|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/1416 |
10.3.2025 |
Appel iværksat den 24. januar 2025 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 13. november 2024 i sag T-302/21, Aboca m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-48/25 P)
(C/2025/1416)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude, I. Galindo Martín, B. Rous Demiri og F. van Schaik, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Aboca SpA Soc. agr., Coswell SpA og Associação portuguesa de suplementos alimentares (Apard)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Rettens dom i sag T-302/21 ophæves. |
|
— |
Retten gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol til at træffe endelig afgørelse i sagen og frifinde Kommissionen. |
|
— |
Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på behandling af de anbringender og argumenter, der ikke allerede er blevet undersøgt. |
|
— |
De appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne, hvis Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, eller afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes, hvis sagen hjemvises til Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
For det første har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en fejl ved at fortolke forordning (EU) 2021/468 (1) af 18. marts 2021 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår botaniske arter, der indeholder hydroxyantracenderivater, på en måde, der hverken er i overensstemmelse med ordlyden, sammenhængen og de mål, der forfølges med de relevante regler, eller er egnet til at sikre EU-rettens gyldighed og effektivitet.
For det andet har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 (2) af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer fastsætter to kumulative betingelser for at forbyde tilsætning til fødevarer eller anvendelse i fremstillingen af fødevarer af visse stoffer og præparater eller ingredienser, der indeholder disse, og dermed ved at anvende dette retlige kriterium til at træffe afgørelse om gyldigheden af forordning (EU) 2021/468. Retten begik navnlig en fejl ved at fastslå, at det ikke er tilstrækkeligt, at stoffet anses for at være sundhedsskadeligt, på grundlag af en fejlfortolkning af den pågældende forordning.
For det tredje har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den tilsidesatte sin begrundelsespligt og overskred sine kontrolbeføjelser med hensyn til videnskabelige spørgsmål for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt hydroxyantracenderivater er sundhedsskadelige.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1416/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)