|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/1438 |
10.3.2025 |
Sag anlagt den 27. december 2024 – Imerys PCC France mod Kommissionen
(Sag T-673/24)
(C/2025/1438)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Imerys PCC France (Arles, Frankrig) (ved advokaterne H. Estreicher, A. Bartl og A. Martínez Perea)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2620 af 30. juli 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kravene til, hvornår drivhusgasser er blevet permanent kemisk bundet i et produkt, annulleres. (1) |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at Kommissionen har overskredet sine delegerede beføjelser i henhold til artikel 290 TEUF. |
|
— |
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede retsakt har udvidet anvendelsesområdet for artikel 12, stk. 3, litra b), i direktiv 2003/87/EF, som ændret (»ETS-direktivet«) (2), i den anfægtede retsakts artikel 3, stk. 1, litra b), ved at kræve kvoter for CO2, der er permanent bundet i produkter, som kan forbrændes, efter at de er udtjent. Denne tilgang bygger på en formodning om emissioner fra al affaldsbehandlingspraksis uden hensyntagen til den faktiske udledning af CO2 i strid med formålet med direktivet. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen ved artikel 3, stk. 2, artikel 4 og bilaget med urette har indført en positivliste over fritagne produkter, hvilket begrænser anvendelsesområdet for artikel 12, stk. 3, litra b), ved at gøre kriterierne heri overflødige og ændre bestemmelsens formål. Denne ændring udgør en ændring af et væsentligt element i ETS-direktivet uden et lovgivningsmandat og giver dermed grundlag for, at den anfægtede retsakt annulleres i sin helhed. |
|
2. |
Andet anbringende om, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn. |
|
— |
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke omhyggeligt og upartisk har undersøgt alle relevante omstændigheder, således som det kræves i henhold til EU-retspraksis, da den begrænsede positivlisten i bilaget til fire anvendelser og uorganiske karbonater. Kommissionen har set bort fra væsentlig dokumentation for, at mange yderligere anvendelser og materialer opfylder kriterierne i ETS-direktivets artikel 12, stk. 3, litra b). |
|
3. |
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. |
|
— |
Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede retsakt indfører foranstaltninger, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, som forfølges med ETS-direktivet, og at den dermed tilsidesætter proportionalitetsprincippet, der er fastlagt i EU-retspraksis. Nærmere bestemt fastsætter artikel 3, stk. 1, litra b), krav, som det er umuligt for operatørerne at overholde, fordi de ikke kan forudsige behandlingen af udtjente produkter, hvilket gør artikel 12, stk. 3, litra b), uanvendelig og underminer formålet med bestemmelsen. Desuden er det undladt at medtage sektorer på positivlisten i bilaget, uden at der er en gennemsigtig proces for medtagelse, hvilket pålægger operatørerne uforholdsmæssigt store finansielle byrder. Disse foranstaltninger er uforholdsmæssige og tager ikke hensyn til tilgængelige alternativer såsom certificering for kulstoffjernelse og indførelse af CO2-kvoter for forbrændingsanlæg. |
|
4. |
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. |
|
— |
Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede retsakt uberettiget begrænser bilaget til et lille udvalg af byggevarer, selv om der er dokumentation for, at andre varer, såsom malinger og fyldstoffer, opfylder de samme kriterier om ikke-forbrænding og langtidslagring af CO2. Kommissionen har ikke givet en objektiv begrundelse for denne forskellige behandling, som er i strid med ligebehandlingsprincippet som fastlagt i EU-retspraksis. |
|
5. |
Femte anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om berettigede forventninger. |
|
— |
Sagsøgeren har anført, at den anfægtede retsakt tilsidesætter disse principper ved at indføre uklare og uforudsigelige forpligtelser, navnlig gennem den indskrænkende positivliste og genfortolkningen af ETS-direktivets artikel 12, stk. 3, litra b). Disse ændringer skaber tvivl om, hvorvidt sagsøgeren kan regne med fritagelser på grund af permanent CO2-opsamling, hvilket griber forstyrrende ind i de forretningsmæssige beslutninger og medfører en potentiel finansiel og operationel skade. |
(1) EUT L 2024/2620.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT 2003, L 275, s. 32). Bemærk den konsoliderede udgave af direktivet efter ændringen: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A02003L0087-20240301.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1438/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)