Sag anlagt den 24. januar 2025 – Tartu Agro mod Kommissionen

(Sag T-59/25)

(C/2025/1774)

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Tartu Agro AS (Tartu, Estland) (ved de edsvorne advokater T. Järviste og M.A. Rohtla samt advokaterne L. Hääl og B. Koppel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Kommissionens afgørelse af 25. november 2024 vedrørende statsstøttesag SA.39182 (2017/C) (ex 2017/NN) (ex 2014/CP), der omhandler tildelingen af angiveligt retsstridig støtte til Tartu Agro (herefter »afgørelsen«), annulleres i sin helhed.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af Tartu Agro afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

1.	Sagen kan antages til realitetsbehandling.

—	Sagen kan antages til realitetsbehandling, da sagsøgeren ifølge den anfægtede afgørelse er den angivelige støttemodtager. Dermed er sagsøgeren umiddelbart og individuelt berørt.

2.	Kommissionen har hverken overholdt sine egne bevisbyrderegler eller fulgt Domstolens anvisninger.

—	Domstolen gav i dom af 13. juli 2022, Tartu Agro mod Kommission, T-150/20 (EU:T:2022:443), Kommissionen anvisninger, som burde have foranlediget denne institution til at fastslå, at der ikke forelå statsstøtte, med Kommissionen rettede sig ved vedtagelsen af afgørelsen ikke herefter.

3.	Kommissionen har i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den i forpagtningskontrakten fastsatte forpagtningsafgift svarede til markedsværdien, foretaget en grundlæggende tilsidesættelse af proceduremæssige og materielle regler og gengivet de faktiske omstændigheder forkert.

—	Kommissionen har på grundlag af irrelevante og mangelfulde oplysninger fastslået, at der foreligger statsstøtte.

—

Kommissionen begik en fejl i forbindelse med den materielle bedømmelse af, om forpagtningsafgiften svarede til markedsværdien. Den burde nemlig have fastslået, at investeringerne i jordforbedring, omkostningerne til vedligeholdelse af jorden og forbedring af kvaliteten af jordbunden var fuldt ud omfattet af forpagtningen. Kommissionen anvendte et upassende grundlag for sammenligning.

—	Kommissionen har i forbindelse med fastlæggelsen af forpagtningsafgiften ikke taget hensyn til den tidsmæssige sammenhæng og økonomiske betragtninger.

4.	Kommissionen har grundlæggende tilsidesat materielle og proceduremæssige bestemmelser, da den på grundlag af udbudsproceduren vurderede, om transaktionen var i overensstemmelse med markedet.

—	Kommissionen drog urigtigt den konklusion, at udbudsproceduren ikke opfyldte de krav, der sikrer overholdelse af markedsbetingelserne.

—	Kommissionen burde have taget den tidsmæssige sammenhæng for afslutningen af forpagtningsaftalen, de på dette tidspunkt foretagne økonomiske overvejelser og den dengang gældende fortolkningsstandard i betragtning.

5.	Kommissionen har ved fastsættelsen af omfanget af fordelen grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og bedømt de faktiske omstændigheder urigtigt.

—	Kommissionen drog for 2004 på grundlag af en rapport fra Uus Maa urigtigt den konklusion, at det i rapporten angivne prisspænd afspejlede prisudviklingen i denne periode.

—	Kommissionen drog med hensyn til 2005-2009 urigtigt den konklusion, at der med henblik på fastlæggelsen af sammenligningsgrundlaget for den årlige markedspris skulle anvendes data fra regionalmyndigheden.

—	Kommissionen så bort fra, at 3 061,9 hektar af det forpagtede land for størstedelens vedkommende ikke havde stået til rådighed til specifikke formål.

6.	Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og bedømt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den har kvalificeret foranstaltningen som ny støtte.

—	Hele den angivelige tildeling eller ikke-tildeling af støtte fandt sted inden Estlands EU-tiltrædelse og var fuldstændigt afsluttet på tiltrædelsestidspunktet, efter at virksomheden blev privatiseret i 2001, og sammenlægningen af sagsøgerens og ejerens andele var fundet sted i 2002.

7.	Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og udlagt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den alene har anset støtten som delvis forældet.

—	Kommissionen burde være nået til den konklusion, at den statsstøtte, der angiveligt fulgte af forpagtningsaftalen, senest ved sammenlægningen af sagsøgerens og ejerens andele i 2002 var fuldstændigt afsluttet og derfor fuldt ud forældet.

8.	Kommissionen tilsidesatte retsforskrifter, idet den i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet forpligtede Republikken Estland til at kræve støtten tilbagebetalt.

—	Der forelå særlige omstændigheder, hvoraf det følger, at tilbagesøgningen i forhold til sagsøgeren ville være særdeles urimelig — sagsøgeren kunne ikke vide, at der forelå statsstøtte.

—	Efter Kommissionens afgørelse C(2020) 252 final af 24. januar 2020 vedrørende statsstøtte SA.39182 (2017/C) (ex 2017/NN) (ex 2014/CP) havde sagsøgeren en berettiget forventning om og sikkerhed for, at størrelsen af det støttebeløb, der skulle tilbagesøges, ikke ville vokse.

9.	Kommissionen har grundlæggende tilsidesat retsforskrifter og udlagt de faktiske omstændigheder urigtigt, idet den har kvalificeret støtten som uforenelig med det indre marked.

—	Parterne har anført en materiel begrundelse for, hvordan forpagtningsaftalen har bidraget til at fremme den økonomiske udvikling, dog har Kommissionen ikke forholdt sig indholdsmæssig hertil.