1)

Skal artikel 30.6 (2) i den samlede økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at en person med canadisk, israelsk og russisk statsborgerskab kan påberåbe sig bestemmelserne i denne aftale i en appelsag ved en national domstol vedrørende en tilladelse til midlertidigt ophold i Republikken Litauen under omstændigheder som i den foreliggende sag?

2)

Skal artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (3) af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, sammenholdt med bilag II hertil, fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for en national ordning, der er gyldig i en begrænset periode, hvorefter en russisk statsborger, der ønsker at ansøge om en midlertidig opholdstilladelse i Republikken Litauen, er underlagt et krav om at fremlægge et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse, selv om en sådan person er rejst ind i Republikken Litauen under en visumfri ordning som statsborger i en stat, der er opført i bilag II til forordning 2018/1806, samtidig med at der rejses spørgsmål om, hvorvidt disse bestemmelser i forordning 2018/1806 er forenelige med CETA under omstændigheder som i den foreliggende sag?