European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/2363

28.4.2025

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Blagoevgrad (Bulgarien) den 4. februar 2025 – Ts.E.S. mod Direktor na Teritorialno podelenie na Natsionalnia osiguritelen institut – Blagoevgrad

(Sag C-116/25, NOI – BLAGOEVGRAD)

(C/2025/2363)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Blagoevgrad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ts.E.S.

Sagsøgt: Direktor na Teritorialno podelenie na Natsionalnia osiguritelen institut – Blagoevgrad

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 62, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (1) af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således, at det ikke er i strid med disse bestemmelser, at beregningen af størrelsen af ydelserne ved arbejdsløshed ikke udelukkende foretages på grundlag af arbejdslønnen i den seneste beskæftigelsesperiode, når medlemsstatens lovgivning, som den kompetente institution anvender, fastsætter en specifik påkrævet periode for fastsættelsen af grundlaget (basis) for beregningen af ydelserne, og den seneste beskæftigelsesperiode er kortere end denne periode, men alle eller en del af beskæftigelsesperioderne er blevet tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning?

2.

Skal artikel 62, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for retsforskrifter i en medlemsstat, som fastsætter forskellige regler for beregningen af størrelsen af ydelserne ved arbejdsløshed, alt efter om de beskæftigelsesperioder, der er påkrævet i henhold til den relevante lovgivning, i deres helhed er blevet tilbagelagt i henhold til denne lovgivning, eller om de påkrævede beskæftigelsesperioder helt eller delvist er blevet tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning?


(1)   EUT 2004, L 166, s. 1.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/2363/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)