1.   Indledning

I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") kan Kommissionen, når den indbringer en medlemsstat for Den Europæiske Unions Domstol ("Domstolen") for manglende opfyldelse af en forpligtelse i henhold til traktaterne, foreslå Domstolen at pålægge den pågældende medlemsstat økonomiske sanktioner i to situationer:

—	hvis medlemsstaten ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde en tidligere dom afsagt af Domstolen om tilsidesættelse af EU-retten (artikel 260, stk. 2, i TEUF) (1),

—	hvis medlemsstaten ikke har overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget efter en lovgivningsprocedure (artikel 260, stk. 3, i TEUF).

I begge tilfælde kan den sanktion, som Domstolen pålægger, bestå i betaling af et fast beløb som følge af fortsættelsen af traktatbruddet indtil afsigelsen af dommen eller fuldstændig opfyldelse, hvis dette sker på et tidligere tidspunkt, og en daglig tvangsbøde for at få den pågældende medlemsstat til at bringe traktatbruddet til ophør hurtigst muligt efter afsigelsen af dommen. Kommissionen forelægger Domstolen et forslag til størrelsen af de økonomiske sanktioner, men det tilkommer Domstolen inden for rammerne af sin skønsbeføjelse ( 2 ), at fastsætte de beløb, som den finder passende henset til omstændighederne, og som står i rimeligt forhold til såvel den konstaterede tilsidesættelse som til den pågældende medlemsstats betalingsevne ( 3 ).

Domstolens mulighed for at pålægge medlemsstaterne økonomiske sanktioner — og for Kommissionen at anmode om, at der pålægges sådanne sanktioner — går tilbage til Maastrichttraktaten fra 1992. For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling har Kommissionen siden 1996 offentliggjort en række meddelelser om sin politik og den metode, den anvender til beregning af økonomiske sanktioner. Med sin meddelelse om økonomiske sanktioner i traktatbrudsprocedurer, der blev offentliggjort i 2023 (2) (herefter "meddelelsen fra 2023"), gennemgik og erstattede Kommissionen alle tidligere meddelelser på dette område. De tal og data, der blev anvendt til at beregne de finansielle sanktioner, blev ajourført i 2024 (3).

I sin meddelelse fra 2023 indførte Kommissionen en metode til beregning af medlemsstaternes betalingsevne på grundlag af medlemsstatens bruttonationalprodukt (BNP) (med en vægt på 2/3) og på grundlag af befolkningstallet (med en vægt på 1/3) i den pågældende medlemsstat.

Den 25. april 2024 afsagde Domstolen dom i sag C-147/23, Kommissionen mod Polen (4), hvor den bl.a. vurderede den metode til beregning af finansielle sanktioner, der blev indført i Kommissionens meddelelse fra 2023.

I nævnte dom fastslog Domstolen, at Kommissionens " […] metode hviler på en formodning om, at der er en sammenhæng mellem størrelsen af en medlemsstats befolkning og dens betalingsevne, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Følgelig medfører en hensyntagen til et demografisk kriterium, således som det følger af den nævnte metode, at »n«-faktoren frakobles den pågældende medlemsstats reelle betalingsevne, hvilket kan bevirke, at der fastsættes en »n«-faktor, der ikke nødvendigvis svarer til den reelle betalingsevne. […] Fastlæggelsen af den berørte medlemsstats betalingsevne kan derfor ikke i metoden til beregning af »n«-faktoren omfatte en hensyntagen til et demografisk kriterium’."  (5)

På baggrund af den seneste retspraksis er det nødvendigt at ændre den beregningsmetode, som Kommissionen anvender til at foreslå økonomiske sanktioner i traktatbrudsprocedurer. Efter Domstolens dom bør beregningen af medlemsstaternes betalingsevne eller n-faktoren (afsnit 3.4 i meddelelsen fra 2023) udelukkende baseres på medlemsstaternes BNP. Denne meddelelse erstatter derfor afsnit 3.4 i meddelelsen fra 2023 samt bilag I dertil, og de relevante tal ajourføres set i lyset af de seneste makroøkonomiske data.

2.   Medlemsstatens betalingsevne

Tvangsbødens størrelse skal stå i rimeligt forhold til tilsidesættelsen og have en præventiv virkning. Spørgsmålet om bødens præventive virkning har to aspekter. Sanktionen bør være tilstrækkelig til, at:

—	den pågældende medlemsstat bringer tilsidesættelsen til ophør (den bør således overstige medlemsstatens fordele ved tilsidesættelsen)

—	medlemsstaten ikke begår nye traktatbrud.

Det sanktionsniveau, der kræves for, at bøden får en afskrækkende virkning, vil variere afhængigt af medlemsstaternes betalingsevne. Denne afskrækkende virkning afspejles i n-faktoren. Den defineres som forholdet mellem den berørte medlemsstats bruttonationalprodukt (BNP) (6) og gennemsnittet af medlemsstaternes BNP. Dette repræsenterer den pågældende medlemsstats betalingsevne set i forhold til de øvrige medlemsstaters betalingsevne:

Som anført i afsnit 4.2.2 i meddelelsen fra 2023 anvender Kommissionen den samme n-faktor ved beregningen af det faste beløb som ved beregningen af tvangsbøden.

N-faktorerne for hver medlemsstat er fastsat i bilagets punkt 3 og de faste minimumsbeløb i bilagets punkt 5.

Som anført i afsnit 5 i meddelelsen fra 2023 vil Kommissionen, hvis den foreslår finansielle sanktioner over for Det Forenede Kongerige, anvende den samme beregningsmetode som den, der er fastsat i denne meddelelse, når den fastlægger medlemsstaternes betalingsevne (7).

3.   Anvendelsesdato

Kommissionen vil anvende de regler og kriterier, der er omhandlet i denne meddelelse, på alle de beslutninger om at indbringe sager for Domstolen i henhold til artikel 260 TEUF, som den træffer efter offentliggørelsen af denne meddelelse i EU-Tidende.

---

(1)  Eller hvis medlemsstaterne ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde en dom om tilsidesættelse af en afgørelse om statsstøtte i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen C/2023/C 2/01 "Økonomiske sanktioner som led i traktatbrudsprocedurer" (EUT C 2 af 4.1.2023, s. 1).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen C/2024/360 – Ajourføring af data, der anvendes til at beregne økonomiske sanktioner, som Kommissionen foreslår Den Europæiske Unions Domstol i traktatbrudssager (EUT C, C/2024/1123 af 26.1.2024).

(4)  Domstolens dom af 25. april 2024, Kommissionen mod Polen (Første Afdeling), (C-147/23 EU:C:2024:346).

(5)  C-147/23, præmis 84-86 i dommen.

(6)  Kilde: Nominelt BNP - Eurostat. Eurostat offentliggør regelmæssigt BNP-data for medlemsstaterne (nama_10_gdp).

(7)  

.