—

der henviser til anmodning af 24. maj 2023 om ophævelse af Nils Ušakovs' immunitet for anklageren ved koordineringsafdelingen for korruptionsbekæmpelse i strafferetsafdelingen under Rigas anklagemyndighed og fremsendt samme dato af Republikken Letlands anklagemyndighed i forbindelse med straffesager, der skal indledes i Republikken Letland, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. juni 2023,

—

der har hørt Nils Ušakovs, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

—

der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til artikel 29 og 30 i den lettiske forfatning,

—

der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019  (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0167/2024),

A.

der henviser til, at anklageren ved koordineringsafdelingen for korruptionsbekæmpelse i strafferetsafdelingen under Rigas anklagemyndighed har anmodet om ophævelse af immuniteten for det lettiske valgte medlem af Europa-Parlamentet Nils Ušakovs med henblik på at indlede en straffesag mod ham for en strafbar handling, der består i at modtage bestikkelse forud for begåelsen af en ulovlig handling i tredjemands interesse under anvendelse af dennes officielle funktion – en strafbar handling, der består i at erhverve andres ejendom ved hjælp af tillid og bedrag (svig) i ond tro, i stor skala og i en organiseret gruppe; der henviser til, at han endelig i sin egenskab af embedsmand i en ansvarsfuld stilling i ond tro skulle have begået handlinger, der ville få alvorlige konsekvenser som omhandlet i den lettiske straffelovs artikel 177, stk. 3, artikel 318, stk. 3, artikel 15, stk. 4, og artikel 320, stk. 4;

B.

der henviser til, at Nils Ušakovs i perioden fra den 22. juli 2017 til den 17. september 2017 i sin egenskab af formand for Riga kommune og dermed indsat af den offentlige myndighed i en ansvarshavende stilling samt repræsentant for Riga kommune som aktionær i Rigas transportselskab angiveligt krævede bestikkelse fra den indirekte ejer af et minibustransportselskab svarende til 50 % af de beløb, som dette selskab modtog fra Riga kommune for de passagerer, som han befordrede, og som ville have været berettiget til nedsættelse af transportpriserne;

C.

der henviser til, at Nils Ušakovs blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget i maj 2019;

D.

der henviser til, at den formodede strafbare handling ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Nils Ušakovs under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

E.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

F.

der henviser til, at artikel 29 og 30 i den lettiske forfatning lyder således:

G.

der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en »anklaget« (2);

H.

der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

I.

der henviser til, at Nils Ušakovs ikke kunne have afsluttet denne strafbare handling, nemlig modtagelse af bestikkelse, angiveligt fordi den indirekte ejer af minibustransportselskabet ikke ville have givet samtykke til betaling i en sådan skala;

J.

der henviser til, at undersøgelsen ikke har været i stand til med sikkerhed at fastslå det nøjagtige sted og tidspunkt for de påståede forbrydelser;

K.

der henviser til, at de handlinger, der blev foreholdt Nils Ušakovs, angiveligt blev begået i 2017, og at Republikken Letlands anklagemyndighed først fremsendte anmodningen om ophævelse af immunitet den 23. maj 2023; der henviser til, at der ikke er nogen overbevisende begrundelse for en sådan forsinkelse;

L.

der henviser til, at der på grundlag af de oplysninger og forklaringer, der er givet i den foreliggende sag, herunder svarene fra Republikken Letlands vicerigsadvokat under drøftelsen med ham, hersker usikkerhed om, hvilke beviser anmodningen om ophævelse af immuniteten er baseret på, og alvorlig tvivl om proceduren, herunder begrundelsen for anmodningen om ophævelse af immuniteten;

M.

der henviser til, at det følger af EU-Domstolens retspraksis, at Parlamentet »på grund af den politiske karakter af en beslutning, der træffes, fordi der er anmodet om ophævelse [...] af immuniteten, har et meget vidt skøn med hensyn til, hvad en sådan beslutning skal gå ud på« (3);

N.

der henviser til, at sammenhængen i disse konkrete elementer giver anledning til alvorlig tvivl om en mulig hensigt om at undergrave Nils Ušakovs' politiske aktivitet og dermed bl.a. hans virke som medlem af Europa-Parlamentet;

O.

der henviser til, at det således lader til, at der i den foreliggende sag foreligger fumus persecutionis, dvs. »faktiske omstændigheder« (4), der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at skade hans politiske virke og navnlig hans virke som medlem af Europa-Parlamentet;