Sag anlagt den 12. februar 2025 – Testa mod Den Europæiske Anklagemyndighed

(Sag T-100/25)

(C/2025/2096)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Francesco Testa (Mascalucia, Italien) (ved advokaterne F. Calvo og V. Manno)

Sagsøgt: Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås og erklæres, at »Decision of the College of the European Public Prosecutor’s Office of 4 December 2024 on the reply to the complaint under article 90 (2) of the Staff Regulation lodged by Mr. Francesco Testa, European Delegated Prosecutor« (Afgørelse truffet af kollegiet for Den Europæiske Anklagemyndighed den 4.12.2024 som svar på den klage, som Francesco Testa, europæisk delegeret anklager, har indgivet i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2) nr. 069/2024, vedtaget den 4. december 2024, er ulovlig, og følgelig annulleres denne afgørelse samt enhver forudgående, sammenhængende eller afledt retsakt.

—

Det fastslås og erklæres, at sagsøgeren har ret til at oppebære et beløb på 156 321,51 EUR fra EPPO, svarende til den månedlige godtgørelse for ansættelse på et andet tjenestested, der gælder for italienske dommere i henhold til artikel 23 i lovdekret nr. 341 af 24. november 2000, for perioden fra den 20. maj 2021 til den 27. januar 2025, og/eller ethvert andet beløb, som Retten finder passende, med tillæg af inflationsregulering og renter efter loven.

—

Følgeligt tilpligtes EPPO at betale Francesco Testa et beløb på 156 321,51 EUR, svarende til den månedlige godtgørelse for ansættelse på et andet tjenestested, der gælder for italienske dommere i henhold til artikel 23 i lovdekret nr. 341 af 24. november 2000, for perioden fra den 20. maj 2021 til den 27. januar 2025, og/eller ethvert andet beløb, som Retten finder passende, med tillæg af renter og inflationsregulering.

—

Subsidiært fastslås og erklæres det, at Francesco Testa har ret til at få udbetalt et pengebeløb, for så vidt som han, selv om han ifølge sin kontrakt er tilknyttet distriktet Rom, har leveret supplerende arbejdsopgaver for EPPO’s kontor i Bari, og i mangel af kontraktvilkår følgelig har påtaget sig en yderligere arbejdsbyrde for dette kontor, og at Retten ved fastsættelsen af dette pengebeløb skal tage hensyn til det antal sager (38) og/eller anliggender, som sagsøgeren har håndteret for distrikterne Bari og Campobasso.

—	Følgelig tilpligtes EPPO at betale Francesco Testa det ovenfor nævnte beløb.

—	Endelig tilpligtes EPPO at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med nærværende søgsmål samt sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende om, at kollegiet for EPPO’s afgørelse 069/2024 og enhver forudgående, sammenhængende eller afledt retsakt er ulovlig. Tilsidesættelse af artikel 96, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1939. Tilsidesættelse af den ansættelseskontrakt som særlig rådgiver, der blev indgået den 10. maj 2021.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 96, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1939, der med henblik på at undgå, at europæiske delegerede anklagere stilles ringere end tilsvarende nationale kollegaer i samme lønklasse, fastsætter og garanterer økonomisk ligebehandling mellem europæiske og nationale dommere, således, at den løn, som tilkommer de førstnævnte, ikke må være lavere end den, der tilkommer sidstnævnte.

Sagsøgeren har hævdet, at forskelsbehandlingen skal ses i lyset af en sammenligning mellem ordningen om forflyttelse i det italienske retssystem og den ovenfor nævnte almindelige tildeling af sager, der henhører under distrikterne Bari og Campobasso.

Sagsøgeren har navnlig anført, at denne tilsidesættelse skal anses for at være begået og fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor sagsøgeren – samtidig med at han var ansat ved kontoret i Rom, var beskæftiget ved distrikterne Bari og Campobasso for at afhjælpe en mangel på personale – blev nægtet retten til den supplerende godtgørelse, som tilkommer nationale dommere i medfør af artikel 23 i lovdekret nr. 341/2000.

Sagsøgeren har endvidere påpeget, at den nævnte supplerende godtgørelse svarer til det tillægsbeløb, der er nævnt i de arbejdsvilkår, der fastsat i kollegiet for EPPO’s afgørelse 001/2020.

Francesco Testa har bemærket, at kollegiet for EPPO’s begrundelser til støtte for afgørelsen om afslag på hans klage, er uklare og absolut ikke overbevisende.

Andet anbringende vedrørende påstanden om retten til et pengebeløb som følge af den omstændighed, at sagsøgeren, idet han blev forflyttet til distrikterne Bari og Campobasso, har leveret supplerende arbejdsopgaver i periode fra den 20. maj 2021 til den 27. januar 2025 uden at modtage en supplerende godtgørelse herfor.

Det er netop på grund af disse ubestridelige omstændigheder, at Francesco Testa – uden at det berører de ovenfor nævnte undtagelser og påstande, og i det ikke frygtede tilfælde af, sagsøgeren nægtes en ret til betaling af den supplerende godtgørelse, som tildeles nationale dommere i henhold til artikel 23 i lovdekret nr. 341/2000, som beregnet af justitsministeriet – for det arbejde, som han har udført ved EPPO’s kontor i Bari, utvivlsomt har ret til et i givet fald af Retten efter billighed fastsat beløb, der skal fastsættes under hensyntagen til det antal sager (38) og anliggender som sagsøgeren har håndteret i forbindelse med denne supplerede opgave.