1.a)

Skal undtagelsesbetingelsen i artikel 3, stk. 3, [tredje] afsnit, »[...] undtagen i nødvendigt omfang og kun så længe, det er nødvendigt, for at [...]« sammenholdt med artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2015/2120 (1) og 11. og 13. betragtning til denne forordning fortolkes således, at der i tilfælde af, at der træffes trafikstyringsforanstaltninger af en udbyder af internetadgangstjenester, som opfylder sine forpligtelser til at forhindre formidling af adgang til ulovligt indhold eller ulovlige tjenester (»netblokering« eller »blokeringsforanstaltning«), som udspringer af national lovgivning, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som udbyderen af internetadgangstjenester er underlagt, på baggrund af påbud og forbud i artikel 11, stk. 1, og artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) samt Domstolens udtalelser navnlig i præmis 55, 56 og 59 i dom af 27. marts 2014, C-314/12 (2), uanset opfyldelse af undtagelsesbetingelsen i artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2015/2120, kun må træffes sådanne trafikstyringsforanstaltninger, som anses for ubetinget nødvendige, rimelige og forholdsmæssige for at opnå målet om at forhindre adgang til (ulovligt) indhold eller (ulovlige) tjenester?

1.b)

Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares bekræftende: Skal en sådan blokeringsforanstaltnings nødvendighed, rimelighed og forholdsmæssighed som omhandlet i det første spørgsmål, litra a), og præmis 56 og 57 i Domstolens dom af 27. marts 2014, C-314/12, kontrolleres af de nationale tilsynsmyndigheder i en procedure i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120 eller af de myndigheder eller domstole, som træffer afgørelse om, hvorvidt rettighedshavere kan kræve nedlagt forbud mod udbydere af internetadgangstjenester som »mellemmænd« som omhandlet i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF (3) (i national ret: § 81, stk. 1a, i Urheberrechtsgesetz (den østrigske forbundslov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker og om ophavsretsbeslægtede rettigheder)?

1.c)

Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares bekræftende: Skal en sådan blokeringsforanstaltnings nødvendighed, rimelighed og forholdsmæssighed som omhandlet i det første spørgsmål, litra a), alene bedømmes ud fra parametret om, i hvilken grad den påtænkte blokeringsforanstaltning griber ind i udbyderen af internetadgangstjenesters ret til at oprette og drive egen virksomhed som omhandlet i chartrets artikel 16 og slutbrugernes rettigheder i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2120 henholdsvis deres ret til informationsfrihed som omhandlet i chartrets artikel 11, eller skal der ved denne afvejning i henhold til Domstolens bemærkninger i præmis 60 i dommen af 27. marts 2014, C-314/12, ligeledes tages hensyn til, hvor (teknisk) effektiv en bestemt trafikstyringsforanstaltning er med hensyn til at forhindre udbyderen af internetadgangstjenesters slutbrugeres adgang til det ulovlige indhold/de ulovlige tjenester; dette navnlig på baggrund af, at alle til rådighed stående blokeringsforanstaltninger i sidste ende kan omgås med en vis teknisk indsats (af forskelligt omfang)?

1.d)

Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares bekræftende: Skal artikel 3, stk. 1 og stk. 3, [tredje] afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2015/2120 fortolkes således, at i tilfælde af, at en udbyder af internetadgangstjenester for at opfylde forpligtelserne til at forhindre adgang til ulovligt indhold/ulovlige tjenester i teknisk henseende har forskellige egnede trafikstyringsforanstaltninger til at forhindre adgangen til sin rådighed, må denne udbyder af internetadgangstjenester af disse foranstaltninger kun anvende den, som medfører de mindst vidtgående begrænsninger af slutbrugernes rettigheder i henhold til artikel 3, stk. 1 og stk. 3, [tredje] afsnit, i forordning (EU) 2015/2120 henholdsvis chartrets artikel 11, stk. 1, og artikel 16, uanset hvor enkelt eller vanskeligt det i teknisk henseende er for slutbrugerne at omgå den pågældende blokeringsforanstaltning?

2.

Er bestemmelserne i artikel 3, stk. 1 og stk. 3, [tredje] afsnit, i forordning (EU) 2015/2120 sammenholdt med chartrets artikel 11, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i lyset af Domstolens bemærkninger i præmis 55, 56 og 59 i dom af 27. marts 2014, C-314/12, til hinder for at anvende henholdsvis anordne blokeringsforanstaltninger, der som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2015/2120 gennemføres af en udbyder af internetadgangstjenester for at overholde ved lov eller rets-/myndighedsafgørelse anordnede forpligtelser til at forhindre adgang til (ulovligt) indhold henholdsvis (ulovlige) tjenester ved at blokere trafikken til henholdsvis fra bestemte IP-adresser (»IP-blocking«), som er tilknyttet de domæner, hvor dette ulovlige indhold henholdsvis disse ulovlige tjenester kan tilgås, hvis det i denne forbindelse teknisk ikke kan udelukkes, at denne foranstaltning ligeledes blokerer slutbrugeres adgang til indhold, applikationer eller tjenester, som stilles til rådighed af ikke-involverede yderligere slutbrugere på andre domæner, fordi deres domæner er tilknyttet den samme IP-adresse som den, på hvilken det ulovlige indhold henholdsvis de ulovlige tjenester stilles til rådighed (»IP-overblocking«)?