Sag anlagt den 20. december 2024 – Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-894/24)

(C/2025/1222)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og L. Armati, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF, 52 TEUF, 56 TEUF, og 63 TEUF, samt artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 64, stk. 2, TEUF, artikel 65, stk. 1, TEUF, artikel 66 TEUF, 75 TEUF, 107 TEUF, 108 TEUF, 215 TEUF, 267 TEUF og 344 TEUF, chartrets artikel 17 og de almindelige principper om EU-rettens autonomi, forrang, enhed og effektivitet, gensidig tillid og retssikkerhed, sammenholdt med artikel 127 of the EU-UK udtrædelsesaftalen (1):

(1)

idet det har undladt effektivt at fjerne bilaterale investeringsaftaler inden for EU (herefter »EU-interne BIA’er«), herunder disse aftalers udløbsklausuler, fra dets retsorden, således at de ophører med at have retlige virkninger, og, hvor sådanne retlige virkninger er opstået, at søge at hindre disse virkninger i at blive konkretiseret gennem fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, og

(2)	navnlig idet det har undladt at tage passende skridt til at gennemføre den mulighed for bilateral ophævelse, som er indeholdt i udkastet til den plurilaterale aftale, og

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dom af 6. marts 2018 i Achmea-sagen (2) fastslog Domstolen, at klausuler om voldgift mellem investorer og stater i EU-interne BIA’er er uforenelige med EU-retten, navnlig med artikel 267 TEUF og 344 TEUF. Domstolen har siden konsekvent fastslået, at ordninger til bilæggelse af investeringstvister, der er fastsat i EU-interne BIA’er, som omfatter klausuler om voldgift mellem investorer og stater, er uforenelige med EU-retten.

De EU-interne BIA’er, som Det Forenede Kongerige har indgået med andre medlemsstater, overlapper i deres helhed EU-retten og er uforenelige dermed. Som følge deraf blev disse EU-interne BIA’er, da Det Forenede Kongeriges modparter tiltrådte Unionen, implicit ophævet i overensstemmelse med artikel 59 i Wienerkonventionen om traktatretten med virkning fra datoen for disse medlemsstaters tiltrædelse. Disse EU-interne BIA’er var derfor blevet ophævet, inden Det Forenede Kongerige udtrådte af Unionen, og de blev ikke omdannet til EU-eksterne BIA’er på tidspunktet for denne udtræden.

Det Forenede Kongerige har erklæret sig enig i, at det for at implementere dommen i Achmea-sagen er nødvendigt effektivt at fjerne EU-interne BIA’er, og herunder deres udløbsklausuler, fra retsordenen, således at de ophører med at have nogen retlige virkninger. Da medlemsstaterne indgik den plurilaterale aftale om opsigelse af EU-interne BIA’er, besluttede Det Forenede Kongerige sig imidlertid for ikke at underskrive og godkende denne aftale. Derfor skal Det Forenede Kongerige bilateralt sammen med de andre medlemsstater effektivt fjerne sine EU-interne BIA’er, herunder deres udløbsklausuler, fra retsordenen. Selv om Det Forenede Kongerige har påbegyndt denne proces, har det ikke fuldført den i forhold til alle de berørte medlemsstater. En fastholdelse af bestemmelser i lovgivningen, som er i strid med EU-lovgivningen, udgør i sig selv en tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger deraf.

Derudover er mindst fem voldgiftssager mellem investorer og staten blevet indledt på grundlag af EU-interne BIA’er indgået af Det Forenede Kongerige, hvor der enten er blevet afsagt voldgiftskendelse, eller hvor voldgiftssagen verserer. Det Forenede Kongerige er forpligtet til at sikre, at voldgiftsretterne erklærer deres manglende kompetence, og at enhver kendelse hidrørende fra disse sager under alle omstændigheder ikke kan fuldbyrdes.

Af disse grunde er de Kommissionens opfattelse, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF, 52 TEUF, 56 TEUF og 63 TEUF, såvel som artikel 19, stk. 1, TEU, artikel 64, stk. 2, TEUF, artikel 65, stk. 1, TEUF, artikel 66 TEUF, 75 TEUF, 107 TEUF, 108 TEUF, 215 TEUF, 267 TEUF og 344 TEUF og de almindelige principper om EU-rettens autonomi, forrang, enhed og effektivitet, og om gensidig tillid og retssikkerhed, sammenholdt med artikel 127, stk. 1, i udtrædelsesaftalen.

(1) Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2020, L 29, s. 7).

(2) Dom af 6.3.2018 i sagen Den Slovakiske Republik mod Achmea, C-284/16, EU:C:2018:158.