|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/7319 |
16.12.2024 |
Rettens dom af 23. oktober 2024 – DZ Bank mod Afviklingsinstansen (Ex ante-bidrag 2022)
(Sag T-401/22) (1)
(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden) - Afviklingsinstansens afgørelse om beregning af ex ante-bidrag for bidragsperioden 2022 - artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 806/2014 - retlig fejl - tidsmæssig begrænsning af dommens retsvirkninger)
(C/2024/7319)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: DZ Bank AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank, Frankfurt am Main, tidligere DVB Bank SE (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne H. Berger, M. Weber og D. Schoo)
Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (ved K.-P. Wojcik, J. Kerlin, T. Wittenberg og D. Ceran, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne H. G. Kamann og P. Gey)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved J. Etienne, M. Menegatti og G. Bartram, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Haunold, J. Bauerschmidt og A. Westerhof Löfflerová, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelse SRB/ES/2022/18 fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) af 11. april 2022 om beregning af ex ante-bidrag for 2022 til Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden), for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Konklusion
|
1) |
Afgørelse SRB/ES/2022/18 fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) af 11. april 2022 om beregning af ex ante-bidrag for 2022 til Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden) annulleres, for så vidt som den vedrører DZ Bank AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank, Frankfurt am Main, som retssuccessor for DVB Bank SE. |
|
2) |
Virkningerne af afgørelse SRB/ES/2022/18, for så vidt som den vedrører DZ Bank AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank, Frankfurt am Main, som retssuccessor for DVB Bank SE, opretholdes, indtil Afviklingsinstansen har truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af nærværende dom, og dette inden for en rimelig frist, som ikke kan overstige seks måneder regnet fra den dag, hvor nærværende dom bliver endelig. |
|
3) |
Afviklingsinstansen bærer sine egne omkostninger og betaler de af DZ Bank AG Deutsche Zentral-Genossenschaftsbank, Frankfurt am Main, afholdte omkostninger. |
|
4) |
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer hver deres egne omkostninger. |
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7319/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)