European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2025/922

17.2.2025

Sag anlagt den 6. december 2024 – Green Impact m.fl. mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-634/24)

(C/2025/922)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Green Impact ETS (Rom, Italien), Earth ODV (Rom), Nagy Tavak és Vizes Élőhelyek Szövetsége (Alsóörs, Ungarn), LNDC Animal Protection APS (Milano, Italien) og One Voice (Strasbourg, Frankrig) (ved advokat L. D’Agostino)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Rådets afgørelse (EU) 2024/2669 af 26. september 2024 om fremsættelse på Den Europæiske Unions vegne af et forslag til ændring af liste II og III til konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder og om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 44. møde i det stående udvalg under nævnte konvention annulleres, idet dette forslag og stemmeafgivningen på det 44. møde i det stående udvalg under Bernkonventionen den 3. december 2024 tillige med enhver efterfølgende retsakt i tilknytning til og forbundet med afgørelse (EU) 2024/2669, også dem som sagsøgerne endnu ikke har kendskab til, påstås annulleret.

De sagsøgte institutioner tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af traktaterne og navnlig artikel 191, stk. 3, TEUF, artikel 6, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som Rådet har vedtaget den anfægtede afgørelse uden at tage behørigt hensyn til de foreliggende videnskabelige og tekniske data.

Det skal i denne henseende bemærkes, at Rådet under den forberedende fase af beslutningsprocessen ignorerede eller undervurderede en række videnskabelige rapporter af international betydning, heriblandt de rapporter, der er udarbejdet af Large Carnivore Initiative for Europe og af andre velrenommerede akademiske organisationer, og som viser, at ulvebestanden i Europa endnu ikke er beskyttet mod væsentlige risici.

Rådet besluttede at stille forslag til Bernkonventionen om at sænke beskyttelsen af ulve (downlisting) og henviste til de samme videnskabelige data som dem, der i 2022 havde været medvirkende til, at Den Europæiske Union stemte imod et lignende forslag, der var fremsat af Schweiz.

I forbindelse med udarbejdelsen og fremsættelsen af forslaget blev det grundlæggende EU-retlige gennemsigtighedsprincip og objektivitetsprincip tilsidesat, hvilket understøttes af den omstændighed, at Den Europæiske Ombudsmand har indledt en undersøgelse (sag 1758/2024/FA).

Endelig hviler den af Rådet godkendte nedlistning af ulve på en fejlagtig fortolkning af denne arts bevaringsstatus, og der er ikke taget højde for videnskabeligt påviste risici for biodiversiteten og økosystemerne.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet, om magtoverskridelse eller magtfordrejning, om manglende oplysning vedrørende den manglende overholdelse af princippet om »anvendelse af de bedste tilgængelige videnskabelige data« og om tilsidesættelse af de af Domstolen fastlagte principper vedrørende fravigelser fra ordningen for beskyttelse af ulven.

Sagsøgerne har i denne forbindelse henvist til visse af Domstolens principielle domme vedrørende den undtagelsesordning, der er fastsat i habitatdirektivet (1), med henblik på at godtgøre, at det er absolut nødvendigt at sikre »den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde«, og at den valgte beskyttelse skal følge en »forebyggende tilgang, der har til formål at sikre en effektiv beskyttelse af bestandene af de pågældende arter«.

Den anfægtede afgørelse er ligeledes i strid med de retningslinjer, der fremgår af henstilling nr. 56 (1997) fra det stående udvalg under Bernkonventionen. Af denne henstilling fremgår det, at ændringer af liste I og II til konventionen skal gennemføres på en sammenhængende måde og på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige viden.

Rådets forslag er helt tilbage fra dets fremsættelse baseret på et politisk kompromis, der søgte at finde en balance mellem ulvebeskyttelsen og krav fra landbobefolkningen. Denne tilgang, uanset om den måtte være berettiget inden for rammerne af en bredere politisk sammenhæng, er imidlertid uhensigtsmæssig i forhold til en afgørelse vedrørende bevarelsen af biodiversiteten, som nødvendigvis skal være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og forsigtighedsprincippet.

Rådet undlod at overveje mindre indgribende og videnskabeligt underbyggede alternativer med henblik på en effektiv beskyttelse af ulven.


(1)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206, s. 7).


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/922/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)