European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/1627

24.3.2025

Appel iværksat den 14. oktober 2024 af Mead Johnson Nutrition (Asia Pacific) Pte Ltd, MJN Global Holdings BV og Mead Johnson Nutrition Co. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 13. august 2024 i sag T-37/23, Mead Johnson Nutrition (Asia Pacific) m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-670/24 P)

(C/2025/1627)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Mead Johnson Nutrition (Asia Pacific) Pte Ltd, MJN Global Holdings BV og Mead Johnson Nutrition Co. (ved C. Quigley, KC, samt solicitors M. Whitehouse og B. Thomas)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Government of Gibraltar

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse ophæves.

Det fastslås, at annullationssøgsmålet kan antages til realitetsbehandling.

Kommissionens afgørelse C(2022) 7665 final af 31. oktober 2022 om Det Forenede Kongeriges statsstøtte SA.34914 (2013/C) hvad angår Gibraltars selskabsskatteordning (herefter »den omtvistede afgørelse«) (1) annulleres, og Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkostninger for Domstolen og Retten.

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat tre anbringender.

1.

Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den burde have fastslået, at Kommissionen ikke havde nogen retlig kompetence til at vedtage den omtvistede afgørelse i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a), i aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (herefter »udtrædelsesaftalen«) (2). Retten kunne således ikke kvalificere søgsmålet som en anfægtelse af udøvelsen af Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 108, stk. 2, til at træffe en midlertidig afgørelse (hvilket normalt ikke ville være tilladt, når der ikke forelå støtte), men i stedet som en anfægtelse af Kommissionen tidligere påberåbelse af artikel 92, stk. 3, litra a), der kan antages til realitetsbehandling.

2.

Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den ikke foretog en fortolkning og anvendelse af udtrædelsesaftalens artikel 92, sammenholdt med artikel 108 TEUF, og burde have fastslået, at ikke forelå en »igangværende administrativ procedure« i denne sag, således at Kommissionens undersøgelse ikke havde hjemmel i udtrædelsesaftalens artikel 92, stk. 3, litra a). En appel støttet herpå kan antages til realitetsbehandling af de same grunde som anført ovenfor.

3.

Retten gjorde sig skyldig i en begrundelsesmangel, for så vidt som den ikke vurderede, om annullationssøgsmålet skulle afvises i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 92.


(1)   EUT 2023, C 52, s. 10.

(2)   EUT 2019, C 384I, s. 1


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1627/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)