige traktatbestemmelser [...], kan være så uløseligt forbundet med støttens formål, at det ikke er muligt at bedømme dem isoleret, således at deres virkning for den samlede støttes forenelighed eller uforenelighed nødvendigvis må bedømmes efter fremgangsmåden i artikel 93«.

(5) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 9, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/1589/oj).

(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/794/oj).

(7) Se artikel 4, stk. 5, der henviser til afgørelser efter artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i procedureforordningen. Denne frist kan ikke overholdes, når Kommissionen er nødt til at fremsende adskillige anmodninger om oplysninger på grund af ufuldstændige anmeldelser.

(8) I medfør af procedureforordningens artikel 30 er Kommissionen underlagt tavshedspligt i alle sager om statsstøtte. Dette følger også af den generelle tavshedspligt, der gælder ifølge traktatens artikel 339.

(9) Den foregriber således ikke Kommissionens officielle holdning.

(10) Pt. ultimo januar og ultimo september hvert år.

(11) Eksempelvis i sager, hvor Unionens finansielle institutioner fungerer som holdingfond.

(12) Jf. procedureforordningens artikel 4, stk. 5.

(13) For eksempel undersøgelser eller ekstern ekspertbistand.

(14) Medmindre andet aftales som led i den gensidigt aftalte planlægning.

(15) Jf. procedureforordningens artikel 5, stk. 3.

(16) Det »fyldestgørende resumé« er tænkt som et kort resumé af Kommissionens begrundelser for at indlede proceduren. Resuméet oversættes til alle officielle EU-sprog og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med hele teksten til afgørelsen om at indlede proceduren.

(17) Meddelelse fra Kommissionen C(2003) 4582 af 1. december 2003 om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (EUT C 297 af 9.12.2003, s. 6).

(18) Jf. afsnit 33 i meddelelsen om tavshedspligt.

(19) Jf. afsnit 34 i meddelelsen om tavshedspligt.

(20) Jf. procedureforordningens artikel 6.

(21) Jf. dog procedureforordningens artikel 12, stk. 1.

(22) I henhold til fast retspraksis har Kommissionen ret til at fremsende afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelse til bestemte interesserede parter. Se f.eks. dom af 8. juli 2004, Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen, T-198/01, ECLI:EU:T:2004:222, præmis 196, dom af 24. september 2002, Falck Spa m.fl. mod Kommissionen, C-74/00 P og C-75/00 P, ECLI:EU:C:2002:524, præmis 83 og 84.

(23) Og i henhold til procedureforordningens artikel 6, stk. 2.

(24) Jf. procedureforordningens artikel 6, stk. 1.

(25) I henhold til procedureforordningens artikel 9, stk. 7, og artikel 15, stk. 1.

(26) Jf. procedureforordningens artikel 12.

(27) Jf. procedureforordningens artikel 5, stk. 3.

(28) Jf. procedureforordningens artikel 7.

(29) Jf. procedureforordningens artikel 9, stk. 7, og artikel 15, stk. 1.

(30) Jf. procedureforordningens artikel 7.

(31) Jf. procedureforordningens artikel 7.

(32) F.eks. fastslog Retten implicit i sag T-198/01, Technische Glaswerke Ilmenau mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2004:222, at Kommissionen var berettiget til at stille spørgsmål til en af de virksomheder, der havde fremsat bemærkninger efter beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure. Tilsvarende i sag T-296/97, Alitalia mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2000:289, fastslog Førsteinstansretten også implicit, at Kommissionen via sine sagkyndige eksperter kunne kontakte institutionelle investorer for at vurdere betingelserne for den italienske stats investeringer i Alitalia.

(33) Jf. procedureforordningens artikel 9, stk. 6. I henhold til forordningens artikel 15, stk. 2, er Kommissionen ikke bundet af den frist i tilfælde af ulovlig støtte.

(34) Jf. procedureforordningens artikel 25.

(35) Bilag IV til gennemførelsesforordningen.

(36) Jf. procedureforordningens artikel 24, stk. 2.

(37) Ved »interesserede parter« forstås alle medlemsstater og personer, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, hvis interesser måtte være berørt af den tildelte støtte, herunder navnlig støttemodtageren, konkurrerende virksomheder og erhvervsorganisationer.

(38) Som forklaret i betragtning 32 i præamblen til procedureforordningen gælder det, at »[f]or at sikre kvaliteten af de klager, der indgives til Kommissionen, og samtidig sikre gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilke betingelser en klage bør opfylde for at sikre, at Kommissionen råder over oplysninger om en påstået ulovlig støtte, og at der kan indledes en foreløbig undersøgelse. Klager, der ikke opfylder disse betingelser, bør behandles som generelle markedsoplysninger og bør ikke nødvendigvis føre til undersøgelser, der iværksættes på eget initiativ«.

(39) Dom af 4 juli 2007, Bouygues SA mod Kommission, T-475/04, ECLI:EU:T:2007:196, præmis 158 og 159.

(40) Jf. procedureforordningens artikel 4.

(41) Meddelelse fra Kommissionen om de nationale domstoles håndhævelse af statsstøttereglerne (EUT C 305 af 30.7.2021, s. 1).

(42) Jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/651/oj) (den generelle gruppefritagelsesforordning), artikel 1, stk. 3, litra a), i Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (gruppefritagelsesforordningen for landbrug) (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2472/oj) (og artikel 1, stk. 7, litra a), i Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (gruppefritagelsesforordningen for fiskeri) (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2473/oj).

(43) Jf. traktatens artikel 108, stk. 1.

(44) I henhold til procedureforordningens artikel 21, stk. 1.

(45) Hvis ordningen rent faktisk blev gennemført.

(46) Se f.eks. dom af 22. marts 1977, Iannelli & Volpi Spa mod Ditta Paolo Meroni, 74/76, EU:C:1977:51, præmis 14.

(47) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Aarhuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Unionens institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1367/oj).