Offentliggørelse af en godkendt standardændring af varespecifikationen for en geografisk betegnelse i henhold til artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/27

(C/2025/2450)

Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/27 (1).

MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING

(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)

»Castaña de Galicia«

EU-nr.: PGI-ES-0609-AM02 — 29.1.2025

1. Betegnelse

»Castaña de Galicia«

2. Type geografisk betegnelse

☐	Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)

X	Beskyttet geografisk betegnelse (BGB)

☐	Geografisk betegnelse (GB)

3. Sektor

X	Landbrugsprodukter

☐

Vin

☐

Spiritus

4. Land, som det geografiske område tilhører

Spanien

5. Klassificering som standardændring

Redegørelse for, hvorfor ændringen er omfattet af definitionen på en standardændring i henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1143: Ændringerne bør betragtes som »standardændringer«, da de ikke opfylder nogen af kriterierne for klassificering som »EU-ændringer« i henhold til forordning (EU) 2024/1143.

6. Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer

1. Ændringer af ordlyden vedrørende det tilladte fugtindhold

Denne ændring vedrører punkt 3.2 i enhedsdokumentet »Beskrivelse af produktet«.

I det afsnit, der beskriver de vigtigste kendetegn ved »Castaña de Galicia«, ændres sætningen:

»Den høstede frugt har et fugtindhold på mellem 50 og 60 %.«

til:

»Frugten har et fugtindhold på mellem 50 og 60 % ved høsten.«

I afsnittet om de egenskaber, som kastanjerne skal have for at være beskyttet af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« efter høsten, udgår følgende sætning, da den er overflødig:

»fugtindhold på minimum 50 % og maksimum 60 %«.

Begrundelse: Disse oplysninger er overflødige i betragtning af de oplysninger, der tidligere er givet i dokumentet med hensyn til kastanjernes fugtindhold.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

2. Tilføjelse af BGB-logoet

Denne ændring vedrører punkt 3.6 i enhedsdokumentet og afsnit H i varespecifikationen, »Særlige regler for mærkning«.

Logoet for den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« er blevet tilføjet.

Begrundelse: Siden det blev indført, har dette produkt været identificeret på markedet ved hjælp af et særligt logo, sådan som det fremgår af den gældende udgave af varespecifikationen. Hidtil har varespecifikationen dog ikke indeholdt et billede af dette logo, som er af interesse for forbrugerne og de officielle kontrolmyndigheder, da det gør det muligt for dem let at genkende det beskyttede produkt på markedet.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

3. Ændringer vedrørende det afgrænsede geografiske produktionsområde

Denne ændring vedrører punkt 4 i enhedsdokumentet og afsnit C i varespecifikationen, »Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning«.

I enhedsdokumentet:

Teksten:

»Det geografiske område, hvor »Castaña de Galicia« produceres, omfatter den del af den selvstyrende region Galicien, der mod vest grænser op til Dorsal Gallega og mod nord til Sierra del Xistral.

Rent administrativt omfatter produktionsområdet således:

—	provinsen A Coruña: comarca Terra de Melides og kommunerne Arzúa og Boimorto (comarca Arzúa)

—	hele provinsen Lugo med undtagelse af kommunerne O Vicedo, Viveiro, Xove og Cervo (comarca Mariña Occidental), Burela og Foz (comarca Mariña Central) og Barreiros og Ribadeo (comarca Mariña Oriental)

—	samtlige kommuner i provinsen Ourense

—	provinsen Pontevedra: comarcas Tabeirós-Terra de Montes og Deza, kommunerne Cotobade, A Lama og Campo Lameiro (comarca Pontevedra) og kommunen Cuntis (comarca Caldas).

Afgrænsningen af dette produktionsområde svarer til en række vilkår med hensyn til nedbør, varme, temperatur- og nedbørskombination, højde og jordbundsforhold, der er optimale for dyrkningen af denne kvalitetskastanje.«

er blevet erstattet med:

»Det afgrænsede geografiske område til produktion af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« er hele den selvstyrende region Galicien.

Det afgrænsede produktionsområde har generelt optimale nedbørs-, temperatur- og jordbundsforhold, højder over havet og forhold mellem temperatur og nedbør til dyrkning af kastanjer af høj kvalitet, samtidig med at det også repræsenterer det område, hvor denne produktion traditionelt har fundet sted.«

I varespecifikationen:

Teksten:

—	provinsen A Coruña: comarca Terra de Melides og kommunerne Arzúa og Boimorto (comarca Arzúa)

—	hele provinsen Lugo med undtagelse af kommunerne O Vicedo, Viveiro, Xove og Cervo (comarca Mariña Occidental), Burela og Foz (comarca Mariña Central) og Barreiros og Ribadeo (comarca Mariña Oriental)

—	samtlige kommuner i provinsen Ourense

—	provinsen Pontevedra: comarcas Tabeirós-Terra de Montes og Deza, kommunerne Cotobade, A Lama og Campo Lameiro (comarca Pontevedra) og kommunen Cuntis (comarca Caldas).«

er blevet erstattet med:

»Det afgrænsede geografiske område til produktion af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« er hele den selvstyrende region Galicien.«

Teksten:

»Afgrænsningen af dette produktionsområde svarer til en række vilkår med hensyn til nedbør, varme, temperatur- og nedbørskombination, højde og jordbundsforhold, der er optimale for dyrkningen af denne kvalitetskastanje.«

er blevet erstattet med:

»Det afgrænsede produktionsområde har generelt optimale nedbørs-, temperatur- og jordbundsforhold, højder over havet og forhold mellem temperatur og nedbør til dyrkning af kastanjer af høj kvalitet, samtidig med at det også repræsenterer det område, hvor denne produktion traditionelt har fundet sted.«

De bilag, der identificerer det geografiske område, er også blevet fjernet, da den foreslåede ændring gør dem overflødige.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

4. Ændringer for at tilpasse teksten om tilknytningen til de foreslåede ændringer

Denne ændring vedrører punkt 5 i enhedsdokumentet og afsnit F i varespecifikationen, som omhandler tilknytningen.

I enhedsdokumentet:

I punkt 5.1, »Det geografiske områdes egenart«:

Der er foretaget følgende ændringer for at tilpasse teksten til det nye geografiske område, der er beskrevet.

—

Nedbør:

Følgende sætning udgår:

»Området omfatter ikke de områder i Galicien, der ligger tættest på kysten, hvor parametrene er højere end de værdier, der er bedst for dyrkningen.«

—	Temperatur/nedbørskombination:

Afsnittet:

»Den østlige halvdel af Galicien har den mest gunstige temperatur- og nedbørskombination for kastanjen, som udvikler sig bedst i miljøer med en vis luftfugtighed, som dog ikke må være for høj, da det vil fremme udviklingen af sygdomme som kastanjeblæksyge og kastanjekræft.«

er blevet erstattet med:

»Galicien har en gunstig temperatur- og nedbørskombination for kastanjen, som udvikler sig bedst i miljøer med en vis luftfugtighed, som dog ikke må være for høj, da det vil fremme udviklingen af sygdomme som kastanjeblæksyge og kastanjekræft.«

—	Højdeforhold:

Afsnittet:

»Det afgrænsede område ligger i de højder, hvor kastanjen klarer sig bedst (400-900 m uden at overstige 1 200 m).«

er blevet erstattet med:

»En stor del af Galicien ligger i de højder, hvor kastanjen klarer sig bedst (400-900 m uden at overstige 1 200 m.«

Desuden er afsnittet i slutningen af punkt 5.1:

»Kastanjedyrkningen har stor værdi for miljøet og er perfekt tilpasset jordbunds- og klimaforholdene i de højere og mellemhøje bjergområder i Galicien, hvor den har vist sig at være det mest konkurrencedygtige landbrugsalternativ. Selve den historiske udvikling i landplanlægningen (til fordel for hurtigtvoksende træsorter og afgrøder som majs eller kartoffel) er blevet en faktor, der har bidraget til at afgrænse det pågældende område.«

blevet erstattet med:

»Kastanjedyrkningen har stor værdi for miljøet og er perfekt tilpasset jordbunds- og klimaforholdene i Galicien.«

I varespecifikationen:

Historiske faktorer

Stk. 10 udgår:

»Ifølge bogen fra 1993 med titlen Inventario y distribución de los cultivares tradicionales de castaño (Castanea sativa Mill.) en Galicia (opgørelse over og fordeling af de traditionelle sorter af kastanjetræet (Castanea sativa Mill.) i Galicien) af J. Fernández og S. Pereira ligger næsten alle de registrerede soutos i det afgrænsede produktionsområde.«

Der er indsat et nyt stykke i afsnit 4.4:

»Fremskridt inden for behandling af og forebyggende foranstaltninger mod disse sygdomme har sammen med en fornyet kommerciel interesse i at udnytte denne afgrøde pustet nyt liv i de galiciske kastanjelunde i løbet af det sidste halve århundrede, navnlig i områder tæt på kysten.«

Naturlige faktorer

a) Nedbør

Sidste sætning udgår:

»Kystområder, hvor parametrene er højere end de værdier, der er bedst for dyrkningen, er således ikke omfattet.«

b) Temperatur

Afsnittet:

»Ud over kystområderne har hele Galicien årlige gennemsnitstemperaturer, der ligger inden for de anbefalede dyrkningsgrænser. Kun i de højeste højder over havet kan der forekomme temperaturer, der er lave nok til at begrænse produktionen. Desuden har det afgrænsede område høje temperaturer om sommeren, hvilket fremmer frugtens modning og udvikling.«

er blevet erstattet med:

»Det meste af Galicien har årlige gennemsnitstemperaturer, der ligger inden for de anbefalede grænser for dyrkning af kastanjer. Kun i de højeste højder over havet kan der forekomme temperaturer, der er lave nok til at begrænse produktionen. Desuden har regionen høje temperaturer om sommeren, hvilket fremmer frugtens modning og udvikling.«

c) Temperatur/nedbørskombination:

Sætningen:

»Af alle de vejrforhold, der findes i Galicien, omfatter vejrforholdene i det beskyttede område en temperatur/nedbørskombination, der er mere gunstig for kastanjernes sundhed.«

er blevet erstattet med:

»De vejrforhold, der findes i Galicien, omfatter en temperatur/nedbørskombination, der er gunstig for kastanjernes sundhed.«

d) Højdeforhold:

Sætningen:

»Næsten hele den østlige halvdel af Galicien, som udgør det beskyttede område, ligger inden for det højdeinterval, der er egnet til denne dyrkning.«

er blevet erstattet med:

»En stor del af Galicien ligger inden for det højdeinterval, der er bedst egnet til denne dyrkning.«

Begrundelse: Alle ændringer af teksten i dette afsnit om tilknytningen (afsnit F) skyldes behovet for at tilpasse den til det geografiske produktionsområde, som det er afgrænset nu.

Ændringen berører enhedsdokumentet.

5. Fjernelse af overflødige oplysninger

Denne ændring vedrører afsnit E i varespecifikationen, »Produktionsmetode«.

Overskriften »Pasning af kastanjelundene« og teksten under den udgår indtil underafsnittet »Høst« (som er blevet bibeholdt), da denne tekst ikke bør medtages i varespecifikationen, eftersom den ikke indeholder nogen oplysninger, der adskiller produktet fra de produkter, der ikke er omfattet af betegnelsen. Som følge heraf udgår følgende tekst:

»Pasning af kastanjelundene

Beskæring:

I Galicien anvendes der to beskæringsmetoder til kastanjedyrkning eller beplantninger med blandede formål: beskæring som »åben vase« og beskæring med »central leder«. Ved beskæring som »åben vase« fjernes alle de grene, der vokser ud af de nederste to tredjedele af stammen. Derefter vælges tre grene, som er tæt på hinanden, og som danner en vinkel på 120°, så de kan vokse frit. Der er ingen yderligere pasning undtagen udtynding, som gør det muligt for lyset at trænge godt ind i kronen. Dette gøres på individuel basis hvert andet til femte år, mens der foretages kronegenopretning efter 15 til 20 år.

Ved beskæring med »central leder« bliver grenene ikke skåret ned, men får lov til at vokse frit. Stammen skæres højst ned til en højde på op til 3 meter, og det er ikke nødvendigt med yderligere pasning undtagen udtynding og kronegenopretning.

Podning:

Ved etablering af nye plantager eller foryngelse af eksisterende plantager skal træerne podes med sorter, der giver kastanjer af høj kvalitet og stammer fra de økotyper, der indgår i »bevarelsessorterne« «.

Jordbearbejdning:

Det er almindeligt, at der foretages jordbearbejdning (harvning) en eller to gange om året i plantager, hvor landskabet og plantningsforholdene gør det muligt. Dette gøres med en meget lav dybde (4-8 cm) for ikke at beskadige træets øvre rødder, samtidig med at man sørger for at efterlade et område på 1 meter omkring stammen for at beskytte rodhalsen, som er et meget følsomt område hos denne art.

De gavnlige virkninger af jordbearbejdning omfatter følgende:

—	det bidrager til at holde jorden renere, hvilket gør høsten lettere

—	det mindsker evapotranspiration om sommeren

—	resterne af blade og avner fra den foregående høst bliver delvist begravet, hvilket også gælder ukrudt, og dermed fremskyndes deres nedbrydning

—	det ødelægger mange Cydia fagiglandana- og Laspeyresia splendana-larver, som afslutter anden fase af deres biologiske cyklus i jorden, hvorved bestanden kontrolleres det efterfølgende år

—	det forbedrer jordens fysisk-kemiske egenskaber

—	i tilfælde af brand mindskes risikoen for, at den spredes.

I plantager, hvor landskabet eller plantningsforholdene gør, at jorden ikke kan bearbejdes, fjerner landbrugerne blot al vegetation, som på grund af sin størrelse eller invasive karakter ikke bør få lov til at vokse hen over jorden.

Gødskning:

Startgødskning foretages på plantningstidspunktet og kan fortsættes eller suppleres i flere år for at øge træets væksthastighed i jorden.

Ud over basis-/startgødskning er det tilrådeligt at foretage supplerende gødskning hvert år for at sikre produktionen og forbedre høstkvaliteten.

Supplerende gødskning bør bevare balancen og niveauerne af næringsstoffer i jorden og i træet. Når det besluttes, hvor meget gødning der skal tilføres, tages der hensyn til jordens frugtbarhed, den forventede fjernelse af næringsstoffer og plantagens ernæringstilstand.

Der blev traditionelt sået korn mellem kastanjetræerne. Den anvendte gødning og de tiloversblevne stubbe var en vigtig kilde til organisk materiale. Sideløbende med denne praksis udgjorde gødningen fra det ekstensive husdyrbrug en anden vigtig kilde til næringsstoffer. I dag betyder nedgangen i disse traditionelle metoder, at der almindeligvis anvendes et gødningsprodukt. Alt efter tilgængeligheden er de normalt organiske og stammer fra forskellige kilder.

Kunstvanding:

Klima- og jordbundsforholdene i produktionsområdet betyder, at træerne normalt ikke har brug for ekstra vand, undtagen i den indledende periode efter plantningen.

Hvis nedbørsmængden om sommeren er under 150 mm, kan der anvendes kunstvanding i den vigtigste vækstfase for at sikre, at frugten udvikler sig korrekt."

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

6. Ændring af kontrolorganet

Henvisningen til det galiciske institut for fødevarekvalitet er blevet erstattet med en henvisning til det galiciske agentur for fødevarekvalitet sammen med de relevante kontaktoplysninger.

Ændringen berører ikke enhedsdokumentet.

ENHEDSDOKUMENT

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter

1. Betegnelse(r)

»Castaña de Galicia«

2. Type geografisk betegnelse

BOB ☐ BGB X

3. Land, som det afgrænsede geografiske område tilhører

Spanien

4. Beskrivelse af landbrugsproduktet

4.1. Klassificering af landbrugsproduktet i overensstemmelse med positionen og koden i den kombinerede nomenklatur, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1143

—	07 — SPISELIGE GRØNTSAGER SAMT VISSE RØDDER OG RODKNOLDE

—	08 — SPISELIGE FRUGTER OG NØDDER, SKALLER AF CITRUSFRUGTER OG MELONER

—

10 — KORN

—	11 — MØLLERIPRODUKTER, MALT, STIVELSE, INULIN, HVEDEGLUTEN

—	20 — VARER AF GRØNTSAGER, FRUGTER, NØDDER ELLER ANDRE PLANTER OG PLANTEDELE

4.2. Beskrivelse af det landbrugsprodukt, for hvilket den registrerede betegnelse anvendes

Den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« er forbeholdt frugter fra de galiciske autoktone sorter af den europæiske kastanje (Castanea sativa Mill.), bestemt til konsum og markedsført i frisk eller frosset tilstand.

Disse sorter omfatter en række økotyper af lokal oprindelse, som landbrugerne gennem flere århundrede har udvalgt for at forbedre deres produktive egenskaber og kvalitet; deres morfologi og genetiske specificitet er desuden udførligt beskrevet og identificeret for at adskille dem fra kastanjer, der produceres i andre områder i Spanien, Portugal og Frankrig. De galiciske sorter anses for at være en uerstattelig naturarv blandt de plantegenetiske ressourcer, hvad angår beskyttelsen af den biologiske og genetiske mangfoldighed, og er omfattet af den juridiske definerede betegnelse »bevarelsessorter«.

Den fortsatte brug af de traditionelle kastanjedyrkningsmetoder i Galicien har således gjort det muligt at udvælge en homogen samling af lokale sorter, som danner grundlag for den galiciske kastanjes nuværende berømmelse og omdømme.

De væsentligste særegne kendetegn ved »Castaña de Galicia« er:

1.	Fin skal med glinsende brun farve.

2.	Fin hinde, der kun vokser let ind i frøet og nemt fjernes ved skrælning.

3.	Sød smag og fast umelet konsistens.

4.	Frugten har et fugtindhold på mellem 50 og 60 % ved høsten.

5.	Skallen indeholder almindeligvis højst tre frugter.

6.	Gennemsnitligt kulhydratindhold på 59,5 % (målt på tørstof), hvilket er højere end i alle andre produktionsområder i Spanien.

7.	Meget lav gennemsnitlig forekomst af revner (4,5 %) og spalter (2,1 %). De galiciske kastanjer har den laveste samlede værdi af disse to parametre i forhold til andre produktionsområder i Spanien.

Efter denne angivelse af de gennemsnitsværdier, der kendetegner den galiciske kastanje, følger nedenfor de karakteristika, der kræves for den frugt, der kan være omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« efter høst:

1.	maksimal andel spaltede frugter: 12 %

2.	kulhydratindhold: 55 %

3.	antal frugter pr. kg højst 120 for friske frugter og højst 200 for frosne produkter.

I hver pakke med kastanjer omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« må der højst være 5 % af frugterne, som ikke opfylder de specificerede krav.

Frysningen har udelukkende til formål at forlænge produktets holdbarhedsperiode, uden at der rent faktisk er tale om en forarbejdningsproces, hvorfor både de friske og de frosne frugter har samme fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn som anført ovenfor.

4.3. Undtagelser med hensyn til foderstoffers oprindelse (kun for animalske produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse) og restriktioner vedrørende råvarernes oprindelse (kun for forarbejdede produkter med en beskyttet geografisk betegnelse)

–

4.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Bortset fra selve dyrkningen er der ingen specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

4.5. Særlige regler for emballering, udskæring, rivning osv. af landbrugsproduktet med den registrerede betegnelse

Kastanjer med »Castaña de Galicia« BGB markedsføres i net, raffiabast eller sækkelærred for det friske produkts vedkommende og frosne produkter i emballager, der er fremstillet af materiale velegnet til levnedsmiddelbrug, og som er godkendt i den gældende fødevarelovgivning. I begge tilfælde er den tilladte vægt 500 g, 1 kg, 2,5 kg, 5 kg, 10 kg, 15 kg, 20 kg og 25 kg samt eventuelt andre muligheder, for så vidt det ikke skader produktets kvalitet.

4.6. Særlige regler for mærkning af landbrugsproduktet med den registrerede betegnelse

Kastanjer, der markedsføres under den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia«, skal på emballagen være forsynet med en etiket med de enkelte producenters/emballeringsvirksomheders og en BGB-etiket med det officielle BGB-symbol, som vist nedenfor:

Både selve etiketten og BGB-etiketten skal være forsynet med angivelsen Indicación Geográfica Protegida »Castaña de Galicia«.

Etiketter på forarbejdede produkter (f.eks. kastanjemos, kastanjecreme, syltede kastanjer, kastanjer i alkohol, glaserede kastanjer og glaserede kastanjebolsjer) kan forsynes med en angivelse af, at de kastanjer, der er brugt til fremstillingen, stammer fra BGB'en »Castaña de Galicia«, forudsat at råvarerne opfylder kravene i varespecifikationen.

5. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det afgrænsede geografiske område til produktion af den beskyttede geografiske betegnelse »Castaña de Galicia« er hele den selvstyrende region Galicien.

5.1. Tilknytning til det geografiske område

I det afgrænsede geografiske område er der en række gunstige klimaforhold, som giver en god afgrødeudvikling og en høj kastanjekvalitet, herunder moderate temperaturer under frugtens udvikling og modning og et luftfugtighedsniveau, der giver frugten et højt fugtindhold og dermed en høj kvalitet.

Nedenfor beskrives i nærmere detaljer de kendetegn for det afgrænsede geografiske område, som har direkte tilknytning til de parametre, der anses for at være optimale for kastanjen:

—	nedbør: Produktionsområdet har megen regn, i alt ca. 1 000 mm om året, men om sommeren er klimaet forholdsvis tørt indtil september, og disse to forhold er begge gunstige for kastanjernes kvalitet.

—	temperatur: Området har årlige gennemsnitstemperaturer på 6-14 °C, hvilket ligger inden for de intervaller, der er bedst for kastanjen (3-16 °C), med høje sommertemperaturer, som fremmer modningen og udviklingen af frugterne.

—	temperatur/nedbørskombination: Galicien har en gunstig temperatur- og nedbørskombination for kastanjen, som udvikler sig bedst i miljøer med en vis luftfugtighed, som dog ikke må være for høj, da det vil fremme udviklingen af sygdomme som kastanjeblæksyge og kastanjekræft.

—	højdeforhold: En stor del af Galicien ligger i de højder, hvor kastanjen klarer sig bedst (400-900 m uden at overstige 1 200 m).

—

jordbund og litologi: I den største del af området har jordbunden udviklet sig oven på granit og metamorfe bjergarter (forskellige former for skifer) med en løs struktur og rigt på plantemateriale, med lav pH og lavt indhold af aktiv kalk; denne form for jordbund anses for at være den bedste til dyrkning af kastanje.

Kastanjedyrkningen har stor værdi for miljøet og er perfekt tilpasset jordbunds- og klimaforholdene i Galicien.

5.2. Produktets egenart

Udover de specifikke hensigtsmæssige klima- og jordbundsforhold i produktionsområdet, der er nævnt ovenfor, og som bevirker en optimal udvikling af frugten, er den galiciske kastanjeproduktion også baseret på et intenst udvælgelsesarbejde, som de galiciske landbrugere gennem århundreder har udført i de såkaldte »soutos« (»soutos« refererer til plantager bestående af træer med samme eller nogenlunde samme alder, hvor man benytter de samme dyrkningsmetoder). Den menneskelige faktor har således gennem de traditionelle og omhyggelige dyrkningsmetoder virket som drivkraft for en løbende planteforædling (ud fra produktive og kvalitative kriterier), som har ført til udviklingen af en række lokale økotyper, der nu er blevet til den galiciske kvalitetskastanje. Det er takket være samspillet mellem disse faktorer, at denne kastanje har opnået sin nuværende berømmelse og prestige.

Produktionsmodellen med »soutos«, som stadig bruges, viser forbindelsen til den galiciske kultur og tradition for kastanjedyrkning og har desuden den vigtige rolle, at den giver plantemateriale til nye specifikke kastanjeplantager, hvor der vil kunne blive benyttet moderne dyrkningsmetoder.

Blandt de kendetegn, der giver den galiciske kastanje en særlig kvalitet i forhold til kastanjer fra andre produktionsområder, skal navnlig nævnes følgende:

—	fin hinde, hvilket gør frugten meget lettere at skrælle

—	lav forekomst af spalter, hvilket, ligesom den fine hinde, betyder, at frugten er meget lettere at skrælle

—	højt fugtindhold, hvilket er meget værdsat både til konsum i frisk stand og til fremstilling af forarbejdede varer

—	lav forekomst af revner, hvilket i betydelig grad mindsker frasorteringen

—	meget højt indhold af stivelse, som tilfører kastanjen en sødere smag efter omdannelse til glukose (naturlig hydrolyse ved modning og induceret hydrolyse ved varmebehandling).

5.3. Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet, omdømme eller andre særlige egenskaber

Kastanjen har vokset vildt i Galicien siden den pleistocæne tidsalder, men udnyttelsen og dyrkningen af kastanjen stammer fra romertiden. Senere, i middelalderen, oplevede kastanjen en ny fremgang takket være de gejstlige og adelige kredses udvidede dyrkning af kastanjen i tæt forbindelse med vindyrkningen.

Der har således lige fra gammel tid fundet en udvælgelse og udbredelse sted af autoktone kastanjesorter af høj kvalitet, som generelt er velegnede til udnyttelse af både træ og frugt. Derudover har den store befolkningsspredning, der gennem tiderne har kendetegnet Galicien, og som betyder, at befolkningen er spredt over praktisk taget hele området (kyst, det centrale højland, dale og bjergområder), fremmet udvælgelsen af mange sorter, der er tilpasset forskellige miljøer med en fremragende tilpasning til jord- og klimaforhold med lav grad af spaltning og revner, passende størrelse osv.

Kastanjens optimale tilpasning til miljøforholdene i det afgrænsede geografiske område (det geografiske områdes specifikke karakter) tilfører i sig selv produktet en høj kvalitet som en logisk konsekvens af forbindelsen mellem træsortens gode udvikling og frembringelsen af kvalitetsfrugt. Desuden medvirker de moderate temperaturer under kastanjernes udvikling og modning samt den høje naturlige fugtighed i produktionsområdet til, at frugten har et højt fugtindhold, som er yderst værdsat både til konsum i frisk stand og som råvare til fremstillingen af forarbejdede produkter.

Dertil kommer, at dyrkningen i »soutos« traditionelt har været grundmodellen for den galiciske kastanjeproduktion. Denne produktionsmodel har dannet rammen om landbrugernes gradvise udvælgelse og udnyttelse af kastanjen på grundlag af produktivitet og kvalitet, hvilket har ført frem til de lokale økotyper, der nu dyrkes, og som er fundamentet for den galiciske kastanjes kvalitet, omdømme og berømmelse.

De galiciske kastanjers prestige afspejles i deres gode stilling på markedet; det er ikke usædvanligt på det spanske marked, at der sælges kastanjer af anden herkomst, men angivet som galiciske, hvilket beviser deres gode omdømme. Blandt de bibliografiske referencer, der viser den galiciske kastanjes historiske omdømme, skal nævnes:

—

en omfattende dokumentation i de galiciske klostre vedrørende den galiciske kastanjes store betydning i middelalderen. Denne dokumentation nævnes i værker som El priorato benedictino de San Vicenzo de Pombeiro y su colección diplomática en la Edad Media (det benediktinske kloster i San Vicenzo de Pombeiro og dets dokumentsamling fra middelalderen) og El monasterio de S. Clodio do Ribeiro en la Edad Media: Estudio y Documentos (klosteret i San Clodio do Ribeiro i middelalderen: forskning og dokumentation) af M. Lucas Álvarez og P. Lucas Domínguez og Colección Diplomática do mosteiro cisterciense de Sta. María de Oseira (dokumentsamling fra cistercienserklosteret i Santa Maria de Oseira) af M. Romaní Martínez

—	Alexandre Dumas' omtale af de galiciske kastanjers kvalitet i De Paris à Cadix fra 1847

—	angivelsen af kastanjerne som et af de vigtigste elementer i det galiciske agrarlandskab i Abel Bouhiers værk La Galice. Essai geographique d'analyse et d'interpretation d'un vieux complexe agraire

—	de mange henvisninger til festivalen fiesta del magosto (folkefest, der afholdes mange steder i Galicien, med kastanjen som hovedelement) som f.eks. i Manuel Murguías værk Historia de Galicia (Galiciens historie) (1865)

—

den galiciske kastanjes fremtrædende gastronomiske rolle i en række opskrifter, beskrevet af f.eks. Manuel Puga y Parga (1874-1917) i dennes bog La Cocina Práctica (praktisk madlavning) (1905), eller de mange madretter, der er beskrevet af Álvaro Cunqueiro i La Cocina Gallega (det galiciske køkken) (1973).

Endnu et indirekte bevis på de galiciske kastanjers store udbredelse, omdømme og prestige kan ses ud af den frekvens af henvisninger, man finder på internettet, for galiciske kastanjer i forhold til kastanjer af anden oprindelse. En søgning på Google den 20. november 2008 viser f.eks., at søgeordene »castaña/s gallega/s« (galiciske kastanjer) og deres ækvivalenter på galicisk (castaña/s galega/s) giver ca. 5 600 søgeresultater, mens søgeordene »castaña/s española/s« (spanske kastanjer) giver under 200 resultater. Kastanjer af andre oprindelser (Asturien, Andalusien eller Extremadura) når ikke i noget tilfælde op på mere end en snes resultater.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

https://agacal.xunta.gal/sites/default/files/calidade-alimentaria/orixe-vexetal/IGP-Castana-de-Galicia-Pliego-de-condiciones_diciembre_2024_ES.pdf

(1) EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj.