MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Vejledning om de sociale klimaplaner

(C/2025/1597)

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING

II.

GENERELLE BETINGELSER

Relevans inden for politikområder

Forenelighed med EU’s klimamål, skabelse af en varig virkning og mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer

Håndtering af indvirkningen af ETS2 på sårbare grupper

Overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade

Fondens og medlemsstaternes fælles finansiering

Overensstemmelse med relaterede EU-programmer og -politikdokumenter

Overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen herfor

Overensstemmelse med medlemsstaternes programmer under samhørighedspolitikken

Overensstemmelse med genopretnings- og resiliensplanerne

Overensstemmelse med planerne for renovering af bygninger

Overensstemmelse med de ajourførte nationale energi- og klimaplaner

Overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling

Særlige foranstaltninger og investeringer

Foranstaltninger

Investeringer

Lokale og regionale foranstaltninger og investeringer

Overførsel af fordele til husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere

Sammenhængende sæt af eksisterende eller nye nationale foranstaltninger og investeringer

Foranstaltningers og investeringers additionalitet

10.

Tidligste startdato for foranstaltninger og investeringer

11.

Overholdelse af EU’s statsstøtteregler

12.

Hvordan man tager hensyn til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle

13.

Myndigheder, der har fået til opgave at gennemføre planen

14.

Overførsler af midler

Overførsel af midler fra fonden

Overførsel af ressourcer til fonden

III.

UDARBEJDELSE OG FORELÆGGELSE AF PLANERNE

Analyse og samlet virkning

Forventet indvirkning af ETS2 på sårbare grupper

Anslået antal og identifikation af sårbare grupper

Målretning af foranstaltningerne og investeringerne

Sårbare mikrovirksomheder

Særtilfælde for sårbare grupper i henhold til Den Sociale Klimafond i lyset af virkningerne af ETS2

Forventet indvirkning af de planlagte foranstaltninger og investeringer

Komponenter

Almindelige bestemmelser

Komponenternes struktur

Beskrivelse af foranstaltninger og investeringer

Renovering af bygninger

Energieffektive boliger til overkommelige priser, herunder socialt boligbyggeri, og støtte til energieffektivitetsløsninger til overkommelige priser

Dekarboniseringsforanstaltninger og investeringer

Oplysningsforanstaltninger

Løsninger til energieffektivitet

Nul- og lavemissionskøretøjer og cykler

Økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport

Direkte indkomststøtte

Teknisk bistand

Delmål og mål

Fastsættelse af delmål og mål

Udformning af delmål og mål

Bedste praksis for udarbejdelse af delmål og mål

Finansiering og omkostninger

Nationalt bidrag

Omkostningsoverslag for foranstaltninger og investeringer

Nødvendige oplysninger om finansiering og omkostningsoverslag

Driftsomkostninger

Forudgående forebyggelse af dobbeltfinansiering og beskyttelse af EU’s finansielle interesser

10.

Scenarie i tilfælde af, at ETS2 starter senere

11.

Passende partnerskab og offentlig høring

Typer af interessenter

Sådan gennemføres offentlige høringer

12.

Forelæggelse

13.

Meddelelse om planerne

14.

Ændringer af de sociale klimaplaner

Objektive omstændigheder

Mindre justeringer

Vurdering af planernes hensigtsmæssighed

IV.

VURDERING OG VEDTAGELSE AF PLANER

Kommissionens vurdering af planerne

Om processen

Om substansen

Vedtagelse af planerne

Indgåelse af en bilateral aftale og forpligtelse af midler

BILAG I:

Maksimal finansiel tildeling pr. medlemsstat efter fradrag af udgifter til administrativ støtte

Indledning og retlig baggrund

Udgifter til administrativ støtte i de årlige finansielle tildelinger

Foreslået fremgangsmåde

BILAG II:

Skabelon til mindre justering af den sociale klimaplan i henhold til artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) 2023/955 [udfyldes af medlemsstaterne]

I. INDLEDNING

Den Sociale Klimafond, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 (forordningen om Den Sociale Klimafond) (1), er et finansieringsinstrument, der skal sætte EU i stand til at foretage en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet. Som led i EU's bredere strategi for bekæmpelse af klimaændringer er fondens mål at håndtere de sociale virkninger af ændringerne ved at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i direktiv 2003/87/EF (ETS-direktivet) (2). Det nye emissionshandelssystem, der er oprettet ved kapitel IV(a) i ETS-direktivet (ETS2), omfatter bygninger, vejtransport og små industrisektorer, der ikke er omfattet af EU's eksisterende emissionshandelssystem. Fonden yder finansiel støtte til medlemsstaterne for at hjælpe sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, der påvirkes uforholdsmæssigt hårdt af højere energi- og transportomkostninger under den grønne omstilling.

Med udgangspunkt i målet om, at ingen bør lades i stikken i den grønne omstilling, fokuserer fonden på tre centrale områder:

Energieffektivitet og dekarbonisering af bygninger. Foranstaltninger og investeringer skal rettes mod at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-fodaftrykket fra opvarmnings-, køle- og madlavningssystemer. Dette omfatter foranstaltninger til installation af produktion og lagring af vedvarende energi i bygninger til sårbare husstande og mikrovirksomheder. Det omfatter foranstaltninger til isolering af bygninger og udskiftning af laveffektive varme-, køle- og madlavningsapparater med mere effektive apparater, installation af vedvarende energiteknologier og energilagring, oprettelse af VE-fællesskaber, reduktion af fossilbaseret energiforbrug og afhjælpning af energifattigdom.

Fremme af ren mobilitet. Foranstaltningerne skal udformes således, at de giver bedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport, tilskynder til økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport og støtter offentlige og private enheder i at udvikle og levere bæredygtig mobilitet efter behov, fælles mobilitetstjenester og former for aktiv mobilitet. Ved at gøre transport mere økonomisk overkommelig, tilgængelig og til rådighed for sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder er målet at mindske transportfattigdom og forbedre adgangen til basale tjenester.

Midlertidig direkte indkomststøtte. Medlemsstaterne har også mulighed for at anvende fonden til at yde målrettet direkte indkomststøtte til håndtering af de sociale virkninger af ETS2 på sårbare husstande og transportbrugere. Denne støtte er midlertidig og bør udfases i takt med, at de strukturelle tiltag vinder indpas.

De foranstaltninger og investeringer, der finansieres af Den Sociale Klimafond, skal først og fremmest gavne sårbare husstande, sårbare transportbrugere eller sårbare mikrovirksomheder. Midlertidig direkte indkomststøtte kan kun ydes til sårbare husstande og sårbare transportbrugere for at afbøde virkningerne af de forandringer, der følger af ETS2. Den Sociale Klimafonds målrettede fokus er et vigtigt overordnet princip, der skal følges på alle centrale områder.

Fondens samlede maksimumsbeløb på 65 mia. EUR tildeles for perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2032. Med et obligatorisk bidrag fra medlemsstaterne på mindst 25 % af de anslåede samlede omkostninger ved deres sociale klimaplaner vil fonden mobilisere mindst 86,7 mia. EUR. Hvis ETS2 udsættes til 2028 i henhold til ETS-direktivets artikel 30k, vil fondens samlede maksimumsbeløb være 54,6 mia. EUR, jf. ETS-direktivets artikel 30d, stk. 4, og artikel 10, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Fonden vil operere inden for en fastlagt tidsplan med henblik på at nå sine mål inden udgangen af 2032. Fonden skal begynde den 1. januar 2026, mindst et år før ETS2 bliver fuldt operationelt, og to år før starten på den nye flerårige finansielle ramme (den ny FFR) i 2028. En sådan tidlig start vil bidrage til en gnidningsløs indførelse af ETS2.

Medlemsstaternes maksimale finansielle tildeling i henhold til artikel 14 og artikel 10, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond findes i bilag I til denne vejledning, som fastsætter vejledende årlige tildelinger for de to scenarier, der er beskrevet i artikel 10, stk. 1.

På grundlag af de værdifulde erfaringer og bedste praksis fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og erfaringerne med fondene under samhørighedspolitikken er fonden udformet som et resultatbaseret instrument til at maksimere effektiviteten og produktiviteten med hensyn til at nå sine mål. Vejledningen berører ikke eventuelle yderligere forpligtelser, der følger af gældende EU-lovgivning.

II. GENERELLE BETINGELSER

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond bør hver medlemsstat forelægge Kommissionen sin sociale klimaplan.

Formålet med denne vejledning er at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde deres planer i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond, navnlig artikel 6 og bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond.

Afsnittene nedenfor fokuserer på specifikke aspekter af forordningen om Den Sociale Klimafond og planernes indhold. Målet med Den Sociale Klimafond i henhold til artikel 3 i forordningen om Den Sociale Klimafond er at bidrage til omstillingen til klimaneutralitet ved at håndtere de sociale virkninger af ETS2 for sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder. Dette er det grundlæggende princip, der ligger til grund for hele vejledningsdokumentet, også når det ikke udtrykkeligt er nævnt.

1. Relevans inden for politikområder

Artikel 6 i forordningen om Den Sociale Klimafond indeholder en liste over de aspekter, som medlemsstaterne skal medtage i deres sociale klimaplan. Planerne skal indeholde et skøn over de sandsynlige virkninger af prisstigningen som følge af ETS2 på husstande, og navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom og transportfattigdom, samt på sårbare mikrovirksomheder. Planerne bør også identificere og anslå antallet af sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder, der kan være berettiget til støtte fra fonden. Planerne skal også indeholde delmål og mål og en vejledende tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne og investeringerne.

I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond, der fastsætter principperne for fonden, skal delmålene og målene for de foranstaltninger og investeringer, der indgår i planerne, navnlig omfatte følgende områder:

a)	energieffektivitet

b)	bygningsrenovering

c)	nul-/lavemissionsmobilitet og -transport

d)	reduktion af drivhusgasemissioner

e)	nedbringelse af antallet af sårbare husstande, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Selv om forordningen om Den Sociale Klimafond ikke kræver, at medlemsstaterne dækker alle disse områder i deres sociale klimaplan, vil Kommissionen fra sag til sag vurdere, om de enkelte medlemsstaters sociale klimaplan udgør en passende reaktion på de sociale virkninger og udfordringer ved ETS2, som målgrupperne står over for, idet der også tages hensyn til komplementariteten med eksisterende finansieringsinstrumenter, som bør forklares i den sociale klimaplan. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at prioritere foranstaltninger og investeringer, der har den største indvirkning på målgrupperne, og samtidig finde en balance mellem de politikområder, der er omfattet af den sociale klimaplan, og i overensstemmelse med de specifikke virkninger af ETS2 i deres lands kontekst.

2. Forenelighed med EU’s klimamål, skabelse af en varig virkning og mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) (3) sigter mod, at EU opnår klimaneutralitet senest i 2050 og derefter negative emissioner. Den sætter et bindende mål om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 (i forhold til 1990-niveauet). I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal delmålene og målene i planerne være forenelige med EU's klimamål og de målsætninger, der er fastsat i den europæiske klimalov. Det betyder, at en social klimaplan bør støtte en medlemsstat i at nå disse mål, og Kommissionen vil kontrollere dette i forbindelse med sin vurdering af den sociale klimaplan.

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal foranstaltninger og investeringer i planerne skabe en varig virkning. I henhold til artikel 16, stk. 3, litra b), nr. i), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal Kommissionen vurdere virkningsfuldheden af hver social klimaplan og overveje, om foranstaltningerne og investeringerne forventes at have en varig indvirkning i medlemsstaten (som defineret i afsnit IV.1.b.ii i denne vejledning) i overensstemmelse med EU's klima- og energimål for 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050, og navnlig på sårbare grupper og grupper, der er ramt af energi- eller transportfattigdom.

Desuden bør de foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, jf. artikel 7, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Planerne bør fremme den langsigtede løsning med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og kan omfatte andre foranstaltninger, herunder midlertidig direkte indkomststøtte, for at afbøde negative virkninger på indkomsten på kortere sigt (se betragtning 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Medlemsstaterne bør præcisere den forventede indvirkning af deres foranstaltninger og investeringer på drivhusgasemissioner, energifattigdom og transportfattigdom. De bør anslå virkningen i forhold til referencescenarier under hensyntagen til faktorer såsom forbedringer af energieffektiviteten, bygningsrenovering og dekarboniseringsforanstaltninger, fremme af nul- og lavemissionsmobilitet og reduktioner af drivhusgasemissioner, og samtidig foregribe virkningen med hensyn til at reducere energi- og transportfattigdom ved hjælp af de relevante fælles indikatorer, der er fastsat i bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond.

3. Håndtering af indvirkningen af ETS2 på sårbare grupper

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal planerne indeholde et sammenhængende sæt foranstaltninger og investeringer, der udtrykkeligt håndterer de sociale virkninger af ETS2 for sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder. I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal foranstaltninger og investeringer først og fremmest være rettet mod disse sårbare grupper.

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal hver plan vurdere de sandsynlige virkninger af prisstigninger som følge af ETS2 for husstande, navnlig på omfanget af energifattigdom og transportfattigdom, og for mikrovirksomheder. Medlemsstaterne skal analysere disse virkninger på det rette regionale eller lokale niveau (for hver medlemsstat) under hensyntagen til særlige nationale forhold og faktorer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester samt identificere de mest berørte områder.

Der anvendes to alternative kriterier til at definere sårbare husstande og sårbare transportbrugere, som fonden er rettet mod, jf. artikel 2, nr. 10) og 12), i forordningen om Den Sociale Klimafond. Det første kriterium vedrører, om grupperne er ramt af energifattigdom eller transportfattigdom. Det andet kriterium vedrører de anslåede betydelige prismæssige virkninger af ETS2 på husstande med lav indkomst og nedre mellemindkomst i kombination med manglende investeringsmidler. Sårbare mikrovirksomheder er den tredje sårbare målgruppe. Definitionen af sårbare mikrovirksomheder i artikel 2, nr. 11), henviser imidlertid kun til de betydelige prisvirkninger af ETS2 og til mangel på investeringsmidler.

Definitionerne af sårbare husstande og transportbrugere, der anvendes til fonden, omfatter husstande, der er ramt af energifattigdom, og husstande og enkeltpersoner, der er ramt af transportfattigdom, men som ikke nødvendigvis er » væsentligt påvirket af ETS2 «. I den forbindelse kan fonden støtte foranstaltninger og investeringer til støtte for energifattige husstande og transportfattige husstande og enkeltpersoner. Det er kun direkte indkomststøtteforanstaltninger, som udelukkende må være rettet mod virkningerne af ETS2 (i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond (se afsnit III.1.a i denne vejledning)).

Ikke desto mindre opfordres medlemsstaterne til nøje at overveje enhver støtte, som de agter at yde via fonden, der vil være til gavn for sårbare grupper, som ikke er direkte berørt af ETS2, eftersom fondens mål er at håndtere de sociale virkninger af ETS2 for sårbare grupper. Kernen i foranstaltningerne og investeringerne indeholdt i den sociale klimaplan bør derfor være rettet mod sårbare grupper, der er berørt af ETS2, uden at udelukke en mere generel dækning af husstande og enkeltpersoner, der er ramt af energi- eller transportfattigdom.

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra e) og f), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne medtage følgende oplysninger i deres planer:

—	et skøn over antallet af samt identifikation af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere

—	en redegørelse for, hvordan definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom skal anvendes på nationalt plan.

Ved vurderingen af sårbare grupper bør medlemsstaterne anvende definitionen af »private husstande« i forordning (EU) 2019/1700 (4) i bred forstand, jf. artikel 2, nr. 8), i forordningen om Den Sociale Klimafond. Personer, der bor sammen, uanset om de er beslægtet med hinanden (f.eks. personer, der deler bolig, og de dårligst stillede personer, der lever selvstændigt), kan betragtes som en husstand, forudsat at de falder ind under definitionen af sårbare husstande i artikel 2, nr. 10), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

I henhold til artikel 16, stk. 3, litra a), nr. i), i forordningen om Den Sociale Klimafond bør Kommissionen, når den vurderer den sociale klimaplan, se på, om den giver et passende svar på den sociale indvirkning og de udfordringer som følge af ETS2 for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, der er ramt af transportfattigdom i medlemsstaten.

Desuden bør medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 1, litra p), hvor det er relevant, redegøre for, hvordan den sociale klimaplan tager højde for eventuelle særlige geografiske forhold såsom øer, regioner og territorier i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige periferier, bjergområder eller områder, der halter bagefter.

4. Overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade

Fonden kan kun støtte foranstaltninger og investeringer, der overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade, jf. artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (klassificeringsforordningen) (5), som specificeret i artikel 7, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Denne tilgang er i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (finansforordningen) (6).

Ikke desto mindre anses nationale foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare transportbrugere i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond, for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør som hovedregel anses for at være i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade (se artikel 6, stk. 1, litra l), og betragtning 23 i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Kommissionen har udsendt teknisk vejledning om anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade (teknisk vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond) (7). Forenelighed med EU's klimamål på planniveau er ikke tilstrækkeligt til at påvise overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade som krævet i artikel 6, stk. 1, litra l), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

5. Fondens og medlemsstaternes fælles finansiering

Medlemsstaterne skal bidrage med mindst 25 % af de anslåede samlede omkostninger til deres planer (dette er deres nationale bidrag). Som fastsat i oversigtstabellen i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond (se også afsnit III.7.a i denne vejledning) skal medlemsstaterne angive den procentvise andel af deres nationale bidrag for hvert område.

6. Overensstemmelse med relaterede EU-programmer og -politikdokumenter

Den sociale klimaplan skal være i overensstemmelse med oplysningerne og de forpligtelser, som medlemsstaten har indgået i følgende planer og programmer (artikel 6, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond):

a.	handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

b.	medlemsstatens samhørighedspolitikprogrammer

c.	medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (8) (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten)

d.	medlemsstatens plan for bygningsrenovering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 (9) (direktivet om bygningers energimæssige ydeevne)

e.	medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan, der er ajourført i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 (forvaltningsforordningen) (10)

f.	medlemsstatens territoriale planer for retfærdig omstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (11).

Medlemsstaterne skal sikre overensstemmelse med oplysningerne i og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til følgende:

a) Overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen herfor

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede den europæiske søjle for sociale rettigheder i 2017. Søjlen opstiller 20 centrale principper, der leder EU i retning af et stærkt socialt Europa, der er retfærdigt, inklusivt og fuldt af muligheder.

Flere af søjlens principper er direkte relevante for forordningen om Den Sociale Klimafond, og medlemsstaterne bør derfor tage hensyn til dem, når de udarbejder deres planer. Generelt skal planerne være i overensstemmelse med principperne i søjlen.

Princip 20 fastsætter retten til adgang til væsentlige tjenester af god kvalitet, herunder energi og transport. Væsentlige tjenester opfylder grundlæggende menneskelige behov og er afgørende for trivsel og social inklusion, navnlig for dårligt stillede grupper. De giver også adgang til andre støttetjenester, der er afgørende for aktiv deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet, såsom beskæftigelse, førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og sundhedspleje.

Når medlemsstaterne håndterer energi- og transportudfordringerne i forbindelse med forordningen om Den Sociale Klimafond, bør de overveje at indarbejde princip 20 i deres planer og fremhæve adgangen til energi- og transporttjenester af god kvalitet.

Desuden bør medlemsstaternes planer også afspejle princip 11, der fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, og princip 19 om adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af god kvalitet.

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder omdanner principperne til direkte tiltag til støtte for borgerne. Den foreslår også overordnede mål, som EU skal nå senest i 2030, herunder at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, med mindst 15 millioner.

Hvis virkningerne af ETS2 ikke foregribes og håndteres, kan de underminere bestræbelserne på at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, på grund af højere energi- og transportomkostninger.

For at undgå dette skal stabilitets- og konvergensprogrammerne være i overensstemmelse med oplysningerne i og de forpligtelser, som medlemsstaterne (eller regionerne) har indgået i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, og med de nationale mål om at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse (12).

De foranstaltninger og investeringer, der indgår i stabilitets- og konvergensprogrammerne, bør også bidrage til bæredygtige kvalitetsjob i de områder, der er omfattet af fondens foranstaltninger og investeringer, som fastsat i artikel 7, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Medlemsstaterne opfordres også til at tage hensyn til vejledningen i Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (13), som specifikt omhandler de beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger af omstillingen. Henstillingen fastsætter specifikke retningslinjer for adgang til basale tjenester og behandler også energi- og transportfattigdom.

b) Overensstemmelse med medlemsstaternes programmer under samhørighedspolitikken

Programmerne under samhørighedspolitikken gennemføres i hver medlemsstat gennem fire særskilte fonde: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Samhørighedsfonden (SF) og Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO).

Programmerne gennemføres af forvaltningsmyndighederne (idet visse ansvarsområder eventuelt uddelegeres til gennemførelsesorganer). Hver medlemsstat gennemfører et eller flere programmer, som kan være på nationalt plan, regionalt plan eller begge dele (14).

Programmerne under samhørighedspolitikken støtter investeringer på mange områder, herunder områder, der er relevante for Den Sociale Klimafond:

—	bygningers energimæssige ydeevne

—	dekarbonisering og udbredelse af vedvarende teknologier

—	renere bytransport

—	adgang til bæredygtige, inkluderende og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, herunder adgang til boliger og socialt centreret pleje

—	fremme af social integration i det almene samfund af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, samt i marginaliserede samfund

—	adgang til beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet, der omfatter aspekter af den grønne og digitale omstilling.

Foranstaltningerne og investeringerne i stabilitets- og konvergensprogrammerne bør tage hensyn til eksisterende og planlagte investeringer under samhørighedspolitikkens fonde, sikre additionalitet og komplementaritet med dem og sikre, at de styrker hinanden gensidigt. Planerne bør i detaljer beskrive koordineringsmekanismen, herunder de forventede synergier mellem og hvordan de er adskilt fra andre finansieringsinstrumenter, navnlig med samhørighedspolitikkens programmer, for at sikre, at foranstaltninger under Den Sociale Klimafond ikke giver anledning til dobbeltfinansiering. Med henblik herpå er det også nødvendigt at arbejde tæt sammen med forvaltningsmyndighederne for at undgå risikoen for dobbeltfinansiering.

c) Overensstemmelse med genopretnings- og resiliensplanerne

Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet i februar 2021 for at hjælpe EU med at komme sig efter covid-19-pandemien, og den er tidsbegrænset indtil 2026. Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsætter seks søjler, der definerer anvendelsesområdet:

(i)	den grønne omstilling

(ii)	den digitale omstilling

(iii)

intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, og et velfungerende indre marked med stærke små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

(iv)	social og territorial samhørighed

(v)	sundhed og økonomisk, social og institutionel resiliens, med henblik på at øge kriseberedskab og krisehåndteringskapacitet

(vi)	politikker for den kommende generation, børn og unge såsom uddannelse og færdigheder.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er udformet som et resultatbaseret instrument, der yder direkte finansiel støtte til medlemsstaterne til opfyldelse af delmål og mål, der følger gennemførelsen af en kombination af reformer og investeringer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver finansielle incitamenter til at gennemføre de centrale reformer, der er identificeret i processen i forbindelse med det europæiske semester.

Eftersom stabilitets- og konvergensprogrammerne skal være i overensstemmelse med de foranstaltninger og oplysninger, der indgår i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner (herunder REPowerEU-kapitlerne), som er baseret på rammen for det europæiske semester, skal foranstaltningerne i sig selv være i overensstemmelse med og bidrage til effektivt at håndtere de udfordringer, der er relevante for Den Sociale Klimafond, og som er identificeret i de landespecifikke henstillinger og i de prioriteter, der er identificeret i det europæiske semester.

d) Overensstemmelse med planerne for renovering af bygninger

I henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal medlemsstaterne udarbejde og indsende deres nationale plan for renovering af bygninger med henblik på at omdanne den eksisterende bygningsmasse til en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050. Nationale planer for renovering af bygninger skal indeholde en køreplan med mål og indikatorer, der skal nås inden 2030, 2040 og 2050, en tidsplan, politikker og foranstaltninger til at nå disse mål og investeringsbehov for at gennemføre disse politikker og foranstaltninger. Disse planer bygger på de langsigtede renoveringsstrategier, der er fastsat i direktiv 2010/31/EU (15). Dermed indføres en standardmodel med obligatoriske og frivillige dele for at forbedre sammenligneligheden på tværs af medlemsstaterne (bilag II til det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, der supplerer artikel 3 i nævnte direktiv).

Medlemsstaterne skal forelægge deres udkast til nationale genopretnings- og resiliensplaner for Kommissionen til vurdering. Efter vurderingen kan Kommissionen udstede henstillinger for yderligere at støtte medlemsstaterne i at færdiggøre deres endelige nationale genopretnings- og resiliensplaner. De nationale genopretnings- og resiliensplaner skal indsendes som led i processen med de nationale energi- og klimaplaner. I betragtning af det presserende behov for at opskalere bygningsrenovering på grundlag af solide nationale genopretnings- og resiliensplaner skal det første udkast forelægges senest i december 2025.

I henhold til artikel 6, stk. 3, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne sikre, at deres planer er i overensstemmelse med deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. Det krævede indhold i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, herunder politikker, foranstaltninger og investeringsbehov samt rapporteringen om opfyldelsen af de nationale mål, er således særlig relevant for planerne, navnlig for foranstaltninger og investeringer i bygningssektoren og specifikt for bygningsrenoveringer. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at foranstaltningerne og investeringerne i deres planer bidrager til og er i overensstemmelse med deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig for så vidt angår de bygninger, der har den dårligste ydeevne, og den støtte, der ydes til sårbare husstande.

e) Overensstemmelse med de ajourførte nationale energi- og klimaplaner

Medlemsstaterne skulle indsende deres ajourførte nationale energi- og klimaplaner senest den 30. juni 2024 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forvaltningsforordningen, som også afspejler de energi- og klimareformer og -investeringer, der er skitseret i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. De nationale energi- og klimaplaner fungerer også som afgørende politiske rammer, der direkte påvirker udformningen og gennemførelsen af de sociale klimaplaner. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udforme foranstaltningerne i planerne i overensstemmelse med de reformer og forpligtelser, der er fremlagt i deres nationale energi- og klimaplaner, samtidig med at fondens mål opfyldes og det primære fokus fastholdes på sårbare grupper, der lever i energi- og transportfattigdom.

Hvis Kommissionens vurdering af medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner viser et utilstrækkeligt ambitionsniveau med hensyn til at opfylde klima- og energimålene for 2030, opfordres medlemsstaterne også til at medtage foranstaltninger og investeringer, der supplerer de nationale energi- og klimaplaner, for at fokusere på at støtte mennesker, der er ramt af energi- og transportfattigdom, i overensstemmelse med fondens mål og EU's klimamål. De sociale klimaplaner bør derfor nøje afstemmes med de målsætninger og mål, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner, samtidig med at der indarbejdes yderligere politikker og foranstaltninger for at hæve ambitionsniveauet for fremtidige klimamål. Se også afsnit II.7.a nedenfor.

f) Overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling

Medlemsstaterne har sammen med de berørte lokale og regionale myndigheder udarbejdet territoriale planer for retfærdig omstilling, der skal finansieres under Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) (16). De identificerede disse territorier som dem, der påvirkes mest negativt af omstillingen til klimaneutralitet, på grundlag af de økonomiske og sociale virkninger af omstillingen. Dette gælder navnlig de forventede ændringer i arbejdsstyrken og tab af arbejdspladser inden for produktion og anvendelse af fossile brændstoffer og behovet for at ændre produktionsprocesserne i industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet.

De territoriale planer for retfærdig omstilling indeholder en beskrivelse af det forventede bidrag fra FRO-støtten til håndtering af de sociale, demografiske, økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af EU's omstilling til en klimaneutral økonomi senest i 2050.

Planerne skal sikre, at de omfattede investeringer og foranstaltninger er i overensstemmelse med de territoriale planer for retfærdig omstilling og de tilsvarende programmer under samhørighedspolitikken, der gennemfører dem. Ideelt set bør medlemsstaterne identificere og prioritere synergier og gensidigt styrke indsatsen og præcisere, hvordan foranstaltningerne er adskilte for at undgå risikoen for dobbeltfinansiering.

7. Særlige foranstaltninger og investeringer

De sociale klimaplaner skal omfatte foranstaltninger og investeringer til håndtering af de sociale virkninger af ændringen med henblik på at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i ETS-direktivets anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og artikel 8 i forordningen om Den Sociale Klimafond skal planerne omfatte nationale og, hvor det er relevant, lokale og regionale foranstaltninger og investeringer med henblik på at renovere bygninger og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af produktion og lagring af vedvarende energi, og øge udbredelsen af nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

Det er valgfrit at medtage foranstaltninger til midlertidig direkte indkomststøtte (artikel 4, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Direkte indkomststøtte skal altid være midlertidig og gradvis udfases, efterhånden som de strukturelle foranstaltninger vinder indpas (se afsnit III.4 i denne vejledning).

a) Foranstaltninger

En »foranstaltning« bør forstås som en handling eller strukturel ændring, med undtagelse af investeringer, der fører til politiske forbedringer med en betydelig og varig indvirkning på dekarboniseringen. I artikel 4, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond hedder det, at: » Planen skal indeholde et sammenhængende sæt eksisterende eller nye nationale foranstaltninger og investeringer... «, og i artikel 16, stk. 3, litra b), nr. i), hedder det, at: » [P]lanen forventes at have en varig indvirkning i medlemsstaten på de udfordringer, som den plan imødegår, i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål for 2030 og langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og navnlig på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, der er ramt af transportfattigdom.«

Formålet med en foranstaltning under Den Sociale Klimafond er at træffe foranstaltninger, primært for at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og/eller sårbare transportbrugere med henblik på at håndtere udfordringerne, forbedre resultaterne eller fjerne hindringer for fremskridt hen imod specifikke politiske mål såsom energieffektivitet, bygningsrenovering, bæredygtig mobilitet og transport, reduktion af drivhusgasemissioner og reduktion af antallet af sårbare husstande og sårbare transportbrugere.

For at maksimere virkningen skal medlemsstaterne i deres planer medtage foranstaltninger, der består af specifikke og håndgribelige handlinger og væsentlige strukturelle ændringer. Det kan omfatte foranstaltninger til at supplere relaterede lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige reformer, der foreslås i de nationale energi- og klimaplaner, og foranstaltninger baseret på reformer og tilsagn om at afhjælpe eventuelle områder med utilstrækkelige ambitioner i de nationale energi- og klimaplaner, som vurderet af Kommissionen. Dette bør være i overensstemmelse med anvendelsesområdet for forordningen om Den Sociale Klimafond, navnlig kravet om at målrette foranstaltninger og investeringer mod sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Generelt bør handlingsplaner eller strategier betragtes som rammer, inden for hvilke foranstaltninger (og investeringer) kan integreres, snarere end som selve de støtteberettigede foranstaltninger. Foranstaltningerne i planerne skal have håndgribelige resultater og en klar vej til at opnå strukturelle ændringer, som bidrager til målet i forordningen om Den Sociale Klimafond, og som kan opdeles i delmål og mål.

Foranstaltningerne i planerne skal være i overensstemmelse med de oplysninger, der er medtaget, og de forpligtelser, der er indgået i andre relaterede politikker, jf. artikel 6, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Foranstaltningerne skal navnlig støtte og supplere de reformer, der er skitseret i de nationale energi- og klimaplaner vedrørende fondens mål og anvendelsesområde og de støtteberettigede grupper.

Dette fælles mål afspejles i artikel 4, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond, hvori det hedder, at: » Hver medlemsstat sikrer konsistens mellem sin plan og sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999.«

De nationale energi- og klimaplaner indeholder en generel politisk ramme, forpligtelser og et overblik over medlemsstaternes planlagte reformer og investeringer med henblik på at håndtere energiunionens fem dimensioner (17) i overensstemmelse med artikel 4 i forvaltningsforordningen. Den Sociale Klimafond stiller midler til rådighed til støtte for den grønne omstilling og til håndtering af de sociale virkninger af ETS2 for sårbare grupper.

De ajourførte nationale energi- og klimaplaner fungerer som afgørende politiske rammer, der direkte påvirker udformningen og gennemførelsen af de sociale klimaplaner. Foranstaltningerne i planerne bør derfor være en af følgende:

—

Foranstaltninger baseret på reformerne og forpligtelserne i de nationale energi- og klimaplaner, forudsat at de er rettet mod sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere. For at sikre sammenhæng og udvikle synergier med deres nationale energi- og klimaplaner bør medlemsstaterne medtage foranstaltninger baseret på de reformer og forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i deres ajourførte nationale energi- og klimaplaner, og som fokuserer på at håndtere de sociale virkninger af at indføre ETS2 og på at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Foranstaltningerne bør være specifikke og praktiske og omsætte ambitionerne i de nationale energi- og klimaplaner til håndgribelige resultater.

—

Foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe ethvert område med utilstrækkelige ambitioner om at opfylde klima- og energimålene for 2030 i de nationale energi- og klimaplaner ifølge Kommissionens vurdering. Hvis medlemsstaterne ikke har nået et tilstrækkeligt ambitionsniveau i deres nationale energi- og klimaplaner, er de sociale klimaplaner en mulighed for at fokusere på specifikke foranstaltninger til at lukke hullet, samtidig med at de forbliver i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner, idet planerne fortsat fokuserer på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere og fortsat er fuldt ud omfattet af forordningen om Den Sociale Klimafond.

—

Foranstaltninger med en varig virkning, der adskiller sig fra investeringer. I henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres planer medtage foranstaltninger til at tilvejebringe målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig information, uddannelse, bevidsthed og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer, den støtte, der er til rådighed til bygningsrenovering og energieffektivitet, og om bæredygtige og økonomisk overkommelige mobilitets- og transportalternativer. Disse yderligere foranstaltninger kan fokusere på adfærdsændringer i samfundet eller direkte hjælp til de mest sårbare ved at give rådgivning og information, og de kan indgå i planen med behørig begrundelse for deres varige virkning. Foranstaltninger vedrørende direkte indkomststøtte er støtteberettigede i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond, og behandles i afsnit III.4 nedenfor Sådanne foranstaltninger er ikke underlagt en forpligtelse til en varig virkning, som kun omfatter foranstaltninger og investeringer i henhold til artikel 8, stk. 1.

b) Investeringer

Investeringer under fonden er udgifter til finansiering af aktiviteter og aktiver, der er omfattet af de formål, der er anført i artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Disse investeringer skal primært støtte sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder og have varig indvirkning på den økonomiske og sociale modstandsdygtighed, på bæredygtigheden (navnlig under den grønne omstilling), på afbødningen af de sociale virkninger af ETS2 og på nedbringelsen af omkostningerne ved den grønne omstilling for sårbare grupper.

Tidsplanen for investeringer bør afspejle fondens løbetid (2026-2032) og sikre, at delmålene og målene kan nås senest i juli 2032. Medlemsstaterne bør undgå at medtage investeringer, der ikke realistisk kan gennemføres inden for denne tidsramme, og foregribe eventuelle sandsynlige forsinkelser.

Medlemsstaterne opfordres til at overveje at medtage følgende yderligere elementer af investeringer for at sikre effektivitet i støtten til sårbare grupper og fremme den grønne omstilling:

—

Investeringer i form af støtteordninger bør sikre finansieringens bæredygtighed på lang sigt uden en brat afslutning, når ressourcerne er opbrugt. Hvis der ikke er nogen konstant indtægtsstrøm (ud over Den Sociale Klimafond), eller hvis ordningerne stadig kræver finansiering, bør støtten fra Den Sociale Klimafond planlægges over tid med et præcist beløb, der stilles til rådighed med jævne mellemrum.

—	Ethvert fald i støtteintensiteten eller udfasningen bør ske gradvist, da det ellers kan presse markedet for lavemissionsteknologier.

—	Støtteordninger bør stilles til rådighed så hurtigt som muligt, efter at de er blevet bekendtgjort, for at give støttemodtagerne sikkerhed.

—

For at sikre effektivitet bør støtteordningerne finde en balance mellem prisoverkommelighed og overkompensation og yde den støtte, der er nødvendig for at nå målene, uden at fortrænge private investeringer. Støtteordningerne bør søge at nå ud til så mange sårbare husstande, enkeltpersoner og mikrovirksomheder som muligt.

—

Støtteordningerne bør ikke bringes i fare af andre parallelle incitamenter til at fremme udbredelsen af kulstofintensive teknologier og løsninger for de samme sektorer, der er omfattet af ETS2, da disse vil øge emissionerne, øge ETS2-kulstofprisen og dermed potentielt forværre transport- og energifattigdommen.

Planerne bør klart beskrive målene, typen, størrelsen, typerne af endelige modtagere eller målgrupper, tidsplanen for gennemførelsen og faserne af hver investering.

Endelige modtagere bør forstås som den sidste enhed eller husstand, der modtager midler, og som ikke er en kontrahent eller underleverandør.

Ved udformningen af en investering bør medlemsstaterne sikre, at de overholder alle gældende regler, navnlig reglerne for offentlige udbud og statsstøtte. Overordnet set, og uden at det berører behovet for at overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade, opfordres medlemsstaterne til at anvende EU's kriterier for grønne og sociale offentlige indkøb i alle relevante offentlige indkøb og til at tage hensyn til de sociale virkninger.

c) Lokale og regionale foranstaltninger og investeringer

Planerne kan omfatte lokale og regionale foranstaltninger og investeringer.

Høring

Inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder i udarbejdelsen af og høringen om planerne vil være afgørende (18). Medlemsstaterne bør samarbejde med regionale og lokale myndigheder under processen med at identificere de foranstaltninger og investeringer, der vil gavne de sårbare målgrupper, og om at udarbejde planen som krævet i artikel 5 i forordningen om Den Sociale Klimafond. Myndigheder eller organer, der har til opgave at gennemføre planen, bør samarbejde med regionale og lokale myndigheder, hvilket vil være afgørende for at identificere passende foranstaltninger og investeringer.

Ved vurderingen af planerne på grundlag af kriterierne i artikel 16, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen vurdere, om de er udarbejdet efter høring af interessenterne, herunder regionale og lokale myndigheder. Med henblik herpå bør medlemsstaterne basere sig på principperne i den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der er fastlagt ved delegeret forordning (EU) nr. 240/2014.

Udformning og gennemførelse af planen

Hvor og når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med nationale institutionelle ordninger, kan de regionale og lokale myndigheder få til opgave at gennemføre og overvåge fremskridtene med gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer.

Afhængigt af deres institutionelle struktur kan medlemsstaterne beslutte at medtage regionale delkomponenter under en eller flere af de tre komponenter, der er anført i afsnit III.2 i denne vejledning. For foranstaltninger og investeringer, der skal gennemføres på regionalt og lokalt plan, skal dette angives i beskrivelsen af delmålet eller målet.

Uanset deres rolle i gennemførelsen af planen opfordres der kraftigt til, at de regionale og lokale myndigheder involveres i den særskilte struktur, der er beskrevet i afsnit IV, punkt 1 b), i denne vejledning. Dette er et element, som Kommissionen vil tage hensyn til ved vurderingen af, om de ordninger, som medlemsstaterne har foreslået, forventes at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af planen.

d) Overførsel af fordele til husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere

Foranstaltningerne og investeringerne i planerne kan gennemføres gennem formidlere eller andre private eller offentlige enheder (artikel 9 i forordningen om Den Sociale Klimafond). I så fald kræver forordningen om Den Sociale Klimafond, at medlemsstaterne » sørger for de nødvendige lovbestemte og kontraktlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fordelene som helhed overføres til de sårbare husstande, de sårbare mikrovirksomheder eller de sårbare transportbrugere.« De detaljerede sikkerhedsforanstaltninger, der kræves, afhænger af foranstaltningen eller investeringen og skal analyseres fra sag til sag.

Artikel 9 i forordningen om Den Sociale Klimafond indeholder et meget vigtigt generelt princip, som skal anvendes i forbindelse med alle foranstaltninger og investeringer, der ikke ydes direkte til sårbare husstande, transportbrugere eller mikrovirksomheder. Medlemsstaterne kan f.eks. i forbindelse med renovering af sårbare husstandes boliger anvende kontrakter om energimæssig ydeevne og inddrage forsyningsselskaber eller energitjenesteselskaber for at sikre, at fordelene videregives fuldt ud til de endelige støttemodtagere. På samme måde skal princippet om overførsel af fordele anvendes, når en privat, ikkesårbar udlejer modtager støtte til renovering af en bygning, der benyttes af lejere, der betragtes som sårbare husstande. For transport kan en offentlig transportoperatør f.eks. modtage støtte til at sænke billetpriserne for sårbare transportbrugere eller til at tilbyde en ny fælles mobilitetstjeneste, der primært er udformet til at støtte sårbare transportbrugere.

Medlemsstaterne kan også undersøge potentialet for at anvende finansielle instrumenter til at skabe den bredest mulige virkning og mobilisere yderligere investeringer, så det sikres, at fordelene overføres fuldt ud til husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere.

Når medlemsstaterne overvejer overførsel af fordele, kan de også tage hensyn til den vigtige rolle, som socialøkonomiske enheder såsom kooperativer, nonprofitorganisationer, foreninger og sociale virksomheder spiller, idet de deler målet om systematisk at sætte mennesker i første række, skabe en positiv indvirkning på lokalsamfundene og forfølge en social sag. Derfor er disse enheder ofte godt rustet til at identificere sårbare grupper og håndtere de udfordringer, de står over for (19).

8. Sammenhængende sæt af eksisterende eller nye nationale foranstaltninger og investeringer

Medlemsstaterne kan i deres planer medtage nye foranstaltninger eller investeringer, der ikke tidligere er blevet finansieret med nationale budgetmidler eller med EU-midler i deres land. Hvis medlemsstaterne beslutter at medtage opskalering af eksisterende foranstaltninger (se afsnit II.9 for mere detaljeret vejledning om opskalering af eksisterende foranstaltninger) eller investeringer i deres planer, skal disse foranstaltninger eller investeringer være i overensstemmelse med de nye foranstaltninger eller investeringer, da planen i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond bør indeholde et sammenhængende sæt eksisterende eller nye nationale foranstaltninger. Foranstaltninger og investeringer bør styrke eller supplere hinanden med henblik på at bidrage til planens mål.

9. Foranstaltningers og investeringers additionalitet

Foranstaltninger og investeringer bør være supplerende og bør ikke erstatte tilbagevendende nationale budgetudgifter (artikel 13, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Det betyder, at fonden kun kan støtte nye foranstaltninger eller investeringer eller opskalere eksisterende foranstaltninger eller investeringer.

Den Sociale Klimafond vil kun finansiere den del af en eksisterende foranstaltning eller investering, der opskaleres. Eventuelle foranstaltninger eller investeringer, der allerede er indført for at afbøde de sociale virkninger af et eksisterende nationalt emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport eller en CO2-afgift, vil også skulle opskaleres for at modtage finansiering fra Den Sociale Klimafond.

En opskaleret foranstaltning eller investering bør øge ambitionsniveauet for den oprindelige foranstaltning eller investering. Dette indebærer ikke nødvendigvis en forøgelse af de midler, der afsættes til den eksisterende foranstaltning eller investering. Det kan også afspejles i udformningen af foranstaltningen eller investeringen. Ud over en stigning i budgettet/outputtet for en given periode kan dette således f.eks. opnås ved at forlænge tidsrammen eller tilpasse anvendelsesområdet.

Opskalerede foranstaltninger eller investeringer falder normalt ind under en af følgende kategorier, hvor kriterierne for støtteberettigelse for de endelige modtagere altid bør være i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond:

a) Kvantitativ forøgelse: tilføjelse af finansiering under Den Sociale Klimafond til en eksisterende foranstaltning eller investering i en given gennemførelsesperiode

forøgelse af outputtet

Eksempel: En forøgelse af budgettet til at dække et større antal renoverede bygninger fra 20 000 til 30 000 sociale boliger (med mindst samme ambitionsniveau for hver renovering) vil blive betragtet som en opskalering af foranstaltningen med 10 000 boliger, eller en forøgelse af budgettet til at dække et større antal sårbare transportbrugere, der støttes med lavere takster for offentlig transport (med mindst samme omfang af hver individuel støtte), fra 5 000 til 10 000 personer.

ii.	forøgelse af støttebeløbet Eksempel: Medlemsstaterne kan opskalere et energieffektivitetsprogram eller en støtteordning for offentlig transport til sårbare grupper ved at øge tilskuddet til hver endelig modtager (hvor en analyse viser, at der er behov for at øge støtten til hver endelig modtager).

b) Kvalitative ændringer, herunder:

ændring eller udvidelse af foranstaltningens materielle anvendelsesområde

Eksempel: En eksisterende støtteforanstaltning til installation af højeffektive gaskedler til sårbare husstande ophæves og erstattes af en foranstaltning, der omhandler eller udvides med installation af varmepumper. Den Sociale Klimafond kunne finansiere støtten til installation af varmepumper (da varmepumper opfylder kriterierne for ikke at gøre væsentlig skade under Den Sociale Klimafond), men ikke støtten til installation af gaskedler.

ii.

udvidelse af målgruppen for de endelige modtagere af foranstaltningen

Eksempel: Medlemsstaterne kan opskalere en støtteordning for energieffektivitet for boligejere ved at tilføje støtte til lejere, der kvalificerer sig som sårbare husstande (enten gennem tilskud eller mikrolån). Den Sociale Klimafond kan kun finansiere den del, der yder støtte til sårbare husstande (husejere og lejere). Det er op til medlemsstaten at beslutte budgettet for fortsat støtte til andre grupper, og denne del af finansieringen bør ikke medtages i de sociale klimaplaner.

iii.

omlægning af støtten til sårbare grupper

Eksempel: Medlemsstaterne kan erstatte et købsincitament for solpaneler, der er åbne for hele befolkningen, med en ordning, der er begrænset til sårbare husstande (hvis støtteberettigelseskriterier er i overensstemmelse med definitionerne i forordningen om Den Sociale Klimafond og den identifikation, der foreslås i den sociale klimaplan) til subsidierede satser, eller de kan supplere den landsdækkende støtte med et specifikt supplement til sårbare husstande. Den Sociale Klimafond kan finansiere foranstaltningen til støtte for disse sårbare husstande, mens det er op til medlemsstaten at træffe afgørelse om budgettet for fortsat støtte til andre grupper.

c) Forlængelse af løbetiden: tilføjelse af finansiering under Den Sociale Klimafond til en eksisterende investeringsforanstaltning for at forlænge gennemførelsesperioden

Eksempel: Medlemsstaterne kan udvide et program, der tilbyder vouchere til sårbare husstande for at hjælpe dem med at købe energieffektive apparater og energieffektivt udstyr til opvarmning, køling og madlavning. Hvis et program f.eks. oprindeligt skulle udløbe i juni 2025, kan det forlænges til juni 2030, hvor denne forlængelse er finansieret af Den Sociale Klimafond.

Bemærk: For at opfylde additionalitetsprincippet ved at forlænge en foranstaltning i tide skal den juridisk bindende afgørelse om at forlænge foranstaltningen træffes efter den 30. juni 2024 (se afsnit II.10 i denne vejledning for yderligere oplysninger om støtteberettigelsesdatoen). Denne kategori er særlig relevant for medlemsstater, der har indført nationale CO2-prissætningsordninger og tilhørende støtteordninger, og hvor ETS2 kan erstatte den nationale CO2-pris. I så fald kan Den Sociale Klimafond fortsætte med at finansiere sådanne eksisterende foranstaltninger og investeringer, så længe de overholder alle bestemmelser i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Hvis hele det materielle anvendelsesområde og/eller alle de endelige modtagere af en eksisterende foranstaltning eller investering allerede er støtteberettigede i henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond, vil det være nødvendigt at medtage et andet element for at overholde additionalitetsprincippet (f.eks. omkostningsstigning, forlængelse af en foranstaltning i tid osv.). Hvis kun en del af foranstaltningens anvendelsesområde eller de endelige modtagere er støtteberettigede under den tidligere ordning, kan opskaleringen bestå i at omfordele midler, der oprindeligt var afsat til foranstaltninger/grupper, der ikke er støtteberettigede under Den Sociale Klimafond, til foranstaltninger/grupper, der er støtteberettigede under Den Sociale Klimafond, og dermed sikre additionalitet for disse støtteberettigede foranstaltninger/grupper.

Hvis en medlemsstat planlægger at opfylde additionalitetsprincippet ved at yde supplerende finansiering fra Den Sociale Klimafond til de sårbare grupper, som Den Sociale Klimafond er rettet mod, som led i en bredere ordning, der er åben for hele befolkningen, er det kun muligt at finansiere den fra Den Sociale Klimafond, hvis medlemsstaten i) overvåger, hvilke personer der opfylder kriterierne for støtteberettigelse under Den Sociale Klimafond og finansieres via Den Sociale Klimafond, og ii) er i stand til at spore fremskridt med hensyn til delmål og mål og overvåge gennemførelsen af ordningen med hensyn til dens specifikke fokus på Den Sociale Klimafonds målgrupper.

Opskaleringen af eksisterende foranstaltninger og investeringer vil være underlagt den samme vurderingsproces som nye foranstaltninger og investeringer, hvilket betyder, at de skal opfylde alle kravene i forordningen om Den Sociale Klimafond (navnlig skal de være rettet mod de sårbare grupper, der er fastlagt i forordningen om Den Sociale Klimafond). I sin vurdering af opskaleringen af eksisterende foranstaltninger og investeringer vil Kommissionen også overveje ligebehandling mellem medlemsstaterne og sikre, at medlemsstaterne ikke omgår kravene til opskalerede foranstaltninger eller investeringer (f.eks. ved at indstille en foranstaltning i 2024 med det formål at genindføre den i planen som en ny foranstaltning).

10. Tidligste startdato for foranstaltninger og investeringer

Foranstaltninger eller investeringer kan ikke påbegyndes før den 30. juni 2024 (startdatoen for anvendelsen af forordningen om Den Sociale Klimafond, jf. dens artikel 29). Det betyder, at der ikke må være afholdt omkostninger, eller at arbejdet ikke må være påbegyndt før den 30. juni 2024 (20). Dette gælder også for opskalering af eksisterende foranstaltninger og investeringer.

Projekter med forberedelsesfaser og indledende faser (herunder udbud og kontraktindgåelse), der blev iværksat inden den 30. juni 2024, kan stadig betragtes som støtteberettigede for klart definerede faser eller delprojekter, der gennemføres fra den 30. juni 2024 og fremefter.

Den samme regel gælder for teknisk bistand i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Teknisk bistand, der er nødvendig for en effektiv forvaltning og gennemførelse af foranstaltningerne og investeringerne, er støtteberettiget under fonden for omkostninger, der er afholdt efter den 30. juni 2024.

Eksisterende foranstaltninger og investeringer, der ikke udgør teknisk bistand, kan også finansieres af Den Sociale Klimafond, hvis de er i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond, navnlig bestemmelserne om additionalitet (se afsnit II.9 i denne vejledning). Gennemførelsesforanstaltninger og investeringer, der skal finansieres af Den Sociale Klimafond, inden Kommissionen godkender planen, risikerer imidlertid, at det i Kommissionens vurdering konstateres, at nogle af de foreslåede foranstaltninger og investeringer ikke er i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond. Dette vedrører deres støtteberettigelse og, når man ser på alle de foreslåede foranstaltninger og investeringer, også om den overordnede plan opfylder vurderingskriterierne.

11. Overholdelse af EU’s statsstøtteregler

Som anført i betragtning 40 i forordningen om Den Sociale Klimafond skal støtte til foranstaltninger og investeringer, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, i TEUF, være i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Når de nationale myndigheder har skønsbeføjelser med hensyn til anvendelsen af EU-midler, udgør disse statsstøtte, hvis alle de øvrige kriterier i artikel 107, stk. 1, i TEUF er opfyldt. I betragtning af den kumulative karakter af kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF kan det udelukkes, at der er tale om statsstøtte, hvis et af kriterierne ikke er opfyldt (21). Støtte til aktiviteter, der ikke er af økonomisk karakter, dvs. som ikke består i at udbyde varer eller tjenesteydelser på markedet, betragtes eksempelvis ikke som statsstøtte. Dette kan f.eks. være tilfældet for støtte til husstande til renovering af deres egen bolig, forudsat at de ikke udlejer den og ikke på anden måde anvender deres egen bolig til økonomiske aktiviteter. Når der ydes støtte til ejere, der lejer deres ejendom ud til sårbare husstande, skal statsstøttereglerne dog tages i betragtning. I sådanne tilfælde har medlemsstaterne mulighed for at yde en sådan støtte i overensstemmelse med betingelserne i den generelle de minimis-forordning, som bl.a. fastsætter, at det samlede beløb for de minimis-støtte pr. medlemsstat til en enkelt virksomhed ikke må overstige 300 000 EUR over en periode på tre år (22).

Når der er tale om statsstøtte, skal støtte til foranstaltninger og investeringer anmeldes og godkendes af Kommissionen, før medlemsstaterne kan yde støtten, medmindre disse foranstaltninger og investeringer opfylder de gældende betingelser i en gruppefritagelsesforordning, navnlig den generelle gruppefritagelsesforordning, der erklærer visse kategorier af støtte forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF (23), eller falder ind under de minimis-forordningen.

Når medlemsstaterne meddeler deres udkast til plan, opfordres de til at præcisere, om de mener, at:

—	støtten til foranstaltningen eller investeringen ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, eller

—

støtten til foranstaltningen eller investeringen, der opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, vil blive finansieret på grundlag af en eksisterende statsstøtteordning, der er omfattet af en gruppefritagelsesforordning, især den generelle gruppefritagelsesforordning, eller godkendt ved en statsstøtteafgørelse fra Kommissionen (med angivelse af referencenummeret for en sådan ordning (SA.nnnnn), eller

—	støtten til foranstaltningen eller investeringen vil resultere i en ny statsstøtteforanstaltning, med en redegørelse for, hvorvidt den vil opfylde betingelserne i en gruppefritagelsesforordning, f.eks. den generelle gruppefritagelsesforordning (med angivelse af hvilken artikel heri), eller

—	støtten til foranstaltningen eller investeringen er i overensstemmelse med de minimis-forordningen, eller

—

støtten til foranstaltningen eller investeringen kræver anmeldelse af statsstøtte, med angivelse af, hvornår medlemsstaten agter at forhåndsanmelde eller anmelde den planlagte støtte til foranstaltningen eller investeringen til Kommissionen, og det gældende statsstøtteinstrument, der sikrer dets forenelighed med det indre marked.

Hvis medlemsstaten er i tvivl om, hvorvidt der er tale om statsstøtte, eller om en foranstaltning eller investering er forenelig med statsstøttereglerne, opfordres den til at kontakte Kommissionens tjenestegrene og gøre opmærksom på dette i (udkastet til) den sociale klimaplan. Hvis (udkastet til) planen indeholder mere detaljerede oplysninger om støtten til foranstaltninger og investeringer, der involverer statsstøtte (eller hvis der opstår statsstøttespørgsmål), vil Kommissionens tjenestegrene kunne hjælpe medlemsstaten med at finde frem til de nødvendige og relevante oplysninger, der skal gives til Kommissionen.

I sidste ende har medlemsstaten pligt til at anmelde statsstøtteforanstaltninger til Kommissionen, inden den tildeler en sådan støtte, i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF. I den forbindelse kan den statsstøtteanalyse, som medlemsstaten har foretaget i planen, ikke betragtes som en anmeldelse af statsstøtte. Kommissionens godkendelse af den sociale klimaplan kan heller ikke forstås som en bekræftelse af, at den pågældende foranstaltning eller investering overholder statsstøttereglerne.

Når en medlemsstat yder statsstøtte i henhold til en gruppefritagelsesforordning eller i henhold til de minimis-forordningen, er det medlemsstatens ansvar at sikre, at alle relevante bestemmelser i disse forordninger overholdes.

Følgende er eksempler på tilfælde, hvor de gældende statsstøtteregler kan indeholde andre krav end dem, der er fastsat i forordningen om Den Sociale Klimafond, og som der rådes til at tage hensyn til ved udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer:

—

I henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond kan foranstaltninger eller investeringer være påbegyndt efter den 30. juni 2024, hvilket betyder, at afholdelsen af omkostningerne eller påbegyndelsen af arbejdet tidligst kan have fundet sted den 30. juni 2024. Statsstøttens tilskyndelsesvirkning kræver, at støttemodtageren har indgivet en skriftlig ansøgning om støtten til medlemsstaten, inden arbejdet med projektet eller aktiviteten blev påbegyndt.

—	I tilfælde, hvor en foranstaltning eller investering, der fokuserer på dekarbonisering af bygningssektoren, udgør statsstøtte, indeholder artikel 38a, stk. 6, i den generelle gruppefritagelsesforordning (24) obligatoriske krav.

—	Hvis foranstaltninger eller investeringer, der støtter bæredygtig eller ren mobilitet, udgør statsstøtte, kan de gældende statsstøtteregler indeholde andre krav end dem, der er fastsat i forordningen om Den Sociale Klimafond (25).

Når medlemsstaterne udformer ordninger for nulemissionskøretøjer og iværksætter offentlige udbudsprocedurer, bør de sikre, at de tager hensyn til kravene i artikel 25 og 28 i forordningen om nettonulindustri. Det betyder, at medlemsstaterne bør sikre, at der indgår et højt bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i de investeringer og foranstaltninger, der er omfattet af forordningen om nettonulindustri, og at de regelmæssigt bør undersøge, om en nettonulteknologi eller dens vigtigste specifikke komponenter stammer fra et tredjeland, der tegner sig for mere end 50 % af forsyningen af den pågældende nettonulteknologi som meddelt af Kommissionen. Med henblik på at sikre en hurtig gennemførelse af de sociale klimaplaner bør medlemsstaterne også tage hensyn til de krav i forordningen om udenlandske subsidier, der er fastsat i artikel 28-29, og som har til formål at forhindre forvridninger på EU's indre marked som følge af subsidierede produkter fra tredjelande, for at sikre lige konkurrencevilkår for EU-baserede virksomheder.

12. Hvordan man tager hensyn til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle

De sociale klimaplaner bør forklare, hvordan foranstaltningerne og investeringerne har til formål at bekæmpe ulighed mellem kønnene og fremme ligestilling mellem kønnene (artikel 6, stk. 1, litra q), og afsnit 2.1, nr. ii), og 2.2, nr. ii), i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond). Kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af energifattigdom og transportfattigdom. For at sikre, at ingen lades i stikken under hele processen med at udarbejde og gennemføre deres planer, bør medlemsstaterne derfor opretholde og fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle og integrere disse mål samt handicappedes adgangsrettigheder i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

For det første bør medlemsstaterne i deres planer identificere de primære udfordringer, de står over for med hensyn til ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle i forbindelse med Den Sociale Klimafond. De bør derefter forklare, hvordan foranstaltningerne og investeringerne i planerne vil håndtere de identificerede ligestillingsudfordringer og fremme ligestilling mellem kønnene. Dette indebærer, at det overvejes, hvordan foranstaltninger og investeringer i planerne kan bidrage til at fjerne eksisterende uligheder mellem kønnene og andre former for ulighed samt fremme og forbedre ligestillingen mellem kønnene.

Medlemsstaterne bør påvise, at målene om ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle på den ene side indgår i specifikke foranstaltninger for sektorer (infrastruktur, boliger, transport, energi, midlertidig direkte indkomststøtte) og på den anden side integreres i udformningen og gennemførelsen. Dvs. at planen bør fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle på tværs af alle politikområder, navnlig, men ikke kun, med hensyn til handicappedes adgangsrettigheder.

Desuden bør medlemsstaterne opdele de data, de leverer, efter køn, jf. finansforordningens artikel 33, alder og handicap (hvor det er relevant og muligt) og inddrage ligestillingsorganer og organer for ikkeforskelsbehandling i udformningen og gennemførelsen af planen, f.eks. som led i overvågningsprocessen for at gennemføre planen. Medlemsstaterne kan også trække på resultaterne af flere undersøgelser vedrørende forudgående kønsspecifik konsekvensanalyse (26), kønssensitiv budgettering (27), kønsorienterede offentlige indkøb (28) og om integration af ligestillingsaspektet i transportsektoren (29).

Endelig bør medlemsstaterne i planlægnings- og gennemførelsesfasen overveje at inddrage en bred vifte af interessenter, navnlig kvinder og personer, der tilhører andre sårbare grupper, for at sikre, at planen afspejler forskellige perspektiver.

13. Myndigheder, der har fået til opgave at gennemføre planen

For at sikre en effektiv udarbejdelse og en gnidningsløs gennemførelse af planerne skal medlemsstaterne i god tid i forvejen angive, hvilke myndigheder der skal have ansvaret for at udarbejde og gennemføre dem.

Planerne skal indeholde en redegørelse for, hvordan medlemsstaten har til hensigt at gennemføre de foreslåede foranstaltninger og investeringer, med fokus på ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse (jf. bilag V, punkt 4.1, til forordningen om Den Sociale Klimafond). Dette bør omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde reglerne for beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Medlemsstaterne skal etablere et effektivt og virkningsfuldt internt kontrolsystem i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer, herunder adskillelse af funktioner og rapporterings-, tilsyns- og overvågningsordninger (jf. punkt 1 i bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond). Dette omfatter:

a)	udpegelse af de myndigheder, der har fået til opgave at gennemføre planen, og tildeling af de dertil knyttede ansvarsområder og funktioner

b)	udpegelse af den eller de myndigheder, der er ansvarlige for underskrivelsen af den forvaltningserklæring, som ledsager betalingsanmodningerne

procedurer, der sikrer, at denne eller disse myndigheder får sikkerhed for, at de delmål og mål, der er fastsat i planen, er nået, og at midlerne blev forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig reglerne om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering

d)	en passende adskillelse mellem forvaltnings- og revisionsfunktioner.

Medlemsstaterne kan udpege flere myndigheder til at gennemføre planerne (bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond). Ikke desto mindre udsendte Kommissionen en erklæring den 18. april 2023 (30), hvori den fandt, at den aftale, som medlovgiverne nåede frem til under »Bilag III – Centrale krav til medlemsstatens kontrolsystem« til forordningen om Den Sociale Klimafond vedrørende medlemsstaternes mulighed for at udpege mere end én myndighed, der har til opgave at underskrive forvaltningserklæringer, der ledsager betalingsanmodningerne, kunne føre til ineffektivitet og en udvanding af ansvarsområderne og kunne skabe forvirring om myndighedernes roller.

For at sikre en effektiv gennemførelse skal der fastsættes klare og tydelige ansvarsområder. Der kan udpeges en ledende koordineringsmyndighed, som skal have det overordnede ansvar for at udarbejde planen og være Kommissionens vigtigste kontaktpunkt. Koordineringsmyndigheden bør være ansvarlig for den overordnede gennemførelse af planen, for koordinering med andre myndigheder i landet (herunder sikring af sammenhæng i anvendelsen af andre EU-midler), overvågning af fremskridtene med delmål og mål, forelæggelse af eventuelle ændringer af planen og for rapportering. For at præcisere ansvaret for at anmode om betalinger fra fonden anbefales det kraftigt, at hver medlemsstat kun udpeger én myndighed til at underskrive de forvaltningserklæringer, der ledsager betalingsanmodningerne. De skal også udpege en eller flere revisionsmyndigheder (jf. punkt 5 i bilag III).

Medlemsstaterne kan vælge at udpege forvaltningsmyndighederne for programmer under samhørighedspolitikken i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (31) (forordningen om fælles bestemmelser) til at føre tilsyn med, koordinere og gennemføre de foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden. Medlemsstaterne skal angive denne hensigt i deres planer. Hvis dette indgår i planerne, vil de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er indført for forvaltningsmyndighederne for samhørighedspolitikkens programmer, og som er meddelt Kommissionen, blive anset for at være i overensstemmelse med kravene i forordningen om Den Sociale Klimafond (artikel 11, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond). For enhver anden myndighed skal der gennemføres en formel udpegelsesproces for at sikre, at der findes passende forvaltnings- og kontrolsystemer, som kan give tilstrækkelig sikkerhed for beskyttelsen af EU's finansielle interesser.

Kommissionen vil skulle kontrollere de administrative og proceduremæssige ordninger, der er indført for at sikre, at de er i overensstemmelse.

14. Overførsler af midler

a) Overførsel af midler fra fonden

i. Overførsler fra Den Sociale Klimafond til fonde under delt forvaltning i henhold til forordningen om fælles bestemmelser

I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres planer anmode om en overførsel på op til 15 % af deres maksimale årlige finansielle tildelinger for hvert år under Den Sociale Klimafond til fondene under delt forvaltning i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, på visse betingelser.

Bemærk, at i) midlerne tildeles Den Sociale Klimafond årligt (se artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF), og at forordningen om Den Sociale Klimafond giver medlemsstaterne mulighed for at overføre 15 % af deres årlige finansielle tildeling, men ikke af tildelingen for hele perioden 2026-2032 i én tranche, og at ii) budgetforpligtelser i henhold til forordningen om fælles bestemmelser kun kan indgås i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2027. Medlemsstaterne kan derfor ikke overføre hele beløbet, dvs. 15 % af deres maksimale finansielle tildeling som anført i bilag II til forordningen om Den Sociale Klimafond, i én tranche fra starten af Den Sociale Klimafond, da denne værdi er baseret på medlemsstaternes samlede tildeling i perioden 2026-2032.

Medlemsstaterne kan kun anmode om en overførsel af op til 15 % af medlemsstatens årlige finansielle tildeling for 2026 og 2027 via ændringen af programmerne i henhold til forordningen om fælles bestemmelser. De faktiske årlige overførsler vil blive gennemført i overensstemmelse med den årlige budgetprocedure. Desuden vil eventuelle ordninger i programmerne for perioden efter 2027 afhænge af den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027. De overførte midler bør anvendes i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser og den forordning, der gælder for den specifikke fond, som midlerne fra Den Sociale Klimafond overføres til.

I overensstemmelse med artikel 26b i forordningen om fælles bestemmelser skal overførsler fra Den Sociale Klimafond støtte de mål, der er fastsat i artikel 3 i forordningen om Den Sociale Klimafond, og være i overensstemmelse med de støtteberettigede foranstaltninger og investeringer, der er beskrevet i artikel 8 i forordningen om Den Sociale Klimafond. Desuden skal overførte midler gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den modtagende fond, navnlig forordningen om fælles bestemmelser og fondsspecifikke regler. Medlemsstaterne bør derfor anvende de fælles indikatorer og/eller programspecifikke indikatorer og de betalingsordninger, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser eller de fondsspecifikke forordninger.

For midler, der overføres fra fonden til programmer under delt forvaltning, vil de maksimale beløb for teknisk bistand under programmerne under delt forvaltning stige proportionalt med den faste procentsats for teknisk bistand, der anvendes på de højere beløb efter overførslerne fra Den Sociale Klimafond (i overensstemmelse med artikel 36 i forordningen om fælles bestemmelser). Maksimumsbeløbet til beregning af den tekniske bistand under Den Sociale Klimafond (2,5 % af de anslåede samlede omkostninger ved den sociale klimaplan) vil imidlertid falde proportionalt med det beløb, der overføres til fondene med delt forvaltning.

ii. Overførsler fra Den Sociale Klimafond til InvestEU

Medlemsstaterne kan i deres planer som en del af de anslåede samlede omkostninger medtage det kontante bidrag, der er tildelt medlemsstatssegmentet i InvestEU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (32) (i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Disse omkostninger bør ikke overstige 4 % af den maksimale finansielle tildeling til planen. De relaterede foranstaltninger, der er fastsat i planen, skal være i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond.

b) Overførsel af ressourcer til fonden

Medlemsstaterne har mulighed for at anmode om en overførsel af midler, der er tildelt under programmer med delt forvaltning, til Den Sociale Klimafond på de betingelser, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser (jf. artikel 11, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Op til 5 % af den oprindelige nationale tildeling af midler i henhold til nævnte forordning for budgetperioden 2021-2027 kan overføres til ethvert andet EU-instrument, der forvaltes direkte eller indirekte, udelukkende til fordel for den pågældende medlemsstat (se artikel 26 i forordningen om fælles bestemmelser). Reglerne for det EU-instrument, som midlerne overføres til, finder fuld anvendelse.

Denne bestemmelse gør det muligt for en medlemsstat at øge de midler, der er til rådighed under Den Sociale Klimafond. Medlemsstaterne kan anmode om sådanne overførsler som led i en ændring af et program, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser. I henhold til artikel 26, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 skal medlemsstaterne begrunde sådanne anmodninger om overførsel med hensyn til den komplementaritet og virkning, der skal opnås. Anmodningerne skal ledsages af det eller de ændrede programmer, jf. artikel 24 i samme forordning.

III. UDARBEJDELSE OG FORELÆGGELSE AF PLANERNE

1. Analyse og samlet virkning

a) Forventet indvirkning af ETS2 på sårbare grupper

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne i deres planer give et skøn over de sandsynlige virkninger af prisstigninger som følge af ETS2 for husstande, navnlig på omfanget af energifattigdom og transportfattigdom, og for mikrovirksomheder. Medlemsstaterne skal analysere disse virkninger på det rette territoriale niveau for hver medlemsstat under hensyntagen til særlige nationale forhold og faktorer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester og identificere de mest berørte områder.

For at bidrage til at anslå virkningerne af prisstigningerne som følge af ETS2 på sårbare grupper i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen fremlægge en fælles værdi som et skøn over den CO2-pris, der følger af ETS2.

Med henblik på artikel 6, stk. 6, i forordningen om Den Sociale Klimafond henvises der til de »anbefalede parametre for rapportering om fremskrivninger af drivhusgasemissioner i 2025«, herunder CO2-priser, som blev delt med medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningsforordningen. CO2-prisforløbet som følge af ETS2 for 2027-2030 i dette dokument er baseret på de henstillinger, der blev delt med medlemsstaterne i marts 2023 i forbindelse med ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner (»anbefalede parametre til model ETS2 i forbindelse med ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner«), men priserne er blevet ajourført fra 2020- til 2023-priser. I overensstemmelse med dette dokument viser følgende tabel 1 forløbet for den fælles værdi, der skal anvendes for ETS2 (33).

Tabel 1

Harmoniseret forløb for den fælles værdi for ETS2-kulstofprisoverslaget

	EUR 2023/tCO2
2027	30
2028	50
2029	55
2030	60
2031	60
2032	60

Den anslåede værdi for 2030 på EUR 60 tCO2 (i 2023-priser) er i overensstemmelse med ETS-prisen for 2030, der er modelleret i MIX-scenariet for de nye ETS-sektorer, som offentliggjort i ETS-revisionens konsekvensanalyse.

ETS2-prisen afhænger i høj grad af gennemførelsen af nationale foranstaltninger inden for transport- og byggesektoren og af gennemførelsen af EU-lovgivningen. I henhold til artikel 18, stk. 5, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal hver medlemsstat senest den 15. marts 2029 vurdere hensigtsmæssigheden af sin plan i lyset af de faktiske direkte virkninger af ETS2. Dette vil være en lejlighed til at analysere de faktiske virkninger af ETS2 i forhold til de antagelser, der ligger til grund for planen udarbejdet i 2025.

Medlemsstaterne kan foretage følsomhedsanalyser, men hovedscenariet og resultaterne i planen bør baseres på den fælles værdi.

Selv om en medlemsstat allerede har en CO2-pris i bygnings- og vejtransportsektoren, bør den stadig anvende den fælles værdi for CO2-prisoverslaget under ETS2 til analysen i sin plan. Medlemsstaterne bør forklare, i hvilket omfang CO2-priseffekten i de relevante sektorer allerede er en realitet inden starten af ETS2 på grund af den nationale CO2-pris. De kan medtage en analyse af virkningerne, navnlig hvis denne analyse allerede er foretaget. Vigtigst af alt bør medlemsstaterne præcisere det forventede CO2-prisniveau i 2026-2032 (idet der skelnes mellem forløbene for den nationale CO2-afgift og den fælles værdi for ETS2-prisen), men så vidt muligt fokusere analysen på de (yderligere) virkninger af ETS2.

Hvis en medlemsstat ansøger om ETS2-undtagelsen senest den 31. december 2030 i henhold til ETS-direktivets artikel 30e, stk. 3, litra a), bør analysen i medlemsstatens plan ligeledes baseres på den fælles værdi for ETS-CO2-prisoverslaget. Selv om en medlemsstat opfylder de generelle betingelser for undtagelsen, vil det først efter hvert år være kendt, om undtagelsen finder anvendelse, afhængigt af om den pågældende medlemsstats nationale CO2-afgift er højere end den gennemsnitlige resulterende auktionspris for ETS2-kvoter (artikel 30e, stk. 3, litra b), i ETS-direktivet).

b) Anslået antal og identifikation af sårbare grupper

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra e) og f), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne i deres planer angive følgende analytiske oplysninger vedrørende de respektive sårbare grupper:

—	et skøn over antallet af og identifikation af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere

—	en redegørelse for, hvordan definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom anvendes på nationalt plan.

Medlemsstaterne skal fremlægge estimater, identifikationer og forklaringer, herunder den anvendte metode, i deres sociale klimaplaner (se afsnit 3 i skabelonen for den sociale klimaplan i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond). Ved identifikationen af sårbare grupper kan medlemsstaterne henvise til de karakteristika (f.eks. socioøkonomiske, indkomstgruppe, geografisk fordeling, boligtype), der er tilgængelige fra statistiske data baseret på definitionerne af sårbare grupper i artikel 2 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Medlemsstaterne skal også i deres planer angive antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom, transportfattigdom samt antallet af sårbare mikrovirksomheder, som foranstaltningerne og investeringerne er rettet mod, med henblik på at anslå foranstaltningernes og investeringernes indvirkning på dem (bilag V, afsnit 3.2, til forordningen om Den Sociale Klimafond). Hvor det er relevant og muligt, bør medlemsstaterne foretage en opdeling efter antal husstande, der er ramt af energifattigdom, husstande, der er ramt af transportfattigdom, samt ejere af mikrovirksomheder efter køn for at gøre det muligt at overvåge og evaluere fremskridtene med hensyn til ligestilling mellem kønnene (finansforordningens artikel 22) (se afsnit II.12 i denne vejledning for yderligere oplysninger).

For at identificere de sårbare grupper kan medlemsstaterne bygge videre på eksisterende og udviklede statistikker og metoder til håndtering af sårbare grupper og trække på EU-lovgivning, der vedrører støtte til personer, der lever i energi- og transportfattigdom, under hensyntagen til de anslåede virkninger af ETS2.

Rapporten fra 2023 om adgang til væsentlige tjenester i EU (34) viser, at husstande med lav indkomst og husstande med lav mellemindkomst, navnlig husstande i risiko for fattigdom (AROPE) (35), allerede bruger en større del af deres indkomst på væsentlige tjenester, herunder energi og transport. De står over for de største hindringer for adgang til sådanne tjenester, navnlig på grund af problemer med prisoverkommelighed. Prisstigninger har derfor en større indvirkning på disse husstande. Medlemsstaterne kan bygge videre på disse resultater, når de definerer sårbare grupper, og fokusere specifikt på husstande, der er i risiko for fattigdom, for at identificere og anslå antallet af sårbare husstande og fastsætte mål for deres foranstaltninger.

Arbejdet med at identificere energifattigdom med henblik på planerne bør bringes i overensstemmelse med arbejdet med at gennemføre den relaterede EU-lovgivning. Definitionen af energifattigdom i artikel 2, nr. 1), i forordningen om Den Sociale Klimafond er den samme som definitionen af energifattigdom i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 (36) (direktivet om energieffektivitet). Medlemsstaterne forventes at gennemføre nævnte direktiv senest den 11. oktober 2025 og forelægge deres sociale klimaplaner senest den 30. juni 2025. Som følge heraf tilrådes det, at den definition af energifattigdom, der anvendes i de sociale klimaplaner, er i overensstemmelse med definitionen i direktivet om energieffektivitet og gennemførelsen heraf, og at denne proces i de sociale klimaplaner underbygges yderligere af modellering og analyse af indvirkningen af ETS2 på sårbare husstande.

Kommissionens henstillinger om energifattigdom (37) (38) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (39) (40) kan hjælpe medlemsstaterne med at identificere energifattigdom i overensstemmelse med de indikatorer, de kan anvende.

Med henblik på identifikation af enkeltpersoner og husstande, der er ramt af transportfattigdom, opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til transportfattigdommens forskellige dimensioner, som fastlagt i artikel 2, nr. 12), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Mere specifikt bør medlemsstaterne, når de tilgængelige data tillader det, overveje at analysere dimensionen »overkommelighed« sammen med dimensionerne »tilgængelighed« og »adgang«. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, at kombinere oplysninger om udgifter og indtægter med den geospatiale fordeling af befolkningen, placeringen og hyppigheden af stoppesteder og køreplaner for offentlig transport, medianrejsetid, oplysninger om vejnettet, lokalt bilejerskab, cykelinfrastruktur og nærheden af væsentlige socioøkonomiske aktiviteter.

Med hensyn til transportfattigdom kan medlemsstaterne konsultere undersøgelsen om transportfattigdom, som indeholder definitioner, indikatorer, determinanter og afbødningsstrategier (41) (42).

c) Målretning af foranstaltningerne og investeringerne

Generelt vil medlemsstaterne kun kunne målrette foranstaltningerne effektivt mod husstande, mikrovirksomheder eller transportsektorer som fastsat i forordningen om Den Sociale Klimafond, hvis de har adgang til individuelle administrative data kombineret med statistiske data eller undersøgelsesdata. Indsigter fra den statistiske analyse om identifikation af sårbare gruppers karakteristika skal omsættes til specifikke støtteberettigelseskriterier for foranstaltningerne og investeringerne. Til dette kan medlemsstaterne f.eks. anvende følgende data:

—	indkomstdata (f.eks. fra forskellige skattekilder)

—	type varmesystem (f.eks. om det falder ind under anvendelsesområdet for ETS2)

—	kvaliteten af den benyttede bygning (f.eks. vurdering af bygningen på grundlag af energiattester)

—	sårbare transportbrugeres placering og den krævede rejsetid (f.eks. ved hjælp af en indikator for landdistrikter/byområder eller den tid, der er nødvendig for at få adgang til andre væsentlige tjenester såsom arbejde, skoler og sundhedsinstitutioner)

—	tilgængelighed af offentlig transport, kvaliteten af den offentlige transport, ejerskab af private biler osv.

—	transportløsningernes tilstrækkelighed (f.eks. adgang til offentlig transport for personer med nedsat mobilitet eller yderligere transportbehov, sikkerhed).

Hvis medlemsstaterne ikke kan indsamle alle de nødvendige oplysninger og al den nødvendige dokumentation ovenfor, anbefales det, at de indsamler så mange oplysninger som muligt og anvender dem til at udarbejde kriterier for støtteberettigelse for at gøre det muligt for sårbare husstande, sårbare transportbrugere og sårbare mikrovirksomheder at ansøge om støtte under Den Sociale Klimafond og selv fremlægge mere dokumentation. Kriterierne skal afspejle behovet for at gøre reglerne så enkle som muligt.

I forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer for sårbare grupper kan medlemsstaterne også trække på formidlere såsom lokale og regionale myndigheder, forbrugerorganisationer, civilsamfundsorganisationer og NGO'er, kvikskranker, socialarbejdere, lokale sammenslutninger og finansielle formidlere. Artikel 9 i forordningen om Den Sociale Klimafond tilføjer, at: »Medlemsstaterne sørger for de nødvendige lovbestemte og kontraktlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fordelene som helhed overføres til de sårbare husstande, de sårbare mikrovirksomheder eller de sårbare transportbrugere.«

Nogle foranstaltninger og investeringer, der er støtteberettigede under Den Sociale Klimafond, og som gennemføres via formidlere eller andre enheder, er af kollektiv karakter (f.eks. støtte til offentlig transport, transportinfrastruktur eller energifællesskaber). For disse foranstaltninger foreligger der ikke nødvendigvis individuel dokumentation for støtteberettigelse, da gruppen af støttemodtagere kan være lidt bredere. I disse tilfælde skal medlemsstaterne fremlægge dokumentation for, at sådanne foranstaltninger primært vil gavne de sårbare målgrupper. Medlemsstaterne skal i deres planer for hver af disse foranstaltninger angive et anslået antal sårbare husstande, transportbrugere eller mikrovirksomheder, der vil drage fordel af foranstaltningen (f.eks. dem, der bor i et givet område). De skal også forklare, den betydeligt høje andel af sårbare husstande, transportbrugere eller mikrovirksomheder, der er berettiget til foranstaltningen.

Medlemsstaterne kan trække på lokale administrative data eller undersøgelsesdata, hvis de geografiske detaljer er tilstrækkelige. Dette kan også være relevant for at støtte sårbare husstande eller mikrovirksomheder via energifællesskaber. I dette tilfælde vil medlemsstaterne skulle sikre, at den støtte, der ydes af det udvalgte energifællesskab, først og fremmest kommer sårbare grupper til gode (for deres generelle indsats eller for udvalgte projekter, som de specifikt vil modtage støtte til). Støtte gennem energifællesskaber kan også ydes ved at bistå sårbare husstande eller mikrovirksomheder direkte med at tilslutte sig disse energifællesskaber, f.eks. ved at udstede vouchere (43).

Mere generelt gælder det, at selv om ikkesårbare grupper kan drage fordel af foranstaltninger og investeringer af kollektiv karakter, så betyder begrebet »hovedsageligt til gavn for« ikke, at planen direkte kan støtte ikkesårbare grupper med foranstaltninger og investeringer til deres individuelle fordel.

Nogle af de individuelle foranstaltninger og investeringer, der indgår i planerne, kan være en del af bredere ordninger, der er rettet mod en bredere befolkning. Midler fra Den Sociale Klimafond kan dog kun anvendes til at finansiere foranstaltninger og investeringer rettet mod sårbare grupper. Medlemsstaterne skal identificere de modtagere, der skal finansieres i henhold til planen, og som opfylder kriterierne for støtteberettigelse under Den Sociale Klimafond. Under gennemførelsen af ordningen bør medlemsstaterne kunne spore fremskridt med hensyn til delmål og mål og overvåge gennemførelsen af ordningen med hensyn til at nå målgrupperne.

d) Sårbare mikrovirksomheder

Definitionen af sårbare mikrovirksomheder i henhold til artikel 2, nr. 11), i forordningen om Den Sociale Klimafond henviser til virkningerne af ETS2 for bygnings- og vejtransportsektoren på mikrovirksomheder og til manglen » med henblik på deres aktivitet « på » midlerne til enten at renovere den bygning, de bor i, eller til at købe nul- og lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport, alt efter hvad der er relevant «. I forbindelse med Den Sociale Klimafond bør en mikrovirksomhed derfor kun betragtes som »sårbar«, hvis dens aktivitet i væsentlig grad er afhængig af brændselsforbrænding i erhvervs- eller institutionsbygninger eller beboelsesejendomme eller inden for vejtransport (44), og hvis den ikke har midlerne til at reducere dette forbrug (enten afhængigt af deres finansielle kapacitet til at købe nul- eller lavemissionskøretøjer og tilhørende infrastrukturer, mere effektive opvarmningssystemer, evnen til at renovere den bygning, de holder til i, eller afhængigt af tilgængeligheden af alternativer såsom offentlig transport).

Medlemsstaterne kan frit udforme foranstaltninger og investeringer for sårbare mikrovirksomheder og træffe afgørelse om omfanget af en sådan støtte. Uanset om de fokuserer støtten fra Den Sociale Klimafond på sårbare mikrovirksomheder eller ej, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra e) og d), i forordningen om Den Sociale Klimafond levere henholdsvis » et skøn over antallet af og identifikation af (…) sårbare mikrovirksomheder « og » et skøn over de sandsynlige virkninger af prisstigningen som følge af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF for (…) mikrovirksomheder «.

e) Særtilfælde for sårbare grupper i henhold til Den Sociale Klimafond i lyset af virkningerne af ETS2

Som nævnt i afsnit II.3 i denne vejledning omfatter definitionerne af sårbare husstande og transportbrugere, som fonden er rettet mod, husstande i energifattigdom og husstande og enkeltpersoner i transportfattigdom, hvilket ikke nødvendigvis skal være » væsentligt påvirket af ETS2 «.

Medlemsstaterne opfordres kraftigt til at fokusere deres støtte på at håndtere de direkte virkninger af ETS2, men følgende liste indeholder nogle eksempler på mulige modtagere, som ikke er direkte berørt af ETS2. Disse modtagere vil ikke være berettiget til at modtage direkte indkomststøtte fra Den Sociale Klimafond, som udelukkende bør være rettet mod husstande og transportbrugere, der er direkte berørt af ETS2 (i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond). De kan dog også være berettiget til andre strukturelle foranstaltninger end direkte indkomststøtte, som er anført i artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond, forudsat at de klassificeres som sårbare husstande eller enkeltpersoner, der er berørt af energi- eller transportfattigdom.

—

Husstande, der opvarmer deres boliger med fast biomasse. Fast biomasse er ikke omfattet af ETS2, og disse husstande vil derfor ikke blive direkte berørt af ETS2 med hensyn til opvarmning af deres hjem. Fonden kan dog også hjælpe disse husstande, hvis de er ramt af energifattigdom (ud fra definitionen af sårbare husstande). En sådan støtte kan også ydes for at hjælpe disse sårbare husstande med at skifte væk fra fast biomasse eller for at forbedre energieffektiviteten i deres hjem.

—

Husstande, der allerede opvarmer deres hjem med elektricitet eller med fjernvarme. Elektricitet og store fjernvarmeforsyninger er omfattet af det eksisterende emissionshandelssystem for el og storindustri (ETS1) og ikke af ETS2, hvilket betyder, at disse husstande ikke vil blive direkte berørt af ETS2. Ikke desto mindre kan sådanne husstande, hvis de er sårbare og ramt af energifattigdom, modtage støtte fra fonden, f.eks. til at forbedre energieffektiviteten i deres hjem.

—

Transportbrugere, der ikke ejer en bil med forbrændingsmotor. Disse transportbrugere vil ikke blive direkte berørt af ETS2, selv om de kan benytte offentlig transport, der er underlagt ETS2-prisen. Husstande eller enkeltpersoner, der er ramt af transportfattigdom, og som ikke ejer en bil med forbrændingsmotor, kan også være berettiget til støtte fra Den Sociale Klimafond, fortrinsvis til at forbedre deres adgang til offentlige, delte eller aktive transportmuligheder.

—

Husstande, der modtager støtte til installation af vedvarende energikilder. Fonden har til formål at afbøde de sociale virkninger af ETS2, hvilket betyder, at støtte til installation af vedvarende energiløsninger, hvis det er relevant, bør kædes sammen med en opgradering af varme- og kølesystemet, så det kan køre på vedvarende energi, sammen med de nødvendige tekniske bygningsinstallationer og digitale løsninger.

f) Forventet indvirkning af de planlagte foranstaltninger og investeringer

I henhold til artikel 6, stk. 1, litra a), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne i deres planer redegøre for, hvordan foranstaltningerne og investeringerne vil bidrage effektivt til at nå fondens mål.

Medlemsstaterne bør følge bilag V, afsnit 3.3, til forordningen om Den Sociale Klimafond for at forklare de forventede virkninger af de planlagte foranstaltninger og investeringer.

Dette adskiller sig fra den toårige rapportering, der kræves af medlemsstaterne (artikel 24 i forordningen om Den Sociale Klimafond) baseret på listen over indikatorer i bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond, som bør afhænge af den faktiske gennemførelse af planen.

Under instrumentet for teknisk støtte rådgiver Kommissionen medlemsstaterne om udarbejdelsen af deres planer. De støttemodtagende medlemsstater modtager rådgivning om, hvordan man udfører analysen af virkningerne af ETS2, og hvordan man identificerer sårbare grupper og de positive virkninger af de planlagte foranstaltninger og investeringer. Den metodologiske rådgivning om gennemførelsen af disse analyser og de vigtigste resultater vil blive meddelt alle medlemsstater i forbindelse med nedsættelsen af ekspertgruppen vedrørende klimaændringer med fokus på gennemførelsen af Den Sociale Klimafond.

2. Komponenter

a) Almindelige bestemmelser

Planerne bør struktureres i tre sammenhængende komponenter, der hver især tager fat på specifikke områder:

bygninger

2.	vejtransport (45)

3.	midlertidig direkte indkomststøtte (hvor det er relevant).

Planerne bør indeholde foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med afsnit 2 i skabelonen for planer i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond (»skabelonen«). Komponenterne til bygnings- og transportsektoren bør struktureres i overensstemmelse med afsnit 2.1 i skabelonen. Komponenten vedrørende direkte indkomststøtte bør følge afsnit 2.2 i skabelonen.

Medlemsstaterne kan frit fastsætte deres egne prioriteter på tværs af sektorer og sårbare grupper under hensyntagen til analysen af virkningerne af ETS2 og identifikationen af sårbare grupper. Forordningen om Den Sociale Klimafond pålægger ikke medlemsstaterne at dække alle områder i planen. I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal hver plan imidlertid indeholde et sammenhængende sæt eksisterende og nye foranstaltninger til håndtering af virkningen af CO2-prissætning. Kommissionen vil derfor vurdere, om hver medlemsstats plan i tilstrækkelig grad håndterer de sociale virkninger og udfordringer som følge af ETS2 for målgrupperne. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at prioritere de foranstaltninger og investeringer, der forventes at have størst indvirkning på disse grupper, samtidig med at der opretholdes en afbalanceret tilgang på tværs af politikområder i overensstemmelse med de nationale virkninger af ETS2. Kommissionen vil også tage hensyn til supplerende finansiering i forbindelse med denne vurdering.

Som led i sin vurdering i henhold til artikel 16 i forordningen om Den Sociale Klimafond vil Kommissionen gennemgå planernes relevans, virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng i forhold til den nationale situation, og navnlig deres tilstrækkelighed med hensyn til at håndtere de udfordringer, der er identificeret i analysen i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Medlemsstaterne skal også vurdere og identificere antallet af sårbare husstande, forklare, hvordan definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom skal anvendes på nationalt plan og rapportere om både energi- og transportfattigdom i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra e) og f), i forordningen om Den Sociale Klimafond. Planerne bør derfor indeholde et sammenhængende og afbalanceret sæt af foranstaltninger og investeringer til håndtering af de vigtigste udfordringer i forbindelse med indførelsen af ETS2 under hensyntagen til særlige nationale forhold.

b) Komponenternes struktur

Komponenterne bør have en meningsfuld struktur med foranstaltninger og investeringer, der supplerer hinanden. Komponenter er grundlæggende dele af planerne, der består af relaterede foranstaltninger og investeringer, der har til formål at håndtere specifikke udfordringer i en af de to sektorer (bygning eller transport). Disse foranstaltninger og investeringer bør udgøre en sammenhængende pakke med gensidigt forstærkende foranstaltninger. Medlemsstaterne opfordres til at præsentere hver komponent separat med angivelse af følgende elementer for hver enkelt komponent (46):

1.	foranstaltninger og investeringer: en klar beskrivelse af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i komponenten, med angivelse af, hvordan de bidrager til fondens mål

2.	delmål, mål og tidsplan: angivelse af delmål og mål for hver foranstaltning eller investering sammen med en tidsplan for gennemførelsen

3.	finansiering og omkostninger: oplysninger om finansieringen af foranstaltningerne og investeringerne, herunder de involverede omkostninger.

3. Beskrivelse af foranstaltninger og investeringer

Dette afsnit har til formål at give en generel vejledning om den type foranstaltninger og investeringer, der kan medtages i planerne, uden at det påvirker resultatet af den specifikke vurdering, som Kommissionen skal foretage på grundlag af de udkast til planer, som medlemsstaterne skal forelægge.

Sociale klimaplaner skal indeholde en omhyggelig begrundelse for hver foranstaltning og investering med angivelse af deres begrundelse, mål og tidsplan samt indbyrdes forbindelser med andre initiativer. Denne detaljeringsgrad er afgørende for evalueringen af foranstaltningernes og investeringernes effektivitet.

Hvis foranstaltninger og investeringer er udformet med henblik på at støtte sårbare grupper i et bestemt område eller en bestemt region (efter en analyse af de særlige geografiske forhold som krævet i bilag V, afsnit 4.5, til forordningen om Den Sociale Klimafond), bør medlemsstaterne klart angive dette i beskrivelsen af den relevante foranstaltning eller investering.

Desuden skal planerne også forklare, hvordan de enkelte foranstaltninger eller investeringer er i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Forklaringerne skal gives ved at henvise til det relevante tilfælde i afsnit 2 i den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond. I overensstemmelse med denne vejledning bør medlemsstaterne udfylde følgende tabel for at påvise, at hver foranstaltning og investering er i overensstemmelse med dette princip. En foranstaltning eller investering kan dække flere aktiviteter og aktiver. Tabellen bør indeholde en detaljeret angivelse af, hvilken metode der er anvendt for hver aktivitet og hvert aktiv for at påvise overensstemmelse med princippet, herunder når overensstemmelse med princippet afhænger af forskellige metoder.

Metode	I praksis
Er der nogen aktiviteter og/eller aktiver under denne foranstaltning eller investering, der er tilpasset et eller flere sektorspecifikke bilag? (Afsnit 2.1 i den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond)	Hvis ja, angiv koden for aktiviteter og/eller aktiver i den relevante tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond. Der må ikke være nogen udelukkede aktiviteter på denne liste. Hvis nej, angiv dette i denne rubrik.
Er der aktiviteter og/eller aktiver under denne foranstaltning eller investering, som ikke er omfattet af et eller flere sektorspecifikke bilag, og som ikke er baseret på de alternative tilgange i afsnit 2.3 og 2.4 i den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond? (Afsnit 2.2 i den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond)	Hvis ja, angiv en tabel nedenfor for hver af de planlagte aktiviteter/aktiver, der ikke er omfattet af de sektorspecifikke bilag, i overensstemmelse med »Tabel 1. Tjekliste for vurdering af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i afsnit 2.2 af den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond. Der må ikke være nogen udelukkede aktiviteter i de sektorspecifikke bilag på denne liste. Hvis nej, angiv dette i denne rubrik.
Er der aktiviteter og/eller aktiver under denne foranstaltning eller investering, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet (væsentligt bidrag) og de tekniske screeningskriterier for princippet om ikke at gøre væsentlig skade? (Afsnit 2.3 i den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond)	Hvis ja, angives aktiviteterne i henhold til de delegerede retsakter om klassificeringssystemet. Hvis nej, angiv dette i denne rubrik.
Er denne foranstaltning eller investering et finansielt produkt, der gennemføres under medlemsstatssegmentet i InvestEU i overensstemmelse med afsnit 2.4 i den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond?	Angiv, om foranstaltningen eller investeringen falder ind under denne kategori. Hvis nej, angiv dette i denne rubrik.

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond offentliggjort et notat, der opsummerer god praksis for omkostningseffektive foranstaltninger, der potentielt kan finansieres af Den Sociale Klimafond (47). Der er offentliggjort et afsnit om god praksis på Kommissionens websted om Den Sociale Klimafond (48). Desuden yder Kommissionen støtte til flere medlemsstater til udarbejdelse af deres planer via instrumentet for teknisk støtte. Instrumentet har en komponent til at rådgive de deltagende medlemsstater om passende foranstaltninger og investeringer, som de kan medtage i deres planer. De vigtigste resultater af projektet vedrørende instrumentet for teknisk støtte vil blive delt med alle medlemsstater.

a) Renovering af bygninger

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i de anslåede samlede omkostninger til deres planer medtage foranstaltninger og investeringer, der vil:

»a)	støtte bygningsrenovering, navnlig for sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder, der bor i bygninger med den dårligste ydeevne, herunder også for lejere og sociale boligbyggeriers beboere«.

I henhold til artikel 2, nr. 13), i forordningen om Den Sociale Klimafond forstås ved »bygningsrenovering« enhver form for energirelateret bygningsrenovering, der har til formål at øge bygningers energimæssige ydeevne, såsom isolering af klimaskærmen, dvs. vægge, tag, gulv og udskiftning af vinduer, og installation af tekniske bygningsinstallationer i overensstemmelse med alle relevante nationale sikkerhedsstandarder. Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre ambitiøse renoveringsforanstaltninger, som f.eks. mindst opnår et mellemhøjt renoveringsniveau som angivet i Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 (49), for at sikre en varig indvirkning på sårbare målgrupper.

Ved udformningen af disse foranstaltninger, navnlig med henblik på effektiv målretning og øremærkning af ressourcer, bør medlemsstaterne tage hensyn til, at sårbare husstande og mikrovirksomheder normalt ikke har råd til at betale renoveringsomkostninger på forhånd. Selv om de vil blive refunderet bagefter, har de måske ikke let adgang til kredit og kan måske ikke drage fordel af skatterelaterede bonusser og fradrag, da deres indkomst-/selskabsskat er minimal. De foreslåede foranstaltninger og investeringer bør derfor udformes, så de tager hensyn til sårbare gruppers begrænsede finansielle kapacitet eller viden og er så kundevenlige som muligt.

Der findes løsninger på, hvordan disse sårbare gruppers behov kan imødekommes, i det notat om omkostningseffektive foranstaltninger, som Kommissionen har offentliggjort (50), og i vejledningen til Kommissionens henstilling om energifattigdom (51). Medlemsstaterne kan desuden knytte deres finansielle foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne og reducerede drivhusgasemissioner i forbindelse med renovering af bygninger til de tilsigtede eller opnåede energibesparelser og -forbedringer (dvs. støtten kan gradueres i henhold til de opnåede besparelser: højere støtte til højere gevinster). Alternative finansielle ordninger for at gøre det lettere at gennemføre investeringer bør fremmes yderligere. Disse bør anvendes af tredjeparter til fordel for sårbare grupper som endelige modtagere (herunder finansielle instrumenter og budgetgarantier såsom præferencelån til at sænke omkostningerne ved lånt kapital til ordninger for energieffektivitetsrenovering samt afgiftsfritagelser eller -lempelser). Afsnit II.7.d i denne vejledning indeholder yderligere råd.

b) Energieffektive boliger til overkommelige priser, herunder socialt boligbyggeri, og støtte til energieffektivitetsløsninger til overkommelige priser

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres plan medtage foranstaltninger og investeringer, der vil:

»b)	støtte adgangen til økonomisk overkommelige energieffektive boliger, herunder socialt boligbyggeri«.

Foranstaltninger og investeringer i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordningen om Den Sociale Klimafond bør sigte mod at forbedre sårbare husstandes adgang til energieffektive bygninger, herunder målrettet støtte til sociale boligprojekter med høj energimæssig ydeevne og lavere omkostninger for beboerne. Energieffektive boliger bygger på kravene i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet. Foranstaltningerne og investeringerne omfatter opførelse af nye sociale boliger og økonomisk overkommelige boliger til sårbare personer og personer, der er berørt af energifattigdom, samt ændring af anvendelsen af eksisterende bygninger, der enten er ubeboede eller skal anvendes til andre formål, såsom kontorbygninger, industriområder eller offentlige steder, der kan omdannes til energieffektive økonomisk overkommelige boliger, herunder sociale boliger – men er ikke begrænset hertil. Flagskibsinitiativer under renoveringsbølgen (52) som f.eks. initiativet vedrørende økonomisk overkommelige boliger kan også bruges som inspiration.

c) Dekarboniseringsforanstaltninger og investeringer

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres plan medtage foranstaltninger og investeringer, der vil:

»c)

bidrage til dekarbonisering, f.eks. gennem elektrificering, af opvarmning og køling af og madlavning i bygninger ved at give adgang til økonomisk overkommelige og energieffektive systemer og ved at integrere produktion og lagring af vedvarende energi, herunder gennem VE-fællesskaber, borgerenergifællesskaber og andre aktive kunder for at fremme udbredelsen af egetforbrug af vedvarende energi, såsom energideling og peer-to-peer-handel med vedvarende energi, tilslutning til intelligente net og til fjernvarmenet, der bidrager til at opnå energibesparelser eller til at reducere energifattigdom«.

Elektrificering af opvarmning og køling af samt madlavning i bygninger henviser til foranstaltninger og investeringer, der har til formål at reducere kulstofintensiteten af opvarmnings-, kølings- og madlavningsaktiviteter, der udføres i bygninger, ved at skifte til elektricitet som energibærer. Foranstaltninger og investeringer forventes at reducere forbruget af fossile brændstoffer ved at erstatte teknologier baseret på fossile brændstoffer med mere effektive ikkefossile brændstofteknologier, helst eldrevne teknologier, der drager fordel af den stigende dekarbonisering af medlemsstaternes elektricitetsmiks. Vejledningen (53) til Kommissionens henstilling om energifattigdom (54) giver et godt fingerpeg om de strukturelle foranstaltninger, der kan bekæmpe energifattigdom.

Integrationen af produktion og lagring af vedvarende energi henviser til foranstaltninger og investeringer, der øger produktionskapaciteten for vedvarende energi sammen med lagringskapaciteten, hvor det er relevant, herunder tilslutning af disse til nettet. Andre foranstaltninger og investeringer kan omfatte i) integration af intelligente teknologiløsninger i bygninger, såsom intelligente målere eller opladningsinfrastruktur, ii) fremme af reaktion på efterspørgselssiden, iii) støtte til aktiviteter, der drives af energifællesskaber, og iv) energideling blandt aktive kunder.

»Aktiv kunde« og »borgerenergifællesskab« er omhandlet i artikel 2, nr. 15) og 16), i forordningen om Den Sociale Klimafond idet definitionerne i elektricitetsdirektivets artikel 2, nr. 8), anvendes for førstnævnte og artikel 2, nr. 11), for sidstnævnte (55). Et »VE-fællesskab« og »peer-to-peer-handel« med vedvarende energi er i henhold til artikel 2, nr. 17) og 18), i forordningen om Den Sociale Klimafond fastsat i artikel 2, nr. 16) og 18), i direktivet om vedvarende energi (56).

Støtte til energifællesskaber kan udformes med henblik på at opfylde sårbare gruppers energibehov, f.eks. ved at finansiere sårbare personers deltagelse i disse fællesskaber, finansiere fællesskabernes projekter, som sårbare grupper også kan drage fordel af (f.eks. ved at dele elektricitet med lavindkomsthusstande eller sårbare husstande), eller ved direkte at finansiere energifællesskaberne på betingelse af, at sårbare husstande er en del af dem. Der kan ydes støtte til udvikling af ny produktionskapacitet, men også til energieffektivitetstjenester, bevidstgørelse og kapacitetsopbygning.

d) Oplysningsforanstaltninger

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres plan medtage foranstaltninger og investeringer, der har til hensigt at:

»d)

tilvejebringe målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig information, uddannelse, bevidsthed og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer, tilgængelig støtte til bygningsrenoveringer og energieffektivitet samt bæredygtige og økonomisk overkommelige mobilitets- og transportalternativer«.

Gode eksempler på foranstaltninger og investeringer, der er rettet mod sårbare husstande og enkeltpersoner, der er berørt af energi- og transportfattigdom, og som giver dem oplysninger om prisoverkommelighed og adgang til energi, findes i Kommissionens henstilling om energifattigdom og den ledsagende vejledning (57), og i notatet om god praksis for omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer, som Kommissionen har offentliggjort (58). Informationskampagner for sårbare husstande har deres særlige kendetegn og bør leveres direkte til sårbare husstande gennem pålidelige kanaler såsom frontlinjearbejdere (som ikke nødvendigvis skal yde energirådgivning, men kan henvise personer i disse husstande til andre pålidelige organer såsom kvikskranker, forbrugerrådgivningscentre eller forbrugerhjælpetjenester), og de skal skræddersys til behovene i forbindelse med forskellige typer sårbarheder.

e) Løsninger til energieffektivitet

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra e), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres plan medtage foranstaltninger og investeringer, der har til hensigt at:

»e)	støtte offentlige og private enheder, herunder udbydere af socialt boligbyggeri, navnlig offentlig-private kooperativer, med hensyn til at udvikle og levere økonomisk overkommelige energieffektivitetsløsninger og passende finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med fondens sociale mål«.

Foranstaltninger og investeringer i henhold til artikel 8, stk. 1, litra e), bør sigte mod at yde støtte til offentlige og private enheder med henblik på at udvikle løsninger og finansieringsmekanismer, der er tilpasset sårbare husstandes og mikrovirksomheders behov, under hensyntagen til deres meget begrænsede adgang til kommerciel finansiering til dækning af forhåndsinvesteringer. Anvendelsen af finansielle instrumenter (f.eks. lån og garantier, men også mere innovative finansieringsløsninger) til at støtte disse foranstaltninger kan bidrage til at mobilisere yderligere private og offentlige investeringer. Selv om lokale myndigheder, energitjenesteselskaber, forsyningsselskaber, energiagenturer og andre formidlere kan gennemføre sådanne foranstaltninger og investeringer, bør de endelige modtagere altid være sårbare husstande, der er berørt af energifattigdom, og sårbare mikrovirksomheder. Når medlemsstaten støtter sådanne offentlige eller private enheder, skal den sikre, at fordelene videregives fuldt ud til den endelige modtager ved at fremlægge den nødvendige dokumentation i overensstemmelse med artikel 9 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

For alle bygningsrelaterede foranstaltninger og investeringer, der er nævnt i afsnit III.3 a, b, c, d og e ovenfor, kan medlemsstaterne overveje følgende for at sikre, at virkningen af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i planen, maksimeres (for yderligere oplysninger, se f.eks. notatet om god praksis for omkostningseffektive foranstaltninger offentliggjort af Kommissionen) (59):

—

Prioritere princippet om »energieffektivitet først«. Som minimum bør en renovering på mellemniveau af bygninger, der benyttes af sårbare husstande, være det foretrukne scenarie for at reducere energiforbruget og de dermed forbundne energiomkostninger. Det bør overvejes at foretage gennemgribende renoveringer, hvor det er relevant, for at maksimere energibesparelserne, reducere CO2-emissionerne og undgå at mangedoble de administrative processer. Der er tilfælde, hvor støtte til installation af udstyr til måling, regulering og forvaltning af bygningers energimæssige ydeevne eller individuelle energieffektiviserende renoveringsforanstaltninger som anført i bilaget om bygninger i vejledningen vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond (og i den delegerede forordning om klimaklassificeringssystemet i henhold til klassificeringsforordningen (afsnit 7 i bilag I)) kan være passende omkostningseffektive løsninger.

—

Ved renovering af bygninger vælge komponenter med lang teknisk levetid for hver bygningsdel for at reducere hyppigheden af fremtidige renoveringer. Bruge produkter, der er designet til at kunne demonteres, maksimere det genanvendte indhold i renoveringsmaterialer og maksimere genbrug af materialer fra renovering. Anvende en ny generation af materialer, herunder biobaserede produkter og naturbaserede løsninger.

—	Supplere energirenovering af bygningens struktur ved at erstatte varme- eller køleudstyret, installere vedvarende energi (dvs. solceller og solvarme) og installere energilagring.

—	Overveje fordelene ved at installere varmepumper kombineret med installation af vedvarende energi (til eget forbrug eller mere) som f.eks. solcelleanlæg og/eller solvarmeanlæg.

—	Støtte investeringer i effektive elektriske madlavningsapparater og ventilation (herunder luftudsugningsanlæg) til sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder. Andre køkkenapparater (f.eks. køleskabe) falder ikke ind under denne kategori, da de kører på elektricitet og ikke er omfattet af ETS2.

—

Fremme hurtigere beslutningstagning om energieffektivitets- og dekarboniseringsløsninger i ejendomme med flere lejligheder, byplanlægning tilpasset princippet om »energieffektivitet først«, udveksling af oplysninger i lokalsamfundet og lokalt om energieffektivitet og dekarbonisering af boliger eller virksomheders sociale ansvar for at forhindre »ikke i min baghave«-effekter.

—	Tilskynde sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder til at blive producent-forbrugere og dele elektricitet eller sælge den, og hvor det er relevant, tilskynde til egetforbrug af energi.

—

Tilskynde sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder til at tilslutte sig energifællesskaber ved f.eks. at stille vouchere til rådighed til dækning af omkostningerne ved at tilslutte sig eller tilmelde sig. Overveje at oprette energidelingsordninger, der lægger særlig vægt på at hjælpe sårbare husstande og støtte sårbare husstande i at tilslutte sig dem.

—

Overveje at anvende områdebaseret og geografisk målretning (i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra p), i forordningen om Den Sociale Klimafond) eller en naboskabstilgang, hvor det er relevant, eller inddragelse af socialt boligbyggeri eller andre foreninger for at opnå gennemførelse og målretning i stor skala.

—

Overveje at gennemføre foranstaltninger på arealniveau til styring af oversvømmelsesrisici, der ikke finansieres af Den Sociale Klimafond, parallelt med de foranstaltninger eller investeringer, der finansieres af Den Sociale Klimafond, hvis sidstnævnte gennemføres på arealer, hvor der er konstateret en betydelig risiko for oversvømmelse i de kort over fare og risiko for oversvømmelse, der er udarbejdet af de nationale myndigheder, eller i nationale, regionale eller lokale fysiske planer, medmindre der allerede er truffet forebyggelses-, beskyttelses- og beredskabsforanstaltninger. Desuden overveje at yde bistand og vejledning til projektudviklere i forbindelse med vurdering af oversvømmelsesrisici for de bygninger, som deres projekter er rettet mod, og i forbindelse med risikostyring gennem foranstaltninger på stedet (60).

—	Indføre målrettede administrative kapacitetsforanstaltninger, herunder uddannelse af personale på stedet til at rådgive og proaktivt hjælpe sårbare husstande med administrative procedurer eller kompleksiteten ved energirenoveringsarbejde.

—

Overveje at oprette kvikskranker, der tilbyder rådgivnings- og uddannelsestjenester, der kombinerer forskellige finansieringsmuligheder (tilskud, lån med forskellige niveauer af medfinansiering og rentesatser og finansielle instrumenter) afhængigt af indkomstniveau, levevilkår, bygningstype, herunder i partnerskab med lokale organisationer og finansielle formidlere.

—	Fremme anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne og inddrage forsyningsselskaber eller energitjenesteselskaber.

—

Fremme finansieringen af renoveringsforanstaltninger, der anbefales i energiattesterne (også i energisynene eller i eventuelle renoveringspas) – eventuelt kombineret med finansiering og administrativ støtte til forudgående udstedelse af energiattester (da mange sårbare husstande måske ikke har en energiattest).

—

Håndtere de opdelte incitamenter mellem ejere og sårbare lejere og risikoen ved renoveringer (hvor lejere tvinges ud af huse eller lejligheder på grund af huslejestigninger, der pålægges efter renovering)), f.eks. ved at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer for lejekontrakter eller yde rentefrie lån til ejere, betinget af sociale beskyttelsesforanstaltninger for sårbare lejere.

—

Overveje at gennemføre finansieringsløsninger, der ikke kræver forudgående betalinger fra de endelige støttemodtagere, f.eks. kontrakter om energimæssig ydeevne eller energieffektivitetsforpligtelser, der pålægges forsyningsvirksomheder. Ved at fremrykke renoveringsomkostningerne mod månedlige afdrag (tilgodehavender) reducerer tredjepartsfinansiering ikke blot den budgetmæssige byrde ved renoveringen, men letter også overførslen af tilgodehavender, hvis der sker en udskiftning af beboere i en given bolig. Dette gælder især for innovative ordninger såsom finansiering via regning og over skatten, hvor godtgørelser skal betales til enten energileverandører eller skattemyndigheder. Sådanne foranstaltninger kan let kombineres med andre former for støtte såsom sociale takster eller energikuponer.

—

Hvor det er muligt, overveje tilslutninger til effektiv fjernvarme, hvis dekarboniseret fjernvarme er tilgængelig eller forventes at blive udrullet i den nærmeste fremtid i overensstemmelse med den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond, hvilket kan være særligt relevant for store boligkomplekser i storbyområder og for store kollektive boliger og socialt boligbyggeri.

—

Støtte investeringer, der fremmer kollektivt egetforbrug af opvarmning (gennem små/mikrofjernvarmeanlæg, der drives af energifællesskaber), da de kan lægge mindre pres på elsystemet og lettere kan anvendes i områder med reduceret netkapacitet. Disse investeringer bør være i overensstemmelse med den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond.

f) Nul- og lavemissionskøretøjer og cykler

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra f), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres plan medtage foranstaltninger og investeringer, der har til hensigt at:

»f)

give adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og cykler, idet teknologineutraliteten opretholdes, herunder finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter til køb heraf, samt til passende offentlig og privat infrastruktur, navnlig, hvis det er relevant, indkøb af nul- og lavemissionskøretøjer, infrastruktur til opladning og optankning og udvikling af et marked for brugte nulemissionskøretøjer; medlemsstaterne sigter mod at sikre, at hvis nulemissionskøretøjer er en økonomisk overkommelig og gennemførlig løsning, prioriteres sådanne køretøjer i deres planer«.

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra f), skal medlemsstaterne i deres planer prioritere støtte til økosystemer til nulemissionskøretøjer (61) (køretøjer og infrastrukturer), hvor de er en økonomisk overkommelig og gennemførlig løsning, både til nye og til køb på brugtmarkedet. Dette kan f.eks. omfatte køb af nulemissionsbusser/-rutebiler til offentlig transport eller skoleformål i underforsynede lavindkomstområder.

Med hensyn til støtte til mikrovirksomheder (jf. artikel 2, nr. 12), i forordningen om Den Sociale Klimafond) kan tilskud til køb eller leasing af nulemissionskøretøjer (f.eks. taxier, varevogne, lastbiler, specialkøretøjer eller ladcykler) komme i betragtning.

Når medlemsstaterne udformer ordninger for leje eller leasing af nulemissionskøretøjer rettet mod sårbare grupper i Den Sociale Klimafond, bør de tage hensyn til faktorer såsom indkomstniveau, tilgængeligheden af og adgangen til eksisterende offentlig transport og gennemsnitlige pendlingstider og -afstande. Det er afgørende at sikre en effektiv målretning af disse ordninger mod sårbare grupper i Den Sociale Klimafond for at forhindre potentielle regressive virkninger af tilskuddene.

Hvis medlemsstaterne ikke prioriterer nulemissionskøretøjer, bør de fremlægge dokumentation for og begrunde, hvorfor nulemissionskøretøjer ikke er en økonomisk overkommelig (62) eller udrullelig løsning, idet der tages hensyn til virkningerne af ETS2. Medlemsstaterne skal også, hvor det er relevant, medtage en tidsplan med angivelse af den gradvise reduktion af støtten til lavemissionskøretøjer (jf. artikel 6, stk. 1, litra i), i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Desuden opfordres medlemsstaterne til at fremme øget brug af cykler, elcykler, ladcykler og mikromobilitetsløsninger gennem en integreret bymæssig og regional mobilitetsplanlægning. Denne tilgang bør prioritere udviklingen af sikre, direkte, trygge og bekvemme cykelinfrastrukturer og -netværk, der forbinder lavindkomstområder med vigtige destinationer. For at støtte dette kan medlemsstaterne yde tilskud til køb, langtidsleje eller leasing af cykler, elcykler eller ladcykler.

Hvis sårbare grupper oplever overlappende udfordringer i forbindelse med energi- og transportfattigdom, bør tværsektorielle løsninger undersøges for at skabe synergier mellem investeringer. Medlemsstaterne kan f.eks. kombinere udvikling af socialt boligbyggeri eller renovering af bygninger med etablering af ladestandere til elektriske køretøjer. Denne integrerede tilgang kan samtidig afhjælpe energi- og transportfattigdom ved at stille økonomisk overkommelig og tilgængelig opladningsinfrastruktur til rådighed til elektriske køretøjer og samtidig fremme bæredygtige, energieffektive boligløsninger.

g) Økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra g), i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne i deres plan medtage foranstaltninger og investeringer, der har til hensigt at:

»g)	tilskynde til brug af økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport og støtte private og offentlige enheder, herunder kooperativer, i at udvikle og levere bæredygtig mobilitet efter behov, fælles mobilitetstjenester og aktive mobilitetsmuligheder.«

Medlemsstaterne bør prioritere offentlig transport, der giver mulighed for betydeligt mere effektiv og CO2-fattigere mobilitet sammenlignet med privatbiler.

For at støtte bæredygtig mobilitet, jf. afsnit III.3 d, f og g ovenfor, kan medlemsstaterne overveje følgende for at maksimere virkningerne af foranstaltningerne og investeringerne i deres planer (for yderligere oplysninger, se f.eks. notatet om god praksis for omkostningseffektive foranstaltninger offentliggjort af Kommissionen (63)):

—

Overveje at supplere offentlig transport med on-demand-tjenester, mobilitet som en tjeneste og delte mobilitetstjenester for at tilbyde en passende mobilitetstjeneste i hele rutekæden, dvs. inklusive den første og sidste kilometer i offentlig transport. Ved udformningen af sådanne foranstaltninger bør medlemsstaterne tage hensyn til behovene hos sårbare grupper, der bor på øer, i regioner og territorier i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige periferier, bjergområder, områder med udviklingsefterslæb og i landdistrikter.

—	Overveje at udvide udbuddet af offentlig transport samt tilhørende infrastruktur, navnlig i landdistrikter og underforsynede byområder og forstadsområder, hvor det vil være til gavn for sårbare transportbrugere. Investeringer kan også kombineres med vouchere til særligt sårbare transportbrugere.

—

Overveje at tilbyde vouchere til subsidierede priser til offentlig transport, on-demand-tjenester, mobilitet som en tjeneste og fælles mobilitetstjenester. Tilgængelighed for de mest sårbare grupper er afgørende, og dette kan sikres både ved at skabe forskellige adgangsmuligheder (f.eks. appbaseret grænseflade, telefonadgang, personlig support) og et barrierefrit miljø (f.eks. stationsdesign, adgang til køretøjer og skiltning). Mobilitetstjenester, der henvender sig til sårbare grupper, bør overvejes og gennemføres som led i tværsektoriel integration – f.eks. i forbindelse med udvikling af socialt boligbyggeri.

—	Overveje at tilbyde en ekstra bonus til personer, der skrotter diesel- og benzinkøretøjer, om muligt med tilstrækkelig garanti for, at de ikke køber et andet.

—

Tilskynde til et modalskift til cykler, elcykler og lignende mikromobilitetsløsninger gennem en integreret bymæssig og regional mobilitetsplanlægningstilgang, der øger tilgængeligheden af et sikkert, direkte, trygt og bekvemt cykelinfrastrukturnetværk, der også forbinder lavindkomstområder med relevante destinationer. For at opnå dette kan medlemsstaterne yde støtte til køb af cykler, elcykler og ladcykler, navnlig i byområder, og samtidig lette modalskiftet med en integreret tilgang til bymæssig og regional mobilitetsplanlægning.

—	Investere i passende offentlig opladningsinfrastruktur (der giver mulighed for intelligent tovejsopladning) til attraktive priser i områder med sårbare transportbrugere og husstande samt enkeltpersoner, der er ramt af transportfattigdom.

—	Investeringer i mobilitetsknudepunkter for at lette udveksling og forbindelser mellem offentlig transport, fælles mobilitet, cykling og gang i forstadsområder, bynære områder og landdistrikter.

—

Hvis der påtænkes støtte til lavemissionskøretøjer, bør medlemsstaterne overveje, at den ikke fuldt ud vil beskytte sårbare transportbrugere mod stigninger i brændstofpriserne som følge af ETS2, hvilket kan forstærke deres sårbarhedsstatus. De samlede ejeromkostninger for sårbare brugere bør altid tages i betragtning ved vurderingen af prisoverkommeligheden og udbredelsen af prioriterede nulemissionskøretøjer, idet der tages hensyn til virkningen af ETS2.

4. Direkte indkomststøtte

Direkte indkomststøtte i forbindelse med fonden er kompensation, der er rettet mod at afhjælpe modtagernes specifikke sårbarheder med hensyn til virkningerne af ETS2, og som ledsager dekarboniseringen af bolig- og vejtransportsektoren.

I henhold til artikel 8, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond kan medlemsstaterne medtage omkostningerne ved at yde direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare transportbrugere i deres planer. Direkte indkomststøtte er ikke en forpligtelse. Hvis den indgår i planerne, bør den sigte mod at i) afbøde negative virkninger for indkomsten, ii) yde øjeblikkelig hjælp til sårbare husstande og sårbare transportbrugere, der står over for energi- og transportfattigdom, og iii) ledsage strukturelle foranstaltninger og investeringer. Denne støtte er begrænset til at afhjælpe den direkte virkning af at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. I betragtning 23 i forordningen om Den Sociale Klimafond anføres det, at direkte indkomststøtteforanstaltninger som hovedregel bør have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og som sådan bør anses for at være i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade (64).

En sådan støtte skal:

—

ikke overstige loftet i forordningen om Den Sociale Klimafond: Omkostningerne ved foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte, må ikke overstige 37,5 % af planens anslåede samlede omkostninger (i perioden 2026-2032), jf. artikel 6, stk. 1, litra j), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

—

falde over tid og være en midlertidig foranstaltning, som ledsager dekarboniseringen af bolig- og transportsektoren: De tildelte omkostninger til direkte indkomststøtte skal falde i løbet af løbetiden for Den Sociale Klimafond mellem 2026 og 2032. Det forventes, at der vil ske et forholdsmæssigt fald i behovet for direkte indkomststøtte, efterhånden som der iværksættes strukturelle foranstaltninger i fondens levetid.

—

være målrettet mod at imødegå de direkte virkninger af ETS2: Den bør bidrage til at afbøde stigningen i energi- og mobilitetsomkostningerne for husstande og enkeltpersoner, der er direkte berørt af ETS2 (dvs. husstande og transportbrugere, der anvender kul, svær brændselsolie, naturgas, LPG, benzin og gasolie til opvarmning, madlavning og transport eller ethvert andet brændstof, der er omfattet af ETS2 (65)). Den bør ikke være til gavn for energifattige eller transportfattige husstande og enkeltpersoner, der ikke er direkte berørt af ETS2. Det betyder, at direkte indkomststøtte kan forventes at blive anvendt fra 2027, når ETS2 er fuldt ud indført. Det fremgår af betragtning 21 i forordningen om Den Sociale Klimafond, at direkte indkomststøtte ikke bør anvendes til at støtte husstande og transportbrugere, der påvirkes af elomkostninger eller andre varme- eller transportomkostninger, som ikke påvirkes af ETS2.

—	være supplerende: Direkte indkomststøtte kan ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter eller strukturelle foranstaltninger som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

—

være integreret i strukturelle foranstaltninger og investeringer, hvilket betyder, at » [m]odtagere af direkte indkomststøtte bør som medlemmer af en generel modtagergruppe være omfattet af målrettede foranstaltninger og investeringer med henblik på effektivt at løfte disse modtagere ud af energifattigdom og transportfattigdom. Planerne bør derfor omfatte direkte indkomststøtte, forudsat at de også omfatter foranstaltninger eller investeringer med varige virkninger rettet mod de sårbare husstande og de sårbare transportbrugere, der modtager direkte indkomststøtte. « (Betragtning 21 i forordningen om Den Sociale Klimafond).

I overensstemmelse med Kommissionens henstilling om energifattigdom 2023 (66) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (67) bør langsigtede strukturelle foranstaltninger foretrækkes frem for kortsigtet og direkte ad hoc-indkomststøtte. Direkte indkomststøtte bør kun anvendes som en midlertidig foranstaltning, samtidig med at der reageres direkte på indførelsen af ETS2 fra 2027, der ledsager strukturelle foranstaltninger og investeringer. Disse henstillinger er i fuld overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond, hvori det hedder, at direkte indkomststøtte » ikke imødegår de grundlæggende årsager til energifattigdom og transportfattigdom « (betragtning 21 til forordningen om Den Sociale Klimafond). Henstillingen om energifattigdom og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder nogle eksempler på direkte indkomststøtte.

For transportsektoren kan et eksempel på direkte indkomststøtte være finansiel støtte i form af et månedligt fast beløb rettet mod sårbare transportbrugere, der er berørt af ETS2, for at dække indkomsteffekten af deres øgede transportomkostninger.

Ordninger for direkte indkomststøtte bør udformes på en måde, der ikke hindrer incitamenterne til CO2-prissætning, der genereres af ETS2. De bør fortrinsvis være målrettede udbetalinger af faste beløb.

Med hensyn til støtteberettigelsen af støtte til sociale takster som direkte indkomststøtte under Den Sociale Klimafond skal en sådan støtte gennemføres på en måde, der er i overensstemmelse med alle bestemmelser i forordningen om Den Sociale Klimafond. For det første betyder dette overholdelse af alle regler om direkte indkomststøtte, navnlig begrænsning af støtten til virkningerne af ETS2, og med anbefalingen om ikke at underminere ETS2-prissignalet. For det andet finder alle de generelle bestemmelser i forordningen om Den Sociale Klimafond anvendelse, herunder additionalitetsprincippet, ifølge hvilket støtten skal være supplerende og ikke må udgøre tilbagevendende nationale budgetudgifter.

Der skal skelnes mellem fakultativ direkte indkomststøtte og strukturelle foranstaltninger og investeringer, der skal indgå i planerne i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Med henblik på fonden bør enhver foranstaltning, der har til formål at skabe en positiv varig indvirkning på opnåelsen af klimaneutralitet i EU senest i 2050, eller som har til formål at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, ikke betragtes som direkte indkomststøtte. Dette vil være tilfældet for vouchere eller nedsatte takster med klare klimakrav til, hvad støtten kan bruges til, samt foranstaltninger, der støtter deltagelse i VE-fællesskaber.

F.eks. vil en voucher, der kun kan anvendes til udskiftning af vinduer i en bygning, der benyttes af sårbare husstande, blive betragtet som en strukturel foranstaltning og ikke som direkte indkomststøtte, da den har til formål at øge bygningens energieffektivitet og har en overordnet positiv klimaindvirkning.

Tilsvarende vil en voucher til offentlig transport (f.eks. en mobilitetstegnebog) eller en målrettet nedsat takst for offentlig transport ikke blive betragtet som direkte indkomststøtte, da begge foranstaltninger har til formål at tilskynde til brug af offentlig transport, hvilket er en renere løsning end at anvende private transportmidler baseret på fossile brændstoffer. For at maksimere den positive varige indvirkning på klimaet vil sådanne transportforanstaltninger ikke desto mindre skulle ledsages af andre strukturelle foranstaltninger, der har til formål at forbedre infrastrukturen og tilgængeligheden af offentlig transport.

Direkte indkomststøtte kan gives gennem offentlige eller private enheder, men ikke direkte til sårbare husstande eller sårbare transportbrugere. I dette tilfælde skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9 i forordningen om Den Sociale Klimafond forklare, hvilke foranstaltninger disse enheder vil gennemføre, og fremlægge klar dokumentation for, hvordan disse foranstaltninger i sidste ende vil være til gavn for sårbare husstande eller sårbare transportbrugere.

For hver direkte indkomststøtteforanstaltning bør planen indeholde de oplysninger, der er fastsat i afsnit 2.2 i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond:

1.	støttens art, type og omfang

2.	detaljerede oplysninger om typerne af endelige modtagere af støtten og de kriterier, der er anvendt til at identificere dem

3.	tidsplanen for nedsættelsen af direkte indkomststøtte i overensstemmelse med fondens tidsplan, herunder en slutdato for støtten

4.	en redegørelse for, hvordan støtten sigter mod at imødegå ulighed mellem kønnene og øge ligestillingen mellem kønnene, hvis det er relevant

5.	en beskrivelse af, hvordan støtten gennemføres.

5. Teknisk bistand

Medlemsstaterne kan i deres planer medtage tekniske bistandsaktioner, der er nødvendige for at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne forvaltes og gennemføres effektivt (artikel 6, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Planen kan således omfatte omkostninger i forbindelse med tekniske bistandsaktioner, men kun op til en grænse på 2,5 % af planens anslåede samlede omkostninger (artikel 8, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

De støtteberettigede omkostninger til teknisk bistand dækker normalt følgende udgifter: uddannelse, programmering, gennemførelse, overvågning, kontrol, revision, evalueringsaktiviteter, udgifter til administrativ bistand (herunder til yderligere personale), der er nødvendige for at forvalte fonden og nå dens mål. Dette omfatter undersøgelser, IT-udgifter, offentlig høring af interessenter, informations- og kommunikationstiltag (artikel 8, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Medlemsstaterne skal i deres planer fastsætte arten, typen og omfanget af de tekniske bistandsaktiviteter samt deres respektive anslåede omkostninger (bilag V, afsnit 2.3 til forordningen om Den Sociale Klimafond).

For at undgå eventuel dobbeltfinansiering af tekniske bistandsaktiviteter mellem Den Sociale Klimafond og andre fonde, navnlig den, der vedrører samhørighedspolitikken, skal der sikres en klar afgrænsning af personale og tekniske bistandsforanstaltninger i forbindelse med hvert instrument på nationalt og regionalt plan.

Navnlig med hensyn til teknisk bistand betragtes de administrative omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af planerne, ikke som tilbagevendende nationale budgetudgifter, og de er derfor også støtteberettigede (artikel 13, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Med hensyn til tidsplanen for og støtteberettigelsen af tekniske bistandsaktiviteter gælder de samme regler som for alle andre foranstaltninger og investeringer i planen. Den Sociale Klimafond kan kun finansiere omkostninger, der er afholdt fra den 30. juni 2024 (ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om Den Sociale Klimafond, jf. artikel 29).

Medlemsstaterne skal i deres planer fastsætte, hvilke delmål og mål der vedrører foranstaltninger vedrørende teknisk bistand.

6. Delmål og mål

a) Fastsættelse af delmål og mål

Komponenterne i planen bør knyttes til et begrænset, men meningsfuldt antal delmål og mål, der repræsenterer de vigtigste trin i gennemførelsen af planen. Delmål og mål er en indikation af fremskridt hen imod opnåelsen af en foranstaltning eller en investering. Følgende sondring bør foretages:

—

Et delmål er en kvalitativ indikator, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning eller en investering (artikel 2, nr. 5), i forordningen om Den Sociale Klimafond). Det afspejler ikke beløb, men snarere et objektivt verificerbart kvalitativt resultat (vedtaget dekret eller administrativ retsakt om iværksættelse af en indkaldelse af forslag eller en retsakt, reform af huslejereglerne, forenkling af tilladelsesprocessen og reduktion af den administrative byrde for gennemførte foranstaltninger) og beskriver det ønskelige indhold og karakteristika.

—

Et mål er en kvantitativ indikator, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning eller en investering (artikel 2, nr. 6), i forordningen om Den Sociale Klimafond). Det er baseret på en aftalt resultat- eller outputindikator som anført i bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond. Valget af mål bør afspejle gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer og skal derfor være operationelle.

For at måle fremskridt via delmål og mål er det undertiden nødvendigt at fastsætte et referencescenarie, der afspejler den kvantitative eller kvalitative tilstand af den variabel/indikator, der anvendes til at måle fremskridt inden foranstaltningen eller investeringen. Dette kan være tilstanden på det tidspunkt, der ligger umiddelbart før interventionen, og/eller da planen blev forelagt, eller det kan være baseret på en ekstrapolering af de aktuelle tendenser.

b) Udformning af delmål og mål

Foranstaltninger bør overvåges ved hjælp af delmål og mål, hvor det er relevant. Når det er muligt, bør en strukturel foranstaltning være omfattet af et enkelt delmål, der afspejler foranstaltningens endelige trin (f.eks. en given retsakts ikrafttræden). Delmålene bør være klare og fokusere på enkle retlige krav, hvor det er relevant.

Investeringer bør primært overvåges ved hjælp af mål (og delmål, hvor det er relevant), hvis opfyldelse kan måles ved hjælp af output- og resultatindikatorer. Relevante fælles indikatorer for alle tre områder er anført i bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond og kan anvendes som indikatorer for opfyldelsen af et givet mål. Hvis en medlemsstats plan ikke indeholder en foranstaltning eller investering, der bidrager til nogle af de indikatorer, der foreslås i bilag IV, kan medlemsstaten af effektivitetshensyn anvende yderligere indikatorer og prioritere dem, der er blevet anvendt under andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter såsom samhørighedspolitikkens programmer i henhold til forordningen om fælles bestemmelser eller forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Når det er muligt og hensigtsmæssigt, bør de samme indikatorer anvendes for lignende typer investeringer.

Delmål og mål bør udformes med henblik på at overvåge investeringernes fremskridt i hele deres livscyklus for at sikre, at de overordnede mål for hver komponent nås. Fremskridtene med gennemførelsen af investeringerne inden for planen bør typisk overvåges ved hjælp af tre typer delmål eller mål:

—

indledende delmål (hvis det er muligt eller relevant): Dette delmål bør fokusere på at kontrollere, at investeringen er påbegyndt. Det sikrer, at de nødvendige rammebetingelser for gennemførelsen af investeringen er på plads fra starten. Dette trin er kun relevant, hvis investeringen endnu ikke er påbegyndt, og bør anvendes til større investeringer. Dette kan f.eks. vedrøre iværksættelsen af den offentlige udbudsprocedure.

—

midtvejsdelmål eller -mål (hvis det er muligt eller relevant): Dette delmål eller mål bør vurdere fremskridtene med gennemførelsen midtvejs, således at eventuelle større flaskehalse kan identificeres, og der straks kan træffes korrigerende foranstaltninger. For mindre investeringer bør midtvejsmålene undgås for at lette den administrative byrde.

—

endeligt delmål eller mål: Dette delmål eller mål bør medtages for hver foranstaltning eller investering i planen. Det bør være outputbaseret og have til formål at kontrollere den effektive opfyldelse af foranstaltningens eller investeringens mål. Det er særlig relevant for vurderingen af krav, der først kan evalueres, når en foranstaltning eller investering er gennemført. De outputindikatorer, der er anført i bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond, kan være særligt nyttige i denne forbindelse.

For foranstaltninger og mindre investeringer bør der fortrinsvis anvendes et enkelt delmål eller mål, der afspejler det endelige trin/resultat. Det samlede antal delmål og mål bør stå i et rimeligt forhold til tildelingens størrelse og være konsistent på tværs af investeringerne i planen.

c) Bedste praksis for udarbejdelse af delmål og mål

Ved udarbejdelsen af de relevante delmål og mål bør medlemsstaterne følge modellen i afsnit 2.1, nr. iv), eller 2.2, nr. iii), i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond. De opfordres til at anvende indikatorerne i bilag IV til forordningen om Den Sociale Klimafond.

Når medlemsstaterne vælger et delmål eller et mål, der ikke er omfattet af indikatorerne i bilag IV, bør de følge nedenstående bedste praksis, når de udformer de respektive delmål og mål:

—

Delmål og mål bør være klare og realistiske (opnåelige). De foreslåede indikatorer bør være relevante, målbare inden for de rammer, der gælder, når planen iværksættes, specifikke for den foranstaltning, der støttes af planen, og robuste. De bør afspejle forskellige faser i gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer. Indikatorerne i bilag IV giver gode eksempler. Hvis det er muligt, bør indikatorerne gøre det muligt at beregne indvirkningen udtrykt i mængden af undgåede drivhusgasser. Hvis det er nødvendigt, er det muligt at anvende andre indikatorer, der anvendes under andre EU-fonde, f.eks. under programmer og instrumenter såsom samhørighedspolitikkens programmer i henhold til forordningen om fælles bestemmelser.

—

Overordnet set er det vigtigt, at delmål og mål forbliver under medlemsstatens kontrol og ikke er betinget af eksterne faktorer såsom de makroøkonomiske udsigter. Anvendelsen af resultatindikatorer som delmål og mål, der ligger uden for medlemsstatens kontrol, bør undgås i betragtning af sådanne indikatorers uforudsigelighed og deres afhængighed af andre faktorer.

—	Beskrivelsen af delmål og mål bør være kortfattet, præcis og konkret (højst to til tre sætninger). De skal afspejle det politiske mål og give et meget specifikt resultat med henblik på at evaluere, om det er nået.

—	Medlemsstaterne bør sikre en ensartet ordlyd i hele planen.

—

Der bør anvendes et passende juridisk sprog. Der bør skelnes klart mellem forpligtende og ikke-forpligtende sprog. Når der udtrykkes en forpligtelse, skal man bruge »skal« . Undgå »vil«, »kan« eller »bør« «. Brug et ikke-forpligtende sprog som f.eks. » kan« sparsomt, da planerne bør fokusere på juridisk bindende forpligtelser.

—	Henvis ikke til procedurerne for godkendelse af statsstøtte i delmål og mål (se afsnit II.11 i denne vejledning).

—

Delmål og mål bør kun indeholde betingelser vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, når der er risiko for, at den aktivitet eller det aktiv, der finansieres under foranstaltningen eller investeringen, gør væsentlig skade på miljømål som omhandlet i klassificeringsforordningens artikel 17 i overensstemmelse med den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond.

—

For delmål og mål relateret til foranstaltninger og investeringer, der modtager støtte fra andre EU-fonde eller nationale fonde, er det kun den del af disse foranstaltninger og investeringer, der støttes af Den Sociale Klimafond, og de tilsvarende resultater, som skal være omfattet af de relevante delmål og mål. Foranstaltninger og investeringer, der modtager støtte fra andre EU-midler, skal have en klar afgrænsning af, hvad der støttes af fonden, og delmålene og målene bør kun omfatte disse aspekter. I tilfælde, hvor midler fra Den Sociale Klimafond kombineres med andre EU-midler til støtte for en foranstaltning, skal dette klart angives i de anslåede samlede omkostninger med angivelse af den del af de anslåede omkostninger, der finansieres af fonden, og den del, der finansieres af andre EU-midler.

—

Målene skal fastlægges ud fra et referencescenarie (kontekstindikatorer), datasættet og metoden til beregning af referencescenariet og outputtet (det niveau eller specifikke punkt, der skal nås). Målene kan fastsættes på et bestemt niveau eller inden for et rimeligt interval afhængigt af, hvad der måles, og hvor præcist skønnet er. Medlemsstaterne bør overveje, hvordan datakvaliteten kan sikres og dokumenteres, og, hvor det er relevant, føre alle nødvendige registre. De bør klart angive, om den samme metode vil blive anvendt til at beregne målet og referencescenariet, hvilken national myndighed der vil være ansvarlig for at indsamle og beregne dataene, og hvor ofte dataene vil blive indsamlet.

—

Delmålene bør være pålidelige, faktuelle og, når der henvises til fremtidige dokumenter (f.eks. lovgivning, programmeringsdokumenter), indeholde detaljerede oplysninger om deres indhold. Det delmål, der skal nås, bør være præcist og relateret til de vigtigste trin (f.eks. »en retsakts eller en administrativ retsakts ikrafttræden«). Undgå vage eller subjektive foranstaltninger (f.eks. »et veludviklet lovgivningsforslag«).

—	Delmål og mål skal omfatte klare gennemførelsesdatoer, der er i overensstemmelse med indgivelsesreglerne: Medlemsstaterne kan indgive to betalingsanmodninger om året. Afslutningsfristerne bør angives i kvartaler (Q) i det relevante år.

—	Hvis det er relevant og muligt, bør medlemsstaterne medtage (køns-)ligestillingsmål i delmålene og målene, f.eks. ved at medtage (del-)mål efter køn, alder eller handicap, hvis det er relevant (se afsnit II.12 i denne vejledning).

For foranstaltninger og investeringer, der skal gennemføres på regionalt og lokalt plan, skal dette angives i beskrivelsen af delmålet eller målet.

Delmål og mål vil blive drøftet mellem Kommissionen og den relevante medlemsstat på grundlag af deres plan med henblik på at nå til enighed om dem, der skal indgå i Kommissionens gennemførelsesafgørelser om godkendelse af planerne, jf. artikel 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

7. Finansiering og omkostninger

a) Nationalt bidrag

Hver medlemsstat skal bidrage med mindst 25 % af planens anslåede samlede omkostninger. Den Sociale Klimafonds bidrag til hver medlemsstats sociale klimaplan er op til den maksimale finansielle tildeling fra fonden til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 10 og 14 i samt bilag I og II til forordningen om Den Sociale Klimafond.

Det nationale bidrag skal udelukkende komme fra offentlige kilder, hvilket omfatter ressourcer fra regionale eller lokale budgetter. Dette kan omfatte ressourcer, der mobiliseres af nationale, regionale eller lokale budgetter gennem udstedelse af obligationer eller andre gældsinstrumenter. Det nationale bidrag må dog ikke omfatte private finansieringskilder, jf. artikel 15 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Det anbefales, at det nationale bidrag fordeles forholdsmæssigt på planens komponenter. Dette vil sikre fortsatte fremskridt og dermed opnåelse af delmål og mål på alle relevante områder over tid. Under alle omstændigheder bør Medlemsstatens nationale bidrag være klart skitseret for hver komponent samt for foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med afsnit 2.1, litra v), i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond.

b) Omkostningsoverslag for foranstaltninger og investeringer

Medlemsstaterne bør fremlægge de anslåede omkostninger til foranstaltninger og investeringer i deres plan under hensyntagen til bl.a. følgende kriterier, der er anført i artikel 16, stk. 3, litra c), nr. i), i forordningen om Den Sociale Klimafond vedrørende Kommissionens vurdering af planerne med hensyn til deres relevans:

—	rimelig: hvis medlemsstaten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og beviser for, at den samlede anslåede udgift til planen er passende.

—

plausibel: hvis medlemsstaten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og passende dokumentation for, at beløbet for planens anslåede samlede omkostninger er i overensstemmelse med arten og typen af de påtænkte foranstaltninger og investeringer. Dette kræver en tværgående vurdering for at sikre overensstemmelse mellem den kvalitative karakter af foranstaltningerne eller investeringerne i komponenten og deres omkostninger.

—

i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og forholdsmæssige: hvis planens anslåede samlede omkostninger er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står i et rimeligt forhold til de påtænkte foranstaltningers og investeringers forventede sociale og økonomiske virkninger for den pågældende medlemsstat. Vurderingen af omkostningseffektiviteten vil blive foretaget på planniveau under hensyntagen til omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger og investeringer, der indgår heri. Planen vil blive vurderet for at fastslå, om dens forventede økonomiske og sociale virkninger er i overensstemmelse med omkostningerne. En sådan vurdering vil tage hensyn til virkningerne af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i planen, og deres anslåede omkostninger. Medlemsstaterne bør også dokumentere, at deres omkostningsoverslag har til formål at opnå de mest omkostningseffektive resultater.

—

i tillæg til anden EU-finansiering: hvis medlemsstaten har fremlagt tilstrækkelige oplysninger og dokumentation for, at beløbet for de anslåede samlede omkostninger til de foranstaltninger og investeringer, der indgår i den plan, der skal finansieres af fonden, ikke dækkes af eksisterende eller planlagt EU-finansiering.

Medlemsstaten bør også tage hensyn til følgende aspekter, når den indsender omkostningsoverslag for planerne:

—

nøjagtighed: Med angivelse af, at omkostninger kun er anslåede, før de faktisk er afholdt, skal de samlede anslåede omkostninger være af en sådan art, at de er rimelige og plausible – de faktiske omkostninger skal ikke kontrolleres eller overvåges inden for rammerne af Den Sociale Klimafond. Anvendelse af regnskabsmetoder, historiske omkostninger, statistiske data, troværdige og robuste undersøgelser fra pålidelige organer eller andre lignende kilder til information og dokumentation gør det lettere at foretage nøjagtige omkostningsoverslag.

—

gennemsigtighed: Omkostningsoverslag bør kunne spores. Hvis regnskabsmetoder, historiske omkostninger, statistiske data, troværdige og robuste undersøgelser fra pålidelige organer, markedspriser eller andre lignende kilder til information og dokumentation anvendes til at udarbejde dem, bør sådanne oplysninger være frit tilgængelige for eventuel kontrol.

—	konsistens: Omkostningsoverslagene bør være i overensstemmelse med andre EU-politikker og national praksis og navnlig med de omkostninger, der anvendes på lignende projekter via andre EU-finansieringsstrømme.

Kommissionen vil også tilstræbe et tæt samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at EU's finansielle interesser varetages. Dette vil indebære en kontrol- og revisionsmekanisme for at forhindre uregelmæssigheder.

c) Nødvendige oplysninger om finansiering og omkostningsoverslag

Medlemsstaterne bør fremlægge oplysningerne om omkostningsoverslagene tilstrækkeligt detaljeret for hver foranstaltning eller investering i det relevante støttedokument samt i en tabel pr. komponent opdelt på individuelle foranstaltninger og investeringer, der indgår i den pågældende komponent. Hver af de tre tabeller bør også indeholde den relevante periode og en opdeling af de samlede omkostninger ved hver foranstaltning og investering pr. år. Til dette formål bør medlemsstaterne anvende den skabelon, der ledsager denne vejledning (se afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond). I hver tabel bør medlemsstaterne også angive:

—	Nationalt bidrag: Medlemsstaterne bør fremlægge oplysninger om deres nationale bidrag til de samlede omkostninger pr. komponent. Det kumulative nationale bidrag på tværs af alle tre komponenter skal udgøre mindst 25 % af de samlede omkostninger til planerne.

—

Finansiering fra andre EU-kilder, internationale kilder og offentlige kilder: I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond bør medlemsstaterne for hver foranstaltning og investering, der også vil blive finansieret af andre EU-kilder samt internationale og offentlige kilder, angive de finansieringskilder, der anvendes, og klart identificere, hvilken del af foranstaltningen og investeringen de dækker.

—

Finansiering fra private kilder: Medlemsstaterne bør angive enhver finansiering, der er opnået eller påtænkt anvendt fra private kilder, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i forordningen om Den Sociale Klimafond. Dette bør, hvor det er relevant, omfatte det finansielle bidrag fra de endelige modtagere, der støttes af foranstaltningerne eller investeringerne. Dette vil være værdifulde oplysninger med henblik på at vurdere det indsatsniveau, der kræves af de endelige modtagere, og planens relevans i henhold til artikel 16, stk. 3, litra a), i forordningen om Den Sociale Klimafond.

—

Omkostninger til yderligere teknisk bistand og kontantbidrag under InvestEU-programmet: Medlemsstaterne bør i deres planer medtage de beløb, der skal stilles til rådighed for yderligere teknisk bistand i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2021/240, og det kontante bidrag med henblik på medlemsstatssegmentet i InvestEU i henhold til forordning (EU) 2021/523. Disse omkostninger bør ikke overstige 4 % af den maksimale finansielle tildeling til planen, jf. artikel 11, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Medlemsstaterne bør i deres planer og støttedokumenter medtage følgende oplysninger:

—	Oplysninger om den anvendte metode: De underliggende antagelser (f.eks. om enhedsomkostninger, inputomkostninger, antal personer, der er omfattet), begrundelse for disse antagelser, og hvem der har foretaget omkostningsoverslaget.

—	En beregning, der viser, hvordan det endelige skøn blev foretaget, herunder, hvis det er muligt, beregninger for de overordnede kategorier, der er de vigtigste omkostningsfaktorer.

—

Sammenlignende omkostningsdata: Oplysninger om de faktiske omkostninger ved lignende foranstaltninger eller investeringer, der tidligere er blevet gennemført, hvis de foreligger fra tidligere lignende projekter, der finansieres via andre EU-finansieringsstrømme. Hvis der er behov for justeringer for at gøre omkostningerne mere sammenlignelige, bør medlemsstaterne give en forklaring på parametrene og de relevante data, der anvendes til at foretage justeringerne.

—	Validering foretaget af en uafhængig finanspolitisk institution: Medlemsstaterne opfordres til at drøfte planen med deres nationale uafhængige finanspolitiske institutioner eller lignende organer.

Medlemsstaterne bør fremlægge de anslåede samlede omkostninger eksklusive moms for at muliggøre sammenlignelighed mellem planerne (betragtning 26 i forordningen om Den Sociale Klimafond).

8. Driftsomkostninger

Fonden bør som hovedregel kun finansiere omkostninger, der er af ikketilbagevendende karakter og falder inden for dens levetid. I henhold til artikel 13, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond bør støtte fra fonden ikke, medmindre der er tale om behørigt begrundede tilfælde, træde i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter. For den del af planen, der er afsat til teknisk bistand, betragtes de administrative omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af planen, ikke som tilbagevendende nationale budgetudgifter, jf. artikel 13, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

I behørigt begrundede tilfælde kan regelmæssige driftsomkostninger finansieres, i det omfang i) de vil have langsigtede virkninger i overensstemmelse med fondens mål, ii) deres finansiering vil blive sikret på en bæredygtig måde, efter at fonden er ophørt, og iii) den negative indvirkning på den offentlige saldo kun er midlertidig. De vigtigste kriterier, der skal tages i betragtning, er: i) hvorvidt omkostningen er en integreret del af en foranstaltning eller investering, og ii) om denne foranstaltning eller investering bidrager til at opfylde vurderingskriterierne. Dette gælder både administrative udgifter som f.eks. personaleomkostninger og driftsomkostninger.

Omkostninger til vedligeholdelse af infrastruktur af tilbagevendende karakter vil f.eks. ikke være støtteberettigede, men investeringer i opgraderinger, herunder meget omfattende eller forsinket vedligeholdelse, bør kunne støttes af fonden på et individuelt grundlag. Desuden kan driftsomkostningerne dækkes for at lette udbredelsen af nye fælles mobilitetstjenester eller on demand-transporttjenester i landdistrikterne i den indledende opskaleringsfase for efterspørgslen, idet Den Sociale Klimafond kan finansiere ikke blot omkostningerne ved at oprette tjenesterne, men også deres driftsomkostninger i en begrænset periode. I alle tilfælde vil foranstaltningens eller investeringens støtteberettigelse afhænge af, hvor målrettet den er mod de sårbare grupper, der kan modtage støtte fra Den Sociale Klimafond på et individuelt grundlag.

9. Forudgående forebyggelse af dobbeltfinansiering og beskyttelse af EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne bærer det primære ansvar for at undgå dobbeltfinansiering mellem Den Sociale Klimafond og andre EU-midler og er således forpligtede til at kontrollere, at der ikke er tale om dobbeltfinansiering, inden de forelægger deres planer (på grundlag af artikel 13 og 21 i forordningen om Den Sociale Klimafond). På grund af den resultatbaserede karakter af finansieringen fra Den Sociale Klimafond kræver dette en klar forudgående afgrænsning mellem de aktiviteter og projekter, der finansieres under Den Sociale Klimafond, og dem, der finansieres under andre EU-fonde og andre EU-programmer.

Medlemsstaterne bør:

—	identificere de foranstaltninger og investeringer, der støttes af andre EU-fonde og andre EU-programmer (igangværende eller programmerede), der indebærer en risiko for overlapning med finansiering fra Den Sociale Klimafond

—

anvende en klar forudgående afgrænsning af omkostningskategorier/omkostningsposter direkte i delmål og mål, således at de udelukkende dækker de resultater, der støttes direkte af Den Sociale Klimafond (og relaterede nationale bidrag). Planen bør kun afspejle de resultater, der er opnået gennem støtte fra Den Sociale Klimafond (og ikke de resultater, der er opnået med både Den Sociale Klimafond og andre EU-fonde). Projektafgrænsning kan være baseret på tid eller geografi eller på projekternes forskellige karakter.

Ud over de betingelser, der er skitseret ovenfor, skal denne tilgang være i overensstemmelse med bestemmelserne i det andet EU-finansieringsinstrument og overholde statsstøttereglerne, herunder bestemmelserne om kumulering. Medlemsstaterne skal indføre grundige forvaltningsverificeringsprocedurer for at forhindre dobbeltfinansiering under gennemførelsen.

Disse procedurer bør indgå i medlemsstatens interne kontrolsystem (se bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond). Som krævet i artikel 6, stk. 1, litra o), i forordningen om Den Sociale Klimafond skal medlemsstaterne i deres planer, jf. afsnit 4.6 i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond, fastsætte de ordninger, de har indført for at undgå dobbeltfinansiering samt beskytte EU's interesser. Det er vigtigt, at disse ordninger tager hensyn til alle relevante datakilder, opretholder en systematisk adskillelse af finansieringsstrømme og gennemfører krydskontroller under hele projektgennemførelsen for at udelukke muligheden for dobbeltfinansiering. Disse interne kontrolsystemer skal derfor være tilstrækkeligt robuste til at beskytte EU's finansielle interesser og navnlig forebygge, opdage, indberette og korrigere svig, korruption og interessekonflikter.

Medlemsstaternes interne kontrolsystemer skal foretage passende og uafhængige revisioner af systemer og transaktioner i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, som også skal beskrives i overensstemmelse med afsnit 4.6 i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond og i overensstemmelse med bilag III, punkt 5. Dette gælder bl.a. for:

—	udpegelse af det eller de organer, der skal foretage revisioner af systemer og transaktioner, og hvordan dets/deres funktionelle uafhængighed sikres

—	tildeling af tilstrækkelige midler til dette eller disse organer med fonden for øje

—	revisionsorganets/-organernes effektive håndtering af risikoen for svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering, både gennem systemrevisioner og revisioner af transaktioner.

10. Scenarie i tilfælde af, at ETS2 starter senere

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, tredje afsnit i forordningen om Den Sociale Klimafond og den sidste kolonne i tabellen i bilag II til forordningen vil den maksimale finansielle tildeling for hver medlemsstat under fonden, hvis ETS2 udsættes med et år i overensstemmelse med ETS-direktivets artikel 30k, være lavere end den respektive tildeling, hvis ETS starter i 2027. I overensstemmelse med bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond om skabelonen for planen og som præciseret i betragtning 28 i forordningen om Den Sociale Klimafond: » Med henblik på en mere effektiv planlægning bør medlemsstaterne i deres planer angive konsekvenserne af en udsættelse af emissionshandelssystemet, der er oprettet i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 30k i nævnte direktiv. Til dette formål bør alle relevante oplysninger, som planen skal indeholde, holdes nøje adskilt ved at opdele dem i to scenarier, nemlig ved at beskrive og kvantificere de nødvendige tilpasninger af foranstaltningerne, investeringerne, delmålene, målene, det nationale bidrags størrelse og eventuelle andre relevante elementer i planen.« Oplysningerne bør gives i overensstemmelse med skabelonen for planen i bilag V.

11. Passende partnerskab og offentlig høring

Relevante interessenters inddragelse og engagement i udformnings- og gennemførelsesfasen er afgørende for, at Den Sociale Klimafond og alle initiativerne under den europæiske grønne pagt bliver en succes. En inklusiv partnerskabstilgang i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af disse planer er afgørende, da den bidrager med forskellige perspektiver og ekspertise til at danne grundlag for politiske beslutninger. Medlemsstaterne opfordres til at overveje at gennemføre de eksempler på god praksis for offentlige høringer om planerne, som Kommissionen har offentliggjort i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordningen om Den Sociale Klimafond (68).

a) Typer af interessenter

Artikel 5, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond indeholder en liste over forskellige typer af interessenter, der bør høres som led i udarbejdelsen af planerne:

—	lokale og regionale myndigheder

—	repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer

—	relevante civilsamfundsorganisationer

—	ungdomsorganisationer

—	andre interessenter.

Medlemsstaterne opfordres til fuldt ud at inddrage og gøre brug af disse interessenters ekspertise og viden om bl.a. kortlægning af energi- og transportfattigdom, målretning mod sårbare grupper eller identifikation af investeringsbehov på tværs af fondens politiske mål.

For at udnytte de indhøstede erfaringer anbefales det at inddrage de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af fondene under samhørighedspolitikken samt genopretnings- og resiliensplanerne, i udarbejdelsen af de sociale klimaplaner og den offentlige høring om dem, også selv om de ikke er det vigtigste koordineringsorgan for den overordnede gennemførelse af planerne. Inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder i udarbejdelsen af og høringen om planerne vil være afgørende, navnlig med hensyn til de regionale og lokale foranstaltninger og investeringer, der foreslås i planerne.

Ud over de interessenter, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, indeholder forordningen om Den Sociale Klimafond bestemmelser om inddragelse af andre interessenter. Det kan være forsknings- og innovationsinstitutioner, miljøpartnere og ikkestatslige organisationer. Det er også afgørende for at fremme ligestilling og integrere ligestillingshensyn i planerne, at man sikrer en passende repræsentation af eksperter i ligestilling og lige muligheder, som f.eks. ligestillings- og ikkediskriminationsorganer og organisationer, der repræsenterer kvinders, handicappedes, ungdomsorganisationers (69), indvandreres, enlige forældres og ældres interesser under høringerne.

Desuden bør der i planerne lægges særlig vægt på sårbare grupper, herunder personer med handicap, og børn, isolerede ældre, etniske minoriteter, marginaliserede befolkningsgrupper, tredjelandsstatsborgere og personer med migrantbaggrund, som er i højere risiko for fattigdom og social udstødelse.

Hvis interessenterne ikke er organiseret på en måde, der giver dem mulighed for at give meningsfuldt input, bør myndighederne yde bistand til relevante offentlige myndigheder og ikkestatslige organisationer for at hjælpe med at organisere disse interessenter og sikre, at deres interesser repræsenteres fuldt ud og medtages i planerne.

b) Sådan gennemføres offentlige høringer

Offentlige høringer bør gennemføres i overensstemmelse med artikel 10 i forvaltningsforordningen. De bør være i overensstemmelse med de nationale retlige rammer og tage hensyn til centrale aspekter af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (70). Disse elementer kræver, at medlemsstaterne fremmer tidlig, tydelig og effektiv offentlig deltagelse samt fastsætter rimelige tidsrammer, der giver offentligheden tilstrækkelig tid til at blive informeret, deltage og give udtryk for deres synspunkter.

Forordningen om Den Sociale Klimafond (artikel 5 og betragtning 18) kræver, at der gennemføres en (ny) offentlig høring om den sociale klimaplan i sin helhed (dog i en indledende fase). Tidligere offentlige høringer, der allerede er afholdt om eksisterende foranstaltninger, der skal indgå i planen, bør nævnes og sammenfattes.

Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af planen fremlægge en sammenfatning af den høringsproces, der er gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, og beskrive, hvordan interessenternes input er blevet taget i betragtning og afspejlet i planen (artikel 5, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Sammenfatningen bør indeholde en liste over de hørte interessenter, typen af høringsmetode (konference, bilateral, trepart osv.), tidsplanen for den opsøgende indsats, og om interessenterne udelukkende er blevet hørt om specifikke komponenter, eller om der har fundet en generel høring sted om et omfattende udkast til planen eller om alle dens aspekter separat. På samme måde bør medlemsstaterne så vidt muligt redegøre for de skridt, der er planlagt for at inddrage og høre de relevante interessenter under gennemførelsen af planerne.

For mindre ændringer af planerne bør medlemsstaterne afholde offentlige høringer om de ændrede foranstaltninger eller investeringer i overensstemmelse med artikel 5 og 16 samt artikel 18, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Dette fremgår også af betragtning 18: » Der bør holdes en offentlig høring af interessenterne, hver gang Kommissionen skal vurdere en plan.«

12. Forelæggelse

Hver medlemsstat bør forelægge Kommissionen en social klimaplan, således at der kan ydes finansiel støtte fra fonden til de foranstaltninger og investeringer, der indgår i planen. Medlemsstaterne bør forelægge deres planer senest den 30. juni 2025 i overensstemmelse med betragtning 17 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Kommissionen vil oprette en fælles elektronisk platform for forelæggelse og overvågning af planer samt for indgivelse af relevante betalingsanmodninger.

Planen bør udformes i tæt samarbejde med Kommissionen og skal følge modellen i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond, jf. artikel 6, stk. 7, i forordningen om Den Sociale Klimafond. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen om udkast til planer så tidligt som muligt forud for den planlagte formelle forelæggelse. De kan rådføre sig med Kommissionen om forskellige aspekter af planen inden den formelle forelæggelse. Uformelle høringer vil give mulighed for at identificere og løse eventuelle problemer, inden planen forelægges, hvilket vil gøre det lettere for Kommissionen hurtigt at vurdere og vedtage den. Desuden vil Kommissionen søge at få de enkelte medlemsstater til aktivt at forpligte sig til, inden planen forelægges, at arbejde i partnerskab med relevante interessenter for at bidrage til at gøre processen så effektiv som muligt.

Kommissionen fremsender samtidig og på lige vilkår de planer, som medlemsstaterne har forelagt, samt de respektive vurderingsafgørelser, som Kommissionen har offentliggjort, til Europa-Parlamentet og Rådet (artikel 25 i forordningen om Den Sociale Klimafond).

13. Meddelelse om planerne

Medlemsstaterne skal gøre følgende data offentligt tilgængelige og ajourføre dem på et enkelt websted (som måske allerede findes) i åbne og maskinlæsbare formater. Dette gør det muligt at sortere, søge i, udtrække, sammenligne og genanvende dataene (artikel 23, stk. 1, i forbindelse med artikel 21, stk. 2, litra d), nr. i), ii) og iv), i forordningen om Den Sociale Klimafond):

—	navnet på de endelige modtagere af de finansielle tildelinger, deres momsregistreringsnumre eller skatteregistreringsnumre og størrelsen af de finansielle tildelinger fra fonden

—

navnet på kontrahenten/kontrahenterne og underkontrahenten/underkontrahenterne og deres momsregistreringsnummer/-numre eller skatteregistreringsnummer/-numre og kontraktens/kontrakternes værdi, hvis den endelige modtager af de finansielle tildelinger er en ordregivende myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om offentlige udbud

—	en liste over alle foranstaltninger og investeringer til gennemførelse i henhold til planen med angivelse af det samlede beløb for offentlig finansiering af disse foranstaltninger og investeringer samt det beløb, der er betalt fra andre fonde finansieret af EU-budgettet.

De oplysninger, der er omhandlet i de to første punkter ovenfor, bør ikke offentliggøres, når de vedrører specifikke undtagelser:

—	midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande

—

de situationer, der er anført i finansforordningens artikel 38, stk. 3, navnlig: i) finansiel støtte ydet gennem finansielle instrumenter på under 500 000 EUR, ii) hvor en sådan offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældende personers eller enheders rettigheder og frihedsrettigheder som beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder eller at skade modtagernes kommercielle interesser, iii) når det drejer sig om aflønning af eksterne eksperter, der udvælges på grundlag af deres faglige kapacitet, under overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling, ligebehandling og fravær af interessekonflikter.

På det særlige websted, der skal oprettes så hurtigt som muligt, bør hver medlemsstat også offentliggøre sine udkast og endelige planer, herunder deres bilag, Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af planen, Kommissionens gennemførelsesafgørelser om ændringer af planen, Kommissionens udbetalingsafgørelser, aftalerne mellem Kommissionen og medlemsstaten, der udgør individuelle retlige forpligtelser, og enhver meddelelse om mindre ændringer af planen. Medlemsstaterne bør holde disse særlige websteder ajour med al ny relevant dokumentation. De bør også på disse særlige websteder offentliggøre deres toårige rapporter i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond (som en del af den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport) og evalueringsrapporterne og efterfølgende evalueringsrapporter om gennemførelsen af fonden fra Kommissionen i henhold til artikel 27 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Medlemsstaterne skal også underrette modtagerne af fonden om støttens oprindelse, herunder i de tilfælde, hvor de drager fordel af denne støtte gennem formidlere. De oplysninger, der gives til modtagerne, bør omfatte EU-logoet og en passende erklæring med følgende ordlyd: » finansieret af Den Europæiske Union – Den Sociale Klimafond « på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af foranstaltningen til modtagerne (artikel 23, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond) (71).

Modtagere af midler fra fonden skal også sikre, at EU-finansieringen er synlig, navnlig når de fremmer foranstaltninger og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Denne forpligtelse gælder ikke, når støtten ydes til fysiske personer, eller når der er risiko for, at kommercielt følsomme oplysninger offentliggøres (artikel 23, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond).

Når medlemsstaterne indsender deres planer, bør de (afsnit 4.7 i bilag V til forordningen om Den Sociale Klimafond):

angive det websted, hvor udkast til og endelige nationale planer, relaterede foranstaltninger og investerings- og udbetalingsdata vil blive offentliggjort, i et maskinlæsbart format, der gør det muligt for Kommissionen at behandle dataene yderligere, og som også vil omfatte informations-, kommunikations- og synlighedsforanstaltninger vedrørende fonden

give en skitsering af den påtænkte nationale kommunikationsstrategi til at sikre offentlighedens kendskab til EU-finansieringens indvirkning på borgernes dagligdag via gennemførelsen af den nationale plan og de enkelte foranstaltninger og investeringer. Medlemsstaterne bør udvikle en sammenhængende strategi for: i) hvordan fordelene ved støtten fra Den Sociale Klimafond formidles, ii) hvordan de vil sikre, at de støtteberettigede sårbare grupper informeres om finansieringsmulighederne, og iii) hvordan disse grupper kan tilskyndes til at drage fordel af og ansøge om støtte fra Den Sociale Klimafond.

For at gøre denne proces lettere for medlemsstaterne opfordres de til at tilpasse sig de samme minimumskrav til kommunikation som i forordningen om fælles bestemmelser. De bør derfor medtage følgende i deres kommunikationsstrategi:

de vigtigste målgrupper, som kommunikationsaktiviteterne skal henvende sig til, herunder som minimum potentielle modtagere i forbindelse med foranstaltningerne og af investeringerne, der indgår i den nationale plan, og relevante ikke-ekspertmålgrupper, der er bekymrede for de sociale virkninger af ETS2, og det relevante mediemiks til at nå disse

ii.	hvordan de vil gennemføre fælles kommunikationstiltag med Kommissionen på stedet

iii.	en liste over foranstaltnings- og investeringstyper, som de har til hensigt at fremme mere aktivt, og som vil blive anvendt til koordineret kommunikation med Kommissionen

iv.

kontaktoplysningerne for den nationale kommunikationskoordinator, som skal koordinere informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med Den Sociale Klimafond og fungere som kontaktpunkt for Kommissionen og andre medlemsstater med henblik på at udveksle bedste praksis og koordinere fælles aktiviteter.

Kommissionen vil også gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og de opnåede resultater. Disse foranstaltninger kan, hvis det er relevant og efter aftale med de nationale myndigheder, omfatte fælles kommunikationsaktiviteter med de nationale myndigheder og Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer i de berørte medlemsstater (artikel 23, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Kommissionen har offentliggjort et websted for Den Sociale Klimafond (72). Det indeholder generelle oplysninger om fonden, en liste over de myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for at udarbejde planerne, et underafsnit om god praksis for foranstaltninger, der potentielt kan finansieres af Den Sociale Klimafond, og hvordan der kan gennemføres en meningsfuld offentlig høring om planerne. Kommissionen vil regelmæssigt gennemgå dette særlige websted med alle relevante offentlige oplysninger.

14. Ændringer af de sociale klimaplaner

a) Objektive omstændigheder

Hvis en plan ikke længere kan realiseres, herunder relevante delmål og mål, eller skal justeres væsentligt enten helt eller delvist af en medlemsstat på grund af objektive omstændigheder, kan den berørte medlemsstat forelægge Kommissionen en ændret plan med henblik på at foretage de nødvendige og behørigt begrundede ændringer (artikel 18, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Anmodningen kan i særdeleshed fremsættes på grund af de faktiske direkte virkninger af ETS2.

Objektive omstændigheder kan gøre det umuligt at gennemføre en foranstaltning eller investering med det anslåede niveau af omkostninger eller effektivitet eller føre til identifikation af et bedre alternativ, der er mere befordrende for at opfylde de samme mål i forordningen om Den Sociale Klimafond. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne fremlægge de objektive faktorer, der ligger til grund for den uventede ineffektivitet som følge af gennemførelsen af den oprindelige foranstaltning eller investering som oprindeligt planlagt, og påvise, at det foreslåede alternativ er bedre egnet til at nå de tilsigtede mål med den pågældende foranstaltning. Medlemsstaterne kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at den alternative foranstaltning eller investering er mere omkostningseffektiv eller mere befordrende for at nå de politiske mål med foranstaltningen eller investeringen.

Objektive omstændigheder kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende eksempler:

—	ændringer i tidslinjen på grund af uforudsete naturlige hindringer (f.eks. en naturkatastrofe) eller på grund af uforudsete nationale udviklinger (f.eks. en retstvist, der påvirker gennemførelsen af foranstaltningen eller investeringen, uforudset socioøkonomisk udvikling, f.eks. økonomiske chok)

—

tilfælde, hvor medlemsstaten kan påvise, at en foranstaltning eller investering ikke længere kan gennemføres på grund af eksistensen af et klart bedre alternativ til at gennemføre foranstaltningen (f.eks. fordi der blev identificeret et bedre alternativ, som er mere befordrende for at nå de samme mål) i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt. En medlemsstat kan f.eks. identificere en betydeligt mere omkostningseffektiv måde at opbygge et transportknudepunkt på og ønske at ændre de relevante tekniske specifikationer i det tilsvarende delmål eller ønske at støtte nulemissionskøretøjer. Denne anmodning vil skulle ledsages af et notat, der forklarer, hvilken type analyse der blev foretaget for at fastslå, at den nye metode ville være mere omkostningseffektiv og samtidig føre til de samme samlede resultater.

Ændringerne bør ikke sænke planens ambitionsniveau og forventede virkning, som fortsat skal opfylde vurderingskriterierne i forordningen om Den Sociale Klimafond. Medlemsstaterne bør klart påvise, at planens ambitionsniveau og forventede virkning vil blive opretholdt, og at kravene i artikel 16 vil blive opfyldt.

Når medlemsstaterne påberåber sig artikel 18, er de ansvarlige for at give en passende begrundelse til støtte for de foreslåede ændringer, og de kan vælge, hvilken type dokumentation og oplysninger de ønsker at fremlægge til støtte for deres begrundelse. Ændringernes type og art og de objektive omstændigheder, der påberåbes, vil være afgørende for omfanget af de oplysninger, der skal gives. Medlemsstaterne behøver f.eks. ikke at fremlægge dokumentation for forekomsten af almindeligt kendte omstændigheder, men bør give specifikke oplysninger om disse begivenheders indvirkning på foranstaltningerne og investeringerne eller på de konkrete delmål og mål.

Kommissionen bør revurdere den ændrede plan i lyset af de samme vurderingskriterier som dem, der er fastsat i artikel 16 (artikel 18, stk. 2 og 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Hvis Kommissionen giver en positiv vurdering af den ændrede plan, vedtager den en afgørelse med en begrundelse for sin positive vurdering i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond ved hjælp af en ny gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen senest tre måneder efter datoen for den berørte medlemsstats forelæggelse af den ændrede plan. For ændringer, der ikke er »mindre« (se afsnit III.14.b i denne vejledning), bør medlemsstaten afholde en offentlig høring om den ændrede plan i overensstemmelse med artikel 5 og 16 samt artikel 18, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond (73).

b) Mindre justeringer

For at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder kan medlemsstaterne foretage mindre justeringer af eller rette skrivefejl i planerne ved blot at underrette Kommissionen om disse ændringer (betragtning 19 i forordningen om Den Sociale Klimafond). Hvis der foretages mindre justeringer af planen, f.eks. mindre ajourføringer af de investeringer, der er fastsat i planen, eller korrektion af skrivefejl, der fører til en stigning eller et fald på mindre end 5 % i forhold til et mål, der er fastsat i planen, kan den relevante medlemsstat underrette Kommissionen om disse ændringer (artikel 18, stk. 6, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Medlemsstaterne bør klart påvise, at planens balance vil blive opretholdt, og at kravene i artikel 16 vil blive opfyldt.

Medlemsstaterne bør undgå at underrette Kommissionen om flere mindre justeringer af det samme mål. Hvis det er nødvendigt, bør den kumulative virkning af alle sådanne mindre justeringer af det samme mål ikke overstige 5 % af dets oprindelige værdi. For foranstaltninger uden mål bør den mindre ændring ikke være væsentlig. Den bør omfatte proceduremæssige spørgsmål og kan ikke omfatte en ændring af delmålene.

Med hensyn til proceduren bør medlemsstaterne indsende deres meddelelse om mindre justeringer ved hjælp af modellen i bilag II via det elektroniske dataudvekslingssystem for Den Sociale Klimafond, som vil give oplysninger om de elementer, der er ændret i planerne. Medlemsstaterne bør uformelt rådføre sig med Kommissionens tjenestegrene, inden de indgiver deres anmeldelse, for at sikre, at den er i overensstemmelse med forordningen om Den Sociale Klimafond. Hvis Kommissionens tjenestegrene vurderer, at justeringen af målet overstiger tærsklen på 5 %, vil anmeldelsen blive anset for ikke at være i overensstemmelse med betingelserne i artikel 18, stk. 6, i forordningen om Den Sociale Klimafond og være ugyldig. Hvis Kommissionens tjenestegrene finder, at en anmodning om justering ikke vedrører mindre ajourføringer af foranstaltningerne eller investeringerne eller blot en rettelse af en skrivefejl, vil anmeldelsen ligeledes være ugyldig.

Af hensyn til retssikkerheden vil Kommissionens tjenestegrene besvare hver anmeldelse for at bekræfte, at den er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6.

c) Vurdering af planernes hensigtsmæssighed

Medlemsstaterne skal vurdere hensigtsmæssigheden af deres planer i lyset af de faktiske direkte virkninger af ETS2 og forelægge disse vurderinger for Kommissionen sammen med de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter senest den 15. marts 2029 (artikel 18, stk. 5). Afhængigt af resultatet af disse vurderinger kan der være behov for ændringer af planerne for bedre at håndtere de faktiske virkninger af ETS2 eller støtte til sårbare husstande.

IV. VURDERING OG VEDTAGELSE AF PLANER

1. Kommissionens vurdering af planerne

a) Om processen

I henhold til artikel 17, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond skal Kommissionen vedtage gennemførelsesafgørelsen om godkendelse af planen senest fem måneder efter forelæggelsesdatoen, jf. artikel 4, stk. 1, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

I overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger eller anmode om supplerende oplysninger senest to måneder efter medlemsstatens forelæggelse af planen. Medlemsstaten skal forelægge de ønskede supplerende oplysninger inden for den frist, der er fastsat i Kommissionens anmodning, og kan om nødvendigt revidere planen. Den relevante medlemsstat og Kommissionen kan aftale at forlænge fristen for vurdering med en rimelig periode, hvis det er nødvendigt (artikel 16, stk. 1).

b) Om substansen

Kommissionen skal vurdere medlemsstaternes planer på grundlag af kriterierne i artikel 16, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond.

Tabel

Liste over vurderingskriterier for planer baseret på artikel 16, stk. 3

Relevans	Virkningsfuldhed	Effektivitet	Sammenhæng
Omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation	Varig indvirkning	Rimelige og plausible samlede omkostninger	Sammenhængende foranstaltninger
Princippet om ikke at gøre væsentlig skade	Virkningsfuld overvågning og gennemførelse af planen	Kontrolsystemer
Grøn omstilling	Overensstemmelse og sammenhæng med andre relevante retsakter	Virkningsfulde delmål og mål
	Komplementaritet, synergi, sammenhæng og overensstemmelse med relevante EU-instrumenter

i. Relevans

— Omfattende og tilstrækkeligt afbalanceret reaktion på den økonomiske og sociale situation

Kommissionen vil vurdere, om planen i tilstrækkelig grad tager højde for de sociale virkninger og udfordringer, som sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere i den relevante medlemsstat står over for som følge af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport, der er omfattet af ETS2. I vurderingen vil der blive taget hensyn til:

—	medlemsstatens nationale energi- og klimaplan for at forstå den strategi og de foranstaltninger i planen, der har til formål at håndtere sociale virkninger og udfordringer for sårbare grupper

—	om medlemsstaten har håndteret de udfordringer, som Kommissionen har fremhævet i ajourføringen af sin nationale energi- og klimaplan, og dens fremskridt med særlig vægt på spørgsmål, som påvirker husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, der er ramt af transportfattigdom

—	om Kommissionens henstillinger til medlemsstaten, der er relevante for fondens anvendelsesområde, og som er udstedt i henhold til artikel 34 i forvaltningsforordningen, er blevet integreret i planen

—	om planen er i overensstemmelse med EU's klima- og energimål for 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050.

— Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

Kommissionen vil vurdere, om hver foranstaltning og investering (eksklusive direkte indkomststøtte (74)) i planen er i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Dette er baseret på medlemsstatens vurdering i henhold til tabellen i afsnit III.3 i denne vejledning og i overensstemmelse med den tekniske vejledning vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade i forbindelse med Den Sociale Klimafond.

— Bidrag til den grønne omstilling

I overensstemmelse med EU's politiske prioriteter er fonden udformet med henblik på at håndtere de sociale virkninger af at medtage bygge- og vejtransportsektoren i emissionshandelssystemet i henhold til ETS-direktivet. Kommissionen vil vurdere, om planerne er i overensstemmelse med EU's klima- og miljøprioriteter, samtidig med at der sikres en retfærdig omstilling.

ii. Virkningsfuldhed

— Varig indvirkning

Kommissionen vil vurdere, om de foreslåede foranstaltninger vil resultere i strukturelle ændringer og langsigtede virkninger. Vurderingen vil navnlig kontrollere, om planen kan forventes at få en varig indvirkning på de udfordringer, den har til formål at håndtere, navnlig med hensyn til den sociale indvirkning på sårbare husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere.

Foranstaltningerne vil blive vurderet på grundlag af deres forventede indvirkning på drivhusgasemissioner, energifattigdom og transportfattigdom ved at sammenligne de forventede resultater med referencescenarier under hensyntagen til faktorer såsom energieffektivitet.

— Virkningsfuld overvågning og gennemførelse af planen

Kommissionen vil ud over gennemførelsen af kapital IVa i direktiv 2003/87/EF vurdere tilstrækkeligheden af delmål, mål og den overordnede ramme for gennemførelse og overvågning af planen. I hver medlemsstat skal der oprettes en særskilt struktur med henblik på: i) at føre tilsyn med gennemførelsen af planen, ii) at overvåge fremskridtene effektivt og iii) at indsende regelmæssige rapporter om status for gennemførelsen. Der tilskyndes kraftigt til inddragelse af regionale og lokale myndigheder og andre relevante interessenter, der er berørt af planens gennemførelse, i sådanne særskilte strukturer.

Kommissionen vil desuden vurdere, om de ordninger, som medlemsstaterne har foreslået, forventes at sikre en virkningsfuld gennemførelse af foranstaltningerne i planen. Dette omfatter sikring af, at ressourcerne fordeles hensigtsmæssigt, at ansvarsområderne er klart defineret, herunder mellem de forskellige forvaltningsniveauer (nationalt, regionalt og lokalt), og at der er indført mekanismer til at håndtere eventuelle udfordringer, der måtte opstå under gennemførelsen.

— Overensstemmelse og sammenhæng med andre relevante retsakter

Kommissionen vil ud over gennemførelsen af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF vurdere foranstaltningernes og investeringernes overensstemmelse og sammenhæng med:

—	direktivet om energieffektivitet (direktiv (EU) 2023/1791)

—	direktivet om vedvarende energi (direktiv (EU) 2018/2001)

—	forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer (forordning (EU) 2023/1804)

—	direktivet om renere køretøjer (direktiv 2009/33/EF)

—	direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv (EU) 2024/1275).

— Komplementaritet, synergi, sammenhæng og overensstemmelse med relevante EU-instrumenter

Kommissionen vil vurdere, om planen og de foreslåede foranstaltninger og investeringer er i overensstemmelse med, supplerer og er konsistente med de oplysninger og forpligtelser, som medlemsstaten har givet i henhold til følgende relevante EU-instrumenter:

—	handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

—	samhørighedspolitikkens programmer i henhold til forordningen om fælles bestemmelser

—	medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten

—	medlemsstatens nationale plan for renovering af bygninger i henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

—	medlemsstatens ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til forvaltningsforordningen

—	medlemsstatens territoriale planer for retfærdig omstilling i henhold til forordning (EU) 2021/1056.

Andre dokumenter kan også overvejes, f.eks. medlemsstaternes nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening (NAPCP) i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 om nationale emissionsreduktionstilsagn.

iii. Effektivitet

— Rimelige og plausible samlede omkostninger

Kommissionen vil vurdere, om de omkostningsoverslag, som medlemsstaten har fremlagt (ex ante) for planernes foranstaltninger og investeringer, er rimelige, plausible og proportionelle. Yderligere oplysninger findes i afsnit III.7.b og III.7.c i denne vejledning.

— Kontrolsystemer

Kommissionen vil vurdere, om de ordninger, som medlemsstaterne har foreslået, er tilstrækkelige til at: i) sikre forebyggelse, opdagelse og korrektion af interessekonflikter, korruption, svig og dobbeltfinansiering, ii) sikre overholdelse af reglerne for det indre marked, offentlige indkøb og statsstøtte, iii) give sikkerhed for forvaltnings- og kontrolsystemerne og forebygge problemer i forbindelse med ovenstående, når midlerne fra fonden anvendes, og iv) undgå dobbeltfinansiering fra andre EU-programmer. Medlemsstaterne bør derfor i detaljer beskrive strukturen og funktionen af deres nationale forvaltnings- og kontrolsystem(er) og eventuelle andre relevante ordninger, såsom revisionsplaner, i overensstemmelse med de centrale krav i bilag III til forordningen om Den Sociale Klimafond.

— Virkningsfulde delmål og mål

Kommissionen vil vurdere, om delmålene og målene i planen er klare, opnåelige og i overensstemmelse med planens mål. For yderligere oplysninger henvises til afsnit III.6.

iv. Sammenhæng

Kommissionen vil vurdere følgende aspekter af de planer, som medlemsstaterne har forelagt:

—	sammenhæng mellem foranstaltninger og investeringer og vurdering af, hvordan de styrker eller supplerer hinanden med henblik på at håndtere relevante udfordringer

—	overensstemmelse med relevante nationale politikrammer, strategier og planer.

v. Yderligere aspekter, der skal vurderes af Kommissionen med henblik på overholdelse af forordningen om Den Sociale Klimafond

Ud over de elementer, der er anført i artikel 16, stk. 3, i forordningen om Den Sociale Klimafond, vil Kommissionen også vurdere:

—

den måde, hvorpå høringen blev gennemført med lokale og regionale myndigheder, repræsentanter for økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, relevante civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre interessenter, og hvordan input fra de interessenter, der deltog i høringen, blev afspejlet i planerne (se afsnit III.11 i denne vejledning)

—	om foranstaltningerne og investeringerne i planerne er i overensstemmelse med de oplysninger, der er medtaget, og de forpligtelser, der er indgået i henhold til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

—	hvordan foranstaltningerne eller investeringerne i planerne har til formål at bekæmpe ulighed mellem kønnene og øge ligestillingen mellem kønnene, hvor det er relevant, og hvis det finder anvendelse.

2. Vedtagelse af planerne

På grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til kriterierne i artikel 16, træffer Kommissionen afgørelse om planerne ved at vedtage en gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen.

Hvis vurderingen er positiv, fastsættes EU's finansielle bidrag i Kommissionens afgørelse på grundlag af planens anslåede samlede omkostninger (artikel 17, stk. 3). Størrelsen af EU's finansielle bidrag svarer til:

—	den samlede maksimale finansielle tildeling – når planens anslåede samlede omkostninger minus det nationale bidrag er lig med eller højere end den maksimale finansielle tildeling til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14, stk. 1, eller

—	beløbet for planens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag – når planens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag er lavere end den maksimale finansielle tildeling til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14, stk. 1.

Hvis vurderingen er negativ, bør Kommissionens gennemførelsesafgørelse indeholde en begrundelse herfor. Medlemsstaten bør derefter omformulere og genindsende sin plan under hensyntagen til Kommissionens vurdering (artikel 17, stk. 4).

3. Indgåelse af en bilateral aftale og forpligtelse af midler

Når Kommissionen har vedtaget en positiv afgørelse om planerne, vil den indgå en aftale med medlemsstaten i form af en specifik retlig forpligtelse for perioden 2026-2032 (75) under hensyntagen til den tidslinje for gennemførelse af planen, der er fastsat ved gennemførelsesdatoerne for delmålene og målene. Budgetforpligtelser kan baseres på samlede forpligtelser og kan, hvor det er relevant, opdeles i årlige trancher fordelt over flere år, jf. artikel 19, stk. 2, i forordningen om Den Sociale Klimafond (76). Sådanne årlige rater følger beløbene i bilag I til denne vejledning.

Aftaler med medlemsstater, der udgør specifikke retlige forpligtelser, bør tage hensyn til risikoen for lovgivningsmæssig udsættelse i tilfælde af høje energipriser (den begivenhed, der er omhandlet i artikel 30k i direktiv 2003/87/EF). Dette kan udløse en etårig forsinkelse af starten på det nye emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og andre sektorer.

Aftalerne bør også tage hensyn til eventuelle finansielle risici for EU. Disse kan kræve en ændring af de individuelle retlige forpligtelser på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for den midlertidige og ekstraordinære finansiering af fonden med eksterne formålsbestemte indtægter fra ETS-kvoter.

Hvis medlemsstaten ikke har gjort konkrete fremskridt med relevante delmål og mål senest 15 måneder efter datoen for indgåelsen af den individuelle retlige forpligtelse, opsiger Kommissionen aftalen og frigør beløbet for den finansielle tildeling efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af sin vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt (artikel 20, stk. 7, i forordningen om Den Sociale Klimafond). Hvis en medlemsstat f.eks. endnu ikke har indgivet en betalingsanmodning vedrørende et delmål eller et mål senest 15 måneder efter datoen for indgåelsen af den individuelle retlige forpligtelse, kan dette betyde, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.

FORKORTELSER

Forordningen om fælles bestemmelser – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade – Princippet om ikke at gøre væsentlig skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.

Direktivet om energieffektivitet – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1).

Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L, 2024/1275, 8.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1275/oj).

ETS-direktivet – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

ETS2 – Det nye emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og andre sektorer, der er fastsat i kapitel IVa i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i EU og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med EU's system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134).

Finansforordningen – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

Fonden, Den Sociale Klimafond – Den Sociale Klimafond.

Den generelle gruppefritagelsesforordning – Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (generel gruppefritagelsesforordning) (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

Forvaltningsforordningen – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

FFR – Den flerårige finansielle ramme.

Social(e) klimaplan(er), planer – Social(e) klimaplan(er).

Forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

Forordningen om Den Sociale Klimafond – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060 (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1).

Klassificeringsforordningen – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060 (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(4) Ved »privat husstand« forstås en person, der bor alene, eller en gruppe af personer, der bor sammen, og som forsyner sig selv med livsfornødenheder.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EØS-relevant tekst) (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(7) EUT C, C/2025/1596, 25.3.2025, ELI: C/2025/1596/oj.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (EUT L, 2024/1275, 8.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1275/oj).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(12) De nationale mål for fattigdomsbekæmpelse samt de enkelte medlemsstaters fremskridt med gennemførelsen af søjlen offentliggøres inden for rammerne af det europæiske semester for samordning og overvågning af de økonomiske og sociale politikker. Den fælles beskæftigelsesrapport og landerapporterne, der offentliggøres hvert år, indeholder oplysninger om medlemsstaternes fremskridt.

(13) Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 35).

(14) Listen over programmer under EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og FRO i hver medlemsstat findes på den åbne dataplatform for samhørighedspolitikken, https://cohesiondata.ec.europa.eu/programmes.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(17) Energisikkerhed, det indre energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering samt forskning, innovation og konkurrenceevne, og hensyntagen til aspekter vedrørende retfærdighed og retfærdig omstilling.

(18) Se afsnit III. 11 nedenfor for yderligere oplysninger om offentlige høringer.

(19) Find flere oplysninger om den sociale økonomis rolle i meddelelsen om opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi (2021).

(20) Der henvises til kravet om tilskyndelsesvirkning, som fremhævet i afsnit II.11 om statsstøtte i denne vejledning.

(21) Yderligere vejledning om, hvilke foranstaltninger der kan udgøre statsstøtte, med eksempler, findes i Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01), der afspejler praksiserfaringerne frem til 2016. Desuden indeholder genopretnings- og resiliensfacilitetens vejledende modeller for statsstøtte eksempler på differentiering af tilfælde af støtte og ingen støtte og giver oplysninger om de potentielt gældende statsstøtteprocedurer og -instrumenter, navnlig:

—	Vejledende skabelon: Støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, herunder gennem støtte til vedvarende energi og energieffektivitet

—	Vejledende skabelon: Energieffektivitet i bygninger

—	Vejledende skabelon: Præmier for erhvervelse af nul- og lavemissionsvejkøretøjer.

(22) Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L, 2023/2831, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2831/oj).

(23) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(24) Støtten skal medføre en forbedring af bygningens energimæssige ydeevne målt i primær energi på mindst:

i.	20 % sammenlignet med situationen forud for investeringen i tilfælde af renovering af eksisterende bygninger, eller

ii.

10 % sammenlignet med situationen forud for investeringen i tilfælde af renoveringsforanstaltninger vedrørende installation eller udskiftning af kun én type bygningsdele som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2010/31/EU, og sådanne målrettede renoveringsforanstaltninger ikke udgør mere end 30 % af den del af ordningens budget, der er afsat til energieffektivitetsforanstaltninger, eller

iii.

10 % i forhold til den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU for så vidt angår nye bygninger. Det oprindelige primærenergibehov og den anslåede forbedring skal fastsættes ved henvisning til en energiattest som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv 2010/31/EU.

(25) For eksempel indeholder retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01) eller den generelle gruppefritagelsesforordning andre betingelser for støtte til erhvervelse af renere køretøjer og nulemissionskøretøjer end Den Sociale Klimafond (da Den Sociale Klimafond tillader finansiering af lavemissionskøretøjer, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet). Omvendt kræver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1) ikke, at køretøjer, der stilles til rådighed for en operatør af offentlig trafikbetjening som led i en kontrakt om offentlig trafikbetjening, overholder nogen miljøstandard.

(26) Gender Impact Assessment | Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (europa.eu).

(27) Gender Budgeting | Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (europa.eu).

(28) Gender-responsive Public Procurement | Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (europa.eu).

(29) Equality Mainstreaming in transport – Europa-Kommissionen.

(30) Bruxelles, den 18. april 2023, (OR. en, pl) 7984/23 ADD 1, interinstitutionelt dokument: 2021/0206 (COD).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(33) Den fremlagte fælles værdi af ETS2-prisen er stort set i overensstemmelse med reglerne i ETS-direktivets artikel 30h, stk. 2, om foranstaltninger i tilfælde af en overdreven prisstigning under ETS2 med henblik på at frigive yderligere mængder fra markedsstabilitetsreserven, hvor den udløsende pristærskel indekseres på grundlag af EUR 2020-priser.

(34) SWD(2023) 213 final/2, findes på: https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=26940&langId=en.

(35) Fattigdomsrisikotærsklen (AROPE) er fastsat til 60 % af den nationale medianækvivalerede disponible indkomst.

(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1).

(37) Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom (EUT L 357 af 27.10.2020, s. 35).

(38) Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 af 20. oktober 2023 om energifattigdom (EUT L, 2023/2407, 23.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2023/2407/oj).

(39) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — EU's retningslinjer for energifattigdom — Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om energifattigdom (C(2020) 9600 final), Bruxelles, 14.10.2020 (SWD(2020) 960 final), 8ad45f6a-ad97-48ef-b166-6499445aa8d0_en (europa.eu).

(40) Arbejdsdokument fra kommissionens tjenestegrene — EU's retningslinjer for energifattigdom — Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om energifattigdom (C(2023) 4080 final), Bruxelles, 20.10.2023 (SWD(2023) 647 final): SWD_2023_647_F1_OTHER_STAFF_WORKING_PAPER_EN_V5_P1_3016190.PDF (europa.eu).

(41) Transport poverty: definitions, indicators, determinants, and mitigation strategies – Final Report – Europa-Kommissionen.

(42) Yderligere undersøgelser fra Europa-Kommissionen kan være af interesse:

—	Europa-Kommissionen, Passenger Rail Performance in Europe: Regional and territorial Accessibility Indicators for Passenger Rail, 2021

—	For vejtransport, se Europa-Kommissionen, Road Transport Performance in Europe, 2018

—	Europa-Kommissionen, Samhørighed i Europa frem mod 2050, ottende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, 2021, se kort 4.7

—	Europa-Kommissionen, Niende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, 2024

—	OECD Rural Studies, »Getting to Services in Towns and Villages«, Preparing Regions for Demographic Change, 2024.

(43) Eksempler på vigtige udvælgelseskriterier i forbindelse med projekter, der gennemføres via energifællesskaber, gives af CEE Bankwatch: https://bankwatch.org/publication/selection-criteria-for-energy-communities-a-practical-checklist.

(44) Nærmere oplysninger om, hvilke præcise emissioner der er omfattet af emissionskategorierne »brændselsforbrænding i erhvervs- eller institutionsbygninger eller beboelsesejendomme« og »vejtransport«, og som er omfattet af ETS2, kan f.eks. findes i den generelle vejledning for ETS2-regulerede enheder (https://climate.ec.europa.eu/document/download/b5ccad58-6909-4a32-8a72-c73ab8d2a165_en?filename=policy_ets_ets2_gd_regulated_entities_en.pdf). Navnlig omfatter emissioner fra »brændselsforbrænding i erhvervs- eller institutionsbygninger eller beboelsesejendomme« emissioner fra brændselsforbrænding til opvarmning, varmt vand og madlavning, og emissioner fra »brændselsforbrænding inden for vejtransport«, og udelukker emissioner fra terrængående eller mobile maskiner, der anvendes på byggepladser (omfattet af emissionerne i »yderligere sektorer« under ETS2). Emissioner fra brændselsforbrænding i landbruget er udelukket.

(45) Alle foranstaltninger, der har til formål at afbøde virkningerne af at medtage vejtransport i ETS2, bør medtages i denne komponent, selv når investeringerne og reformerne vedrører andre transportformer i henhold til artikel 8 i forordningen om Den Sociale Klimafond.

(46) Se bilag V for yderligere oplysninger.

(47) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/af68b4c7-3508-11ef-b441-01aa75ed71a1/language-en.

(48) Den Sociale Klimafond – Europa-Kommissionen (europa.eu).

(49) Kommissionens henstilling (EU) 2019/786 af 8. maj 2019 om renovering af bygninger (EUT L 127 af 16.5.2019, s. 34).

(50) Den Sociale Klimafond – Europa-Kommissionen (europa.eu).

(51) Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 af 20. oktober 2023 om energifattigdom (EUT L, 2023/2407, 23.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2023/2407/oj).

(52) Meddelelse fra Kommissionen — En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår (COM(2020) 662 final).

(53) Commission Staff Working Document EU guidance on energy poverty - European Commission.

(54) Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 af 20. oktober 2023 om energifattigdom (EUT L 2023/2407, 23.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2023/2407/oj).

(55) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(56) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(57) Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 om energifattigdom og den ledsagende vejledning, arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om EU's retningslinjer for energifattigdom – Europa-Kommissionen (europa.eu).

(58) Support for the implementation of the Social Climate Fund – EU's Publikationskontor (europa.eu).

(59) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/af68b4c7-3508-11ef-b441-01aa75ed71a1.

(60) F.eks. angivelse af, hvordan man finder oplysninger om oversvømmelsesbeskyttelse på arealniveau, hvordan man foretager en vurdering af oversvømmelsesrisikoen på bygningsniveau, og beskrivelse af de tekniske muligheder for at imødegå oversvømmelsesrisici i bygninger, såsom dem, der er anført i vejledningen på EU-plan om tilpasning af bygninger til klimaændringer.

(61) I henhold til forordningen om Den Sociale Klimafond defineres »nul- og lavemissionskøretøjer« på samme måde som i artikel 3, stk. 1, litra m), i forordning (EU) 2019/631 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner.

(62) For at lette analysen af nulemissionskøretøjers prisoverkommelighed kan medlemsstaterne overveje begrebet »samlede ejeromkostninger« som de samlede omkostninger ved at erhverve og eje et køretøj i hele dets levetid, herunder omkostningerne ved at erhverve eller lease køretøjet, brændstofomkostninger, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger, forsikringsomkostninger, finansieringsomkostninger og skatter, jf. punkt 2.4, nr. 84, i Kommissionens meddelelse — Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022 (EUT C 80 af 18.2.2022, s. 1).

(63) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/af68b4c7-3508-11ef-b441-01aa75ed71a1.

(64) Dette forhindrer ikke Kommissionen i at anmode om præciseringer af den konkrete direkte indkomststøtteforanstaltning, som en medlemsstat har foreslået, i forbindelse med vurderingen af planerne, med henblik på at præcisere, om den falder ind under kategorien af en sådan støttetype.

(65) Yderligere oplysninger findes i den generelle vejledning for ETS2-regulerede enheder: https://climate.ec.europa.eu/document/download/b5ccad58-6909-4a32-8a72-c73ab8d2a165_en?filename=policy_ets_ets2_gd_regulated_entities_en.pdf.

(66) Kommissionens henstilling (EU) 2023/2407 af 20. oktober 2023 om energifattigdom (EUT L, 2023/2407, 23.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2023/2407/oj).

(67) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD/2003/647): EU's vejledning om energifattigdom (der ledsager Kommissionens henstilling om energifattigdom (C/2023/4080)).

(68) Support for the implementation of the Social Climate Fund – EU's Publikationskontor (europa.eu).

(69) »Youth for a just transition – A toolkit for youth participation in the just transition fund« kan være en god kilde til information om, hvordan unge kan inddrages i en socialt retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi (Inforegio – Youth for a just transition – A toolkit for youth participation in the just transition fund (europa.eu)).

(70) Den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde – Den Europæiske Unions Publikationskontor.

(71) Yderligere vejledning om hensigtsmæssig brug af kommunikationsmateriale findes i reglerne om kommunikation og synlighed »Communication and visibility rules for EU funding programmes 2021-2027 – Guidance for Member States«, findes på: Kommunikation og synliggørelse af EU – Europa-Kommissionen.

(72) https://climate.ec.europa.eu/eu-action/eu-emissions-trading-system-eu-ets/social-climate-fund_en.

(73) Dette præciseres også i betragtning 18 i forordningen om Den Sociale Klimafond: » Der bør holdes en offentlig høring af interessenterne, hver gang Kommissionen skal vurdere en plan. «

(74) Betragtning 23 i forordningen om Den Sociale Klimafond. »Direkte indkomststøtteforanstaltninger bør som hovedregel anses for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør derfor anses for at være i overensstemmelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.«

(75) Som omhandlet i artikel 112 i forordningen om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EU, Euratom 2018/1046).

(76) Indgåelse af aftaler bør ikke berøre reglerne om auktionering af kvoter for den aktivitet, der er omhandlet i bilag III (artikel 30d, stk. 4) og rapporterne om ETS2 (artikel 30i og 30k om udsættelse i tilfælde af høje energipriser) i ETS-direktivet. Denne aftale bør indgås tidligst et år før det år, hvor auktionerne vedrørende emissionshandelssystemet for bygninger, vejtransport og andre sektorer indledes (kapitel IVa i ETS-direktivet), eller to år før det år, hvor artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordningen om Den Sociale Klimafond finder anvendelse.