—

Kommissionens afgørelse C(2024) 7448 final af 31. oktober 2024 i sag AT.40588 - Teva Copaxone (herefter »afgørelsen«) annulleres helt eller delvist.

—

Såfremt afgørelsen ikke annulleres i sin helhed, nedsættes den bøde, som sagsøgerne blev pålagt.

—

Der træffes de angivne foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse eller andre foranstaltninger, som Retten måtte finde hensigtsmæssige.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i nærværende sag.

1.

Med første anbringende gøres det gældende, at der i afgørelsen blev foretaget en fejlagtig vurdering af markedsafgrænsningen, navnlig idet der heri ikke blev foretaget en behørig undersøgelse af den økonomiske substituerbarhed på grundlag af den lære, der følger af dommen i sagen C-176/19 P, Kommissionen mod Servier m.fl.

2.

Med andet anbringende gøres det gældende, at der i afgørelsen blev begået en fejl, idet det heri blev fastslået, at Teva havde en dominerende stilling, på grundlag af en forkert markedsafgrænsning. Under alle omstændigheder, og selv hvis der lægges et hypotetisk marked, der udelukkende er begrænset til glatirameracetat, til grund, er varigheden af den dominerende stilling blevet overvurderet for så vidt angår Italien, Polen og Nederlandene, idet Teva ikke var i stand til i væsentligt omfang at handle uafhængigt på det hypotetiske marked inden for de datoer, der er anført i afgørelsen.

3.

Med tredje anbringende gøres det gældende, at der i afgørelsen er begået en fejl, idet det heri findes, at Teva misbrugte sin dominerende stilling ved på urimelig vis at udnytte systemet med afledte patenter. Blandt andre mangler blev der i afgørelsen ikke foretaget en undersøgelse af den retlige og faktiske sammenhæng, hvori EPO-systemet indgår, samt anlagt en fejlagtig fortolkning heraf, hvorfor det på urigtig vis blev fastslået, at Teva’s brug af afledte patenter til beskyttelse af Copaxone udgjorde misbrug, selv om Teva’s patentansøgninger faktisk var helt legitime og i overensstemmelse med konkurrence på ydelser. Derudover blev det ikke i afgørelsen godtgjort, at adfærden kunne have konkurrencebegrænsende virkninger.

4.

Med fjerde anbringende gøres det gældende, at der i afgørelsen blev begået en fejl, idet det heri blev fastslået, at Teva misbrugte sin dominerende stilling ved at nedgøre sine konkurrenter, idet det ikke i afgørelsen er blevet godtgjort, at Teva udbredte nogen form for kommunikation, som in concreto indeholdt objektivt vildledende oplysninger, der kunne skade disse konkurrenters omdømme.

5.

Med femte anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat Tevas grundlæggende ret til forsvar, idet denne institution undlod at registrere eller i utilstrækkeligt omfang at registrerede talrige møder, der blev afholdt mellem Kommissionen og sagsøgerne.

6.

Med sjette anbringende gøres det gældende, at der i afgørelsen blev begået en retlig fejl samt en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og proportionalitetsprincippet i forbindelse med den i afgørelsen foretagne beregning af bødens størrelse.