P9_TC1-COD(2023)0376

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om ændring af direktiv 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af direktiv (EU) 2015/2302, (EU) 2019/2161 og (EU) 2020/1828

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU (1) blev vedtaget for at sikre, at forbrugere i Unionen har adgang til alternative tvistbilæggelsesprocedurer (ATB-procedurer) af høj kvalitet med henblik på at løse kontraktlige tvister som følge af salg af varer eller tjenesteydelser mellem en erhvervsdrivende, der er etableret i Unionen, og en forbruger, der er bosiddende i Unionen. Det sikrer, at der findes ATB-procedurer for alle typer nationale og grænseoverskridende tvister i Unionen, og at ATB-procedurerne opfylder minimumskvalitetsstandarder. Medlemsstaterne skal ifølge direktivet overvåge, hvordan ATB-instanserne fungerer. For at øge forbrugernes bevidsthed om ATB og fremme brugen heraf fastsættes det også, at erhvervsdrivende bør forpligtes til at oplyse forbrugerne om muligheden for udenretslig tvistbilæggelse ved hjælp af ATB-proceduren

(2)

I 2019 udarbejdede Kommissionen en rapport om gennemførelsen af direktiv 2013/11/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 (2), som viste, at takket være direktiv 2013/11/EU er flere forbrugermarkeder omfattet af ATB-instanser af god kvalitet i hele Unionen. Det fremgik dog også af rapporten, at forbrugernes og de erhvervsdrivendes brug af ATB-procedurer haltede bagefter i visse sektorer og medlemsstater. En af grundene var de erhvervsdrivendes og forbrugernes ringe bevidsthed om procedurerne i de medlemsstater, hvor de først for nylig var blevet indført. En anden grund var forbrugernes og de erhvervsdrivendes manglende tillid til uregulerede ATB-instanser. Data fra de nationale kompetente myndigheder i begyndelsen af 2022 og den evaluering af gennemførelsen af direktiv 2013/11/EU, der blev foretaget i 2023, tyder på, at brugen var forholdsvis stabil (bortset fra en lille stigning i antallet af sager i forbindelse med covid-19-pandemien). De fleste interessenter, som blev hørt i forbindelse med den pågældende evaluering, bekræftede, at forbrugernes manglende bevidsthed om og forståelse af ATB-procedurerne, de erhvervsdrivendes ringe deltagelse, huller i ATB-dækningen i visse medlemsstater, høje omkostninger og komplekse nationale ATB-procedurer samt forskelle i ATB-instansernes kompetencer er faktorer, som ofte står i vejen for brugen af ATB-procedurer. Der er andre hindringer i forbindelse med grænseoverskridende ATB såsom sprog, manglende kendskab til gældende ret og særlige adgangsvanskeligheder for udsatte forbrugere

(2a)

For at nå sit fulde potentiale og skabe resultater for forbrugerne bør dette direktiv kræve obligatorisk deltagelse af luftfartsselskaber, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 261/2004, forudsat at det ikke forhindrer parterne i at udøve deres ret til adgang til retssystemet. Dette er tilfældet, eftersom flere undersøgelser har fremhævet det store antal forbrugerklager i transport- og turismesektoren, navnlig på området for luftfartspassagerers rettigheder. [Ændring 1]

(2b)

ATB-instanserne bør til de kompetente myndigheder offentliggøre en liste over de erhvervsdrivende, der systematisk og på uretmæssig vis nægter at overholde resultaterne af ATB-procedurerne. Desuden bør medlemsstaterne sikre, at erhvervsdrivende, hvis ikke de overholder resultatet af en ATB-procedure, er forpligtet til at give de øvrige parter i ATB-proceduren en skriftlig forklaring. [Ændring 2]

(3)

Da mindst to ud af fem onlinetransaktioner, som foretages af forbrugere med bopæl i Unionen, er med erhvervsdrivende, der har hjemsted i et tredjeland, bør anvendelsesområdet for direktiv 2013/11/EU udvides, således at de erhvervsdrivende i tredjelande, der er villige til at deltage i en ATB-procedure, kan gøre det. Proceduremæssige hindringer bør ikke forhindre forbrugere med bopæl i Unionen i at løse tvister med erhvervsdrivende uanset disses hjemsted, hvis de erhvervsdrivende accepterer at følge en ATB-procedure, der gennemføres af en ATB-instans etableret i en medlemsstat. I overensstemmelse med gældende EU-ret bør forbrugeren kunne påbegynde en procedure i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl. Det bør ikke være muligt at få adgang til ATB-procedurer i en medlemsstat, hvor hverken forbrugeren har bopæl eller den erhvervsdrivende er etableret. [Ændring 3]

(4)

Forbrugertvister er blevet langt mere komplekse, siden direktiv 2013/11/EU blev vedtaget. Digitaliseringen af varer og tjenesteydelser, e-handelens stigende betydning og digital reklame i forbindelse med indgåelsen af forbrugerkontrakter har medført en stigning i antallet af forbrugere, som udsættes for vildledende onlineoplysninger og manipulerende grænseflader, der forhindrer dem i at træffe informerede købsbeslutninger. Der er derfor nødvendigt at præcisere, at kontraktlige tvister som udspringer af salg af varer eller tjenesteydelser, omfatter digitalt indhold og digitale tjenester, samt at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2013/11/EU til mere end sådanne tvister, så forbrugerne også kan søge erstatning for praksis, der skader dem på stadiet før kontraktindgåelse, uanset om forudsat at de senere bliver bundet af en aftale , eller efter at der er indgået en aftale . [Ændring 4]

(5)

Direktiv 2013/11/EU bør også omfatte forbrugerrettigheder affødt af den EU-lovgivning, der regulerer forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende, hvor der ikke er noget forhold af kontraktmæssig karakter, for så vidt angår retten til at have adgang til og til at betale for varer og tjenesteydelser uden at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted, jf. artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 (3) , eller af grunde som omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ; retten til at åbne og flytte bankkonti, jf. artikel 9, 10, 11 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU (4), og til ikke at blive forskelsbehandlet, jf. samme direktivs artikel 15; retten til at få gennemskuelige oplysninger om detailvilkårene for roamingopkald og roaming-SMS'er, jf. artikel 13, 14 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 (5) og retten til gennemsigtighed for så vidt angår flybilletpriser eller luftfragtrater, jf. artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (6). Det bør derfor fastsættes, at ATB-procedurer kan anvendes på tvister, der opstår i forbindelse med sådanne kategorier af forbrugerrettigheder. [Ændring 5]

(5a)

Medlemsstaterne bør notere sig Kommissionens henstilling af 17. oktober 2023 om kvalitetskrav til de tvistbilæggelsesprocedurer, der tilbydes af onlinemarkedspladser og brancheorganisationer i Unionen. Kommissionen bør tilskyndes til at supplere dette direktiv med en forordning om kvalitetskrav til de tvistbilæggelsesprocedurer, der tilbydes af onlinemarkedspladser og brancheorganisationer i Unionen. [Ændring 6]

(6)

Medlemsstaterne bør også have ret til at anvende ATB-procedurer på tvister, der vedrører andre rettigheder uden for kontraktforhold i henhold til EU-retten, bl.a. rettigheder i henhold til artikel 101 og 102 i TEUF og brugeres rettigheder ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 (7). Dette berører ikke de offentlige myndigheders håndhævelse af disse regler

(7)

Hvis der opstår en tvist mellem en udbyder af en onlineplatform og en modtager af den pågældende tjeneste vedrørende udbyderens aktivitet i forbindelse med moderering af ulovligt eller skadelidt indhold på platformen, er det artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (8) om udenretslig tvistbilæggelse, der finder anvendelse på tvisten, jf. nævnte forordnings artikel 2, stk. 4, da den indeholder mere detaljerede regler om sådanne tvister

(8)	Definitionen af »national tvist« og af »grænseoverskridende tvist« bør derfor tilpasses for at afspejle udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2013/11/EU

(9)

For at sikre, at ATB-procedurerne egner sig til den digitale tidsalder, hvor kommunikationen sker online også i grænseoverskridende sammenhæng, er det nødvendigt at sikre hurtige og retfærdige processer for alle forbrugere. Medlemsstaterne bør sikre, at ATB-instanser, der er etableret på deres område, har kompetence til at gennemføre tvistbilæggelsesprocedurer i tvister mellem erhvervsdrivende, der er etableret uden for Unionen, og forbrugere med bopæl på deres område

(10)

Medlemsstaterne bør sikre, at ATB gør det muligt for forbrugerne at indlede og følge ATB-procedurer, også offline hvis det ønskes. Det bør også sikres, at de digitale værktøjer, der måtte blive stillet til rådighed, kan benyttes af alle forbrugere, herunder udsatte forbrugere og forbrugere med forskellig grad af digitale færdigheder. Medlemsstaterne bør sikre, at parterne i tvister på anmodning altid , navnlig forbrugere, har adgang til en fysisk persons gennemgang af automatiserede procedurer , og denne person bør være uafhængig og uvildig . [Ændring 7]

(10a)

For at øge forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid og øge deres deltagelse i ATB-procedurer er det afgørende at sikre, at ATB-instansernes funktion og arbejde er af god kvalitet. Med henblik herpå bør ATB-instansens personales ekspertise og viden løbende opdateres. ATB-instanserne bør derfor tilbyde fysiske personer med ansvar for ATB-procedurer regelmæssig uddannelse for at sikre, at deres viden løbende opdateres. [Ændring 8]

(11)

Medlemsstaterne bør også gøre det muligt for ATB-instanserne ATB-instanser med tilstrækkelig viden at samle sager, der ligner hinanden, mod en bestemt erhvervsdrivende , hvis de fysiske personer, der er ansvarlige for ATB-procedurerne, har tilstrækkelig viden og ekspertise til at behandle sagen. Dette ville bidrage til for at opnå ensartede ATB-resultater for de forbrugere, der er genstand for samme ulovlige praksis, og mere omkostningseffektive resultater for ATB-instanserne og de erhvervsdrivende. Forbrugerne bør informeres herom og have muligheden for at modsætte sig, at deres tvist behandles sammen med andre tvister. [Ændring 9]

(12)

Medlemsstaterne bør heller ikke tillade, at der indføres uforholdsmæssigt strenge regler for så vidt angår de grunde, som en ATB-instans kan påberåbe sig for at afvise at behandle en tvist, som f.eks. en forpligtelse til at benytte virksomhedens eskaleringssystem efter en første negativ kontakt med reklamationsafdelingen eller en forpligtelse til at bevise, at en bestemt del af en virksomheds eftersalgsservice har været kontaktet

(13)

Ud over den sektorspecifikke EU-lovgivning, som gør erhvervsdrivendes deltagelse i ATB obligatorisk, kan medlemsstaterne ifølge direktiv 2013/11/EU indføre national lovgivning for at gøre erhvervsdrivendes deltagelse i ATB obligatorisk i sektorer, hvor de finder det relevant. For at fremme erhvervsdrivendes deltagelse i ATB-procedurer og sikre passende og hurtige ATB-procedurer bør erhvervsdrivende, navnlig i tilfælde, hvor deres deltagelse ikke er obligatorisk, forpligtes til inden for en bestemt frist , der ikke bør overskride 15 arbejdsdage, at besvare forespørgsler fra ATB-instanser om, hvorvidt de agter at deltage i den foreslåede procedure. En forlængelse af denne frist kan gives ved komplekse tvister eller som følge af ekstraordinære omstændigheder såsom en periode med høj aktivitet eller en ekstern krise. [Ændring 10]

(13a)

For at sikre, at forbrugerne kan forvente fuld uafhængighed og uvildighed som fastsat i dette direktiv, når de beskæftiger sig med alle typer ATB-instanser, herunder ATB-instanser, hvor de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistbilæggelse, udelukkende er ansat eller aflønnet af den enkelte erhvervsdrivende, også almindeligvis benævnt »interne« ATB-instanser, bør sådanne ATB-instanser kun have adgang til data, der er strengt relateret til sagen og udtrykkeligt leveres af den erhvervsdrivende eller forbrugeren. [Ændring 11]

(14)

For at reducere oplysnings- og rapporteringskravene og mindske omkostningerne for ATB-instanserne, de nationale kompetente myndigheder og de erhvervsdrivende bør rapporterings- og oplysningskravene forenkles, og mængden af oplysninger, som ATB-instanserne skal give de kompetente myndigheder, bør reduceres. [Ændring 12]

(14a)

ATB-procedurer skal helst være gratis for forbrugeren. Hvis der anvendes omkostninger, bør disse omkostninger ikke overstige et symbolsk gebyr. For at gøre ATB-procedurer mere tilgængelige og attraktive for forbrugerne bør disse gebyrer desuden kunne refunderes. Det er vigtigt at præcisere, at en sådan godtgørelse skal foretages af medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og ikke af andre instanser såsom den anden part i ATB-proceduren. [Ændring 13]

(14b)

I mange medlemsstater er forbrugerne stadig ikke tilstrækkeligt informeret om eksistensen af ATB-instanser og de tjenester, de tilbyder. For at øge forbrugernes bevidsthed om ATB-instanser og erhvervsdrivende, der deltager i ATB-procedurer, bør de erhvervsdrivende give ATB-oplysninger på en klar, fremtrædende, forståelig og lettilgængelig måde. Hvis den erhvervsdrivende har et websted, bør den fremlægge oplysningerne på det. Erhvervsdrivende bør også give sådanne oplysninger i deres almindelige forretningsbetingelser og på fakturaer, som de udsteder. For at lette kommunikationen bør erhvervsdrivende give adgang til en e-mailadresse, der gør det muligt for forbrugerne at kontakte dem, herunder med henblik på ATB-procedurer. [Ændring 14]

(14c)

Et hurtigt samarbejde mellem de forskellige aktører, der er involveret i håndhævelsen af forbrugerrettigheder, er afgørende for at sikre den overordnede konsekvens og sammenhæng i forbrugerhåndhævelsessystemet. I tilfælde, hvor ATB-instanserne er blevet gjort opmærksom på urimelig handelspraksis, bør disse instanser indberette til deres nationale kompetente myndigheder eller forbrugerorganisationer, hvis de har troværdige grunde til at formode, at der har fundet en urimelig handelspraksis og urimelige vilkår sted. [Ændring 15]

(15)

For at yde forbrugerne og de erhvervsdrivende effektiv bistand i grænseoverskridende tvister, skal det sikres, at medlemsstaterne etablerer ATB-kontaktpunkter med klart definerede opgaver. De europæiske forbrugercentre er i en god position til at udføre sådanne opgaver, da de er specialiserede i at bistå forbrugerne med spørgsmål i forbindelse med deres grænseoverskridende køb, men medlemsstaterne bør også kunne vælge andre organer med relevant ekspertise. Medlemsstaterne bør meddele de pågældende ATB-kontaktpunkter bør meddeles til Kommissionen og sikre, at de har tilstrækkelige budgetmæssige og menneskelige ressourcer . Forbrugere bør have ret til at gennemføre en grænseoverskridende ATB-procedure på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor de er bosat. [Ændring 16]

(15a)

For at sikre proceduremæssig rimelighed bør forbrugere, der er involveret i grænseoverskridende tvister, kontakte det ATB-kontaktpunkt, der er bestemt af forbrugerens bopæl, således at selektivt valg af ATB-kontaktpunkter for nemheds skyld eller for at opnå fordelagtige resultater kan undgås. [Ændring 17]

(15b)

I grænseoverskridende tvister bør ATB-instanser bruge EU-retten som referencepunkt for bilæggelse af tvister. Ikke desto mindre bør ATB-instanser i både indenlandske og grænseoverskridende tvister altid tage hensyn til de retsmidler, der er til rådighed i EU-lovgivningen og gældende national lovgivning. [Ændring 18]

(16)

På trods af at det er tanken, at ATB-procedurer skal være enkle, kan forbrugerne bistås af en tredjepart efter eget valg i løbet af ATB-proceduren. Medlemsstaterne bør sikre, at en sådan bistand ydes i god tro for at muliggøre en fair procedure og i fuld gennemsigtighed, især med hensyn til eventuelle gebyrer for bistanden. Desuden opfordres medlemsstaterne til at udvide fordelene ved ATB-ordninger på forbrugerområdet til også at omfatte mikrovirksomheder og selvstændige for at sikre, at sådanne virksomheder har adgang til billige alternative tvistbilæggelsessystemer af høj kvalitet til løsning af kontraktlige tvister. [Ændring 19]

(16a)

Ikke alle ATB-instanser har ekspertisen til at håndtere ikkekontraktlige spørgsmål, især urimelig handelspraksis og urimelige handelsvilkår. ATB-instansernes procedurer på dette område bør derfor begrænses til urimelig handelspraksis og vilkår med et personelt anvendelsesområde og derfor kun omfatte spørgsmål, hvor der er opstået en materiel eller immateriel skade eller et tab for forbrugeren direkte. Desuden bør kun ATB-instanser, der kan påvise den nødvendige ekspertise på det relevante område, og som dækker den relevante økonomiske sektor i sin helhed, såsom en sektorombudsmand, have beføjelse til at påtage sig sådanne procedurer. ATB-instanser vælger nogle gange at afvige fra strenge lovbestemmelser for at basere deres afgørelser på lighedsprincipper. Dette indebærer, at ATB-instanser kan vælge løsninger, der efter deres vurdering stemmer overens med en følelse af, hvad der er moralsk eller etisk rigtigt i en bestemt situation, og som afviger fra en streng overholdelse af juridiske bestemmelser. Brugen af rimelighedsprincipper bør imidlertid ikke være acceptabel, når det kommer til urimelig handelspraksis, som ikke er genstand for kompromiser eller medierede resultater, da de berører den offentlige orden og forbrugerbeskyttelsens grundlæggende principper. [Ændring 20]

(16b)

De midler, som forbrugerorganisationer og erhvervsorganisationer anvender til at gøre Kommissionens liste over ATB-instanser offentligt tilgængelig, kan omfatte relevante udsendelser vedrørende forbrugerbeskyttelse og forbrugerrettigheder. [Ændring 21]

(17)

For at sikre, at forbrugerne let kan finde en relevant ATB-instans, især i grænseoverskridende sammenhæng, bør Kommissionen udvikle og vedligeholde et digitalt interaktivt værktøj, der indeholder oplysninger om ATB-instansernes vigtigste karakteristika , praktiske oplysninger om adgang til ATB-procedurer i en grænseoverskridende sammenhæng og link til de websteder for ATB-instanserne, som den har fået oplyst , hvilket gør det muligt at lede forbrugerne frem til en kompetent instans, der kan bilægge deres tvister . Kommissionen bør sikre koordinering mellem dette digitale interaktive værktøj og andre digitale værktøjer på EU-plan og nationalt plan, når det er relevant. [Ændring 22]

(18)	Direktiv 2013/11/EU bør ændres i overensstemmelse hermed

(19)	Da forordning (EU) nr. 524/2013 skal erstattes af en særskilt retsakt, er det som følge af dens ophævelse også nødvendigt at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 (9), (EU) 2019/2161 (10) og (EU) 2020/1828 (11) —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2013/11/EU

Direktiv 2013/11/EU ændres således:

-1)

Artikel 1 affattes således:

» Artikel 1

Genstand

Formålet med dette direktiv er at bidrage til det indre markeds korrekte funktion gennem virkeliggørelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved at sikre, at forbrugerne på frivillig basis kan indgive klager mod erhvervsdrivende til instanser, der tilbyder uafhængige, uvildige, gennemsigtige, effektive, hurtige og retfærdige procedurer for alternativ tvistbilæggelse.

Det er obligatorisk for luftfartsselskaber, der er omfattet af forordning (EF) nr. 261/2004, at deltage i ATB-procedurer, uden at dette berører parternes ret til adgang til retssystemet.

Dette direktiv berører ikke national lovgivning, som gør deltagelse i sådanne procedurer obligatorisk inden for andre økonomiske sektorer end dem, der er omtalt i andet afsnit, forudsat at en sådan lovgivning ikke forhindrer parterne i at udøve deres ret til adgang til retssystemet. « [Ændring 23]

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1. Dette direktiv finder anvendelse på procedurer for udenretslig bilæggelse af tvister mellem forbrugere med bopæl i Unionen og erhvervsdrivende, der udbyder varer eller tjenesteydelser, herunder digitalt indhold og digitale tjenester, til de pågældende forbrugere, ved mellemkomst af en ATB-instans, der foreslår eller pålægger en løsning eller samler parterne med henblik på at formidle en mindelig løsning, som vedrører en af følgende:

kontraktlige forpligtelser , som følger som følge af købsaftaler, herunder om levering af digitalt indhold, eller tjenesteydelsesaftaler , herunder forpligtelser forud for og efter aftalens indgåelse, og navnlig i forbindelse med:

i)	urimelig handelspraksis og urimelige handelsvilkår

ii)	obligatoriske oplysninger forud for aftalens indgåelse

iii)	passagerrettigheder og rejsendes rettigheder

iv)	afhjælpning i tilfælde af produkters og det digitale indholds manglende overensstemmelse og

v)	adgang til leverancer [Ændring 24]

forbrugerrettigheder, som gælder uden for kontrakt eller forud for aftaleindgåelsen, og som udspringer af EU-retten vedrørende: [Ændring 25]

i)	urimelig handelspraksis og urimelige handelsvilkår ikke-diskrimination på grundlag af nationalitet eller bopæl [Ændring 26]

ii)	obligatoriske oplysninger forud for aftaleindgåelsen adgang til tjenesteydelser [Ændring 27]

iii)	ikke-diskrimination på grundlag af nationalitet eller bopæl retten til at skifte udbyder og [Ændring 28]

iv)

adgang til tjenester og levering urimelig handelspraksis, der ikke falder ind under litra a), nr. i), forudsat at:

1)	ATB-instansen er en sektordækkende instans med den relevante viden om urimelig handelspraksis

2)	ATB-instansen har tilstrækkelige ressourcer og finansiering

3)	den urimelige praksis har medført materielle eller immaterielle tab for forbrugeren og

4)	instansen anvender gældende lovgivning, når den håndterer urimelig handelspraksis." [Ændring 29]

v)	afhjælpning i tilfælde af produktets og det digitale indholds manglende overensstemmelse [Ændring 30]

vi)	retten til at skifte udbyder og [Ændring 31]

vii)	passagerrettigheder og rejsendes rettigheder. [Ændring 32]

Medlemsstaterne kan også anvende ATB-procedurerne i dette direktiv på andre kategorier af tvister end dem, der er anført i første afsnit, litra b).«

Artikel 4, stk. 1, litra e) og f), affattes således:

»e)

»national tvist«: en tvist mellem en forbruger og en erhvervsdrivende vedrørende kontraktlige forpligtelser og/eller forbrugerrettigheder, der udspringer af EU-retten, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, hvor forbrugeren er bosiddende i samme medlemsstat, som den, hvor den erhvervsdrivende er etableret

»grænseoverskridende tvist«: en tvist mellem en forbruger og en erhvervsdrivende vedrørende kontraktlige forpligtelser og/eller forbrugerrettigheder, der er fastsat i EU-retsakter, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, hvor forbrugeren er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervsdrivende er etableret, eller hvor forbrugeren er bosiddende i en medlemsstat, og den erhvervsdrivende er etableret uden for Unionen.«

2a.

I artikel 4 indsættes følgende litra:

» fa)

»urimelig handelspraksis«: enhver vildledende handelspraksis som defineret i bilag I til direktiv 2005/29/EF« [Ændring 33]

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne letter forbrugernes adgang til ATB-procedurer og sikrer, at tvister, der er omfattet af dette direktiv, og som omfatter en erhvervsdrivende, der er etableret på deres respektive område, eller en erhvervsdrivende, som ikke er etableret på en medlemsstats område, men som udbyder varer eller tjenesteydelser, herunder digitalt indhold og digitale tjenester, til forbrugere med bopæl på deres respektive område, kan indbringes for en ATB-instans, der opfylder kravene i dette direktiv. Medlemsstaterne kan lette selvstændige erhvervsdrivendes eller mikrovirksomheders adgang til ATB-procedurer. « [Ændring 34]

Stk. 2, litra a)-d), affattes således:

» -a)

driver og ajourfører et websted, der giver parterne let adgang til oplysninger om ATB-proceduren [Ændring 35]

a)	sikrer, at forbrugerne kan indgive klager og den nødvendige tilhørende dokumentation online på en sporbar måde, og sikrer, at forbrugerne på anmodning også kan indgive og få adgang til den pågældende dokumentation i et format, der ikke er digitalt

aa)	sikrer, at forbrugerne kan indgive klager i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl [Ændring 36]

b)	tilbyder digitale ATB-procedurer ved hjælp af lettilgængelige og inklusive værktøjer

c)	giver tvistens parter ret til at anmode om, at resultatet af ATB-proceduren gennemgås af en fysisk person sikrer , hvis proceduren blev gennemført ved hjælp af en automatiseret metode , at tvistens parter har adgang til prøvelse ved en fysisk person, der er uafhængig og upartisk [Ændring 37]

kan samle sager, der ligner hinanden, mod en bestemt erhvervsdrivende i én procedure, på betingelse af at den berørte forbruger underrettes og ikke modsætter sig dette udtrykkeligt accepterer denne sammenlægning, og at de fysiske personer, der har ansvaret for ATB-procedurerne, har tilstrækkelig viden og ekspertise til at behandle sagen« [Ændring 38]

Stk. 4, litra a), affattes således:

»a)	forbrugeren ikke har forsøgt at kontakte den pågældende erhvervsdrivende for at drøfte sin klage og i første omgang forsøge at løse problemet direkte med den erhvervsdrivende, uden at indføre uforholdsmæssigt strenge regler om den nærmere karakter af en sådan kontakt«

Følgende tilføjes som stk. 8:

»8. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende, der er etableret på deres område, og som kontaktes af en ATB-instans fra deres land egen medlemsstat eller fra en anden medlemsstat, meddeler den pågældende ATB-instans, hvorvidt de accepterer at deltage i den foreslåede procedure, inden for en rimelig frist på højst 15 arbejdsdage. En forlængelse af denne frist op til højst 20 arbejdsdage kan dog gives i tilfælde af komplekse tvister eller som følge af ekstraordinære omstændigheder såsom en periode med høj aktivitet eller en ekstern krise . « [Ændring 39]

3a.

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, litra a), affattes således:

» a)	har den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder inden for alternativ eller retslig bilæggelse af forbrugertvister samt generel retskundskab, herunder international privatret, når de behandler grænseoverskridende sager"«

I stk. 3 indsættes følgende litra:

» aa)

Hvis en tvist behandles af en ATB-instans, og de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistbilæggelse, udelukkende er ansat eller aflønnet af den enkelte erhvervsdrivende, har ATB-instansen kun adgang til oplysninger, der er strengt relateret til sagen og specifikt leveret af den erhvervsdrivende eller forbrugeren.«

Stk. 6 affattes således:

»6. Med henblik på stk. 1, litra a), skal medlemsstaterne sikre, at ATB-instanserne sørger for løbende uddannelse af de fysiske personer, der varetager ATB, navnlig på området forbrugerlovgivning og anden relevant sektorlovgivning. De kompetente myndigheder overvåger de uddannelsesprogrammer, som ATB-instanserne iværksætter, på grundlag af oplysninger, som meddeles dem i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra g).« [Ændring 40]

I artikel 7, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)	I indledningen affattes første punktum således: »Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser på deres websteder, på et varigt medium efter anmodning og på enhver anden måde, de anser for passende, hvert andet år offentliggør rapporter om deres virksomhed.«

(b)	litra h) udgår. [Ændring 41]

4a.

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

Litra c) affattes således:

» c)	ATB-proceduren er gratis eller kun forbundet med nominelle omkostninger for forbrugerne, og hvis der opkræves et nominelt gebyr fra forbrugerne, skal dette gebyr tilbagebetales af de nationale myndigheder, når tvisten er bilagt.«

Følgende litra indsættes:

» da)

På forbrugerens anmodning har parterne adgang til proceduren med mulighed for at afholde et fysisk møde.« [Ændring 42]

4b.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende, hvis ikke de efterlever resultatet af en ATB-procedure – uanset om resultatet af denne procedure er bindende eller ej – er forpligtet til at give de øvrige parter i ATB-proceduren en skriftlig forklaring.« [Ændring 43]

Artikel 13, stk. 3, udgår. 2, affattes således:

»2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal gives:

a)	på den erhvervsdrivendes websted, hvor det findes, på en klar, fremtrædende, forståelig og let tilgængelig måde

b)	i de generelle betingelser, der gælder for købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem den erhvervsdrivende og en forbruger, og

c)	på fakturaer udstedt af den erhvervsdrivende.

2a. Erhvervsdrivende bør give adgang til en e-mailadresse, der gør det muligt for forbrugerne at kontakte dem, herunder alene med henblik på ATB-procedurer.« [Ændring 44]

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Bistand til forbrugere

1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere og erhvervsdrivende i forbindelse med grænseoverskridende tvister kan opnå bistand til at få adgang til den eller de ATB-instanser, der er kompetente til at behandle deres grænseoverskridende tvist.

1a. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne kan gennemføre en grænseoverskridende ATB-procedure på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor de er bosat. [Ændring 45]

2. Hver medlemsstat udpeger et ATB-kontaktpunkt til varetagelse af opgaven i stk. 1. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om ATB-kontaktpunktets navn og kontaktoplysninger. Medlemsstaterne overdrager ansvaret for driften af ATB-kontaktpunkterne til deres center i Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, eller, hvis dette ikke er muligt, til forbrugerorganisationer eller ethvert andet organ, der beskæftiger sig med forbrugerbeskyttelse , og sikrer, at de har tilstrækkelige budgetmæssige og menneskelige ressourcer . [Ændring 46]

2a. Forbrugere og erhvervsdrivende, der er involveret i grænseoverskridende tvister, anvender det ATB-kontaktpunkt, der er udpeget på grundlag af forbrugerens bopæl og ATB-instansen i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl. [Ændring 47]

3. ATB-kontaktpunkterne skal lette kommunikationen mellem parterne og den kompetente ATB-instans, hvilket bl.a. kan omfatte:

a)	at hjælpe med indgivelsen af en klage og om nødvendigt relevant dokumentation

aa)	at bistå parterne og ATB-instanserne, hvor det er nødvendigt, med oversættelse af oplysninger, dokumentation eller procedureregler [Ændring 48]

b)	at give parterne og ATB-instanserne generelle oplysninger om forbrugerrettigheder i Unionen

ba)	at give parterne og ATB-instanserne relevante oplysninger om forbrugerbeskyttelseslovgivningen i medlemsstaten [Ændring 49]

c)	at forklare parterne, hvilke procedureregler der anvendes af de specifikke ATB-instanser

d)	at underrette klageren om andre klagemuligheder, såfremt en tvist ikke kan løses ved hjælp af en ATB-procedure.

4. Medlemsstaterne kan også give ATB-kontaktpunkterne ret til at yde den i denne artikel omhandlede bistand til forbrugere og erhvervsdrivende, når de skal have adgang til ATB-instanser i forbindelse med nationale tvister.

5. Medlemsstaterne sikrer, at alle aktører, der bistår forbrugere i grænseoverskridende eller nationale tvister, handler i god tro for at gøre det muligt for tvistens parter at nå frem til en mindelig løsning, og giver forbrugerne relevante oplysninger i fuld gennemsigtighed, herunder oplysninger om procedureregler og eventuelle gældende gebyrer.«

6a.

Artikel 15, stk. 2, affattes således:

» 2. Medlemsstaterne tilskynder sikrer, at relevante forbrugerorganisationer og erhvervsorganisationer til på deres websteder og i deres brochurer og på enhver anden måde, de finder passende, at offentliggøre offentliggør listen over ATB-instanser som omhandlet i artikel 20, stk. 4. « [Ændring 50]

6b.

Artikel 17, stk. 2, affattes således:

» 2. Dette samarbejde omfatter navnlig gensidig underretning om praksis i specifikke erhvervssektorer, som forbrugere gentagne gange har klaget over. Det skal også, hvor det er relevant, indebære en forpligtelse for ATB-instanser til at henvise forbrugerne til de nationale myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, når de indberetter urimelig handelspraksis. Det bør desuden også, når det er relevant, indebære en forpligtelse for ATB-instanser til at indberette urimelig handelspraksis og vilkår og betingelser til de nationale myndigheder eller forbrugerorganisation, når de får kendskab til dem. Det omfatter også levering af teknisk vurdering og tekniske oplysninger fra de nationale myndigheder til ATB-instanser, når en sådan vurdering eller sådanne oplysninger er nødvendige for behandlingen af enkelt tvister enkelttvister og allerede er tilgængelige.« [Ændring 51]

6c.

I artikel 17 tilføjes følgende som stk. 5:

» 5. Når en forbruger gør ATB-instansen opmærksom på urimelig handelspraksis, finder fortrolighedsprincippet ikke anvendelse. Hvis der er troværdige grunde til at formode, at en sådan praksis har fundet sted, underretter ATB-instansen den nationale kompetente myndighed herom og holder den, hvis det er relevant, underrettet om udfaldet af tvisten.« [Ændring 52]

6d.

Artikel 18, stk. 1, affattes således:

» 1. Medlemsstaterne udpeger hver især en kompetent myndighed, der skal udføre de i artikel 19 og 20 omhandlede funktioner. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har de nødvendige ressourcer, herunder tilstrækkelige budgetmæssige og andre ressourcer, såsom et tilstrækkeligt antal kompetente medarbejdere, ekspertise, procedurer og andre ordninger, således at de kan udføre deres opgaver korrekt. De fysiske personer, der arbejder for kompetente myndigheder, bør være uvildige og uafhængige af de ATB-instanser, som de fører tilsyn med. Hver medlemsstat kan udpege mere end én kompetent myndighed. Gør en medlemsstat dette, beslutter den, hvilken af de udpegede kompetente myndigheder der er fælles kontaktpunkt med Kommissionen. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen, hvilken kompetent myndighed, eller hvis det er relevant, hvilke kompetente myndigheder, herunder det fælles kontaktpunkt, den har udpeget.« [Ændring 53]

6e.

Artikel 19, stk. 3, litra d), affattes således:

» d)	i hvilket omfang resultaterne af ATB-procedurerne er blevet efterlevet, hvis dette vides, og de erhvervsdrivende, der systematisk og på uretmæssig vis nægter at overholde resultaterne af ATB-procedurerne« [Ændring 54]

7.	Artikel 19, stk. 3, litra f), g) og h), udgår. [Ændring 55]

I artikel 20 tilføjes foretages følgende stykke ændringer :

a)	I stk. 2 indsættes følgende afsnit efter andet afsnit: »De kompetente myndigheder foretager regelmæssig kontrol af ATB-instansernes funktion og aktiviteter for at overvåge overholdelsen af kravene i dette direktiv.«

Følgende stykke tilføjes:

» 8. Kommissionen udvikler og vedligeholder et brugervenligt digitalt interaktivt værktøj, som indeholder generelle oplysninger om forbrugernes klagemuligheder , praktiske oplysninger om, hvordan forbrugere kan få adgang til ATB-procedurer i grænseoverskridende sammenhæng, og link til de websteder for ATB-instanserne, som den har fået oplyst, jf. stk. 2 , som leder forbrugerne frem til en kompetent instans, der kan løse deres tvister .

Hvis der findes lignende digitale værktøjer på nationalt plan, bør de indeholde et link til Kommissionens digitale værktøj for at informere forbrugere, der har et grænseoverskridende problem.« [Ændring 56]

8a.

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af nærværende direktiv, navnlig vedrørende artikel 5, stk. 8, og artikel 13, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.« [Ændring 57]

9.	I artikel 24 tilføjes følgende stk. 4: »4. Senest den... [indsæt dato] meddeler medlemsstaterne Kommissionen navnene og kontaktoplysningerne på de ATB-kontaktpunkter, der er udpeget i henhold til artikel 14, stk. 2.«

Artikel 2

Ændring af direktiv (EU) 2015/2302

Artikel 7, stk. 2, litra g), i direktiv (EU) 2015/2302 affattes således:

»g)	oplysninger om tilgængelige interne klagebehandlingsprocedurer og om mekanismer til alternativ tvistbilæggelse (»ATB«) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU og, hvis det er relevant, den ATB-instans, som den erhvervsdrivende er omfattet af.«

Artikel 3

Ændring af direktiv (EU) 2019/2161

Artikel 5, litra b), i direktiv (EU) 2019/2161 affattes således:

»b)	indgive en klage til det kompetente center i Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, afhængigt af de involverede parter.«

Artikel 4

Ændring af direktiv (EU) 2020/1828

I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 udgår punkt 44).

Artikel 5

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den... [dato/måned/år - et år efter dette direktivs ikrafttræden] de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse foranstaltninger fra den... [dato].

2. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den... [dato/måned/år - et år efter denne forordnings ikrafttræden [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet]] de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 2, 3 og 4. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse love og bestemmelser fra den... [indsæt dato].

3. De i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT LI 60 af 2.3.2018, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 115 af 13.4.2022, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (EUT L 135 af 23.5.2023, s. 1).