European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/2495

12.5.2025

Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. marts 2025 – VP mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék – Ungarn)

(Sag C-247/23  (1) , Deldits  (2) )

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 5, stk. 1, litra d) - princippet om rigtighed - artikel 16 - ret til berigtigelse - artikel 23 - begrænsninger - oplysninger vedrørende kønsidentitet - oplysninger, der var urigtige fra det tidspunkt, hvor de blev registreret i et offentligt register - bevismidler - administrativ praksis, der består i at anmode om bevis for en kønsskifteoperation)

(C/2025/2495)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VP

Sagsøgt: Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság

Konklusion

1)

Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse),

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse pålægger en national myndighed, der er ansvarlig for at føre et offentligt register, at berigtige personoplysninger om en fysisk persons kønsidentitet, når disse oplysninger er urigtige som omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra d).

2)

Artikel 16 i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

med henblik på udøvelsen af retten til berigtigelse af personoplysninger om en fysisk persons kønsidentitet, der er indeholdt i et offentligt register, kan den pågældende fysiske person pålægges at tilvejebringe den relevante og tilstrækkelige dokumentation, der med rimelighed kan kræves af den pågældende, med henblik på at godtgøre, at de nævnte oplysninger er urigtige. En medlemsstat kan imidlertid ikke ved hjælp af en administrativ praksis gøre udøvelsen af denne ret betinget af, at der fremlægges dokumentation for en kønsskifteoperation.


(1)   EUT C 235 af 3.7.2023.

(2)  Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2495/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)