European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/1289

13.3.2025

P9_TA(2024)0181

Screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 (COM(2020)0612 – C9-0307/2020 – 2020/0278(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(C/2025/1289)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0612),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra b) og d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0307/2020),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den ungarske nationalforsamling og det italienske senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse af 25. februar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til udtalelse af 19. marts 2021 fra Regionsudvalget (2),

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0149/2023),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


(1)   EUT C 155 af 30.4.2021, s. 58.

(2)   EUT C 175 af 7.5.2021, s. 32.


P9_TC1-COD(2020)0278

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/1356.)


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1289/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)