RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM ANERKENDER FØLGENDE:

1.

Landdistrikterne spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme Den Europæiske Unions vision og en central del af Unionens identitet. Som anført i Europa-Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter (1)»udgør landdistrikterne rygraden i samfundet og drivkraften i økonomien« og kræver derfor et øget fokus. Den landskabsmæssige, kulturelle og traditionsmæssige diversitet er et af de mest fremtrædende og bemærkelsesværdige kendetegn ved Europa og ved landdistrikterne og de fjerntliggende områder. Det kan give en lang række fordele at bo i disse områder, herunder bedre livskvalitet, glæde ved naturen og biodiversiteten, mindre forurening, mulighed for lavere leveomkostninger, et sikrere miljø (2) og stærkere lokalsamfund.

2.

Senest i 2040 ønsker Den Europæiske Union (EU) stærkere, mere indbyrdes forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landsamfund (3). På trods af den aktuelle indsats er der betydelige forskelle mellem land- og byområderne, selv om 137 millioner mennesker, ca. en tredjedel af EU's befolkning, bor i landdistrikterne (4). Selv om landsamfundene er afgørende for bæredygtig udvikling og økonomisk og social samhørighed, er de også ofte berørt af affolkning, navnlig blandt unge. Som følge heraf står en større del af befolkningen i EU's landdistrikter og fjerntliggende områder over for nogle socioøkonomiske udfordringer.

3.

Fordelene ved at bo i landdistrikterne og de fjerntliggende områder kan opvejes af udfordringerne, herunder bl.a. færre jobmuligheder, ringere infrastruktur (inden for energi, transport, mobilitet og information), ringere adgang til og tilgængelighed af uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, herunder førskoleundervisning og børnepasning, sociale ydelser, sundhedspleje eller sport, kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter. Derfor vælger mange, ofte de unge, måske at forlade landdistrikter og fjerntliggende områder for at få bedre muligheder. Dette kan medføre betydelige ændringer i de demografiske strukturer i bestemte geografiske områder (5).

4.

Selv om unges muligheder afgøres af de lokale forhold, har globale tendenser såsom klimaændringer, digitalisering, mentale sundhedsproblemer, beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder samt økonomiske og andre uligheder en stadig større betydning for deres liv. For unge i landdistrikterne giver glokale (6) muligheder anledning til at bygge bro mellem deres umiddelbare miljøer og det bredere globale perspektiv, idet strategier og løsninger skræddersys, så de passer til deres lokale behov og forhold (7).

5.

Landlighed er ikke et ensartet begreb, miljø eller forhold (8). Landdistrikter og fjerntliggende områder er hjemsted for forskelligartede og levende lokalsamfund bestående af unge med forskellige behov og udfordringer. Denne mangfoldighed kræver svar og løsninger, der er skræddersyet til regionale og lokale behov, og som tager hensyn til det enkelte områdes unikke behov og ressourcer. I den forbindelse bør der tages hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, da deres økarakter og isolation ofte forstærker kløften mellem by- og landområder. Det er også vigtigt at sikre, at unge behandles ens og inddrages fuldt ud i både land- og bymiljøer, og at man forstår forskellene og mindsker kløften mellem land og by, hvor den findes, herunder ved at styrke forbindelserne mellem landdistrikter og byområder i alle medlemsstaterne.

6.

Selv om der er et varieret og bredt fokus på unge i Den Europæiske Union, er der en opfattelse af, at de fleste politikker rettet mod unge ikke lægger tilstrækkelig vægt på de landmæssige aspekter, og at landdistriktspolitikkerne måske ikke tager højde for de særlige behov og forhold hos de unge, der bor i landdistrikter, fjerntliggende, perifere, mindre udviklede områder og regioner i den yderste periferi (9) (10).

7.

EU-strategien for unge 2019-2027 (11) som en ramme for europæisk samarbejde om ungdomspolitikker og de europæiske ungdomsmål (12) fokuserer på grundlæggende områder vedrørende unges deltagelse, engagement og meningsfulde bidrag i og til samfundet. Ungdomsmål nr. 3 fokuserer på inklusive samfund og på at skabe tilgængelige og åbne miljøer for alle unge, mens ungdomsmål nr. 6 fokuserer på at skabe landdistrikter, hvor unge kan udnytte deres potentiale (13).

8.

Rådets konklusioner om bedre muligheder for unge i landdistrikter og fjerntliggende områder (14) understregede betydningen af lokale muligheder og fremme af tværsektorielle tilgange og opfordrede EU's medlemsstater til at tilskynde til og lette aktivt medborgerskab og meningsfuld inddragelse af unge i al deres mangfoldighed i landdistrikter og fjerntliggende områder i alle relevante beslutningsprocesser, navnlig i spørgsmål, der berører dem.

9.

Udfordringer i forbindelse med social inklusion i landdistrikter og fjerntliggende områder kan kædes sammen med tilgængeligheden af og adgangen til jord, infrastruktur, digitale teknologier, information og sociale tjenester og sundhedsydelser af høj kvalitet, mulighederne for uddannelse, ungdomsarbejde og beskæftigelse samt graden af inddragelse i alle relevante beslutningsprocesser. Det er afgørende at sikre, at alle har lige adgang til muligheder uden nogen form for forskelsbehandling.

10.

De fem strategier for en Union med lige muligheder, som Kommissionen vedtog i 2020 og 2021 (15), og Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed (16) understreger vigtigheden af en intersektionel tilgang. Disse dokumenter fremhæver, at personer kan tilhøre en eller flere grupper i sårbare situationer på samme tid, og illustrerer, at det er nødvendigt at bekæmpe flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling. Disse kan have stor betydning for unge, herunder dem, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, som ikke er en homogen gruppe, og som har »en lang række identiteter, forskellige behov, ressourcer, baggrunde, livssituationer og interesser og står over for forskellige udfordringer og muligheder (17)«.

11.

Meddelelsen fra Kommissionen om en samlet tilgang til mental sundhed og Rådets konklusioner om en samlet tilgang til unges mentale sundhed i Den Europæiske Union (18) identificerer behovet for specifikke foranstaltninger vedrørende forebyggelse, fremme og støtte inden for mental sundhed for unge, der bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder (19).

12.

Rådets konklusioner om mental sundhed (20) anerkender, »at mentale sundhedsproblemer er forbundet med mange former for ulighed, f.eks. personer i sårbare situationer, mindretal, marginaliserede grupper og personer i vanskelige socioøkonomiske situationer, herunder personer, der er i langtidspleje, personer, der oplever ensomhed og social isolation, børn og unge, ældre, kvinder, LGBTI-personer (21), kræftpatienter, personer med handicap, flygtninge, migranter, fængselsindsatte og personer, der oplever hjemløshed«.

13.

Kvinder og piger er afgørende for en bæredygtig udvikling af landdistrikter og fjerntliggende områder og skaber merværdi for lokalsamfundene. De er ofte drivkraften bag innovation, diversificering og udvikling af nye muligheder (22). Disse roller er imidlertid ofte overset eller usynlige. Mange kvinder og piger i landdistrikter og fjerntliggende områder er fortsat udfordrede med hensyn til beskæftigelse, iværksætteri, muligheder for uddannelse af høj kvalitet, ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne, adgang til jord, førskoleundervisning og børnepasning, langtidspleje samt sundhedsydelser og utilstrækkelig repræsentation i beslutningstagningen (23). (24)

14.

EU anerkender, at de demografiske ændringer bl.a. påvirkes af de valg i livet, som enkeltpersoner og familier træffer, og understreger, at der er brug for understøttende offentlige politikker, der gør unge i stand til i fuldt omfang at udnytte deres potentiale. Meddelelsen »De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling« (25) understreger især det kritiske behov for at støtte de yngre generationer i at få adgang til et kvalitetsjob, en økonomisk overkommelig bolig og en anstændig levestandard.

15.

Landdistrikter og mindre udviklede regioner kan navnlig stå med en aldrende befolkning, et lavt uddannelsesniveau, nedgang i arbejdsstyrken og udvandring af unge og risikerer at falde i en »talentudviklingsfælde« (26), hvilket undergraver deres evne til at opbygge bæredygtige økonomier og hæmmer deres konkurrenceevne og vækst. I Kommissionens meddelelse om udnyttelse af talent i Europas regioner skitseres behovet for at omdanne disse regioner til dynamiske, talentdrevne økonomier, der bygger på landområdernes lokale styrker. Håndteringen af disse udfordringer kræver skræddersyet støtte til at styrke unges indflydelse, øge adgangen til uddannelse og beskæftigelse, forbedre adgangen til innovations- og uddannelsesfaciliteter, investere i skabelse af jobmuligheder af høj kvalitet og fremme social inklusion. Det er afgørende at sikre, at mennesker, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, herunder unge, har mulighed for at trives, for at mindske de territoriale forskelle og styrke den sociale samhørighed i hele EU (27). (28)

16.

Samhørighedspolitikken og i forbindelse med landdistrikterne Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne og regionerne i deres bestræbelser på at gøre det muligt bedre at overveje en række udviklingsmæssige udfordringer, reformbehov og forskellige socioøkonomiske og territoriale forskelle ved at kanalisere målrettet støtte med fokus på de specifikke behov i den enkelte region. Under hensyn til de asymmetriske virkninger af udfordringerne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, den demografiske omstilling, de skiftende globale økonomiske tendenser eller klimaændringerne kan kortlægningen af infrastruktur, behovet for menneskelig kapital og tjenester fremme en mere effektiv programmering af EU-midlerne i regionerne i den yderste periferi, tyndt befolkede områder, øer, bjergområder og grænseregioner samt landdistrikter. Dette kan bidrage til at diversificere beskæftigelsesmulighederne og styrke formel og ikkeformel uddannelse, herunder gennem støtte til digitalisering, hvilket gør landdistrikter og fjerntliggende områder mere attraktive at bo og arbejde i og dermed sikrer deres bæredygtige udvikling (29).

17.

I den globale handlingsplan (2019-2028) for FN's »tiår for familielandbrug« (30) understreges det, at det for at sikre familielandbrugets generationsmæssige bæredygtighed er afgørende at styrke unges, navnlig unge kvinders, indflydelse ved at lette adgangen til jord, naturressourcer, information, uddannelse, infrastruktur, finansielle tjenesteydelser, markeder og inddragelse i den politiske beslutningsproces, der vedrører landbrug. Ved at lette overdragelsen fra én generation til den næste kan unge landbrugere kombinere traditionel viden om lokale forhold med innovativ praksis og styrke deres afgørende rolle i en inklusiv udvikling af landdistrikterne. Den negative tendens med en aldrende landbrugsbefolkning kan bringe landdistrikternes levedygtighed i fare, og derfor kan en styrkelse af de støtteformer til unge landbrugere og iværksættere, der kan hjælpe dem i gang med landbrugsaktiviteter, tilskyndelse til en overdragelse af bedrifterne og det, at landbruget gøres mere attraktivt for den yngre generation, sammen med den fælles landbrugspolitik spille en vigtig rolle i generationsskiftet.

18.

OECD's henstilling om bedre muligheder for unge opfordrer til målrettede foranstaltninger til støtte for unge i sårbare og vanskelige situationer. Dette omfatter, at der ydes integrerede sociale og sundheds-, bolig- og beskæftigelsesmæssige ydelser, der er skræddersyet til lokale forhold. Henstillingen fremhæver vigtigheden af investeringer i uddannelse, boliger og sundhed for unge i landdistrikterne sammen med et samarbejde mellem interessenterne for at skabe understøttende miljøer, så de får en succesoplevelse (31),

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

19.

Overalt i Europa udgør landområdernes utilstrækkelige evne til at tiltrække talenter (32) eller mangelfulde adgang til infrastruktur og kvalitetstjenester i forbindelse med dagligdagen væsentlige hindringer for unges trivsel og socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne. Dette kan begrænse unges konnektivitet i landdistrikterne og deres adgang til ordentlig uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje, boliger, sociale ydelser, ungdomsarbejde, kultur, sport og fritidsaktiviteter og hæmmer deres socioøkonomiske muligheder og dermed deres frihed til at blive boende (33).

20.

Mange unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, står over for hindringer med hensyn til adgang til læring og har et manglende kendskab til mulighederne ved digitale tjenester og platforme, hvilket skaber en øget grad af isolation og en mulig digital kløft mellem landdistrikter og byområder. Digitale forbindelsesmuligheder samt jobrelevante og digitale færdigheder kan fungere som katalysator for styrkelse af den lokale indflydelse og inklusion (34) (35). For unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), kan disse hindringer være særligt skadelige, da begrænset digital konnektivitet begrænser deres evne til at søge uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder endnu mere, hvilket øger deres sociale og økonomiske isolation. Det er afgørende at tackle den digitale kløft for igen at inddrage unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og udstyre dem med de færdigheder, som de behøver for at deltage i den moderne arbejdsstyrke. Den styrkede ungdomsgaranti (36) understreger, hvor vigtigt det er at støtte unge, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i deres integration på arbejdsmarkedet på lokalt plan, også i landdistrikter og fjerntliggende områder, ved at sikre, at de nødvendige muligheder findes på lokalt og regionalt plan, og dermed gøre det lettere for dem at blive i disse områder.

21.

I mange landdistrikter og fjerntliggende områder over hele Europa står unge, navnlig kvinder og unge med handicap, over for en række forskelle i forhold til byområderne med hensyn til adgang til formel og ikkeformel uddannelse samt uformelle læringsmuligheder og er konfronteret med betydelige hindringer for deres personlige og faglige udvikling. Begrænset adgang til og tilgængelighed af uddannelsesprogrammer af høj kvalitet forværrer ikke blot kompetencegabet, men kan også føre til hjerneflugt og en stigning i arbejdsløsheden blandt unge i landdistrikterne, som har svært ved i deres område at finde job, der er relevante for deres kvalifikationer.

22.

Adgang til glokal og omfattende information om programmer lokalt, regionalt, nationalt og i EU samt finansieringsmuligheder er afgørende for unge i landdistrikterne og deres udvikling og styrkelse. Vertikale og horisontale sprogbarrierer kan hindre dem i at forstå og navigere effektivt i disse dokumenter, hvilket begrænser unges adgang til EU-initiativer (37) (38). Effektiv informationsformidling kan understøttes af tværsektorielt samarbejde, der bidrager til at overvinde disse hindringer og fremmer kapacitetsopbygning og lokale netværk. Dette er altafgørende for at sikre en ligelig deltagelse og maksimere fordelene ved EU-programmer, som f.eks. Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Leader og finansieringsmuligheder for unge i landdistrikterne på tværs af Europa på alle niveauer.

23.

Geografiske faktorer kan hindre unges adgang til beskæftigelse og økonomisk overkommelige boligmuligheder og bedre konnektivitet, hvilket skaber en tilstand af usikkerhed, øget afhængighed af finansielle ressourcer og et incitament til mobilitet og urbanisering lokalt.

24.

Ungdomssamfundene i landdistrikterne kan være udfordret med hensyn til lavere uddannelsesniveau, arbejdsløshed eller mangel på anstændige arbejdsvilkår. Desuden kan utilstrækkelig adgang til ungdomsarbejde, ungdomsorganisationer, fællesarealer og sociale, kulturelle og sportslige fritidsaktiviteter af høj kvalitet føre til vanskeligheder med at skabe, indgå i eller opretholde lokalsamfund. Disse faktorer kan mindske mulighederne for sociale interaktioner, hvilket kan føre til negative konsekvenser for trivslen og en følelse af isolation og ensomhed og eventuelt føre til mangelfulde støtteordninger.

25.

Unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan være udsat for utilstrækkelige støttetjenester, herunder inden for mental sundhed (39). Mentale sundhedsproblemer kan få negativ betydning for deres uddannelse, beskæftigelse og sociale sikring. Disse omfatter en følelse af udelukkelse, hvilket resulterer i negative følelser af isolation, mobning og chikane fra jævnaldrende online og offline, overdreven brug af medier, frygten for at gå glip af noget og øget eksponering for misbrug. Samtidig mangler disse unge adgang til strukturer, der kan hjælpe dem med at forebygge og komme på fode igen efter disse trusler, og som følge heraf fortsætter angsten og depressionen, og mange mentale sundhedsproblemer behandles ikke.

26.

En lang række faktorer er afgørende for et sundt og langt liv, herunder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, adgang til sundhedsydelser, leve- og arbejdsvilkår, beskæftigelsestyper og det omgivende miljø. Selv om landdistrikterne giver nogle sundhedsmæssige fordele, såsom bedre luftkvalitet og nærhed til naturen, har byområderne typisk flere og et større udvalg af sundhedsfaciliteter (40). Manglen på sundhedsydelser af høj kvalitet er forbundet med vanskeligheder med at forebygge og behandle sundhedsproblemer. Selv om landbruget giver en lang række beskæftigelsesmuligheder i mange landdistrikter, kan et erhverv som landbruget være farligt eller skadeligt for den fysiske sundhed (41). Det er derfor vigtigt at investere i arbejdsbesparende og arbejdsfremmende teknologi.

27.

Unge med handicap, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan stå over for betydelige hindringer, der påvirker deres livskvalitet og muligheder, f.eks. begrænset adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet, specialiseret sundhedspleje samt utilstrækkelig transport og konnektivitet. Disse udfordringer understreger nødvendigheden af målrettede foranstaltninger, så de bedre kan støttes (42) (43).

28.

Selv om unge i landdistrikterne, herunder kvinder, har et betydeligt potentiale for innovation og økonomisk udvikling, kan de støde på hindringer med hensyn til at få adgang til finansielle ressourcer og navigere i komplekse finansieringsformer og bureaukratiske procedurer. Derfor kan tilgængelige og klare finansieringsmekanismer sammen med målrettede investeringer til støtte for iværksætteri, herunder landbrug, blandt unge i landdistrikterne være afgørende (44), (45), (46).

29.

Unge i landdistrikter og fjerntliggende områder er tilbøjelige til at støde på unikke bæredygtighedsmæssige udfordringer, der forværres af den eskalerende klimakrise, hvilket i væsentlig grad påvirker deres dagligdag. Sammenlignet med de unge i byerne er de ofte mere sårbare over for miljø- eller klimarelaterede problemer. De har brug for øget adgang til bæredygtige ressourcer og løsninger, eftersom de i højere grad er sårbare over for miljøtrusler. Som det fremhæves i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling (47), hæmmer denne manglende adgang ikke blot unges evne til at håndtere presserende bæredygtighedsproblemer, men hæmmer også deres bidrag til at afbøde klimakrisen. For på passende vis at kunne håndtere og overvinde disse udfordringer i deres miljø har de desuden brug for adgang til formel og ikkeformel uddannelse af høj kvalitet for at opbygge de nødvendige færdigheder og kompetencer.

30.

Fortsat udvikling gennem lokalbefolkningens deltagelse er afgørende for landdistrikternes udvikling, og der er derfor behov for et solidt grundlag for meningsfuld deltagelse fra unge i landdistrikter og fjerntliggende områder. Unge i landdistrikterne bør anerkendes som centrale aktører i landdistriktsudviklingen, og politikkerne bør udformes, så de opfylder deres behov og ønsker ved at sikre, at de fortsat inddrages og får indflydelse i beslutningsprocesserne på alle niveauer. Som det fremgår af pagten for landdistrikterne (48), skal det være et centralt mål at styrke landdistrikternes stemme og sætte dem højere på den lokale, regionale, nationale og europæiske politiske dagsorden.

31.

Unge i landdistrikter og fjerntliggende områder kan fungere som katalysatorer for positive forandringer, navnlig i deres lokalsamfund, ved at fremme udviklingen på tværs af digitale, sociale og økonomiske fronter. På trods af deres potentiale står unge i landdistrikterne imidlertid ofte over for betydelige hindringer for fuld udnyttelse af deres lederevner og adgang til vækstmuligheder. Det er afgørende at overvinde disse udfordringer for at udnytte de unges lederpotentiale i landdistrikterne og sætte dem i stand til at fremme bæredygtig udvikling i deres lokalsamfund og dermed fremme inklusiv vækst og modstandsdygtighed i hele Europa.

32.

På EU's ungdomskonference i Budapest i september 2024 (49) foreslog unge at gøre landdistrikter og fjerntliggende områder mere dynamiske og attraktive for unge ved at: i) fremme meningsfuld deltagelse fra unge i landdistrikterne, navnlig i spørgsmål vedrørende miljømæssig bæredygtighed samt mental og fysisk sundhed ii) fremme støttende landsamfund, udfordre fordomme, opbygge tilgængelig dialog mellem generationerne og fælles rum samt styrke visionerne for fremtiden iii) øge adgangen til infrastruktur, der er målrettet unges behov, f.eks. internetkonnektivitet, information, transport, ren energi samt fysiske og mentale sundhedstjenester iv) højne bevidstheden om alternative beskæftigelsesmuligheder såsom fjernarbejde og innovativt landbrug.

33.

På EU's ungdomskonference i Budapest (50) understregede unge også, at EU's, nationale og lokale instrumenter bør tilpasses de behov, realiteter, kapaciteter og ressourcer, som unge fra landdistrikter og fjerntliggende områder har, og i) yde støtte til unges deltagelse i landdistriktsudvikling og beslutningstagning, f.eks. gennem ungdomsambassadører, rådgivende udvalg, lokale ungdomsråd og deltagelsesbaseret budgettering ii) støtte iværksætteri i landdistrikterne, herunder landbrug, gennem bevidstgørelse om eksisterende EU-programmer og nationale programmer, mentorordninger, fremme af digital omstilling og fremme af anvendelsen af finansielle incitamenter såsom skattelettelser eller samfinansieringsmuligheder iii) fremme platforme rettet mod unge, der giver adgang til oplysninger om ungdomsprogrammer, muligheder for beskæftigelse af høj kvalitet og finansiering samt lancere en EU-dækkende kampagne for at fremme lige adgang til arbejde iv) tilskynde til muligheder for læring af høj kvalitet og ungdomsinitiativer, der giver unge i landdistrikter flere erfaringer, f.eks. udveksling af unge mellem by og land, klimaprojekter, mobile og opsøgende ungdomsarbejdere samt engagement i ungdomsorganisationer i landdistrikter v) forbedre adgangen til tjenester og oplysninger vedrørende mental sundhed ved at inspirere til lokale tiltag og fremme dialogen om eksisterende finansieringsmuligheder og -faciliteter,

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DE RELEVANTE NIVEAUER:

34.

hvor det er relevant, at bidrage til at identificere, udvikle, overvåge og sikre retfærdig og lige adgang for unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, til infrastruktur, oplysninger, konnektivitet og tjenester lokalt samt foranstaltninger til at forbedre tilgængelighed i forbindelse med deres dagligdag

35.

at intensivere indsatsen for at øge tilgængeligheden af og adgangen til digital infrastruktur og digitale tjenester i landdistrikter og fjerntliggende områder, navnlig ved at yde støtte til elektronisk udstyr og andet på det digitale område, etablere bredbåndsdækning af høj kvalitet, forbedre den digitale kunnen og cybersikkerhed og udveksle god praksis mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, hvor det er relevant (51)

36.

yderligere at støtte tværsektorielt samarbejde mellem lokale uddannelses-, social-, sundhedspleje-, kultur-, ungdomsforsorgs-, ungdomsarbejds-, sports- og fritidsfaciliteter af høj kvalitet, som unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan benytte, for at sikre lige vilkår for personlig udvikling og trivsel i deres miljø og samtidig fremme fysisk og digital adgang til disse faciliteter og relaterede tjenester (52)

37.

at tilskynde myndighederne, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder på lokalt plan, til at gøre det lettere for unge i landdistrikter at deltage i beslutningstagningen, f.eks. ved at oprette ungdomsråd og processer, der kan fungere som vejledende, rådgivende organer og initiativer. Disse kan bidrage til effektiv inddragelse af unge i alle beslutningsprocesser på de områder, der berører dem mest, f.eks. spørgsmål vedrørende uddannelse, beskæftigelse, social inklusion, infrastruktur, boliger, konnektivitet, sundhedspleje (navnlig mental sundhed) og miljø, og kan styrke tilliden til demokratiske processer

38.

at fremme oprettelsen og driften af trygge og inklusive ungdomscentre og -rum i landdistrikter og fjerntliggende områder og, hvor det er relevant, fremme løbende støtte til allerede eksisterende trygge og inklusive ungdomscentre og interaktion mellem generationerne at forbedre initiativer og programmer yderligere for at styrke og støtte alle former for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer med henblik på at anerkende deres afgørende rolle med hensyn til at nå ud til unge, der bor i landdistrikter, fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi

39.

at tilskynde til lokal dialog om udvikling af landdistrikterne for at drøfte områdets fremtid og bæredygtige løsninger, som samler unge, institutioner, der repræsenterer forskellige politikområder sammen med lokale myndigheder, samt sociale og økonomiske interessenter, med henblik på at afspejle ambitionerne i Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter (53)

40.

at fremme talentstøtteinitiativer, der anlægger en samlet tilgang til at pleje og udnytte talenter i hele deres livscyklus, ved at uddanne ungdomsarbejdere, undervisere og fagfolk i at anerkende unges forskelligartede talenter; at sætte unge i stand til at bygge videre på deres færdigheder, talenter og kapaciteter, uanset de særlige hindringer, de kan støde på i landdistrikter og fjerntliggende områder (54)

41.

at tilskynde til lokal og, hvor det er relevant, regional ungdomsbeskæftigelse, herunder rettet mod unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), ved at informere og gøre det lettere at skabe forskellige jobplaceringer og -muligheder i landdistrikter og fjerntliggende områder med fokus på diversificering og udvikling af muligheder i forskellige sektorer såsom landbrug, fremstillingsindustri, digitalisering, klimatilpasning og -tjenester samt yde støtte til kompetenceudvikling og uddannelsesprogrammer, der er skræddersyet til lokale økonomiske aktiviteter

42.

at fremme gennemførelsen af den styrkede ungdomsgaranti i landdistrikter og fjerntliggende områder, f.eks. ved at kortlægge de tjenester, der er til rådighed for unge, og afhjælpe mangler gennem mobile tjenester, onlinetjenester eller kvikskranker

43.

at undersøge metoder til at tiltrække og fastholde unge i landdistrikter og fjerntliggende områder i lokalsamfundene, med særligt fokus på unge kvinder, for at sikre deres langsigtede økonomiske velstand og vitalitet og, hvor det er relevant, overveje tværsektorielle midler til at støtte dem

44.

at undersøge og støtte initiativer, der sigter mod samarbejde og solidaritet mellem generationerne, ved at fremme dialoger og give fyldige oplysninger om god praksis for at gøre det lettere for unge i landdistrikter at trives lokalt

45.

at udvikle, forbedre og opretholde støtteprogrammer for fysisk og mental sundhed, der er tilpasset de behov, som unge i landlige og fjerntliggende lokalsamfund har, ved at stille både online- og offlinestøttenetværk til rådighed, f.eks. psykologiske og andre forebyggende tjenester i skoler og ungdomscentre, for at bekæmpe mobning og misbrug,

OPFORDRER DERFOR EUROPA-KOMMISSIONEN TIL I OVERENSSTEMMELSE MED NÆRHEDSPRINCIPPET:

46.

at undersøge metoder til at lette adgangen til EU-initiativer og -instrumenter rettet mod unge i landdistrikter med fokus på at fjerne sproglige og administrative barrierer om nødvendigt at forenkle formuleringer, så de er mere rettet mod unge, og mindske unødvendige bureaukratiske byrder og således sikre, at unge i landdistrikter lettere kan få adgang til disse støttemekanismer og oplysninger, bl.a. gennem Den Europæiske Ungdomsportal. Oplysninger og instrumenter bør også stilles til rådighed i formater, der er tilgængelige for unge med handicap

47.

inden for rammerne af integration af ungdomsaspektet at øge synligheden af unge i landdistrikter i EU-programmer med en ungdomskomponent og i EU-strategien for unge efter 2027 og gøre brug af ungdomstjekket på europæisk plan, hvor det er relevant, ved udformningen af specifikke og konkrete foranstaltninger rettet mod alle unge, herunder unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder

48.

at undersøge mulighederne for bedre at målrette og maksimere anvendelsen af eksisterende finansielle mekanismer og, hvor det er relevant, mulighederne for at omlægge initiativer i samarbejde med de relevante interessenter for at bistå unge iværksættere i landdistrikter, herunder bl.a. unge landbrugere, med at etablere, opretholde og udvide deres virksomhed, idet der også tages hensyn til de strukturelle begrænsninger, som de kan stå over for med hensyn til adgang til finansielle ressourcer. Desuden at fremme eksisterende værktøjer såsom værktøjskassen for landdistrikterne (55) blandt unge i landdistrikter og fjerntliggende områder og støtte samarbejde mellem alle iværksættere i landdistrikter og fjerntliggende områder. Dette vil bidrage til at sikre fremtidige jobmuligheder i landdistrikter og fremme økonomisk modstandsdygtighed og vitalitet

49.

at støtte gennemførelsen af territoriale konsekvensanalyser, herunder proofing til gavn for landdistrikterne gennem vurdering af, hvilken indvirkning omfattende EU-initiativer forventes at få for landdistrikter og fjerntliggende områder, og tilskyndelse til lignende tilgange på nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at sikre sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet mellem politikker og instrumenter, der omfatter spørgsmål af betydning for landdistrikterne

50.

at vedblive med at opbygge viden og udføre evidensbaseret forskning i unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, ved hjælp af eksisterende værktøjer såsom Youth Wiki og undersøgelserne i samarbejde med bl.a. Ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet

51.

at fortsætte bestræbelserne på at informere og øge deltagelsen af eventuelt underrepræsenterede grupper såsom unge i landdistrikter og fjerntliggende områder i EU's ungdomsdialog og i andre relevante EU-initiativer som f.eks. initiativerne Interreg Volunteer Youth (IVY) og EUTeens4Green og projektet Youth4Outermostregions,

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE OG EUROPA-KOMMISSIONEN TIL UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET:

52.

at fremhæve og anerkende den strategiske rolle, som unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, spiller med hensyn til at opnå en grøn, retfærdig og inklusiv omstilling og samtidig opretholde fødevaresikringen og klimasikkerheden ved at fremme biodiversitet og revitalisering af landdistrikterne, skabe job af høj kvalitet og inddrage unge i omstillingen (56)

53.

at skabe muligheder for retfærdig sprogindlæring ved at lette tværnationalt samarbejde, formelle, ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder og anvendelig sprogundervisning med fokus på hverdagsbrug

54.

i samarbejde med relevante sektorer at styrke betingelserne for, at unge kan trives lokalt, ved at støtte initiativer, der anvender lokale ressourcer og lokal infrastruktur effektivt til at skabe bæredygtige indkomstmuligheder i landdistrikter og fjerntliggende områder, herunder regioner i den yderste periferi, samt tilskynde til udvikling af passende boliginitiativer, der opfylder behovene blandt unge, der bor i disse områder

55.

effektivt at fremme generationsskifte (57) og støtte unge iværksættere, herunder bl.a. unge landbrugere i landdistrikter og fjerntliggende områder, ved at forbedre tilgængeligheden af og adgangen til etableringsstøtte at tilvejebringe målrettede oplysninger, adgang til plads, infrastruktur, finansiel støtte og finansielle ressourcer samt adgang til uddannelses- og mentorprogrammer, der gør det muligt for kommende iværksættere, herunder bl.a. unge landbrugere, at overvinde de første hindringer og fortrøstningsfuldt gå i gang med deres projekter og derved revitalisere landdistriktsøkonomier og fremme bæredygtig udvikling og innovation i hele Europa

56.

at styrke det tværsektorielle samarbejde inden for formel og ikkeformel uddannelse med øget fokus på opkvalificering og udvikling af menneskelige ressourcer ved at forbedre arbejdsvilkårene og øge tilgængeligheden af og adgangen til faciliteter og udstyr for uddannelsesinstitutioner i de områder, der står over for de største vanskeligheder

57.

at sikre aktiv deltagelse af unge i landdistrikter og relevante organisationer i politiske drøftelser og politisk beslutningstagning på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan ved at samarbejde om udformning, gennemførelse og evaluering af relevante politikker og, hvor det er muligt, tilvejebringe omfattende ajourførte og disaggregerede data om unge i landdistrikter, herunder bl.a. unge landbrugere, således at de politiske beslutningstagere bedre kan målrette politikker og interventioner og skabe løsninger, der er skræddersyet til dem at træffe passende foranstaltninger til at modvirke virkningerne af negative demografiske tendenser, der påvirker livet for unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, herunder bl.a. unge landbrugere

58.

at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og EU-instrumenterne inden for mental og fysisk sundhed ved at tilskynde til forskning i mental sundhed, udvikle fælles overvågnings- og forebyggelsesmetoder for mindre udviklede områder og udveksle god praksis vedrørende udbredelsen af mentale sundhedstjenester i landdistrikter og fjerntliggende områder.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040 (meddelelsen om LTVRA) (COM(2021) 345 final).

(2)  Eurostat Online Statistics: Urban-rural Europe – quality of life in rural areas 2022.

(3)  Konklusioner om en langsigtet vision for EU's landdistrikter (LTVRA), dok. 15631/23.

(4)  Landdistrikterne udgør 83 % af EU's område – landdistrikterne tegner sig for 341 mio. hektar (mio. ha), hvilket svarer til 83 % af EU's samlede areal. Mere end halvdelen af disse landområder er fjerntliggende, hvilket betyder, at de ligger langt fra byerne. Storbyerne, byerne og forstæderne dækker i alt 17 % af EU's landområde (70,3 mio. ha). Meddelelsen om LTVRA. SWD (del 1).

(5)  Den Europæiske Unions Publikationskontor: Eurostats regionale årbog – 2023-udgaven (Eurostats regionale årbog – 2023), 2023.

(6)  Udtrykket »glokal« er yderligere defineret i bilag I.

(7)  Meddelelsen om LTVRA.

(8)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Executive summary of the evaluation of the impact of the Common Agricultural Policy on territorial development of rural areas (SWD(2021) 398 final).

(9)  Ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet: Young people in rural areas: diverse, ignored and unfulfilled, marts 2021.

(10)  Artikel 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkender den særlige status, som landdistrikter, regioner i den yderste periferi, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder. I dette dokument omfatter henvisninger til landdistrikter og fjerntliggende områder også perifere, mindre udviklede områder og regioner i den yderste periferi.

(11)  Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1).

(12)  Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1).

(13)  Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om retningslinjer for forvaltningen af EU's ungdomsdialog – EU-strategien for unge 2019-2027 (2019/C189/01) (EUT C 189 af 5.6.2019, s. 1).

(14)  Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bedre muligheder for unge i landdistrikter og fjerntliggende områder (2020/C193/03) (EUT C 193 af 9.6.2020, s. 3).

(15)  Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030, strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025, EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2020-2030.

(16)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en samlet tilgang til mental sundhed (meddelelsen om en samlet tilgang til mental sundhed) (COM(2023) 298 final).

(17)  Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om inklusive samfund for unge (EUT C, C/2024/3808, 27.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3808/oj).

(18)  Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om en samlet tilgang til unges mentale sundhed i Den Europæiske Union (EUT C, C/2023/1337, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1337/oj).

(19)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en samlet tilgang til mental sundhed (COM(2023) 298 final).

(20)  Rådets konklusioner om mental sundhed (15971/23, punkt 24).

(21)  Jf. Kommissionens strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 (COM (2020) 698 final).

(22)  Den Europæiske Investeringsbank, Support for female entrepreneurs: Survey evidence for why it makes sense (støtte til kvindelige iværksættere: Undersøgelsesdokumentation for, hvorfor det nytter), november 2022, ISBN: 978-92-861-5378-5.

(23)  Meddelelsen om LTVRA.

(24)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik: Niende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (9. samhørighedsrapport), marts 2024.

(25)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: De demografiske ændringer i Europa: værktøjer til videre handling (Kommissionens demografiske værktøjskasse) (COM(2023) 577 final.

(26)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Udnyttelse af talent i Europas regioner (meddelelsen om udnyttelse af talent) (COM(2023) 32 final).

(27)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik: Niende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (9. samhørighedsrapport), marts 2024.

(28)  Den Europæiske Unions Publikationskontor: Eurostats regionale årbog – 2023-udgaven.

(29)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den 9. samhørighedsrapport (meddelelsen om den 9. samhørighedsrapport) (COM(2024) 149 final) og den 9. samhørighedsrapport.

(30)  FAO og IFAD. 2019. United Nations Decade of Family Farming 2019-2028. Global Action Plan. Rom.

(31)  OECD, Recommendation of the Council on Creating Better Opportunities for Young People, ministerrådsmøde, 9.-10. juni 2022, JT03497457.

(32)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Udnyttelse af talent i Europas regioner (meddelelsen om udnyttelse af talent) (COM(2023) 32 final), 2023.

(33)  Enrico Letta, (2024) »Much more than a market – Speed, Security, Solidarity – Empowering the Single Market to deliver a sustainable future and prosperity for all EU Citizens«, April 2024.

(34)  Meddelelsen om LTVRA.

(35)  Meddelelsen om den 9. samhørighedsrapport samt den 9. samhørighedsrapport.

(36)  Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1).

(37)  Moxon D., Bárta O. (2024). EUYD10 Results of the Consultation Phase: We Need Youth. DOI: 10.5281/zenodo.10656746.

(38)  EU's handlingsplan for landdistrikterne er nævnt i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040 (COM(2021) 345 final).

(39)  Meddelelse fra Kommissionen om en samlet tilgang til mental sundhed (COM(2023) 298 final).

(40)  Eurostats regionale årbog 2023.

(41)  EU CAP Network: Supporting the health and well-being of Europe's agricultural workforce – Policy Insight, juni 2023.

(42)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (EU's handicapstrategi) (COM(2021) 101 final).

(43)  Meddelelsen om LTVRA.

(44)  Meddelelsen om LTVRA.

(45)  Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Interreg Europe: Policy brief: How to boost entrepreneurship in rural areas? April 2020.

(46)  Europa-Kommissionen: Taking stock of how CAP Strategic Plans contribute to the objectives of the long-term vision for the EU's rural areas, juni 2023.

(47)  De Forenede Nationer, A/RES/70/1, Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development.

(48)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: Åbent brev om lanceringen af pagten for landdistrikterne, 17. december 2021.

(49)  Bárta O., Moxon D. (2024). EUYD10 EU's ungdomskonference i Budapest, Ungarn. Endelig konferencerapport. DOI: 10.5281/zenodo.13836827.

(50)  Bárta O., Moxon D. (2024). EUYD10 EU's ungdomskonference i Budapest, Ungarn. Endelig konferencerapport. DOI: 10.5281/zenodo.13836827.

(51)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 – Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (COM(2020) 624 final).

(52)  Meddelelsen om LTVRA.

(53)  Meddelelsen om LTVRA.

(54)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udnyttelse af talent i Europas regioner (COM(2023) 32 final).

(55)  Meddelelsen om LTVRA.

(56)  Food Security Information Network (FSIN) og Global Network Against Food Crises, Global report on food crisis 2024. GRFC 2024, Rom.

(57)  Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: »Sammendrag af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027: fælles indsats og fælles ambitioner«, Bruxelles, den 23.11.2023 (COM(2023) 707 final).