European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/1295

13.3.2025

P9_TA(2024)0187

Supplerende procedureregler for håndhævelse af forordning (EU) 2016/679

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om supplerende procedureregler for håndhævelse af forordning (EU) 2016/679 (COM(2023)0348 – C9-0231/2023 – 2023/0202(COD))  (1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(C/2025/1295)

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

For at sikre, at den samarbejds- og tvistbilæggelsesmekanisme, der er omhandlet i artikel 60 og 65 i forordning (EU) 2016/679, fungerer gnidningsfrit og effektivt, er det nødvendigt at fastsætte regler for tilsynsmyndighedernes gennemførelse af procedurer i grænseoverskridende sager og for Databeskyttelsesrådet i forbindelse med tvistbilæggelse, herunder behandling af grænseoverskridende klager. Det er derfor også nødvendigt at fastsætte regler for, hvordan de parter, der er genstand for en undersøgelse, kan udøve deres ret til at blive hørt, inden tilsynsmyndighederne og i givet fald Databeskyttelsesrådet træffer afgørelse.

(2)

For at sikre, at den samarbejds- og tvistbilæggelsesmekanisme, der er omhandlet i artikel 60 og 65 i forordning (EU) 2016/679, fungerer gnidningsfrit og effektivt, er det nødvendigt at fastsætte regler for tilsynsmyndighedernes gennemførelse af procedurer i grænseoverskridende sager og for Databeskyttelsesrådet i forbindelse med tvistbilæggelse, herunder behandling af grænseoverskridende klager. Det er derfor også nødvendigt at fastsætte regler for, hvordan parterne kan udøve deres ret til at blive hørt, inden tilsynsmyndighederne og i givet fald Databeskyttelsesrådet træffer afgørelse. Denne forordning har således til formål at beskytte retten til god forvaltning som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). For at dette mål kan opfyldes, bør alle databeskyttelsesmyndigheder, når de anvender bestemmelserne i denne forordning, handle på en upartisk og uafhængig måde og i overensstemmelse med retsstatsprincippet som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2a)

Denne forordning og kapitel VII i forordning (EU) 2016/679 regulerer kun visse dele af samarbejdsproceduren, når tilsynsmyndigheder i mere end én medlemsstat deltager i proceduren. Denne forordning finder ikke anvendelse, når en part indgiver en klage direkte til en ledende tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(2b)

Hver medlemsstats procesret bør finde anvendelse på tilsynsmyndighederne, for så vidt denne forordning ikke harmoniserer et anliggende. Nogle proceduremæssige elementer såsom den dataansvarliges horisontale bevisbyrde, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, reguleres allerede af EU-retten. I overensstemmelse med EU-rettens forrang bør tilsynsmyndighederne ikke anvende national procesret, hvis den er i strid med denne forordning og forordning (EU) 2016/679. Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne bør ikke begrænses på grund af forskelle i national procesret. Tilsynsmyndighederne bør gøre brug af alle muligheder i henhold til gældende national ret for at give parter i en anden medlemsstat mulighed for at deltage i procedurer. Der kan bl.a. være tale om deltagelse i møder via video eller brug af tolke eller alment tilgængelige kommunikationsmidler.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Klager udgør en vigtig informationskilde, når det drejer sig om at opdage overtrædelser af databeskyttelsesreglerne. Det er nødvendigt at fastlægge klare og effektive procedurer for behandling af klager i grænseoverskridende sager, da en klage kan blive behandlet af en anden tilsynsmyndighed end den, klagen er indgivet til.

(3)

Klager udgør en vigtig informationskilde, når det drejer sig om at opdage overtrædelser af databeskyttelsesreglerne. Det er nødvendigt at fastlægge klare og effektive procedurer for behandling af klager i grænseoverskridende sager, da en klage kan blive behandlet af en anden tilsynsmyndighed end den, klagen er indgivet til. Til dette formål anbefales det, at der oprettes en effektiv mekanisme for kommunikation mellem tilsynsmyndigheder for at lette hurtig og sikker udveksling af oplysninger, der er nødvendige for at behandle klager i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

For at en klage kan antages til behandling, bør den indeholde visse nærmere angivne oplysninger . For at hjælpe klagerne med at indgive de nødvendige oplysninger til tilsynsmyndighederne bør der derfor stilles en klageformular til rådighed. De oplysninger, der er angivet i formularen , bør kun kræves i tilfælde af grænseoverskridende behandling som omhandlet i forordning (EU) 2016/679, selv om formularen kan anvendes af tilsynsmyndighederne i sager, der ikke vedrører grænseoverskridende behandling. Formularen kan indsendes elektronisk eller pr. post . Det bør være en betingelse for, at en klage vedrørende grænseoverskridende behandling kan behandles som en klage, jf. artikel 77 i forordning (EU) 2016/679, at de oplysninger, der kræves i denne formular, indgives . Der bør ikke kræves yderligere oplysninger, for at en klage kan antages til behandling. Det bør være muligt for tilsynsmyndighederne at gøre det lettere at indgive klager i et brugervenligt elektronisk format og under hensyntagen til behovene hos personer med handicap, så længe de oplysninger, der kræves af klageren, svarer til de oplysninger, der kræves i formularen, og der ikke er behov for yderligere oplysninger, for at klagen kan antages til behandling.

(4)

For at en klage kan antages til behandling, bør den indeholde visse minimumsoplysninger om den påståede overtrædelse, uanset om den er igangværende eller overstået. En overtrædelses ophør bør ikke være tilstrækkelig grund til at afvise en klage . For at hjælpe klagerne med at indgive de nødvendige oplysninger til tilsynsmyndighederne bør der derfor stilles en skabelon til en klageformular til rådighed. De oplysninger, der er angivet i skabelonen , bør kun kræves i tilfælde af grænseoverskridende behandling som omhandlet i forordning (EU) 2016/679, selv om skabelonen kan anvendes af tilsynsmyndighederne i sager, der ikke vedrører grænseoverskridende behandling. Oplysningerne kan indsendes elektronisk eller pr. post. Der bør ikke kræves yderligere oplysninger, for at en klage kan antages til behandling . Hvis en klage ikke opfylder minimumskravene, bør tilsynsmyndigheden afvise den og underrette klageren om de manglende oplysninger. Klageren kan derefter indgive klagen igen med fuldstændige oplysninger. Selv om klageren ikke bør være forpligtet til at kontakte den part, der er genstand for undersøgelsen, før indgivelsen af en klage, hvis klageren var i kontakt med den part, der er genstand for undersøgelsen, før indgivelsen af klagen om det samme anliggende, bør han eller hun fremsende al kommunikation, der fandt sted i forbindelse med denne kontakt . Det bør være muligt for tilsynsmyndighederne at gøre det lettere at indgive klager i et brugervenligt elektronisk format og under hensyntagen til behovene hos personer med handicap.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændring

(5)

Tilsynsmyndighederne er forpligtet til at træffe afgørelse om klager inden for en rimelig frist. Hvad der er en rimelig frist, afhænger af omstændighederne i den enkelte sag og navnlig af konteksten, den ledende tilsynsmyndigheds forskellige proceduremæssige skridt, parternes adfærd under proceduren og sagens kompleksitet.

(5)

Tilsynsmyndighederne er forpligtet til at træffe afgørelse om klager inden for en rimelig frist. Hvad der er en rimelig frist, afhænger af omstændighederne i den enkelte sag og navnlig af konteksten, den ledende tilsynsmyndigheds forskellige proceduremæssige skridt, parternes adfærd under proceduren og sagens kompleksitet. Artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og chartrets artikel 41 og 47 kræver en rimelig samlet varighed af procedurerne. Da dette omfatter retsmidler i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679, bør procedurerne ved tilsynsmyndigheder typisk ikke tage mere end ni måneder, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Denne forordning indeholder bestemmelser om forlængelse for forsinkelser eller forstyrrelser, der ligger uden for den ledende tilsynsmyndigheds kontrol. Der bør med henblik herpå sikres tilstrækkelig finansiering og tilstrækkeligt personale for at garantere en rettidig og effektiv sagsbehandling, der ikke påvirker retten til god forvaltning.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Det direkte samspil mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og parterne reguleres af national procesret, for så vidt forordning (EU) 2016/679, nærværende forordning eller EU-retten ikke har forrang. I tilfælde af indirekte interaktion mellem en ledende tilsynsmyndighed og en part via en anden tilsynsmyndighed bør sidstnævnte myndigheds procesret finde anvendelse på enhver direkte interaktion med parten. I overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) 2016/679 har en klager ret til udelukkende at kommunikere med den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til. Dette forhindrer ikke klageren i at kommunikere direkte med en anden tilsynsmyndighed, herunder den ledende tilsynsmyndighed, hvilket kan være mere effektivt.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5b)

For at sikre, at minimumskravene til retfærdige og effektive procedurer opfyldes i alle grænseoverskridende sager, herunder i medlemsstater, hvor der ikke findes nogen kodificeret national procesret, fastsætter forordningen umiddelbart gældende regler baseret på chartrets artikel 41.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5c)

Det bør være muligt at anvende strengt nødvendige og forholdsmæssige begrænsninger i forbindelse med videregivelse eller yderligere anvendelse af retligt beskyttede oplysninger såsom personoplysninger eller forretningshemmeligheder, der er beskyttet i henhold til direktiv (EU) 2016/943  (1a) , i overensstemmelse med den nationale procesret, der finder anvendelse for den tilsynsmyndighed, som parten interagerer direkte med. Dette kan omfatte myndighedens interne drøftelser og beslutningstagning. Det bør være de mindst indgribende foranstaltninger, f.eks. begrænsning af brugen af oplysninger eller bortredigering af oplysninger, der anvendes. Parterne bør altid informeres om, at oplysninger blev tilbageholdt for dem, og hvorfor.

 

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 5 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5d)

Den ledende tilsynsmyndighed forvalter sagen i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2016/679 og dens nationale procesret, samtidig med at den samarbejder fuldt ud med andre tilsynsmyndigheder i en ånd af gensidig forståelse og tillid. De øvrige tilsynsmyndigheder bør forelægge alle relevante oplysninger og deres synspunkter for den ledende tilsynsmyndighed. Den ledende tilsynsmyndighed bør strukturere sagen på en effektiv og hensigtsmæssig måde under fuld hensyntagen til andre tilsynsmyndigheders synspunkter. Samtidig bør proceduren være i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, navnlig med hensyn til one-stop-shop-mekanismen til bilæggelse af tvister og den ledende tilsynsmyndigheds beføjelser.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 5 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5e)

Tilsynsmyndighederne kan også indlede yderligere procedurer, f.eks. i tilfælde af systemiske eller gentagne overtrædelser. Dette bør dog ikke føre til indgreb i parternes rettigheder.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 5 f (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5f)

Overtrædelser kan vedrøre rettighederne for flere registrerede, og derfor kan det være nødvendigt at anvende dokumentation fra andre procedurer for at fremme en effektiv procedure og konsekvent beslutningstagning. For på objektiv vis at vurdere omfanget af immateriel skade på grundlag af den gennemsnitlige registrerede kan civilretlige domstole drage fordel af at basere sig på fastlagte forhold og fastlagt dokumentation, når de skal behandle erstatningskrav i henhold til artikel 82 i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 5 g (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5g)

Hver tilsynsmyndighed bør fastlægge et eller flere sprog, som den accepterer for indgående oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder. Der bør fastlægges et yderligere fælles »samarbejdssprog«, som alle tilsynsmyndigheder skal acceptere for indgående eller udgående oplysninger. I tilfælde af retslig prøvelse bør den tilsynsmyndighed, der er anlagt sag mod, være forpligtet til at oversætte alle relevante dokumenter til de accepterede sprog.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Enhver klage, der behandles af en tilsynsmyndighed i henhold til artikel 57, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2016/679, skal undersøges med den fornødne omhu, i det omfang det er hensigtsmæssigt, under hensyntagen til at enhver brug af tilsynsmyndighedens beføjelser skal være hensigtsmæssig, nødvendig og forholdsmæssig med henblik på at sikre overholdelse af forordning (EU) 2016/679 . Det er op til den enkelte kompetente myndighed at afgøre, i hvilket omfang en klage skal undersøges . Når tilsynsmyndighederne vurderer, i hvilket omfang en undersøgelse vil være hensigtsmæssig, bør de sigte mod at nå frem til en for klageren tilfredsstillende løsning, som ikke nødvendigvis kræver en udtømmende undersøgelse af alle mulige retlige og faktuelle elementer i forbindelse med klagen, men som giver klageren effektive og hurtige retsmidler . Vurderingen af de nødvendige undersøgelsesforanstaltningers omfang kan baseres på den påståede overtrædelses grovhed, dens systemiske eller gentagne karakter eller det forhold, at klageren også har udnyttet sine rettigheder i henhold til artikel 79 i forordning (EU) 2016/679.

(6)

Enhver klage, der behandles af en tilsynsmyndighed i henhold til artikel 57, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2016/679, skal undersøges med den fornødne omhu, i det omfang det er hensigtsmæssigt, under hensyntagen til at enhver brug af tilsynsmyndighedens beføjelser skal være effektiv, forholdsmæssig og have afskrækkende virkning med henblik på at sikre overholdelse af forordning (EU) 2016/679. Når tilsynsmyndighederne vurderer, i hvilket omfang en undersøgelse vil være hensigtsmæssig, bør de sigte mod at nå frem til en for klageren tilfredsstillende løsning, som kræver en undersøgelse af alle relevante retlige og faktuelle elementer i forbindelse med klagen, med henblik på at sikre, at der kan træffes en fælles afgørelse, og at der hurtigt kan gives effektive og hurtige retsmidler til klageren. Uden at det berører nødvendigheden af at sikre klageren en tilfredsstillende løsning inden for kort tid, bør tilsynsmyndighederne foretage så grundige undersøgelser, at de gør det muligt for myndighederne at afklare, om en klage peger i retning af mere alvorlige eller systemiske overtrædelser. Planlægning af proceduren er vigtig for at sikre et hurtigt resultat. Tilsynsmyndighederne bør ikke henvise til rettigheder i henhold til artikel 79 i forordning (EU) 2016/679 som en begrundelse for at begrænse undersøgelsen af en klage . For at sikre overholdelse af chartrets artikel 47 bør behandlingen af en klage altid føre til en afgørelse, der kan appelleres. Medmindre en klage trækkes tilbage, bør det ikke være muligt at lukke eller på anden måde afslutte klager uden en afgørelse, der kan underkastes domstolskontrol.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Den ledende tilsynsmyndighed bør give den tilsynsmyndighed , som klagen er indgivet til , de nødvendige oplysninger om forløbet af undersøgelsen med henblik på at give klageren opdateringer .

(7)

Den ledende tilsynsmyndighed bør give tilsynsmyndighederne øjeblikkelig fjernadgang til de fælles sagsakter, der indeholder alle relevante dokumenter i sagen, herunder alle interne eller fortrolige oplysninger, samt en oversættelse af alle dokumenter til samarbejdssproget. Desuden bør den ledende tilsynsmyndighed aktivt underrette de øvrige tilsynsmyndigheder om større ændringer, der kan kræve umiddelbar handling eller nærmere opmærksomhed. Det er også nødvendigt at fastlægge klare og effektive procedurer for behandling af klager i grænseoverskridende sager, da en klage kan blive behandlet af en anden tilsynsmyndighed end den, klagen er indgivet til.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændring

(8)

Den kompetente tilsynsmyndighed bør give klageren adgang til de dokumenter, på grundlag af hvilke tilsynsmyndigheden er nået frem til en foreløbig konklusion om helt eller delvist at afvise klagen .

(8)

Den kompetente tilsynsmyndighed bør give parterne fjernadgang til de fælles sagsakter, men kan begrænse denne ret til aktindsigt under visse omstændigheder. Sådan adgang bør gøre det muligt at anvende effektive retsmidler i overensstemmelse med chartrets artikel 47 .

Ændring 17

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

For at tilsynsmyndighederne hurtigt kan bringe overtrædelser af forordning (EU) 2016/679 til ophør og sikre en hurtig løsning for klagere, bør tilsynsmyndighederne, hvor det er relevant, bestræbe sig på at opnå en mindelig løsning af klagesager. Det forhold, at der er fundet en mindelig løsning på en individuel klage, forhindrer ikke den kompetente tilsynsmyndighed i at forfølge en sag på eget initiativ, f.eks. i tilfælde af systemiske eller gentagne overtrædelser af forordning (EU) 2016/679.

(9)

For at tilsynsmyndighederne hurtigt kan bringe overtrædelser af forordning (EU) 2016/679 til ophør og sikre en hurtig løsning for klagere, bør tilsynsmyndighederne, hvor det er relevant, kunne bestræbe sig på at opnå en mindelig løsning af klagesager mellem parterne. Tilsynsmyndighederne bør ikke gøre behandlingen af en klage betinget af deltagelse i en mindelig løsningsproces. Løsninger bør kunne tage form af en kontrakt mellem parterne i henhold til gældende lovgivning, men bør være bindende for myndighederne . Det forhold, at der er fundet en mindelig løsning på en individuel klage, forhindrer ikke den kompetente tilsynsmyndighed i at forfølge en sag på eget initiativ, f.eks. i tilfælde af systemiske eller gentagne overtrædelser af forordning (EU) 2016/679. En sådan mulighed på eget initiativ bør dog ikke bruges til at udsætte afgørelser vedrørende klager.

Ændring 18

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

For at sikre, at samarbejds- og sammenhængsmekanismerne i kapitel VII i forordning (EU) 2016/679 fungerer effektivt, er det vigtigt, at grænseoverskridende sager afgøres rettidigt og i overensstemmelse med den ånd af loyalt og effektivt samarbejde, der ligger til grund for artikel 60 i forordning (EU) 2016/679. Den ledende tilsynsmyndighed bør udøve sin kompetence i tæt samarbejde med de øvrige berørte tilsynsmyndigheder. På samme måde bør de berørte tilsynsmyndigheder aktivt deltage i undersøgelsen på et tidligt tidspunkt med henblik på at nå til enighed og gøre fuld brug af de værktøjer, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679.

(10)

For at sikre, at samarbejds- og sammenhængsmekanismerne i kapitel VII i forordning (EU) 2016/679 fungerer effektivt, er det vigtigt, at grænseoverskridende sager afgøres rettidigt og i overensstemmelse med den ånd af loyalt og effektivt samarbejde, der ligger til grund for artikel 60 i forordning (EU) 2016/679. Den ledende tilsynsmyndighed bør udøve sin kompetence i tæt samarbejde med de øvrige berørte tilsynsmyndigheder. På samme måde bør de berørte tilsynsmyndigheder aktivt deltage i undersøgelsen på et tidligt tidspunkt med henblik på at nå til enighed og gøre fuld brug af de værktøjer, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679. Dette bør ske i overensstemmelse med den »one-stop-shop«-mekanisme, som er omhandlet i forordning (EU) 2016/679, og bør, hvor det er relevant, sikre ikkeforskelsbehandling af parterne, retssikkerhed og uafhængige afgørelser fra tilsynsmyndighederne.

Ændring 19

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Det er navnlig vigtigt for tilsynsmyndighederne at nå til enighed om centrale aspekter af undersøgelsen så tidligt som muligt og forud for fremsendelsen af påstandene til de parter, der er genstand for en undersøgelse, og for vedtagelsen af det udkast til afgørelse, der er omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) 2016/679, for derved at reducere antallet af sager, der forelægges tvistbilæggelsesmekanismen, jf. artikel 65 i forordning (EU) 2016/679, og i sidste ende sikre en hurtig løsning af grænseoverskridende sager.

(11)

Det er navnlig vigtigt for tilsynsmyndighederne at nå til enighed om centrale aspekter af sagen ved hjælp af resuméet af centrale spørgsmål samt bemærkningerne hertil så tidligt som muligt og forud for vedtagelsen af det udkast til afgørelse, der er omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) 2016/679, for derved at reducere antallet af sager, der forelægges tvistbilæggelsesmekanismen, jf. artikel 65 i forordning (EU) 2016/679, og i sidste ende sikre en hurtig løsning af grænseoverskridende sager.

Ændring 20

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne bør være baseret på en åben dialog, der giver de berørte tilsynsmyndigheder mulighed for på meningsfuld vis at påvirke undersøgelsens forløb ved at dele deres erfaringer og synspunkter med den ledende tilsynsmyndighed under behørig hensyntagen til den enkelte tilsynsmyndigheds skønsmargen, herunder ved vurderingen af, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at undersøge en sag, og til medlemsstaternes forskellige traditioner. Med henblik herpå bør den ledende tilsynsmyndighed give de berørte tilsynsmyndigheder et resumé af de centrale spørgsmål med en foreløbig vurdering af de vigtigste spørgsmål i en undersøgelse. Resuméet bør gives på et så tidligt tidspunkt, at det er muligt at inddrage de berørte tilsynsmyndigheder effektivt , men samtidig på et tidspunkt, hvor den ledende tilsynsmyndigheds synspunkter om sagen er tilstrækkeligt nuancerede . De berørte tilsynsmyndigheder bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til en bred vifte af spørgsmål såsom undersøgelsens omfang og kortlægningen af komplekse faktuelle og retlige vurderinger. Da undersøgelsens omfang er afgørende for, hvilke spørgsmål den ledende tilsynsmyndighed skal undersøge, bør tilsynsmyndighederne bestræbe sig på at nå til enighed om undersøgelsens omfang så tidligt som muligt.

(12)

Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne bør være baseret på en åben dialog, der giver de berørte tilsynsmyndigheder mulighed for på meningsfuld vis at påvirke undersøgelsens forløb ved at dele deres erfaringer og synspunkter med den ledende tilsynsmyndighed. Den tilsynsmyndighed , hvortil der er indgivet en klage, eller som anmoder om handling på eget initiativ, kan give den ledende tilsynsmyndighed et resumé af de centrale spørgsmål med en foreløbig vurdering af de vigtigste spørgsmål i en undersøgelse . Den ledende tilsynsmyndighed bør udarbejde det endelige resumé af centrale spørgsmål. Resuméet af centrale spørgsmål bør indgå i de fælles sagsakter og bør være et levende dokument, der ajourføres af den ledende tilsynsmyndighed undervejs i proceduren . Resuméet bør gives på et så tidligt tidspunkt, at det er muligt at inddrage de berørte tilsynsmyndigheder effektivt. De berørte tilsynsmyndigheder bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til alle ajourføringer af resuméet af centrale spørgsmål . Tilsynsmyndighederne bør kunne henvise enhver tvist til Databeskyttelsesrådet. Tilsynsmyndighederne bør bestræbe sig på at nå til enighed om undersøgelsens omfang så tidligt som muligt.

Ændring 21

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

For at sikre et effektivt og inkluderende samarbejde mellem alle berørte tilsynsmyndigheder og den ledende tilsynsmyndighed bør bemærkningerne fra de berørte tilsynsmyndigheder være kortfattede og formuleret tilstrækkelig klart og præcist til, at de er let forståelige for alle tilsynsmyndigheder. De retlige argumenter bør grupperes efter den del af resuméet af de centrale spørgsmål, som de vedrører. De berørte tilsynsmyndigheders bemærkninger kan suppleres med yderligere dokumenter. Det kan imidlertid ikke kompensere for det forhold, at bemærkningerne ikke indeholder de krævede væsentlige retlige eller faktiske argumenter, at en berørt tilsynsmyndighed i sine bemærkninger blot henviser til supplerende dokumenter. De væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, der lægges til grund i disse dokumenter, skal, i det mindste kortfattet, fremgå af selve bemærkningerne på en sammenhængende og forståelig måde.

(13)

For at sikre et effektivt og inkluderende samarbejde mellem alle berørte tilsynsmyndigheder og den ledende tilsynsmyndighed bør alle dokumenter fremsendt af de berørte tilsynsmyndigheder og parterne være kortfattede og formuleret tilstrækkelig klart og præcist til, at de er let forståelige for alle tilsynsmyndigheder. Tilsynsmyndighederne kan derfor begrænse længden af parternes fremsendte dokumenter. De retlige argumenter bør grupperes efter den del af resuméet af de centrale spørgsmål, som de vedrører.

Ændring 22

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

Sager, der ikke rejser stridsspørgsmål, kræver ikke omfattende drøftelser mellem tilsynsmyndighederne for, at de kan nå til enighed, og kan derfor behandles hurtigere. Hvis ingen af de berørte tilsynsmyndigheder fremsætter bemærkninger til resuméet af de centrale spørgsmål, bør den ledende tilsynsmyndighed inden for ni måneder meddele de foreløbige konklusioner, jf. artikel 14 .

(14)

Sager, der ikke rejser stridsspørgsmål (sager, hvor ingen af myndighederne har bestridt de faktiske forhold) , kræver ikke omfattende drøftelser mellem tilsynsmyndighederne for, at de kan nå til enighed, og kan derfor behandles hurtigere. Hvis ingen af de berørte tilsynsmyndigheder fremsætter bemærkninger til resuméet af de centrale spørgsmål, bør den ledende tilsynsmyndighed inden for tre måneder efter modtagelsen af klagen meddele udkastet til afgørelse .

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændring

(15)

Tilsynsmyndighederne bør benytte alle de midler, der er nødvendige for at opnå enighed i en ånd af loyalt og effektivt samarbejde. Hvis der er holdningsforskelle mellem de berørte tilsynsmyndigheder og den ledende tilsynsmyndighed om omfanget af en klagebaseret undersøgelse, herunder om bestemmelserne i forordning (EU) 2016/679, hvis overtrædelse skal undersøges, eller hvis bemærkningerne fra de berørte tilsynsmyndigheder vedrører en vigtig ændring i den komplekse juridiske eller teknologiske vurdering, bør den berørte myndighed anvende de værktøjer, der er fastsat i artikel 61 og 62 i forordning (EU) 2016/679 .

(15)

Tilsynsmyndighederne bør benytte sig af alle de midler, der er nødvendige for at opnå enighed i en ånd af loyalt og effektivt samarbejde. Hvis der er holdningsforskelle mellem de berørte tilsynsmyndigheder og den ledende tilsynsmyndighed om omfanget af eller proceduremæssige problemstillinger i forbindelse med en sag, bør tilsynsmyndighederne hurtigt rejse spørgsmålet hos Databeskyttelsesrådet. Databeskyttelsesrådet bør træffe de nødvendige proceduremæssige afgørelser. Databeskyttelsesrådet og tilsynsmyndighederne bør bestræbe sig på at afslutte igangværende procedurer så hurtigt som muligt. Under sådanne omstændigheder bør den ledende tilsynsmyndighed eller en af de berørte tilsynsmyndigheder også kunne anmode om en hurtig bindende afgørelse fra Databeskyttelsesrådet, uden at der er fremsat en anmodning i henhold til artikel 61 eller 62.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændring

(16)

Hvis anvendelsen af disse værktøjer ikke gør det muligt for tilsynsmyndighederne at nå til enighed om omfanget af en klagebaseret undersøgelse, bør den ledende tilsynsmyndighed anmode om en hurtig bindende afgørelse fra Databeskyttelsesrådet, jf. artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Med henblik herpå bør det formodes, at der er krav om uopsættelighed. Den ledende tilsynsmyndighed bør drage passende konklusioner af Databeskyttelsesrådets hurtige bindende afgørelse med henblik på de foreløbige konklusioner. Databeskyttelsesrådets hurtige bindende afgørelse kan ikke foregribe resultatet af den ledende tilsynsmyndigheds undersøgelse eller påvirke overholdelsen af de berørte parters ret til at blive hørt. Databeskyttelsesrådet bør navnlig ikke udvide undersøgelsens omfang på eget initiativ.

udgår

Ændring 25

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændring

(17)

For at gøre det muligt for klageren at udøve sin ret til effektive retsmidler i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679 bør tilsynsmyndigheden, når den helt eller delvis afviser en klage , gøre det ved en afgørelse, der kan anfægtes ved en national domstol.

(17)

For at gøre det muligt for klageren at udøve sin ret til effektive retsmidler i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679 bør håndteringen af enhver klage altid føre til en afgørelse, der kan anfægtes ved en national domstol.

Ændring 26

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændring

(18)

Klagere bør have mulighed for at give udtryk for deres synspunkter, inden der træffes en afgørelse, der går dem imod. Ved hel eller delvis afvisning af en klage i en grænseoverskridende sag bør klageren derfor have mulighed for at fremsætte sine synspunkter forud for forelæggelsen af et udkast til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, et revideret udkast til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679, eller en bindende afgørelse fra Databeskyttelsesrådet, jf. artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679. Klageren kan anmode om aktindsigt i den ikkefortrolige udgave af de dokumenter, der ligger til grund for afgørelsen om helt eller delvis at afvise klagen.

udgår

Ændring 27

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændring

(19)

Det er nødvendigt at præcisere ansvarsfordelingen mellem den ledende tilsynsmyndighed og den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, i tilfælde af afvisning af en klage i en grænseoverskridende sag. Den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, og som er kontaktpunkt for klageren under undersøgelsen, bør indhente klagerens synspunkter om den foreslåede afvisning af klagen og være ansvarlig for al kommunikation med klageren. Al sådan kommunikation bør deles med den ledende tilsynsmyndighed. Eftersom den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, jf. artikel 60, stk. 8 og 9, i forordning (EU) 2016/679, har ansvaret for at træffe den endelige afgørelse om afvisning af klagen, bør denne tilsynsmyndighed også have ansvaret for at udarbejde udkastet til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679.

(19)

Det er nødvendigt at præcisere ansvarsfordelingen mellem den ledende tilsynsmyndighed og den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, i tilfælde af afvisning af en klage i en grænseoverskridende sag. Den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, og som er kontaktpunkt for klageren under undersøgelsen, bør være ansvarlig for al kommunikation med klageren. Al sådan kommunikation bør deles med den ledende tilsynsmyndighed. Eftersom den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, jf. artikel 60, stk. 8 og 9, i forordning (EU) 2016/679, har ansvaret for at træffe den endelige afgørelse , der skal være i overensstemmelse med den nationale procesret, om afvisning af klagen, bør denne tilsynsmyndighed også inddrages af den ledende tilsynsmyndighed i udarbejdelsen af udkastet til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 3, og eventuelle endelige afgørelser, jf. artikel 60, stk. 7-9 , i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 28

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændring

(21)

For effektivt at sikre retten til god forvaltning og retten til et forsvar som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) , herunder retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for den pågældende, som måtte berøre vedkommende negativt, er det vigtigt at fastsætte klare regler for udøvelsen af denne ret.

(21)

For effektivt at sikre retten til god forvaltning og retten til et forsvar som fastsat i chartret , herunder retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for den pågældende, som måtte berøre vedkommende negativt, er det vigtigt at fastsætte klare regler for udøvelsen af denne ret for alle involverede parter i en sag . Enhver part bør have ret til at afslå retten til at blive hørt.

Ændring 29

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændring

(22)

Reglerne vedrørende den administrative procedure, som tilsynsmyndighederne anvender i forbindelse med håndhævelsen af forordning (EU) 2016/679, bør sikre, at de parter, der er genstand for en undersøgelse, reelt har mulighed for at fremsætte deres synspunkter med hensyn til rigtigheden og relevansen af de kendsgerninger, indsigelser og omstændigheder, som tilsynsmyndigheden har fremført under hele proceduren, og dermed sætte dem i stand til at udøve deres ret til et forsvar. De foreløbige konklusioner indeholder den foreløbige holdning til den påståede overtrædelse af forordning (EU) 2016/679 efter en undersøgelse. De udgør dermed en meget vigtig proceduremæssig garanti, der sikrer, at retten til at blive hørt respekteres. De parter, der er genstand for en undersøgelse, bør modtage de dokumenter, der er nødvendige for at forsvare sig effektivt og fremsætte bemærkninger til de påstande, der gøres gældende mod dem , ved at få aktindsigt i de administrative sagsakter.

(22)

Reglerne vedrørende den administrative procedure, som tilsynsmyndighederne anvender i forbindelse med håndhævelsen af forordning (EU) 2016/679, bør sikre, at parterne reelt har ret til at blive hørt og mulighed for at fremsætte deres synspunkter med hensyn til rigtigheden og relevansen af de kendsgerninger, indsigelser og omstændigheder, som tilsynsmyndigheden har fremført under hele proceduren, og dermed sætte dem i stand til at udøve deres ret til et forsvar. De foreløbige konklusioner indeholder den foreløbige holdning til den påståede overtrædelse af forordning (EU) 2016/679 efter en undersøgelse. De udgør dermed en meget vigtig proceduremæssig garanti, der sikrer, at retten til at blive hørt respekteres. Parterne bør modtage alle de dokumenter, der er nødvendige for på effektiv vis at fremsætte bemærkninger til spørgsmål, der har relevans for undersøgelsen , ved at få aktindsigt i de fælles administrative sagsakter.

Ændring 30

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændring

(23)

I de foreløbige konklusioner fastlægges undersøgelsens omfang og dermed omfanget af enhver fremtidig endelig afgørelse (som alt efter omstændighederne træffes på grundlag af en bindende afgørelse truffet af Databeskyttelsesrådet, jf. artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679)), der kan rettes til de dataansvarlige eller databehandlerne. De foreløbige konklusioner bør formuleres således, at de, selv om de er kortfattede, er tilstrækkeligt klare til, at de parter, der er genstand for en undersøgelse, på korrekt vis kan fastslå arten af den påståede overtrædelse af forordning (EU) 2016/679. Forpligtelsen til at give de parter, der er genstand for en undersøgelse, alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forsvare sig , er opfyldt, hvis det i den endelige afgørelse ikke gøres gældende, at de parter, der er genstand for en undersøgelse, har begået andre overtrædelser end dem, der er nævnt i de foreløbige konklusioner, og der kun tages hensyn til de faktiske omstændigheder, som de parter, der er genstand for en undersøgelse, har haft lejlighed til at udtale sig om. Den ledende tilsynsmyndigheds endelige afgørelse er imidlertid ikke nødvendigvis en kopi af de foreløbige konklusioner. Den ledende tilsynsmyndighed bør i den endelige afgørelse kunne tage hensyn til svarene fra de parter, der er genstand for en undersøgelse, på de foreløbige konklusioner og, hvor det er relevant, det reviderede udkast til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679, og afgørelsen om bilæggelse af tvisten mellem tilsynsmyndighederne, jf. artikel 65, stk. 1, litra a). Den ledende tilsynsmyndighed bør kunne foretage sin egen vurdering af de faktiske omstændigheder og de retlige vurderinger, som de parter, der er genstand for en undersøgelse, har fremført, enten for at opgive indsigelserne, når tilsynsmyndigheden finder dem ubegrundede, eller for at supplere og omformulere sine argumenter, både de jure eller de facto, til støtte for de indsigelser, den fastholder. Eksempelvis kan det forhold, at der tages hensyn til et argument, der er fremført af en part, der er genstand for en undersøgelse under den administrative procedure, uden at denne part har haft mulighed for at udtale sig herom inden vedtagelsen af den endelige afgørelse, ikke i sig selv udgøre en tilsidesættelse af retten til et forsvar.

(23)

De foreløbige konklusioner bør formuleres således, at de, selv om de er kortfattede, er tilstrækkeligt klare til, at parterne på korrekt vis kan fastslå arten af den påståede overtrædelse af forordning (EU) 2016/679. Forpligtelsen til at give parterne alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan blive hørt , er opfyldt, hvis der i den endelige afgørelse kun tages hensyn til de faktiske omstændigheder, som parterne har haft lejlighed til at udtale sig om. Den ledende tilsynsmyndigheds endelige afgørelse er imidlertid ikke nødvendigvis en kopi af de foreløbige konklusioner. Den ledende tilsynsmyndighed bør i den endelige afgørelse kunne tage hensyn til svarene fra parterne på de foreløbige konklusioner og, hvor det er relevant, det reviderede udkast til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679, og Databeskyttelsesrådets afgørelse om bilæggelse af tvisten mellem tilsynsmyndighederne, jf. artikel 65, stk. 1, litra a) , i nævnte forordning . Den ledende tilsynsmyndighed bør kunne foretage sin egen vurdering af de faktiske omstændigheder og de retlige vurderinger, som parterne har fremført, enten for at opgive indsigelserne, når tilsynsmyndigheden finder dem ubegrundede, eller for at supplere og omformulere sine argumenter, både de jure eller de facto, til støtte for de indsigelser, den fastholder.

Ændring 31

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændring

(24)

De parter, der er genstand for en undersøgelse, bør have ret til at blive hørt forud for forelæggelsen af et revideret udkast til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679, eller Databeskyttelsesrådets vedtagelse af en bindende afgørelse, jf. artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679.

(24)

Parterne bør have ret til at blive hørt på relevante stadier i proceduren, navnlig forud for forelæggelsen af et revideret udkast til afgørelse, jf. artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679, eller Databeskyttelsesrådets vedtagelse af en bindende afgørelse, jf. artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 32

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændring

(25)

Klagere bør have mulighed for at blive inddraget i de procedurer, der indledes af en tilsynsmyndighed med henblik på at kortlægge eller afklare spørgsmål vedrørende en potentiel overtrædelse af forordning (EU) 2016/679. Det forhold, at en tilsynsmyndighed allerede har indledt en undersøgelse vedrørende klagens genstand eller vil behandle klagen i en undersøgelse på eget initiativ efter modtagelsen af klagen, udelukker ikke, at en registreret kan betragtes som klager. En tilsynsmyndigheds undersøgelse af en dataansvarligs eller databehandlers eventuelle overtrædelse af forordning (EU) 2016/679 udgør imidlertid ikke en kontradiktorisk procedure mellem klageren og de parter, der undersøges. Det er en procedure, der indledes af en tilsynsmyndighed på eget initiativ eller på grundlag af en klage som led i udførelsen af dens opgaver i henhold til artikel 57, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679. De parter, der er genstand for en undersøgelse, og klageren befinder sig derfor ikke i samme proceduremæssige situation, og sidstnævnte kan ikke påberåbe sig retten til at blive hørt, når afgørelsen ikke påvirker vedkommendes retsstilling negativt. Klagerens inddragelse i sagen mod de parter, der er genstand for en undersøgelse, kan ikke bringe disse parters ret til at blive hørt i fare.

(25)

Klagere bør have mulighed for at blive inddraget i de procedurer, der indledes af en tilsynsmyndighed med henblik på at kortlægge eller afklare spørgsmål vedrørende en potentiel overtrædelse af forordning (EU) 2016/679. Det forhold, at en tilsynsmyndighed allerede har indledt en undersøgelse vedrørende klagens genstand eller vil behandle klagen i en undersøgelse på eget initiativ efter modtagelsen af klagen, udelukker ikke, at en registreret kan betragtes som klager.

Ændring 33

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(25a)

Uanset det faktum, at de parter, der er genstand for en undersøgelse, og klageren ikke befinder sig i den samme proceduremæssige situation, kan der være omstændigheder, hvor klageren i løbet af en undersøgelse er i stand til at fremlægge argumenter og dokumentation, som kan fremme undersøgelsens forløb. Dette er navnlig relevant i tilfælde, hvor et organ eller en organisation eller sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for øje, har indgivet en klage på vegne af en registreret eller på eget initiativ i henhold til artikel 80 i forordning (EU) 2016/679. Tilsynsmyndighederne bør lette høringen af sådanne klagere i alle faser af undersøgelserne, heriblandt undersøgelser på eget initiativ, samtidig med at de opretholder deres uafhængighed.

Ændring 34

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændring

(26)

Klagerne bør have mulighed for at fremsætte deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner skriftligt. De bør imidlertid ikke have adgang til forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, der tilhører andre parter, der er involveret i sagen. Klagere bør ikke have ret til generel aktindsigt i de administrative sagsakter.

udgår

Ændring 35

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændring

(27)

Når tilsynsmyndighederne fastsætter frister for parter , der er genstand for en undersøgelse, og klagere til at fremsætte deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner, bør de tage hensyn til kompleksiteten af de spørgsmål, der rejses i de foreløbige konklusioner, for at sikre, at de parter, der er genstand for en undersøgelse, og klagerne har tilstrækkelig mulighed for på meningsfuld vis at fremsætte deres synspunkter vedrørende de rejste spørgsmål.

(27)

Når tilsynsmyndighederne fastsætter frister og begrænser længden af indlæg for parter til at fremsætte deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner, bør de tage hensyn til kompleksiteten af de spørgsmål, der rejses i de foreløbige konklusioner , samt kapaciteten hos de parter, der undersøges, og klagerne til at reagere , for at sikre, at parterne har tilstrækkelig mulighed for på meningsfuld vis at fremsætte deres synspunkter vedrørende de rejste spørgsmål. Dette bør dog ikke føre til unødigt lange procedurer.

Ændring 36

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændring

(28)

Udvekslingen af synspunkter forud for vedtagelsen af et udkast til afgørelse omfatter en åben dialog og en omfattende udveksling af synspunkter, hvor tilsynsmyndighederne bør gøre deres yderste for at nå til enighed om vejen frem i en undersøgelse. Omvendt bør den uenighed, der er givet udtryk for i relevante og begrundede indsigelser, jf. artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679, som forbedrer muligheden for tvistbilæggelse mellem tilsynsmyndighederne, jf. artikel 65 i forordning (EU) 2016/679, og forsinker den kompetente tilsynsmyndigheds vedtagelse af en endelig afgørelse, kun undtagelsesvis opstå i tilfælde af, at tilsynsmyndighederne ikke opnår enighed, og hvor det er nødvendigt for at sikre en konsekvent fortolkning af forordning (EU) 2016/679. Sådanne indsigelser bør kun anvendes i beskedent omfang, når det drejer sig om at sikre en konsekvent håndhævelse af forordning (EU) 2016/679, eftersom enhver anvendelse af relevante og begrundede indsigelser forsinker den registreredes adgang til retsmidler. Da omfanget af undersøgelsen og de relevante faktiske omstændigheder bør fastlægges, inden de foreløbige konklusioner meddeles, bør de berørte tilsynsmyndigheder ikke rejse disse spørgsmål i relevante og begrundede indsigelser. De kan dog tages op af de berørte tilsynsmyndigheder i deres bemærkninger til resuméet af centrale spørgsmål, jf. artikel 9, stk. 3, inden de foreløbige konklusioner meddeles de parter, der er genstand for en undersøgelse.

udgår

Ændring 37

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændring

(29)

For at sikre en effektiv og inkluderende afslutning på tvistbilæggelsesproceduren, hvor alle tilsynsmyndigheder bør kunne bidrage med deres synspunkter, og under hensyntagen til tidspresset i forbindelse med tvistbilæggelse, bør relevante og begrundede indsigelsers form og struktur opfylde visse krav. Derfor bør relevante og begrundede indsigelser begrænses til en fastsat længde, klart kortlægge uenigheden i udkastet til afgørelse og formuleres tilstrækkelig klart, sammenhængende og præcist.

(29)

For at sikre en effektiv og inkluderende afslutning på tvistbilæggelsesproceduren, hvor alle tilsynsmyndigheder bør kunne bidrage med deres synspunkter, og under hensyntagen til tidspresset i forbindelse med tvistbilæggelse, bør relevante og begrundede indsigelsers form og struktur opfylde visse krav. Derfor bør relevante og begrundede indsigelser klart kortlægge uenigheden i udkastet til afgørelse og formuleres tilstrækkelig klart, sammenhængende og præcist.

Ændring 38

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændring

(30)

Aktindsigt i administrative sagsakter er fastsat som en del af retten til et forsvar og retten til god forvaltning, der er nedfældet i chartret. De parter, der er genstand for en undersøgelse, bør have aktindsigt i de administrative sagsakter , når de underrettes om de foreløbige konklusioner, og der bør fastsættes en frist for indgivelsen af deres skriftlige svar på de foreløbige konklusioner .

(30)

Aktindsigt i fælles sagsakter kan fastsættes i tråd med retten til god forvaltning, der er nedfældet i chartret. Parterne bør have aktindsigt i de fælles sagsakter. Parternes aktindsigt i de fælles sagsakter kan begrænses efter anmodning fra en part for at beskytte deres retligt anerkendte rettigheder eller andres rettigheder, eller hvis det er i offentlighedens interesse. En sådan begrænsning skal være forholdsmæssig i lyset af andres respektive anerkendte rettigheder eller tilstræbte mål af offentlig interesse.

Ændring 39

Forslag til forordning

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændring

(31)

Når tilsynsmyndighederne giver aktindsigt i de administrative sagsakter, bør de sikre, at forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger beskyttes. Kategorien »andre fortrolige oplysninger« omfatter andre oplysninger end forretningshemmeligheder, der kan betragtes som fortrolige, for så vidt som det vil være til betydelig skade for en registeransvarlig, en databehandler eller en fysisk person, hvis de videregives. Tilsynsmyndighederne bør kunne anmode de parter, der er genstand for en undersøgelse, og som fremlægger eller har fremlagt dokumenter eller erklæringer, om at udpege de fortrolige oplysninger.

(31)

Når tilsynsmyndighederne giver aktindsigt i de fælles sagsakter, bør de sikre, at forretningshemmeligheder og andre retligt beskyttede fortrolige oplysninger samt oplysninger i offentlighedens interesse beskyttes i overensstemmelse med gældende national ret . Kategorien »andre fortrolige oplysninger« omfatter andre oplysninger end forretningshemmeligheder, der kan betragtes som fortrolige, for så vidt som det vil være til betydelig skade for en registeransvarlig, en databehandler eller en fysisk eller juridisk person , hvis de videregives. Tilsynsmyndighederne bør kunne anmode de parter, der er genstand for en undersøgelse, og som fremlægger eller har fremlagt dokumenter eller erklæringer, om at udpege de fortrolige oplysninger og tilvejebringe en ikkefortrolig udgave .

Ændring 40

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændring

(33)

Når et spørgsmål henvises til tvistbilæggelse, jf. artikel 65 i forordning (EU) 2016/679, bør den ledende tilsynsmyndighed give Databeskyttelsesrådet alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan vurdere, om de relevante og begrundede indsigelser kan antages, og træffe afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679. Når Databeskyttelsesrådet har modtaget alle de nødvendige dokumenter , der er anført i artikel 23 , bør formanden for Databeskyttelsesrådet registrere forelæggelsen af spørgsmålet , jf. artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679.

(33)

Når et spørgsmål henvises til tvistbilæggelse, jf. artikel 65 i forordning (EU) 2016/679, bør den ledende tilsynsmyndighed give Databeskyttelsesrådet alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan vurdere, om de relevante og begrundede indsigelser kan antages, og træffe afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679. Når Databeskyttelsesrådet har modtaget alle de nødvendige dokumenter, bør Databeskyttelsesrådet registrere forelæggelsen af spørgsmålet i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 41

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændring

(34)

Databeskyttelsesrådets bindende afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679 bør udelukkende vedrøre de spørgsmål, der førte til indledning af tvistbilæggelsesproceduren, og være udformet på en måde , der gør det muligt for den ledende tilsynsmyndighed at træffe sin endelige afgørelse på grundlag af Databeskyttelsesrådets afgørelse , samtidig med at den bevarer sin skønsbeføjelse .

(34)

Databeskyttelsesrådets bindende afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679 bør udelukkende vedrøre de spørgsmål, der førte til indledning af tvistbilæggelsesproceduren, og være udformet i et klart og præcist sprog , der gør det muligt for den ledende tilsynsmyndighed at træffe sin endelige afgørelse på grundlag af Databeskyttelsesrådets afgørelse.

Ændring 42

Forslag til forordning

Betragtning 36

Kommissionens forslag

Ændring

(36)

For at strømline proceduren for Databeskyttelsesrådets vedtagelse af hasteudtalelser og hurtige bindende afgørelser, jf. artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, er det nødvendigt at fastsætte procedureregler for tidsplanen for anmodningen om en hasteudtalelse eller en hurtig bindende afgørelse, de dokumenter, der skal forelægges Databeskyttelsesrådet, og som Databeskyttelsesrådet bør basere sin afgørelse på, hvem Databeskyttelsesrådets udtalelse eller afgørelse skal rettes til, og konsekvenserne af Databeskyttelsesrådets udtalelse eller afgørelse.

(36)

For at strømline proceduren for Databeskyttelsesrådets vedtagelse af hasteudtalelser og hurtige bindende afgørelser, jf. artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, er det nødvendigt at fastsætte procedureregler for tidsplanen for anmodningen om en hasteudtalelse eller en hurtig bindende afgørelse, de dokumenter, der skal forelægges Databeskyttelsesrådet, og som Databeskyttelsesrådet bør basere sin afgørelse på, hvem Databeskyttelsesrådets udtalelse eller afgørelse skal rettes til, og konsekvenserne af Databeskyttelsesrådets udtalelse eller afgørelse. Foreløbige foranstaltninger som omhandlet i artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 bør omfatte alle mulige foranstaltninger inden for tilsynsmyndighedernes beføjelser i henhold til artikel 58 i nævnte forordning.

Ændring 43

Forslag til forordning

Betragtning 36 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(36a)

Databeskyttelsesrådet bør have mulighed for at anmode tilsynsmyndighederne om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at træffe en bindende afgørelse.

Ændring 44

Forslag til forordning

Betragtning 36 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(36b)

Klageren bør have ret til domstolsprøvelse, i tilfælde af at en tilsynsmyndighed ikke gør brug af sine beføjelser eller ikke på anden måde træffer de nødvendige foranstaltninger, der kræves i henhold til forordning (EU) 2016/679. Desuden bør parterne have ret til at gribe ind over for den ledende tilsynsmyndighed i tilfælde af passivitet eller alt for lange procedurer. For at sikre, at der ikke er nogen mangler i håndhævelsen af lovgivningen, bør sagens parter samt organisationer som omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 have beføjelse til at anlægge sag ved domstolene i offentlighedens interesse, hvis en tilsynsmyndighed ikke efterkommer en afgørelse fra Databeskyttelsesrådet, og hvis de mener, at en registrerets rettigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679 er blevet tilsidesat som følge af behandling.

Ændring 45

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændring

(38)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en fælles udtalelse den [...]

(38)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en fælles udtalelse den 19. september 2023

Ændring 46

Forslag til forordning

Afdeling 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Afdeling 1a

 

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Ændring 47

Forslag til forordning

Artikel 1 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 1

Artikel 1

Genstand

Genstand og anvendelsesområde

Ændring 48

Forslag til forordning

Artikel 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

I denne forordning fastsættes procedurereglerne for tilsynsmyndighedernes behandling af klager og gennemførelse af undersøgelser i sager indledt på baggrund af klager eller på eget initiativ i forbindelse med grænseoverskridende håndhævelse af forordning (EU) 2016/679 .

I denne forordning fastsættes procedurereglerne for tilsynsmyndighedernes behandling af klager og gennemførelse af undersøgelser i sager indledt på baggrund af klager eller på eget initiativ , når tilsynsmyndigheder i mere end én medlemsstat er involveret i sagen, samt procedurereglerne for tilknyttede retsmidler .

Ændring 49

Forslag til forordning

Artikel 1 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 26b i nærværende forordning finder også anvendelse på sager, der behandles ved en tilsynsmyndighed i en enkelt medlemsstat i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 50

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

» parter , der er genstand for en undersøgelse«: dataansvarlig(e) og/eller databehandler(e), der undersøges for en påstået overtrædelse af forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med grænseoverskridende behandling

1)

» part , der er genstand for en undersøgelse«: dataansvarlig(e) og/eller databehandler(e), der er genstand for en klage eller undersøges for en påstået overtrædelse af forordning (EU) 2016/679 , samt vedkommendes repræsentant(er)

Ændring 51

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a)

»klager«: den registrerede eller det organ, den organisation eller den sammenslutning, som ikke arbejder med gevinst for øje, der har indgivet en klage i henhold til artikel 77 i forordning (EU) 2016/679, og som derfor betragtes som part i proceduren

Ændring 52

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b)

»part«: den eller de parter, der er genstand for undersøgelsen, klageren/klagerne og enhver involveret tredjepart i proceduren som defineret i national ret

Ændring 53

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1c)

»national procesret«: love og administrative bestemmelser i medlemsstaten, der regulerer proceduren ved en tilsynsmyndighed

Ændring 54

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1d)

»klageprocedure«: en procedure til afgørelse af en klage i henhold til artikel 77 i forordning (EU) 2016/679

Ændring 55

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1e)

»procedure på eget initiativ«: en undersøgelse af aktiviteter udøvet af en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der er indledt på en tilsynsmyndigheds initiativ i henhold til artikel 57, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679

Ændring 56

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 f (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1f)

»fælles sagsakter«: en særlig elektronisk sagsmappe til enhver sag omfattet af denne forordnings anvendelsesområde,, der forvaltes af den ledende tilsynsmyndighed, og hvor alle relevante oplysninger, navnlig dokumenter, indlæg og notater, om en sag, opbevares og gøres fjerntilgængelige for berørte tilsynsmyndigheder og parter i sagen

Ændring 57

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 1 g (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1g)

»myndighed, der modtager en klage«: den tilsynsmyndighed, som en klage er blevet indgivet til i henhold til artikel 4, nr. 22, litra c), i forordning (EU) 2016/679

Ændring 58

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 2

Kommissionens forslag

Ændring

(2)

»resumé af centrale spørgsmål«: resumé, som skal fremlægges for de berørte tilsynsmyndigheder af den ledende tilsynsmyndighed, og hvoraf de primære relevante omstændigheder og den ledende tilsynsmyndigheds synspunkter i sagen fremgår

2)

»resumé af centrale spørgsmål«: resumé, som skal fremlægges for de berørte tilsynsmyndigheder af den ledende tilsynsmyndighed, og hvoraf de primære relevante faktuelle og retlige spørgsmål inden for undersøgelsens foreløbige omfang og den ledende tilsynsmyndigheds faktuelle og retlige synspunkter i sagen fremgår

Ændring 59

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

»foreløbige konklusioner«: det dokument, som den ledende tilsynsmyndighed skal fremlægge for de parter, der er genstand for en undersøgelse , og hvoraf påstande, relevante omstændigheder, dokumentation, den retlige analyse og, hvis det er relevant, foreslåede korrigerende foranstaltninger fremgår

3)

»foreløbige konklusioner«: det dokument, som den ledende tilsynsmyndighed skal fremlægge for parterne , og hvoraf påstande, relevante omstændigheder, dokumentation, den retlige analyse og, hvis det er relevant, foreslåede korrigerende foranstaltninger fremgår

Ændring 60

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4a)

»fortrolig udgave af et dokument«: et dokument, der indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger, som kan være juridisk fortrolige i henhold til gældende EU-ret eller national ret og databeskyttelsesregler

Ændring 61

Forslag til forordning

Artikel 2 – afsnit 2 – nr. 4 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

4b)

»Ikkefortrolig udgave af et dokument«: en udgave af et dokument, hvori fortrolige eller følsomme oplysninger er blevet bortredigeret, og som kan gives til klageren uden at overtræde EU-retten eller national ret eller databeskyttelsesregler.

Ændring 62

Forslag til forordning

Afdeling 1 b (ny) – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

 

Afdeling 1b

 

Procedureregler

Ændring 63

Forslag til forordning

Artikel 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 2a

 

Gældende procesret

 

1.     Ud over denne forordning, og såfremt det ikke er i strid med forordningen, regulerer den procesret, der gælder for en tilsynsmyndighed, alle direkte interaktioner mellem denne tilsynsmyndighed og parterne i den pågældende sag. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan præcisere procedurespørgsmål, der ikke er reguleret af denne forordning eller forordning (EU) 2016/679.

 

2.     Nærværende forordning og forordning (EU) 2016/679 regulerer interaktion mellem tilsynsmyndigheder i forskellige medlemsstater, der falder ind under nærværende forordnings anvendelsesområde.

 

3.     En klager har ret til udelukkende at kommunikere med den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til i henhold til artikel 77 i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 64

Forslag til forordning

Artikel 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 2b

 

Fælles proceduremæssige standarder

 

1.     Uden at det berører yderligere rettigheder i henhold til national procesret, har hver part som minimum følgende rettigheder:

 

a)

at få deres sag behandlet upartisk og retfærdigt og blive behandlet lige, selv om de er indbragt for forskellige tilsynsmyndigheder i forskellige jurisdiktioner (»retfærdig procedure«)

 

b)

at blive hørt, inden der træffes foranstaltninger, som vil være til skade for parten, herunder inden afgørelsen om at give medhold i eller helt eller delvist at afvise en klage (»retten til at blive hørt«)

 

c)

at have adgang til de fælles sagsakter, bortset fra interne drøftelser i tilsynsmyndigheden eller drøftelser mellem tilsynsmyndigheder (»proceduregennemsigtighed«).

 

2.     Den ledende tilsynsmyndighed underretter og hører parterne på relevante stadier i proceduren, så de kan give udtryk for deres synspunkter om alle faktuelle og juridiske konklusioner, den ledende tilsynsmyndighed er nået frem til.

 

3.     De fælles sagsakter omfatter al dokumentation, såvel belastende som diskulperende, herunder dokumenter og andet materiale indgivet af de parter, der er genstand for en undersøgelse.

 

4.     Efter anmodning fra en part for at beskytte dens retligt anerkendte rettigheder eller andres rettigheder, eller når det er i offentlighedens interesse eller for at beskytte den operationelle sikkerhed og cybersikkerheden, kan en tilsynsmyndighed begrænse de rettigheder, der er anført i stk. 1, litra c). Enhver sådan begrænsning gennemføres i overensstemmelse med den nationale procesret, der i henhold til artikel 2a, stk. 1, finder anvendelse på enhver direkte interaktion mellem en tilsynsmyndighed og den part, der modtager begrænsede oplysninger, og skal være forholdsmæssig i lyset af andres respektive anerkendte rettigheder eller tilstræbte mål af offentlig interesse. Den part, der anmoder om fortrolig behandling, fremlægger en fortrolig udgave af alle oplysninger samt et forslag til en ikkefortrolig udgave.

 

5.     Den ikkefortrolige udgave af dokumenter, der er indgivet af en part, fastlægges af tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med stk. 4, første punktum, idet den kun anvender strengt forholdsmæssige foranstaltninger såsom at redigere specifikke dele af dokumenterne.

 

6.     De berørte tilsynsmyndigheder skal altid have adgang til den fortrolige udgave af alle dokumenter og kan gøre indsigelse mod redigeringer, de ikke anser for at være strengt forholdsmæssige. Tilsynsmyndigheder, der tilbageholder oplysninger i medfør af stk. 4, første punktum, underretter straks parterne herom. Den ledende tilsynsmyndighed fører registre over al adgang til de fælles sagsakter.

 

7.     Af hensyn til procedurernes effektivitet begrænser tilsynsmyndighederne længden af indlæg fra parterne til højst 50 sider. Tilsynsmyndighederne fastsætter rimelige og passende frister på mindst tre og højst seks uger, medmindre ekstraordinære omstændigheder kræver en rimelig forlængelse. Tilsynsmyndighederne er ikke forpligtet til at tage hensyn til skriftlige synspunkter modtaget efter fristens udløb.

 

8.     Den ledende tilsynsmyndighed kan samle og adskille sager i overensstemmelse med national procesret, for så vidt dette ikke undergraver parternes rettigheder.

Ændring 65

Forslag til forordning

Artikel 2 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 2c

 

Samarbejde mellem tilsynsmyndigheder

 

1.     Den ledende tilsynsmyndighed strukturerer, koordinerer og forvalter sagen på en effektiv og hurtig måde i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, nærværende forordning og gældende national procesret.

 

2.     Enhver tilsynsmyndighed kan erklære, at den er berørt i sagen, idet den redegør for, hvorledes den opfylder definitionen på en berørt tilsynsmyndighed i henhold til artikel 4, nr. 22), i forordning (EU) 2016/679. Den ledende tilsynsmyndighed fører en liste over de berørte tilsynsmyndigheder for hver sag i de fælles sagsakter.

 

Hvis den ledende tilsynsmyndighed mener, at en tilsynsmyndighed, der i overensstemmelse med dette stykke har erklæret sig som berørt, ikke opfylder definitionen på en berørt tilsynsmyndighed, underretter den den pågældende tilsynsmyndighed om sin vurdering. Senest en uge efter at have modtaget denne vurdering trækker den tilsynsmyndighed, der har erklæret sig som berørt, sin erklæring tilbage eller forelægger en begrundet udtalelse om, at den ledende tilsynsmyndigheds vurdering er ukorrekt. Hvis uoverensstemmelsen i vurderingerne fra den ledende tilsynsmyndighed og den tilsynsmyndighed, der har erklæret sig som berørt, ikke kan løses på anden vis, anmoder den ledende tilsynsmyndighed Databeskyttelsesrådet om at træffe en afgørelse i henhold til artikel 26a.

 

3.     Enhver berørt tilsynsmyndighed, der modtager relevante oplysninger i forbindelse med en sag, fremsender dem straks til den ledende tilsynsmyndighed og senest en uge fra den dag, hvor den modtog oplysningerne.

 

4.     Hvis det ikke er muligt at løse uoverensstemmelser, eller hvis en anden tilsynsmyndighed forholder sig passivt, anvender tilsynsmyndighederne de beføjelser, de er tillagt i henhold til denne forordning og kapitel VII i forordning (EU) 2016/679 med henblik på at løse sådanne situationer.

 

5.     Alle skriftlige dokumenter fra tilsynsmyndighederne leveres elektronisk og i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form i et klart og enkelt sprog.

Ændring 66

Forslag til forordning

Artikel 2 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 2d

 

Brug af sprog og oversættelser

 

1.     Databeskyttelsesrådet fastsætter et sprog, der accepteres af alle tilsynsmyndigheder under samarbejde mellem myndighederne (»samarbejdssprog«).

 

2.     Når en tilsynsmyndighed deler relevante oplysninger med en anden tilsynsmyndighed, fremsender den en oversættelse på samarbejdssproget eller ethvert andet sprog, som den modtagende tilsynsmyndighed accepterer.

 

3.     Den ledende tilsynsmyndighed vedføjer oplysninger til de fælles sagsakter på originalsproget og stiller oversættelser til samarbejdssproget til rådighed.

 

4.     I enhver direkte interaktion med parterne giver tilsynsmyndighederne parterne oplysninger på originalsproget og om nødvendigt enten en oversættelse til den nationale procesrets sprog eller til ethvert andet sprog, som parten forstår eller anvender i sin rutinemæssige eksterne kommunikation.

 

5.     En tilsynsmyndighed kan stille maskinoversættelser til rådighed, hvis den mener, at oversættelsen ikke adskiller sig væsentligt fra originalen.

 

6.     Når der anlægges sag mod en tilsynsmyndighed, forelægger tilsynsmyndigheden de fælles sagsakter og alle andre relevante oplysninger på et sprog, der accepteres af retsvæsenet i den pågældende medlemsstat.

Ændring 67

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   En klage på baggrund af forordning (EU) 2016/679, der vedrører grænseoverskridende behandling , skal indeholde de oplysninger, der kræves i den formular , som er angivet i bilaget. Der kræves ikke yderligere oplysninger for, at klagen kan antages.

1.   En klage , der er omfattet af denne forordning, skal indeholde de oplysninger, der kræves i den skabelon , som er angivet i bilaget.

 

Der kræves ikke yderligere oplysninger for, at klagen kan antages. Oplysningerne kan forelægges på enhver måde, der accepteres af myndigheden, herunder uden brug af skabelonen.

Ændring 68

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Klageren er ikke forpligtet til at kontakte den part, der er genstand for undersøgelsen, før indgivelsen af en klage. Hvis klageren før indgivelsen af klagen om det samme anliggende var i kontakt med den part, der er genstand for undersøgelsen, forelægger han eller hun den kommunikation, der fandt sted i forbindelse med denne kontakt, i henhold til bilaget.

Ændring 69

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Den tilsynsmyndighed, som en klage er indgivet til, bekræfter inden for to uger modtagelsen af klagen og dens antagelighed eller, hvis en klage ikke opfylder kravene i stk. 1, erklærer klagen for uantagelig og underretter klageren om de manglende oplysninger.

Ændring 70

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1c.     Tilsynsmyndigheden tildeler klagen et sagsnummer og meddeler klageren disse oplysninger. Dette berører ikke vurderingen af klagens antagelighed i henhold til stk. 2, litra c), nr. i).

Ændring 71

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, fastslår, om klagen vedrører grænseoverskridende behandling.

2.   Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, skal inden for tre uger efter at have bekræftet klagens antagelighed i henhold til stk. 1b:

Ændring 72

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

a)

ved hjælp af en foreløbig konklusion fastslå, om klagen vedrører grænseoverskridende behandling af klagerens personoplysninger, idet den mindst tager hensyn til følgende:

 

i)

den relevante dataansvarlige eller databehandler for den pågældende behandling

 

ii)

den dataansvarliges eller databehandlerens antal etableringssteder i Unionen

 

iii)

hovedvirksomhedens beliggenhed

 

iv)

aktiviteter, der udføres af etablerede virksomheder i mere end én medlemsstat

 

v)

betydelig indvirkning eller sandsynlig betydelig indvirkning på registrerede i mere end én medlemsstat

Ændring 73

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

b)

fastslå, hvilken tilsynsmyndighed der er den formodede ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 56, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og om sagen er af lokal karakter i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679

Ændring 74

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – litra c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

c)

træffe en af følgende foranstaltninger:

 

i)

fremsende klagen til den formodede ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 56, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 og underrette klageren herom; vurderingen af, om klagen kan antages til behandling, fra den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, er bindende for den ledende tilsynsmyndighed

 

ii)

behandle klagen i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 75

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Den ledende tilsynsmyndighed fremsender straks klagen til den part, der er genstand for undersøgelsen, og anmoder den om at indgive et svar uden unødig forsinkelse og senest tre uger efter den dato, hvor den blev underrettet af den ledende tilsynsmyndighed. I komplekse sager og efter anmodning og behørig begrundelse fra den part, der er genstand for undersøgelsen, kan den ledende tilsynsmyndighed forlænge fristen for indgivelse af svar med yderligere tre uger.

Ændring 76

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2b.     Parterne eller den formodede ledende tilsynsmyndighed rejser eventuelle indsigelser mod den formodede ledende tilsynsmyndigheds kompetence eller mod behandlingen af en klage i henhold til artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 senest tre uger efter at være blevet underrettet om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 3, stk. 2, litra c).

Ændring 77

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2c.     Hvis der er gjort indsigelse i henhold til stk. 2b, kan den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, trække fremsendelsen af klagen tilbage og enten påtage sig sin egen kompetence i henhold til artikel 55 eller 56 i forordning (EU) 2016/679 eller fremsende den til en formodet ledende tilsynsmyndighed inden for to uger. Hvis ingen af disse foranstaltninger er truffet, eller hvis uoverensstemmelser i de involverede tilsynsmyndigheders vurderinger ikke kan løses på anden vis, anmoder den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, Databeskyttelsesrådet om at træffe en afgørelse i henhold til artikel 26a. Tilsynsmyndigheden forelægger Databeskyttelsesrådet en beskrivelse af relevante behandlingsaktiviteter og virksomhedens organisation samt en beskrivelse af, hvor afgørelser er truffet.

Ændring 78

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.     Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, afgør inden for en måned, om de oplysninger, som kræves i formularen, er fuldstændige.

udgår

Ændring 79

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.     Efter vurdering af om de oplysninger, som kræves i formularen, er fuldstændige, videregiver den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, klagen til den ledende tilsynsmyndighed.

udgår

Ændring 80

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.     Hvis klageren ved indgivelse af klagen anfører, at den indeholder forretningshemmeligheder, skal klageren også indgive en ikkefortrolig udgave af klagen.

udgår

Ændring 81

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.     Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, bekræfter modtagelsen af klagen inden for en uge. Denne bekræftelse vedrører ikke vurderingen af klagens antagelighed i henhold til stk. 3.

udgår

Ændring 82

Forslag til forordning

Kapitel II – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Kapitel II

Indgivelse og behandling af klager

Kapitel II

Klager og procedurer på eget initiativ

(Overskriften »Afdeling 2« indsættes efter artikel 3, og dens titel ændres)

Ændring 83

Forslag til forordning

Artikel 4 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Undersøgelse af klager

Behandling af klager

Ændring 84

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændring

Ved vurdering af i hvilket omfang den enkelte klage bør undersøges, tager tilsynsmyndigheden hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder alle de følgende:

1.   Ved vurdering af i hvilket omfang den enkelte klage bør undersøges, bestræber den ledende tilsynsmyndighed sig på at sikre følgende:

Ændring 85

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

det hensigtsmæssige ved rettidigt at sikre klageren et effektivt retsmiddel

a)

et effektivt og rettidigt retsmiddel til klageren

Ændring 86

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

den påståede overtrædelses grovhed

b)

en undersøgelse af relevante faktiske og retlige elementer, der kræves for i fællesskab at træffe afgørelse om klagen og udstede en afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 7, 8 og 9, i forordning (EU) 2016/679

Ændring 87

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

den påståede overtrædelses systemiske eller gentagne karakter .

c)

en undersøgelse af eventuelle andre elementer, der kræves for at sikre en effektiv håndhævelse af forordning (EU) 2016/679, herunder udøvelsen af beføjelser på eget initiativ i henhold til artikel 58, stk. 2, artikel 83 eller artikel 84 i forordning (EU) 2016/679, navnlig i tilfælde af systemiske , alvorlige eller gentagne overtrædelser .

Ændring 88

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Behandlingen af en klage skal altid føre til en juridisk bindende afgørelse, der er genstand for effektive retsmidler i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 89

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Den ledende tilsynsmyndighed forelægger straks og senest ni måneder efter modtagelsen af en klage et udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679.

 

Denne frist kan undtagelsesvis forlænges med:

 

a)

otte uger, når der i henhold til artikel 9, stk. 3, fremsættes bemærkninger til et resumé af de centrale spørgsmål eller et ajourført resumé af de centrale spørgsmål

 

b)

otte uger, hvis den ledende tilsynsmyndighed agter at pålægge bøder eller andre sanktioner

 

c)

perioden mellem en henvisning i henhold til artikel 26a, stk. 1 eller 2, og Databeskyttelsesrådets afgørelse

 

d)

den periode for en eventuel forlængelse, som Databeskyttelsesrådet har tilladt i henhold til artikel 26a, stk. 3.

 

Hver af de forlængelser, der er anført i litra a)-d), kan kun tillades én gang.

Ændring 90

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1c.     Stk. 1b finder ikke anvendelse, når en sag er forelagt sammenhængsmekanismen i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 91

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

En klage kan bilægges ved en mindelig løsning mellem klageren og de parter , der er genstand for en undersøgelse. Hvis tilsynsmyndigheden finder, at klagen er bilagt ved mindelig løsning på klagen, underretter den klageren om den foreslåede løsning. Hvis klageren ikke inden for en måned gør indsigelse mod den mindelige løsning, som tilsynsmyndigheden har foreslået, betragtes klagen som tilbagetrukket.

1.    En klage kan bilægges ved en mindelig løsning mellem klageren og den part , der er genstand for en undersøgelse , på et hvilket som helst tidspunkt i proceduren . Den tilsynsmyndighed, der modtager klagen, eller den ledende tilsynsmyndighed kan tilskynde til og lette en sådan frivillig proces.

Ændring 92

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     En mindelig løsning mellem klageren og den part, der er genstand for undersøgelsen, anses for at være fundet, hvis der foreligger en udtrykkelig aftale. Hvis der er fundet en mindelig løsning på klagen, meddeler parterne inden for én måned løsningen til den ledende tilsynsmyndighed og den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til.

Ændring 93

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Inden for én måned efter meddelelsen om en mindelig løsning i henhold til stk. 1a forelægges et udkast til afgørelse i henhold til artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679, hvori det angives, om:

 

a)

betingelserne for en mindelig løsning i henhold til stk. 1a er opfyldt, og

 

b)

der skal indledes en undersøgelse på eget initiativ i henhold til stk. 1d.

Ændring 94

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1c.     Hvis ingen af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder inden for en måned har gjort indsigelse mod udkastet til afgørelse i henhold til stk. 1b), eller hvis Databeskyttelsesrådet bekræfter den mindelige bilæggelse efter proceduren i artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679, betragtes klagen som tilbagetrukket, og bilæggelsen bliver gyldig.

Ændring 95

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1d.     En mindelig løsning forhindrer ikke den ledende tilsynsmyndighed i at foretage en undersøgelse af det samme anliggende på eget initiativ. Den kan navnlig indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis:

 

a)

den part, der er genstand for undersøgelsen, har begået flere overtrædelser

 

b)

den part, der er genstand for undersøgelsen, har været del af et stort antal andre mindelige løsninger

 

c)

klagens brede emne vedrører et stort antal registrerede ud over klageren eller er af langvarig eller alvorlig karakter

 

d)

udøvelsen af beføjelser i øvrigt er nødvendig for at sikre, at håndhævelsen af forordning (EU) 2016/679 er effektiv, forholdsmæssig og har afskrækkende virkning.

Ændring 96

Forslag til forordning

Artikel 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 5a

 

Anmodning om en procedure på eget initiativ

 

1.     Enhver berørt tilsynsmyndighed, der mener, at forordning (EU) 2016/679 kan være blevet overtrådt, og at registrerede på dens medlemsstatsområde bliver påvirket, kan anmode om en procedure på eget initiativ ved at sende en skriftlig anmodning til den ledende tilsynsmyndighed om at foretage et skøn i henhold til stk. 2. En sådan anmodning skal som minimum indeholde:

 

a)

en erklæring om, at tilsynsmyndigheden er berørt i sagen

 

b)

et resumé af de centrale spørgsmål, jf. artikel 9.

 

2.     Inden for tre uger skal den formodede ledende tilsynsmyndighed:

 

a)

underrette den berørte tilsynsmyndighed om, at den har indledt en procedure på eget initiativ

 

b)

underrette den berørte tilsynsmyndighed om, at artikel 56, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på sagen, og at den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 56, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 ikke har til hensigt at behandle sagen selv

 

c)

afvise anmodningen, hvis den mener, at den ikke er den ledende tilsynsmyndighed, eller at der ikke umiddelbart er tale om en overtrædelse af forordning (EU) 2016/679.

 

I det tilfælde, der er omhandlet i litra a) til dette stykke, kan den berørte tilsynsmyndighed forelægge den ledende tilsynsmyndighed et udkast til afgørelse i henhold til artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679.

 

I de tilfælde, der er omhandlet i litra b) og c) til dette stykke, kan den berørte tilsynsmyndighed indgive en ændret anmodning om en procedure på eget initiativ eller anmode om en afgørelse fra Databeskyttelsesrådet om indledning af proceduren i overensstemmelse med artikel 26a, stk. 1.

 

3.     Hvis den ledende tilsynsmyndighed indleder en procedure på eget initiativ, forelægger den straks og senest ni måneder efter modtagelsen af anmodningen i henhold til stk. 1 et udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Denne frist kan undtagelsesvis forlænges med:

 

a)

otte uger, når der i henhold til artikel 9, stk. 3, fremsættes bemærkninger til et resumé af de centrale spørgsmål eller et ajourført resumé af de centrale spørgsmål

 

b)

otte uger, hvis den ledende tilsynsmyndighed agter at pålægge bøder eller andre sanktioner

 

c)

perioden mellem en henvisning i henhold til artikel 26a og Databeskyttelsesrådets afgørelse

 

d)

den periode for en eventuel forlængelse, som Databeskyttelsesrådet har tilladt i henhold til artikel 26a, stk. 3.

Ændring 97

Forslag til forordning

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 6

udgår

Oversættelser

 

1.     Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, er ansvarlig for:

 

a)

oversættelse af klagerne og klagerens synspunkter til det sprog, som den ledende tilsynsmyndighed anvender i forbindelse med undersøgelsen

 

b)

oversættelse af de dokumenter, der er stillet til rådighed af den ledende tilsynsmyndighed, til det sprog, der anvendes til at kommunikere med klageren, for så vidt der er behov for at stille disse dokumenter til rådighed for klageren i henhold til denne forordning eller forordning (EU) 2016/679.

 

2.     Databeskyttelsesrådet fastsætter i sin forretningsorden proceduren for oversættelse af bemærkninger eller relevante og begrundede indsigelser fra de berørte tilsynsmyndigheder på et andet sprog end det, den ledende tilsynsmyndighed anvender i forbindelse med undersøgelsen.

 

Ændring 98

Forslag til forordning

Kapitel III – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Samarbejde i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2016/679

Samarbejde i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2016/679 og med andre relevante myndigheder

Ændring 99

Forslag til forordning

Artikel 7 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Bestemmelserne i denne afdeling vedrører forbindelserne mellem tilsynsmyndigheder og har ikke til formål at tillægge fysiske personer eller parter, der er genstand for en undersøgelse, rettigheder.

udgår

Ændring 100

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Den ledende tilsynsmyndighed informerer regelmæssigt de andre berørte tilsynsmyndigheder om undersøgelsen og giver snarest muligt de andre berørte tilsynsmyndigheder alle relevante oplysninger, når de er tilgængelige .

1.   Den ledende tilsynsmyndighed giver de andre berørte tilsynsmyndigheder øjeblikkelig, ubegrænset og kontinuerlig fjernadgang til de fælles sagsakter og vedlægger i de fællessagsakter alle relevante oplysninger, navnlig dokumenter, indlæg og notater, senest en uge efter at have udarbejdet eller modtaget dem .

Ændring 101

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Relevante oplysninger i henhold til artikel 60, stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2016/679 omfatter, hvor det er relevant:

2.    Den ledende tilsynsmyndighed fremsender aktivt relevante oplysninger i henhold til artikel 60, stk. 1 og 3, i forordning (EU) 2016/679 til og underretter aktivt de øvrige berørte tilsynsmyndigheder og, hvis det er nødvendigt for at bilægge en tvist i henhold til nævnte forordnings artikel 65, Databeskyttelsesrådet senest en uge efter at have udarbejdet eller modtaget sådanne oplysninger. Disse oplysninger omfatter oplysninger om vigtige skridt i proceduren, herunder , hvor det er relevant:

Ændring 102

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

oplysninger om indledning af en undersøgelse af en påstået overtrædelse af forordning (EU) 2016/679

a)

oplysninger om indledning af en undersøgelse på eget initiativ eller en klageprocedure

Ændring 103

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)

resumé af centrale spørgsmål i en undersøgelse i henhold til artikel 9

e)

fremlæggelsen eller ajourføringen af resuméet af centrale spørgsmål i en undersøgelse i henhold til artikel 9

Ændring 104

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ea)

eventuelle bemærkninger til resuméet af centrale spørgsmål i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3

Ændring 105

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)

oplysninger om skridt med henblik på at fastslå, om der er tale om en overtrædelse af forordning (EU) 2016/679, forud for udarbejdelsen af de foreløbige konklusioner

f)

oplysninger om skridt med henblik på at fastslå, om der er tale om en overtrædelse af forordning (EU) 2016/679, forud for udarbejdelsen af de foreløbige konklusioner og forud for udarbejdelsen af udkastet til afgørelse

Ændring 106

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra i

Kommissionens forslag

Ændring

i)

klagerens synspunkter om de foreløbige konklusioner

i)

klagerens synspunkter om den ikkefortrolige udgave af de foreløbige konklusioner og i givet fald andre aspekter af undersøgelsen, som klageren har indgivet formelle skriftlige indlæg om

Ændring 107

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra k a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ka)

ethvert udkast til afgørelse i overensstemmelse med artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 eller revideret udkast til afgørelse i overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679

Ændring 108

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra k b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

kb)

eventuelle relevante eller begrundede indsigelser i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679

Ændring 109

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra k c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

kc)

eventuelle retsmidler, som er blevet anvendt under en procedure i henhold til artikel 60 i forordning (EU) 2016/679 eller mod en afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 7-9, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 110

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.    Når den ledende tilsynsmyndighed først har dannet sig et foreløbigt overblik over undersøgelsens hovedspørgsmål, udarbejder den et resumé af centrale spørgsmål med henblik på samarbejde, jf. artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.

1.    Inden for fire uger efter at den ledende tilsynsmyndighed har modtaget en klage eller en anmodning om at indlede en procedure på eget initiativ , udarbejder den et resumé af centrale spørgsmål , der formodes at skulle afklares, for at sagen kan afgøres, med henblik på samarbejde, jf. artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 , og forelægger dette resumé for de berørte tilsynsmyndigheder . Resuméet udarbejdes på en objektiv måde og under hensyntagen til eventuelle divergerende omstændigheder og argumenter. Når den berørte tilsynsmyndighed henviser en sag til den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), kan den berørte tilsynsmyndighed forelægge et udkast til resumé af centrale spørgsmål, som ikke er bindende for den ledende tilsynsmyndighed.

Ændring 111

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

de primære relevante omstændigheder

a)

de relevante omstændigheder

Ændring 112

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

en foreløbig fastlæggelse af undersøgelsens omfang, navnlig af de bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, som er berørt af den påståede overtrædelse, der skal undersøges

b)

en foreløbig fastlæggelse af undersøgelsens omfang, navnlig af de bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, som er berørt af den påståede overtrædelse, og eventuelt en angivelse af, hvorvidt de lader til at være overtrådt

Ændring 113

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

kortlægning af komplekse retlige og teknologiske vurderinger, som er relevante for, i hvilken retning den foreløbige vurdering af dem går

c)

foreløbige faktuelle eller retlige vurderinger, der omhandler alle relevante synspunkter, som parterne har givet udtryk for ved udarbejdelsen af resuméet, og relevant europæisk retspraksis samt retningslinjer, henstillinger og bedste praksis udarbejdet af Databeskyttelsesrådet

Ændring 114

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Resuméet af centrale spørgsmål ajourføres af den ledende tilsynsmyndighed uden unødig forsinkelse, så det afspejler eventuelle faktuelle eller retlige ændringer, der opstår under proceduren.

Ændring 115

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   De berørte tilsynsmyndigheder kan fremsætte bemærkninger til resuméet af de centrale spørgsmål. Disse bemærkninger skal fremsættes senest fire uger efter modtagelsen af resuméet af de centrale spørgsmål.

3.   De berørte tilsynsmyndigheder kan fremsætte faktuelle eller retlige bemærkninger til resuméet af de centrale spørgsmål. Disse bemærkninger skal fremsættes senest fire uger efter modtagelsen af resuméet af de centrale spørgsmål eller eventuelle ajourføringer af resuméet i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) 2016/679 .

Ændring 116

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.     Bemærkninger i henhold til stk. 3 skal opfylde følgende krav:

udgår

a)

det brugte sprog skal være tilstrækkelig klart og indeholde præcise begreber, der gør den ledende tilsynsmyndighed og, alt efter omstændighederne, de berørte tilsynsmyndigheder i stand til at forberede deres holdninger

 

b)

der redegøres kort for de retlige argumenter, og de grupperes efter den del af resuméet af centrale spørgsmål, som de vedrører

 

c)

de berørte tilsynsmyndigheders bemærkninger kan understøttes af dokumenter, som kan suppleres af bemærkninger til specifikke punkter.

 

Ændring 117

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.     Databeskyttelsesrådet kan i sin forretningsorden fastsætte begrænsninger for den maksimale længde på de bemærkninger til resuméet af centrale spørgsmål, som kan fremsættes af de berørte tilsynsmyndigheder.

udgår

Ændring 118

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.   Sager, hvor ingen af de berørte tilsynsmyndigheder har fremsat bemærkninger i henhold til denne artikels stk. 3, betragtes som sager, hvor ingen af myndighederne har bestridt de faktiske forhold. I disse sager formidles de foreløbige konklusioner , som er omhandlet i artikel  14, til de parter, der er genstand for en undersøgelse, senest ni måneder efter udløbet af den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 3 .

6.   Sager, hvor ingen af de berørte tilsynsmyndigheder har fremsat bemærkninger i henhold til denne artikels stk. 3 , hvori de anfægter resuméet af centrale spørgsmål eller rejser andre vigtige faktuelle eller retlige spørgsmål , betragtes som sager, hvor ingen af myndighederne har bestridt de faktiske forhold. I disse sager afkortes den frist for forelæggelse af et udkast til afgørelse , som er omhandlet i artikel 4, stk. 1b), til tre måneder.

Ændring 119

Forslag til forordning

Kapitel III – afdeling 2 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Hel eller delvis afvisning af klager

Samarbejde med andre relevante myndigheder

(Overskriften »Afdeling 2« indsættes efter artikel 9, og dens titel ændres)

Ændring 120

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   En berørt tilsynsmyndighed indgiver en anmodning til den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 61 i forordning (EU) 2016/679, artikel 62 i forordning (EU) 2016/679, eller begge, hvis en berørt tilsynsmyndighed efter bemærkninger fra de berørte tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 9, stk. 3, er uenig med den ledende tilsynsmyndigheds vurdering for så vidt angår:

1.   En berørt tilsynsmyndighed indgiver en anmodning til den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 61 eller 62 i forordning (EU) 2016/679, eller begge, hvis en berørt tilsynsmyndighed efter bemærkninger fra de berørte tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 9, stk. 3, er uenig med den ledende tilsynsmyndigheds vurdering for så vidt angår:

Ændring 121

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

vurderingens foreløbige retning i lyset af de komplekse retlige vurderinger som fastslået af den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 9, stk. 2, litra c)

b)

foreløbige faktuelle eller retlige vurderinger som fastslået af den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 9, stk. 2, litra c)

Ændring 122

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

vurderingens foreløbige retning i lyset af de komplekse teknologiske vurderinger som fastslået af den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 9, stk. 2, litra c).

udgår

Ændring 123

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

den foreløbige fastlæggelse af potentielle korrigerende foranstaltninger i henhold til artikel 9, stk. 2, litra d).

Ændring 124

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Den ledende tilsynsmyndighed indgår i dialog med de berørte tilsynsmyndigheder på baggrund af deres bemærkninger til resuméet af de centrale spørgsmål og, hvor det er relevant, som svar på anmodninger i henhold til artikel 61 og 62 i forordning (EU) 2016/679 med henblik på at nå til enighed. Enigheden skal danne grundlag for, at den ledende tilsynsmyndighed kan fortsætte undersøgelsen og udarbejde de foreløbige konklusioner eller, hvor det er relevant, stille sit ræsonnement til rådighed for den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, med henblik på artikel 11, stk. 2 .

3.    I sager, der ikke er omfattet af artikel 9, stk. 6, i denne forordning, undersøger den ledende tilsynsmyndighed omstændigheder af relevans for divergerende synspunkter og indgår efter bedste evne i dialog med de berørte tilsynsmyndigheder på baggrund af deres bemærkninger til resuméet af de centrale spørgsmål og, hvor det er relevant, som svar på anmodninger i henhold til artikel 61 og 62 i forordning (EU) 2016/679 med henblik på at nå til enighed. Enigheden skal danne grundlag for, at den ledende tilsynsmyndighed kan fortsætte undersøgelsen og udarbejde de foreløbige konklusioner.

Ændring 125

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.   Hvis der i en klagebaseret undersøgelse ikke opnås enighed mellem den ledende tilsynsmyndighed og en eller flere berørte tilsynsmyndigheder om den sag , der er henvist til i denne forordnings artikel 9, stk. 2 , litra b) , anmoder den ledende tilsynsmyndighed Databeskyttelsesrådet om at træffe en hurtig bindende afgørelse i henhold til artikel  66, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 . I så fald betragtes betingelserne for at anmode om en hurtig bindende afgørelse i henhold artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 som opfyldt.

4.   Hvis den procedure, der er omhandlet i stk. 3, ikke inden for fire uger efter udløbet af fristen for indgivelse af bemærkninger fører til enighed mellem den ledende tilsynsmyndighed og en eller flere berørte tilsynsmyndigheder om de sager , der er henvist til i artikel 9, stk. 2, anmoder den ledende tilsynsmyndighed eller en af de berørte tilsynsmyndigheder Databeskyttelsesrådet om at træffe en proceduremæssig afgørelse i henhold til artikel  26a i denne forordning.

Ændring 126

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 5 – indledning

Kommissionens forslag

Ændring

5.   Når den ledende tilsynsmyndighed anmoder Databeskyttelsesrådet om at træffe en hurtig bindende afgørelse i henhold denne artikels stk. 4, stiller den samtlige af følgende elementer til rådighed:

5.   Når en tilsynsmyndighed anmoder Databeskyttelsesrådet om at træffe en proceduremæssig afgørelse i henhold denne artikels stk. 4, stiller den samtlige af følgende elementer til rådighed:

Ændring 127

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 5 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

de dokumenter , der er henvist til i artikel 9, stk. 2, litra a) og b),

a)

de relevante oplysninger , der er henvist til i artikel 9, stk. 2, herunder eventuelle ajourføringer, når de foreligger

Ændring 128

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 5 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

bemærkningerne fra den berørte tilsynsmyndighed , der er uenig i den ledende tilsynsmyndigheds foreløbige fastlæggelse af undersøgelsens omfang.

b)

bemærkningerne fra de berørte tilsynsmyndigheder , der er uenige i den ledende tilsynsmyndigheds foreløbige fastlæggelse af undersøgelsens omfang eller den faktuelle eller retlige vurdering af elementerne i resuméet af centrale spørgsmål som omhandlet i artikel 9, stk. 2

Ændring 129

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 5 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

adgang til de fælles sagsakter.

Ændring 130

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

5a.     Databeskyttelsesrådet kan anmode tilsynsmyndighederne om at fremlægge andre dokumenter eller oplysninger, som det skønner formålstjenlige i den enkelte sag.

Ændring 131

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.   Databeskyttelsesrådet vedtager en hurtig bindende afgørelse om undersøgelsens omfang på grundlag af bemærkningerne fra de berørte tilsynsmyndigheder og den ledende tilsynsmyndigheds holdning til disse bemærkninger .

6.   Databeskyttelsesrådet vedtager en hurtig bindende afgørelse om resuméet af centrale spørgsmål eller om forlængelse af den frist, der er omhandlet i stk. 4, i overensstemmelse med artikel 26a på grundlag af alle modtagne dokumenter .

Ændring 132

Forslag til forordning

Artikel 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 10a

 

Samarbejde med andre relevante myndigheder

 

Tilsynsmyndighederne bestræber sig på at videregive andre oplysninger end personoplysninger, som indhentes i forbindelse med de fastsatte procedurer i denne forordning, til nationale og Unionens tilsynsmyndigheder med beføjelser inden for databeskyttelse og på andre områder, herunder konkurrence, finansielle tjenesteydelser, energi, telekommunikation, forbrugerbeskyttelse, digitale tjenester og kunstig intelligens, hvis oplysningerne anses for at være relevante for disse myndigheders opgaver og pligter, navnlig for indledningen af administrative procedurer og undersøgelser vedrørende mulige overtrædelser af lovgivning, der hører ind under deres beføjelser. Oplysninger må kun anvendes til de formål, hvortil de blev indhentet. Dette er dog ikke til hinder for, at tilsynsmyndigheden kan indlede andre procedurer på grundlag af disse oplysninger eller dele dem med andre myndigheder til disse formål.

Ændring 133

Forslag til forordning

Artikel 11

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 11

udgår

Høring af klageren forud for hel eller delvis afvisning af en klage

 

1.     Efter proceduren i artikel 9 og 10 stiller den ledende tilsynsmyndighed begrundelsen for sin foreløbige vurdering af, hvorvidt klagen bør afvises helt eller delvis, til rådighed for den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet.

 

2.     Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, underretter klageren om begrundelsen for, at det påtænkes at afvise klagen helt eller delvis, og fastsætter en frist, inden hvilken klageren skriftligt kan fremsætte sine synspunkter. Fristen skal være på mindst tre uger. Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, underretter klageren om konsekvenserne af at undlade at fremsætte sine synspunkter.

 

3.     Hvis klageren ikke fremsætter sine synspunkter inden den frist, som er fastsat af den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, anses klagen for at være trukket tilbage.

 

4.     Klageren kan anmode om aktindsigt i den ikkefortrolige udgave af de dokumenter, der ligger til grund for den foreslåede afvisning af klagen.

 

5.     Hvis klageren fremsætter sine synspunkter inden for den frist, der er fastsat af den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, og synspunkterne ikke fører til nogen ændring af den foreløbige vurdering af, hvorvidt klagen bør afvises helt eller delvis, udarbejder den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, et udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, som forelægges de andre berørte tilsynsmyndigheder af den ledende tilsynsmyndighed i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679.

 

Ændring 134

Forslag til forordning

Artikel 12

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 12

udgår

Revideret udkast til afgørelse om helt eller delvis at afvise en klage

 

1.     Hvis den ledende tilsynsmyndighed finder, at der i det reviderede udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679 fremføres elementer, som klageren bør have mulighed for at fremsætte sine synspunkter til, giver den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, klageren mulighed for at fremsætte sine synspunkter vedrørende disse nye elementer, inden forelæggelsen af det reviderede udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679.

 

2.     Den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, fastsætter en frist, inden hvilken klageren kan fremsætte sine synspunkter.

 

Ændring 135

Forslag til forordning

Artikel 13

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 13

udgår

Afgørelse om helt eller delvis at afvise en klage

 

Når der vedtages en afgørelse om helt eller delvis at afvise en klage i overensstemmelse med artikel 60, stk. 8, i forordning (EU) 2016/679, underretter den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, klageren om, hvilke retsmidler denne har til rådighed i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679.

 

Ændring 136

Forslag til forordning

Kapitel III – afdeling 3 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Afgørelser rettet til dataansvarlige og databehandlere

Afgørelser rettet til parter, der er genstand for en undersøgelse

Ændring 137

Forslag til forordning

Artikel 14 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Foreløbige konklusioner og svar

Foreløbig konklusion og retten til at blive hørt

Ændring 138

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Når den ledende tilsynsmyndighed agter at forelægge et udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 for de andre berørte tilsynsmyndigheder med konklusioner vedrørende en overtrædelse af forordning (EU) 2016/679, udarbejder den et udkast til foreløbige konklusioner.

1.   Når den ledende tilsynsmyndighed efter høringerne og procedurerne i henhold til artikel 9 og 10 i denne forordning agter at forelægge et udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 for de andre berørte tilsynsmyndigheder med konklusioner vedrørende en overtrædelse af forordning (EU) 2016/679, udarbejder den et udkast til foreløbige konklusioner.

Ændring 139

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

I de foreløbige konklusioner fremlægges de fremførte påstande på en udtømmende og tilstrækkelig klar måde, der gør de parter, der er genstand for en undersøgelse, i stand at tage stilling til den adfærd, som undersøges af den ledende tilsynsmyndighed. De skal navnlig indeholde en beskrivelse af alle faktiske omstændigheder og hele den retlige vurdering af sagen vedrørende de parter, der er genstand for en undersøgelse, så de kan give udtryk for deres synspunkter vedrørende de faktiske omstændigheder og de retlige konklusioner, som den ledende tilsynsmyndighed agter at drage i udkastet til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, og en oversigt over al den dokumentation, der lægges til grund.

I de foreløbige konklusioner fremlægges de fremførte påstande på en udtømmende og tilstrækkelig klar måde, der gør de parter, der er genstand for en undersøgelse, i stand at tage stilling til den adfærd, som undersøges af den ledende tilsynsmyndighed. De skal navnlig indeholde en klar beskrivelse af alle faktiske omstændigheder , herunder al den dokumentation, der lægges til grund for konklusionerne, og hele den retlige vurdering af sagen vedrørende de parter, der er genstand for en undersøgelse, så de høres og kan give udtryk for deres synspunkter vedrørende de faktiske omstændigheder og de retlige konklusioner, som den ledende tilsynsmyndighed agter at drage i udkastet til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, og en oversigt over al den dokumentation, der lægges til grund.

Ændring 140

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

De foreløbige konklusioner skal omfatte de korrigerende foranstaltninger, som den ledende tilsynsmyndighed har til hensigt at gøre brug af.

De foreløbige konklusioner skal omfatte de korrigerende foranstaltninger, som den ledende tilsynsmyndighed overvejer at gøre brug af.

Ændring 141

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Hvis den ledende tilsynsmyndighed agter at pålægge en bøde, skal den i de foreløbige konklusioner anføre de relevante elementer, som den lægger til grund ved beregning af bødens størrelse. Den ledende tilsynsmyndighed anfører navnlig de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som kan resultere i et bødepålæg, og de elementer, der er anført i artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, herunder eventuelt skærpende eller formildende omstændigheder, den vil tage hensyn til.

Hvis den ledende tilsynsmyndighed overvejer at pålægge en bøde, skal den i de foreløbige konklusioner anføre de relevante elementer, som den agter at lægge til grund ved sin afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges en administrativ bøde, og ved beregning af bødens størrelse. Den ledende tilsynsmyndighed anfører navnlig de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som kan resultere i et bødepålæg, og de elementer, der er anført i artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, herunder eventuelt skærpende eller formildende omstændigheder, den vil tage hensyn til.

Ændring 142

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Den ledende tilsynsmyndighed underretter hver af de parter, der er genstand for en undersøgelse, om de foreløbige resultater.

3.   Den ledende tilsynsmyndighed underretter hver af de parter, der er genstand for en undersøgelse, og som kan være genstand for udøvelsen af en korrigerende beføjelse, samt den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, og de berørte tilsynsmyndigheder om de foreløbige resultater. Den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, underretter klageren om de foreløbige konklusioner.

Ændring 143

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.     Når den ledende tilsynsmyndighed underretter de parter, der er genstand for en undersøgelse, om de foreløbige konklusioner, fastsætter den en frist, inden hvilken parterne skriftligt kan fremsætte deres synspunkter. Den ledende tilsynsmyndighed er ikke forpligtet til at tage hensyn til skriftlige synspunkter modtaget efter fristens udløb.

udgår

Ændring 144

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændring

5.     Når den ledende tilsynsmyndighed underretter de parter, der er genstand for en undersøgelse, om de foreløbige konklusioner, giver den parterne aktindsigt i de administrative sagsakter i henhold til artikel 20.

udgår

Ændring 145

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændring

6.   De parter, der er genstand for en undersøgelse, kan i deres skriftlige svar på de foreløbige konklusioner anføre alle faktiske omstændigheder og retlige argumenter, de har kendskab til, og som er relevante for deres forsvar over for den ledende tilsynsmyndigheds påstande. De skal vedlægge alle relevante dokumenter som bevis for de faktiske omstændigheder. Den ledende tilsynsmyndighed behandler i sit udkast til afgørelse kun påstande, herunder faktiske omstændigheder og retlige vurderinger baseret på disse faktiske omstændigheder, som de parter, der er genstand for en undersøgelse, har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til.

6.   De parter, der er genstand for en undersøgelse, kan i deres skriftlige svar på de foreløbige konklusioner anføre alle faktiske omstændigheder og retlige argumenter, de har kendskab til, og som er relevante for deres forsvar over for den ledende tilsynsmyndigheds påstande. De skal vedlægge alle relevante dokumenter som bevis for de faktiske omstændigheder. Den ledende tilsynsmyndighed behandler i sit udkast til afgørelse kun påstande, herunder faktiske omstændigheder og retlige vurderinger baseret på disse faktiske omstændigheder, som parterne har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til.

Ændring 146

Forslag til forordning

Artikel 15

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 15

udgår

Fremsendelse af de foreløbige konklusioner til klagerne

 

1.     Når den ledende tilsynsmyndighed udarbejder foreløbige konklusioner vedrørende et forhold, som den har modtaget en klage over, giver den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, klageren en ikkefortrolig udgave af de foreløbige konklusioner og fastsætter en frist, inden hvilken klageren skriftligt kan fremsætte sine synspunkter.

 

2.     Stk. 1 finder også anvendelse, selv om en tilsynsmyndighed, hvor det er relevant, behandler flere klager sammen, deler klager op i forskellige dele eller på anden vis udøver sine skønsbeføjelser i forbindelse med undersøgelsens omfang, som angivet i de foreløbige konklusioner.

 

3.     Hvis den ledende tilsynsmyndighed finder, at der er behov for, at klageren gives dokumenter, som indgår i de administrative sagsakter, for at klageren effektivt kan fremsætte sine synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner, medsender den tilsynsmyndighed, til hvilken klagen er indgivet, klageren en ikkefortrolig udgave af disse dokumenter, når den fremsender de foreløbige konklusioner, jf. stk. 1.

 

4.     Klageren får kun en ikkefortrolig udgave af de foreløbige konklusioner med henblik på den konkrete undersøgelse, i forbindelse med hvilken de foreløbige konklusioner blev udarbejdet.

 

5.     Inden klageren modtager den ikkefortrolige udgave af de foreløbige konklusioner og eventuelt andre dokumenter i medfør af stk. 3, sender klageren den ledende tilsynsmyndighed en fortrolighedserklæring, hvori klageren forpligter sig til ikke at videregive nogen oplysninger eller vurderinger i den ikkefortrolige udgave af de foreløbige konklusioner og til ikke at anvende disse konklusioner til andet end den konkrete undersøgelse, i forbindelse med hvilken disse konklusioner blev udarbejdet.

 

Ændring 147

Forslag til forordning

Artikel 16 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Vedtagelse af en endelig afgørelse

Forelæggelse af udkast til afgørelse og reviderede udkast til afgørelse samt vedtagelse af en endelig afgørelse

Ændring 148

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

Efter forelæggelse af udkastet til afgørelse for de berørte tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, og forudsat at ingen af de berørte tilsynsmyndigheder har gjort indsigelse mod udkastet til afgørelse inden for de frister, der er omhandlet i artikel 60, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2016/679, vedtager og meddeler den ledende tilsynsmyndighed sin afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679, til den dataansvarliges eller databehandlerens hovedvirksomhed eller eneste etableringssted, alt efter omstændighederne, og underretter de andre berørte tilsynsmyndigheder og Databeskyttelsesrådet om den pågældende afgørelse, herunder ved hjælp af et resumé af de relevante faktiske omstændigheder og begrundelser.

Efter forelæggelse af udkastet til afgørelse for de berørte tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, og forudsat at ingen af de berørte tilsynsmyndigheder har gjort indsigelse mod udkastet til afgørelse inden for de frister, der er omhandlet i artikel 60, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2016/679, vedtager og meddeler den ledende tilsynsmyndighed sin afgørelse senest fire uger efter udløbet af de frister, der er omhandlet i artikel 60, stk. 4 og 5, i forordning 2016/679, i henhold til artikel 60, stk. 7 og 9 , i forordning (EU) 2016/679, til den dataansvarliges eller databehandlerens hovedvirksomhed eller eneste etableringssted, alt efter omstændighederne, og underretter de andre berørte tilsynsmyndigheder og Databeskyttelsesrådet om den pågældende afgørelse, herunder ved hjælp af et resumé af de relevante faktiske omstændigheder og begrundelser.

Ændring 149

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Hvis en berørt tilsynsmyndighed har gjort indsigelse mod udkastet til afgørelse inden for den frist, der er omhandlet i artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679, og den ledende tilsynsmyndighed agter at følge denne indsigelse, forelægger den ledende tilsynsmyndighed inden for fire uger et revideret udkast til afgørelse i medfør af artikel 60, stk. 5, i nævnte forordning.

Ændring 150

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1b.     Hvis en berørt tilsynsmyndighed har gjort indsigelse mod udkastet til afgørelse inden for den frist, der er omhandlet i artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679, og den ledende tilsynsmyndighed ikke følger den relevante og begrundede indsigelse eller mener, at indsigelsen ikke er relevant eller begrundet, forelægger den ledende tilsynsmyndighed inden for fire uger sagen for den sammenhængsmekanisme, der er omhandlet i artikel 63 i nævnte forordning, i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, i nævnte forordning.

Ændring 151

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1c.     Uden at det berører yderligere krav i henhold til national lovgivning, udarbejdes ethvert udkast til afgørelse og enhver endelig afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, 5 eller 7-9, i forordning (EU) 2016/679 skriftligt i en kortfattet, præcis, gennemskuelig og forståelig form og i et klart og enkelt sprog. De udarbejdes på en objektiv måde, idet der tages højde for divergerende dokumentation og synspunkter blandt parterne, og skal som minimum indeholde følgende:

 

a)

navnet på den tilsynsmyndighed, der har truffet afgørelsen

 

b)

datoen for afgørelsen

 

c)

et objektivt resumé af sagens relevante omstændigheder og kilder hertil

 

d)

afgørelsens retsgrundlag

 

e)

de udøvede korrigerende beføjelser, sanktioner eller andre foranstaltninger

 

f)

oplysninger om adgang til effektive retsmidler i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679 og eventuel gældende national procesret.

Ændring 152

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1d.     Hvis den juridisk bindende afgørelse skal fremsættes af den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til i overensstemmelse med artikel 60, stk. 8 eller 9, i forordning (EU) 2016/679, sikrer den ledende tilsynsmyndighed, at afgørelsen indeholder alle nødvendige elementer i henhold til den nationale procesret, der gælder for den berørte tilsynsmyndighed. Den berørte tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, bistår den ledende tilsynsmyndighed med at udarbejde afgørelsen i denne henseende.

Ændring 153

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1e.     Ethvert udkast til afgørelse og enhver endelig afgørelse udarbejdes udelukkende på grundlag af faktuelle konklusioner baseret på dokumenter eller andre former for dokumentation, hvortil de parter, der er genstand for en undersøgelse, har haft mulighed for at fremsætte deres synspunkter.

Ændring 154

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 f (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1f.

De oplysninger, der stilles til rådighed for parterne i henhold til artikel 60, stk. 7-9, i forordning (EU) 2016/679, omfatter en kopi af den juridisk bindende afgørelse samt oplysninger om adgang til retsmidler i overensstemmelse med artikel 78 i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 155

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1 g (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1g.

Tilsynsmyndighederne offentliggør alle juridisk bindende afgørelser, som de fremsætter, uden unødig forsinkelse og senest tre måneder efter deres vedtagelse, medmindre de nye afgørelser ikke afviger væsentligt fra tidligere offentliggjorte afgørelser. Tilsynsmyndighederne kan i overensstemmelse med gældende national ret bortredigere parters navne, andre oplysninger, som muliggør identificering af parterne, og andre oplysninger, som er beskyttet i henhold til gældende lovgivning.

Ændring 156

Forslag til forordning

Artikel 17

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 17

udgår

Retten til at blive hørt i forbindelse med det reviderede udkast til afgørelse

 

1.     Hvis den ledende tilsynsmyndighed finder, at der i det reviderede udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679 fremføres elementer, som de parter, der er genstand for en undersøgelse, bør have mulighed for at fremsætte deres synspunkter til, giver den ledende tilsynsmyndighed de parter, der er genstand for en undersøgelse, mulighed for at fremsætte deres synspunkter vedrørende disse nye elementer, inden forelæggelsen af det reviderede udkast til afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679.

 

2.     Den ledende tilsynsmyndighed fastsætter en frist, inden hvilken de parter, der er genstand for en undersøgelse, kan fremsætte deres synspunkter.

 

Ændring 157

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

alene er baseret på faktuelle elementer i udkastet til afgørelse, og

a)

er baseret på faktuelle elementer i udkastet til afgørelse eller dokumentation i de fælles sagsakter eller på eventuel yderligere dokumentation, som er forelagt sammen med den relevante og begrundede indsigelse

Ændring 158

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

ikke ændrer omfanget af påstandene ved at indeholde nye punkter, som kan give indtryk af, at der foreligger yderligere påstande om overtrædelse af forordning (EU) 2016/679, eller som ændrer de fremsatte påstandes art.

b)

ikke ændrer omfanget af sagen som beskrevet i den seneste udgave af resuméet af centrale spørgsmål

Ændring 159

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1 – litra b a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ba)

tydeligt udpeger de elementer i udkastet til afgørelse, der bør ændres, om muligt med en nøjagtig formulering af den foreslåede ændring eller en tilstrækkeligt præcis beskrivelse af den foreslåede ændring af udkastet til afgørelse.

Ændring 160

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

længden på hver relevant og begrundet indsigelse og den ledende tilsynsmyndigheds holdning til hver indsigelse må ikke overstige tre sider og må ikke omfatte bilag. I sager med særligt komplekse retlige spørgsmål kan den maksimale længde øges til seks sider, medmindre specifikke omstændigheder, som berettiger en øget længde, accepteres af Databeskyttelsesrådet

udgår

Ændring 161

Forslag til forordning

Kapitel IV

Kommissionens forslag

Ændring

[...]

udgår

Ændring 162

Forslag til forordning

Artikel 22 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Forelæggelse til tvistbilæggelse i henhold til artikel 65 i forordning (EU) 2016/679

Forelæggelse til tvistbilæggelse i henhold til artikel 65 , stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679

Ændring 163

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Hvis den ledende tilsynsmyndighed ikke følger de relevante og begrundede indsigelser eller er af den opfattelse, at indsigelserne ikke er relevante eller begrundede, forelægger den spørgsmålet for den tvistbilæggelsesmekanisme, som er fastsat i artikel 65 i forordning (EU) 2016/679.

1.   Hvis den ledende tilsynsmyndighed ikke følger de relevante og begrundede indsigelser eller er af den opfattelse, at indsigelserne ikke er relevante eller begrundede, forelægger den spørgsmålet for den tvistbilæggelsesmekanisme, som er fastsat i artikel 65 i forordning (EU) 2016/679 , senest fire uger fra modtagelsen af alle relevante og begrundede indsigelser eller fra udløbet af fristen i henhold til artikel 60, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679 . Relevante og begrundede indsigelser, der modtages efter fristen, tages ikke i betragtning.

Ændring 164

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Når den forelægger spørgsmålet til tvistbilæggelse, stiller den ledende tilsynsmyndighed samtlige af følgende dokumenter til rådighed for Databeskyttelsesrådet:

2.   Når den forelægger spørgsmålet til tvistbilæggelse, stiller den ledende tilsynsmyndighed samtlige af følgende til rådighed for Databeskyttelsesrådet:

Ændring 165

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

aa)

resuméet af centrale spørgsmål

Ændring 166

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

et sammendrag af de relevante omstændigheder

b)

et sammendrag af de relevante omstændigheder , herunder en beskrivelse af behandlingsaktiviteter og den dataansvarliges organisation samt en angivelse af, hvor de relevante afgørelser vedrørende behandlingens formål og hjælpemidler er truffet

Ændring 167

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

synspunkter fremsat skriftligt af de parter, der er genstand for en undersøgelse, hvis det er relevant , jf. artikel 14 og 17

d)

synspunkter fremsat skriftligt af parterne , jf. artikel 14

Ændring 168

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra e

Kommissionens forslag

Ændring

e)

synspunkter fremsat skriftligt af klagerne, hvis det er relevant, jf. artikel 11, 12 og 15

udgår

Ændring 169

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)

de relevante og begrundede indsigelser, som ikke blev fulgt af den ledende tilsynsmyndighed

f)

de relevante og begrundede indsigelser, som ikke blev fulgt af den ledende tilsynsmyndighed , og de indsigelser, som den ledende tilsynsmyndighed har afvist som ikke relevante eller begrundede

Ændring 170

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra g

Kommissionens forslag

Ændring

g)

begrundelserne for, at den ledende tilsynsmyndighed ikke har fulgt de relevante og begrundede indsigelser eller har anset indsigelserne for ikke være relevante eller begrundede.

g)

begrundelserne for, at den ledende tilsynsmyndighed ikke har fulgt indsigelserne eller har afvist indsigelserne som ikke relevante eller begrundede

Ændring 171

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ga)

adgang til de fælles sagsakter.

Ændring 172

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Databeskyttelsesrådet udpeger senest fire uger efter modtagelsen af de dokumenter, der fremgår af stk. 2, de fastholdte relevante og begrundede indsigelser .

3.   Databeskyttelsesrådet registrerer forelæggelsen af et spørgsmål for tvistbilæggelsesmekanismen senest to uger efter modtagelsen af alle de dokumenter, der fremgår af stk. 2, eller kræver fornyet forelæggelse med eventuelle manglende oplysninger senest en uge derefter. Ved registrering af forelæggelsen opretter Databeskyttelsesrådet en liste over og strukturerer tvisterne mellem tilsynsmyndigheder, som udgør omfanget af proceduren for Databeskyttelsesrådet, og stiller dem straks til rådighed for alle tilsynsmyndighederne .

Ændring 173

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3a.     Formanden for Databeskyttelsesrådet har beføjelse til, når alle de oplysninger, der er anført i stk. 2, er modtaget, at anmode den ledende tilsynsmyndighed eller de berørte tilsynsmyndigheder om eventuelle yderligere oplysninger, dokumenter eller præciseringer, der er nødvendige, for at Databeskyttelsesrådet kan træffe en bindende afgørelse vedrørende alle de spørgsmål, som er genstand for de relevante og begrundede indsigelser. Tilsynsmyndighederne fremlægger disse yderligere oplysninger senest en uge efter at have modtaget anmodningen.

Ændring 174

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3b.     De berørte tilsynsmyndigheder kan inden for to uger efter at have modtaget forelæggelsen i medfør af stk. 3 forelægge andre relevante oplysninger, som de har om den pågældende sag, og som ikke er omfattet af indsigelserne, herunder, men ikke begrænset til, omstændigheder og dokumentation forbundet med deres indsigelse.

Ændring 175

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3c.     Ved »forelæggelsen af spørgsmålet« i henhold til artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 forstås det øjeblik, hvor alle de dokumenter, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, er tilgængelige og oversat i overensstemmelse med artikel 2d.

Ændring 176

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 3 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3d.     Det forbud, der er fastsat i artikel 65, stk. 4, i forordning (EU) 2016/679, mod, at tilsynsmyndighederne vedtager en afgørelse om det spørgsmål, der er forelagt Databeskyttelsesrådet, i løbet de perioder, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/679, finder også anvendelse i de perioder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3.

Ændring 177

Forslag til forordning

Artikel 23

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 23

udgår

Registrering i forbindelse med en afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679

 

Formanden for Databeskyttelsesrådet registrerer forelæggelsen af et spørgsmål til tvistbilæggelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679 senest en uge efter modtagelse af samtlige af følgende dokumenter:

 

a)

udkastet til afgørelse eller det reviderede udkast til afgørelse med de relevante og begrundede indsigelser

 

b)

et sammendrag af de relevante omstændigheder

 

c)

synspunkter fremsat skriftligt af de parter, der er genstand for en undersøgelse, hvis det er relevant, jf. artikel 14 og 17

 

d)

synspunkter fremsat skriftligt af klagerne, hvis det er relevant, jf. artikel 11, 12 og 15

 

e)

de fastholdte relevante og begrundede indsigelser

 

f)

begrundelserne for, at den ledende tilsynsmyndighed ikke har fulgt de relevante og begrundede indsigelser.

 

Ændring 178

Forslag til forordning

Artikel 24

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 24

udgår

Begrundelse forud for vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679

 

1.     Forud for vedtagelsen af den bindende afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/679 forelægger formanden for Databeskyttelsesrådet gennem den ledende tilsynsmyndighed de parter, der er genstand for en undersøgelse, og/eller, såfremt der er tale om en hel eller delvis afvisning af en klage, klageren en begrundelse, hvori formanden forklarer det ræsonnement, Databeskyttelsesrådet agter at lægge til grund i sin afgørelse. Hvis Databeskyttelsesrådet agter at vedtage en bindende afgørelse, som pålægger den ledende tilsynsmyndighed at ændre sit udkast til afgørelse eller sit reviderede udkast, beslutter Databeskyttelsesrådet, om denne begrundelse skal ledsages af de fastholdte relevante og begrundede indsigelser, som Databeskyttelsesrådet agter at vedtage sin afgørelse på grundlag af.

 

2.     De parter, der er genstand for en undersøgelse, og/eller klageren, hvis der er tale om en hel eller delvis afvisning af en klage, har en uge fra modtagelsen af den i stk. 1 omtalte begrundelse til at fremsætte deres synspunkter.

 

3.     Fristen i stk. 2 forlænges med en uge, hvis Databeskyttelsesrådet forlænger perioden for vedtagelse af den bindende afgørelse i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679.

 

4.     Databeskyttelsesrådets frist for vedtagelse af den bindende afgørelse i medfør af artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 løber ikke i de tidsrum, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

 

Ændring 179

Forslag til forordning

Artikel 25

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 25

udgår

Procedure i forbindelse med afgørelse i henhold til artikel 65, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/679

 

1.     Ved forelæggelse af et spørgsmål til Databeskyttelsesrådet i henhold til artikel 65, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/679 stiller den tilsynsmyndighed, der forelægger spørgsmålet om kompetence med hensyn til hovedvirksomheden, samtlige af følgende dokumenter til rådighed for Databeskyttelsesrådet:

 

a)

et sammendrag af de relevante omstændigheder

 

b)

vurderingen af disse relevante faktiske omstændigheder, for så vidt angår betingelserne i artikel 56, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679

 

c)

den dataansvarliges eller databehandlerens synspunkter, når deres hovedvirksomhed er genstand for forelæggelsen

 

d)

andre berørte tilsynsmyndigheders synspunkter i forbindelse med forelæggelsen

 

e)

eventuelle andre dokumenter eller oplysninger, som den henvisende tilsynsmyndighed betragter som relevante og nødvendige for at kunne afgøre spørgsmålet.

 

2.     Formanden for Databeskyttelsesrådet registrerer senest forelæggelsen en uge efter modtagelse af samtlige de i stk. 1 omhandlede dokumenter.

 

Ændring 180

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

synspunkterne hos den tilsynsmyndighed, der forelægger spørgsmålet, eller Kommissionen, alt efter omstændighederne, med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der var behov for, at en tilsynsmyndighed sendte udkastet til afgørelse i henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 til Databeskyttelsesrådet, eller hvorvidt en tilsynsmyndighed ikke fulgte en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet afgivet i henhold til artikel 64 i forordning (EU) 2016/679.

c)

synspunkterne hos den tilsynsmyndighed, der forelægger spørgsmålet, eller Kommissionen, alt efter omstændighederne, med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der var behov for, at en tilsynsmyndighed sendte udkastet til afgørelse i henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 til Databeskyttelsesrådet, eller hvorvidt en tilsynsmyndighed ikke fulgte en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet afgivet i henhold til artikel 64 i forordning (EU) 2016/679 , herunder en redegørelse for, hvilke punkter der ikke blev fulgt, og en henvisning til den relevante del af den vedtagne afgørelse .

Ændring 181

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Formanden for Databeskyttelsesrådet underretter alle tilsynsmyndigheder om forelæggelsen af spørgsmål i henhold til stk. 1 for Databeskyttelsesrådet, så tilsynsmyndighederne kan fremsætte deres synspunkter.

Ændring 182

Forslag til forordning

Artikel 26 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Formanden for Databeskyttelsesrådet registrerer senest forelæggelsen en uge efter modtagelse af samtlige de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter.

3.   (Vedrører ikke den danske tekst)

Ændring 183

Forslag til forordning

Artikel 26 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 26a

 

Proceduremæssige afgørelser ved Databeskyttelsesrådet

 

1.     I henhold til artikel 66 i forordning (EU) 2016/679 kan en tilsynsmyndighed anmode Databeskyttelsesrådet om at træffe en hurtig bindende afgørelse i form af en proceduremæssig afgørelse om enhver proceduremæssig tvist, der opstår mellem tilsynsmyndigheder i sager, der er omfattet af denne forordning.

 

2.     Hvis den ledende tilsynsmyndighed er af den opfattelse, at den ikke på nogen måde kan overholde fristen i artikel 4, stk. 1b, eller artikel 5a, stk. 3, navnlig fordi der er behov for usædvanligt komplekse faktuelle undersøgelser, anmoder den Databeskyttelsesrådet om at træffe en hurtig bindende afgørelse i henhold til stk. 1 om en forlængelse på op til yderligere ni måneder. Tilsynsmyndigheden påviser, at den ønskede forlængelse er uomgængelig, på trods af at tilsynsmyndigheden har opfyldt artikel 2c, stk. 1.

 

3.     Anmodninger i medfør af stk. 1 og 2 omfatter som minimum:

 

a)

de faktiske omstændigheder, der lægges til grund, og enhver dokumentation, der er til rådighed for myndigheden eller parten

 

b)

anmodningens retsgrundlag

 

c)

den afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 eller forlængelse i henhold til stk. 2, som myndigheden eller parten anmoder Databeskyttelsesrådet om.

 

4.     Inden for to uger træffer Databeskyttelsesrådet en afgørelse på grundlag af de oplysninger, det er blevet forelagt, eller afviser anmodningen. Afgørelserne er bindende for tilsynsmyndighederne.

Ændring 184

Forslag til forordning

Artikel 26 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 26b

 

Adgang til effektive retsmidler over for en tilsynsmyndighed

 

1.     Uden at det berører eksisterende retsmidler i henhold til artikel 78 i forordning (EU) 2016/679 og enhver anden administrativ eller udenretslig klageadgang, har hver part i proceduren ret til effektive retsmidler:

 

a)

hvis den tilsynsmyndighed, som klagen er indgivet til, ikke bruger sine beføjelser til at sikre, at en anden tilsynsmyndighed viderefører proceduren

 

b)

hvis en ledende tilsynsmyndighed ikke overholder fristerne i forordning (EU) 2016/679 og denne forordning

 

c)

hvis en tilsynsmyndighed ikke overholder en bindende afgørelse fra Databeskyttelsesrådet.

 

2.     Enhver part i proceduren eller en organisation, som ikke arbejder med gevinst for øje, i henhold til artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 kan anlægge sag i henhold til stk. 1, litra c), hvis de mener, at en registrerets rettigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679 er blevet tilsidesat som følge af behandling.

 

3.     Hvis en domstol eller ret, der behandler en sag i henhold til stk. 1, konstaterer, at en tilsynsmyndighed ikke har opfyldt sine forpligtelser, har den beføjelse til at pålægge denne tilsynsmyndighed at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Ændring 185

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

et sammendrag af de relevante omstændigheder

a)

et sammendrag af de relevante omstændigheder , herunder dokumentation for en tilsidesættelse af forordning (EU) 2016/679

Ændring 186

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

en beskrivelse af den foreløbige foranstaltning, der er vedtaget for dens eget område, dens varighed og begrundelsen for at vedtage den, herunder begrundelsen for, at det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder

b)

en beskrivelse af den foreløbige foranstaltning, der er vedtaget for den anmodende tilsynsmyndigheds medlemsstats område, dens varighed og begrundelsen for at vedtage den, herunder begrundelsen for, at det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder

Ændring 187

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

en begrundelse for, at det haster at vedtage den endelig foranstaltning for den anmodende tilsynsmyndigheds medlemsstats område , herunder en redegørelse for de ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger.

c)

en begrundelse for, at det haster at vedtage den endelig foranstaltning, herunder en redegørelse for de ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger

Ændring 188

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

ca)

hvis den anmodende myndighed ikke er den ledende tilsynsmyndighed, den ledende tilsynsmyndigheds synspunkter.

Ændring 189

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Databeskyttelsesrådets hasteudtalelse er rettet til den tilsynsmyndighed, der indgav anmodningen . Den skal svare til en udtalelse, jf. artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og give den anmodende myndighed mulighed for at fastholde eller ændre sin foreløbige foranstaltning i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 64, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679.

2.   Databeskyttelsesrådets hasteudtalelse er rettet til alle tilsynsmyndigheder . Den skal svare til en udtalelse, jf. artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og give myndighederne mulighed for at fastholde eller ændre sin foreløbige foranstaltning i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 64, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 190

Forslag til forordning

Artikel 28 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Hurtige afgørelser i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679

Hurtige bindende afgørelser i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679

Ændring 191

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændring

1.   En anmodning om en hurtig afgørelse fra Databeskyttelsesrådet i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 kan indgives senest tre uger inden udløbet af de foreløbige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 61, stk. 8, artikel 62, stk. 7, eller artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679. Denne anmodning skal indeholde samtlige af følgende oplysninger:

1.   En anmodning om en hurtig bindende afgørelse fra Databeskyttelsesrådet i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 kan indgives senest tre uger efter vedtagelsen af de foreløbige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 61, stk. 8, artikel 62, stk. 7, eller artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679. Denne anmodning skal indeholde samtlige af følgende oplysninger:

Ændring 192

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændring

a)

et sammendrag af de relevante omstændigheder

a)

et sammendrag af de relevante omstændigheder , herunder dokumentation for en tilsidesættelse af forordning (EU) 2016/679

Ændring 193

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændring

b)

den foreløbige foranstaltning, der er vedtaget for den anmodende tilsynsmyndigheds medlemsstats område, dens varighed og begrundelsen for at vedtage den foreløbige foranstaltning , navnlig begrundelsen for, at det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder

b)

den foreløbige foranstaltning, der er vedtaget for den anmodende tilsynsmyndigheds medlemsstats område, dens varighed og begrundelsen for at vedtage den, navnlig begrundelsen for, at det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder

Ændring 194

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændring

c)

oplysninger om eventuelle undersøgelsesforanstaltninger truffet på dens område og svar modtaget fra det lokale etableringssted tilhørende de parter, der er genstand for en undersøgelse, eller eventuelle andre oplysninger i den anmodende tilsynsmyndigheds besiddelse

c)

oplysninger om eventuelle undersøgelsesforanstaltninger truffet på dens område og svar modtaget fra de parter, der er genstand for en undersøgelse, eller eventuelle andre oplysninger i den anmodende tilsynsmyndigheds besiddelse

Ændring 195

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændring

d)

en begrundelse for, at det er nødvendigt at vedtage de endelige foranstaltninger omgående på den anmodende tilsynsmyndigheds område under hensyntagen til de ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af den endelige foranstaltning, eller dokumentation for, at en tilsynsmyndighed har forsømt at reagere på en anmodning i henhold til artikel 61, stk. 3 , eller artikel 62. stk. 2, i forordning (EU) 2016/679

d)

en begrundelse for, at det er nødvendigt at vedtage de endelige foranstaltninger omgående under hensyntagen til de ekstraordinære omstændigheder, der nødvendiggør vedtagelsen af den endelige foranstaltning, eller dokumentation for, at en tilsynsmyndighed har forsømt at fremlægge de oplysninger, der er anmodet om i henhold til artikel 61, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679, eller har forsømt at reagere på en anmodning i henhold til artikel 61, stk. 8 , eller artikel 62, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679

Ændring 196

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 – litra f

Kommissionens forslag

Ændring

f)

hvor det er relevant , synspunkterne fra det lokale etableringssted for de parter, der er genstand for en undersøgelse, og over for hvem der er truffet foreløbige foranstaltninger i henhold til artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.

f)

hvor det er muligt , synspunkterne fra parterne; hvis den anmodende myndighed ikke er den ledende tilsynsmyndighed, sikrer den anmodende myndighed retten til at blive hørt for de parter, der er genstand for en undersøgelse, og over for hvem der er truffet foreløbige foranstaltninger i henhold til artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 197

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Den hurtige afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, skal rettes til den tilsynsmyndighed , der indgav anmodningen, og sætte den anmodende myndighed i stand til at fastholde eller ændre sin foreløbige foranstaltning .

2.   Den hurtige bindende afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, skal rettes til den ledende tilsynsmyndighed og alle de berørte tilsynsmyndigheder og angive, hvilke tilsynsmyndigheder der skal vedtage endelige foranstaltninger, hvis det er relevant, i lyset af Databeskyttelsesrådets hasteudtalelse eller hurtige afgørelse i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 .

Ændring 198

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Hvis Databeskyttelsesrådet vedtager en hurtig bindende afgørelse, hvoraf det fremgår, at de endelige foranstaltninger bør vedtages, vedtager den tilsynsmyndighed , som afgørelsen er rettet til, disse foranstaltninger inden udløbet af de foreløbige foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.

3.   Hvis Databeskyttelsesrådet vedtager en hurtig bindende afgørelse, hvoraf det fremgår, at de endelige foranstaltninger bør vedtages, vedtager den eller de tilsynsmyndigheder , som afgørelsen er rettet til, disse foranstaltninger inden udløbet af de foreløbige foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 66, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 199

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

4.    Den tilsynsmyndighed, der indgav den i stk. 1 omtalte anmodning , meddeler den dataansvarliges eller databehandlerens etableringssted på dens medlemsstats område og Databeskyttelsesrådet sin afgørelse om de endelige foranstaltninger. Hvis den ledende tilsynsmyndighed ikke er den anmodende myndighed, underretter den anmodende myndighed den ledende myndighed om den endelige foranstaltning .

4.    En tilsynsmyndighed, der har ansvar for at vedtage endelige foranstaltninger , meddeler de parter, der er genstand for en undersøgelse, og Databeskyttelsesrådet sin afgørelse om de endelige foranstaltninger. Hvis den ledende tilsynsmyndighed ikke er den anmodende myndighed, underretter den anmodende myndighed de parter, der er genstand for en undersøgelse, og over for hvem de midlertidige foranstaltninger blev vedtaget, om Databeskyttelsesrådets afgørelse og de endelige foranstaltninger, som den ledende tilsynsmyndighed har vedtaget. Den tilsynsmyndighed, der modtager en klage, underretter klageren om Databeskyttelsesrådets afgørelse og de endelige foranstaltninger, som den ledende tilsynsmyndighed har vedtaget .

Ændring 200

Forslag til forordning

Artikel 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 28a

 

Retsmidler over for proceduremæssige afgørelser

 

En tilsynsmyndighed kan kun anvende retsmidler over for proceduremæssige afgørelser i henhold til national ret sammen med retsmidlet over for den endelige væsentlige afgørelse. Fristerne for anvendelse af retsmidler over for proceduremæssige afgørelser i henhold til gældende national ret forlænges indtil afslutningen af proceduren ved tilsynsmyndigheden.

Ændring 201

Forslag til forordning

Artikel 28 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 28b

 

Statistikker vedrørende håndhævelse

 

Tilsynsmyndighederne rapporterer om følgende i deres aktivitetsrapport i henhold til artikel 59 i forordning (EU) 2016/679:

 

a)

antallet af undersøgelser på eget initiativ, som tilsynsmyndigheden har iværksat

 

b)

antallet af undersøgelser på eget initiativ, som andre tilsynsmyndigheder har iværksat

 

c)

antallet af modtagne klager, herunder det antal, der blev afvist, afslået, trukket tilbage, delvist eller fuldt ud anset for berettiget eller på anden måde afsluttet

 

d)

antallet af juridisk bindende afgørelser, som er genstand for en verserende appel

 

e)

antallet og den gennemsnitlige varighed af igangværende og afsluttede procedurer i henhold til litra a)-d) til dato

 

f)

antallet af hver enkelt form for foranstaltning, der er truffet i henhold til artikel 58, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679 eller gældende national ret

 

g)

antallet af og størrelsen på bøder, der er udstedt og opkrævet i henhold til artikel 83 og 84 i forordning (EU) 2016/679 eller relevant national lovgivning, og

 

h)

det årlige budget og antallet af medarbejdere fordelt på uddannelse, opgaver og organisatoriske enheder.

 

2.     Tilsynsmyndighederne offentliggør aktivitetsrapporten for det seneste år uden unødigt ophold og senest den 30. juni.

 

3.     Databeskyttelsesrådet offentliggør de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra alle tilsynsmyndighederne senest den 31. juli hvert år for det foregående år.

(Artikel 28b indsættes i kapitel VII, »Almindelige og afsluttende bestemmelser«)

Ændring 202

Forslag til forordning

Artikel 29

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 29

udgår

Fristers begyndelse og definition af arbejdsdag

 

1.     Frister, som fremgår af eller fastsættes af tilsynsmyndighederne i henhold til forordning (EU) 2016/679, beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71  (17) .

 

2.     Frister begynder at løbe fra den arbejdsdag, der følger efter den begivenhed, som den relevante bestemmelse i forordning (EU) 2016/679 eller nærværende forordning henviser til.

 

 

Ændring 203

Forslag til forordning

Artikel 30 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

Kapitel III og IV finder anvendelse på undersøgelser på eget initiativ, der indledes efter denne forordnings ikrafttræden, og på klagebaserede undersøgelser, hvor klagen blev indgivet efter nærværende forordnings ikrafttræden.

Kapitel I, II og III finder anvendelse på undersøgelser på eget initiativ, der indledes efter denne forordnings ikrafttræden, og på klagebaserede undersøgelser, hvor klagen blev indgivet efter nærværende forordnings ikrafttræden.

Ændring 204

Forslag til forordning

Artikel 30 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Kapitel V finder anvendelse på alle sager, der forelægges til tvistbilæggelse i henhold til artikel 65 i forordning (EU) 2016/679 efter nærværende forordnings ikrafttræden.

Kapitel V og VI finder anvendelse på alle sager, der forelægges til tvistbilæggelse i henhold til artikel 65 eller behandles ved hasteprocedure i henhold til artikel 66, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2016/679 efter nærværende forordnings ikrafttræden.

Ændring 205

Forslag til forordning

Artikel 30 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Indtil... [seks måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse] stiller den ledende tilsynsmyndighed efter anmodning alle dokumenter i sine egne sagsakter til rådighed for andre tilsynsmyndigheder ved hjælp af andre elektroniske midler.

Ændring 206

Forslag til forordning

Artikel 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 30a

 

Evaluering og revision

 

Kommissionen evaluerer og reviderer denne forordning som en del af sine rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 97 i forordning (EU) 2016/679.

Ændring 207

Forslag til forordning

Artikel 31 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændring

Ikrafttræden

Ikrafttræden og anvendelse

Ændring 208

Forslag til forordning

Artikel 31 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Den finder anvendelse fra … [et år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

Dog finder artikel 2b, stk. 1, litra c), artikel 2b, stk. 3, sidste punktum, artikel 2c, stk. 2, sidste punktum, og stk. 5, artikel 2d, stk. 3 og 6, artikel 8, stk. 1, og artikel 18, stk. 1, litra a), anvendelse fra... [seks måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse].

Ændring 209

Forslag til forordning

Bilag I – Del A – punkt 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.

Identifikation af den person eller enhed, der indgiver klagen

1.

Identifikation af den person eller enhed, der indgiver klagen

Hvis klageren er en fysisk person, skal der indgives en form for identifikationsdokument (1a).

 

Hvis klagen indgives af et organ, der er omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2016/679, skal der indgives dokumentation for, at organet er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats nationale ret.

Hvis klagen indgives af et organ , en organisation eller en sammenslutning , der er omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2016/679, skal der indgives dokumentation for, at organet , organisationen eller sammenslutningen er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats nationale ret.

Hvis klagen indgives på grundlag af artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, skal der indgives dokumentation for, at det organ, der indgiver klagen, handler på baggrund af en bemyndigelse fra en registreret.

Hvis klagen indgives på grundlag af artikel 80, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, skal der indgives dokumentation for, at det organ , den organisation eller den sammenslutning , der indgiver klagen, handler på baggrund af en bemyndigelse fra en registreret.

 

 

 

Ændring 210

Forslag til forordning

Bilag I – Del A – punkt 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.

Kontaktoplysninger (1a)

2.

Kontaktoplysninger (1a)

E-mailadresse, hvis klagen indgives elektronisk.

Navn, adresse og andre tilgængelige kontaktoplysninger på klageren, herunder e-mailadresse, hvis klagen indgives elektronisk.

Postadresse, hvis klagen indgives pr. post.

 

Telefonnummer.

 

 

 

Ændring 211

Forslag til forordning

Bilag I – Del A – punkt 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.

Enhed, hvis behandling af dine personoplysninger overtræder forordning (EU) 2016/679

3.

Enhed, hvis behandling af dine personoplysninger overtræder forordning (EU) 2016/679

Angiv alle de oplysninger, du har kendskab til, med henblik på at lette identifikationen af den enhed, som din klage vedrører.

Angiv alle de oplysninger, du har kendskab til, med henblik på at lette identifikationen af den enhed, som din klage vedrører , herunder navnet, adressen og eventuelle andre kontaktoplysninger på enheden .


(1)  Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0045/2024).

(1a)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).

(17)   Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og terminer (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(1a)   F.eks. et pas, kørekort eller nationalt ID.

(1a)  Hvis en klage indgives af et organ, der er omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2016/679, skal alle oplysninger i punkt 2 udfyldes.

(1a)  Hvis en klage indgives af et organ, der er omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2016/679, skal alle oplysninger i punkt 2 udfyldes.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1295/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)