Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. januar 2025 – Österreichische Datenschutzbehörde mod FR (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof – Østrig)

(Sag C-416/23 (1) , Österreichische Datenschutzbehörde (Uforholdsmæssige anmodninger))

(Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 57, stk. 1, litra f), og artikel 57, stk. 4 - tilsynsmyndighedens opgaver - begreberne »anmodning« og »uforholdsmæssige anmodninger« - opkrævning af et rimeligt gebyr eller afvisning af at efterkomme anmodninger i tilfælde af åbenbart grundløse eller uforholdsmæssige anmodninger - kriterier, der kan ligge til grund for tilsynsmyndighedens valg - artikel 77, stk. 1 - begrebet »klage«)

(C/2025/1202)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Österreichische Datenschutzbehörde

Sagsøgt: FR

Procesdeltager: Bundesministerin für Justiz

Konklusion

Artikel 57, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

skal fortolkes således, at

begrebet »anmodning« heri omfatter klager som omhandlet i forordningens artikel 57, stk. 1, litra f), og artikel 77, stk. 1.

Artikel 57, stk. 4, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

anmodninger ikke alene på grund af antallet heraf i en bestemt periode kan betegnes som »uforholdsmæssige« som omhandlet i forordningens artikel 57, stk. 4, idet en udnyttelse af den mulighed, der er fastsat i denne bestemmelse, forudsætter, at tilsynsmyndigheden godtgør, at den person, der har indgivet anmodningerne, har en hensigt, som er udtryk for misbrug.

Artikel 57, stk. 4, i forordning 2016/679

skal fortolkes således, at

en tilsynsmyndighed, når den modtager uforholdsmæssige anmodninger, ved en begrundet afgørelse kan vælge mellem at opkræve et rimeligt gebyr baseret på de administrative omkostninger eller at afvise at efterkomme anmodningerne, idet den skal tage hensyn til alle de relevante omstændigheder og sikre sig, at den valgte mulighed er passende, nødvendig og forholdsmæssig.

(1) EUT C, C/2023/12.