1)

Er artikel 10, stk. 2, litra f), sammenholdt med artikel 3, litra j) og l), sammenholdt med Bilag I til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (1) til hinder for en fortolkning af begrebet det udnyttede kreditbeløb, der er beregningsgrundlaget for renter, hvorefter dette begreb ikke alene omfatter det beløb, der faktisk er blevet stillet til disposition til forbrugerens frie afbenyttelse, men også det beløb, der er blevet »udbetalt« til forbrugeren, således at dette beløb øjeblikkeligt bruges til dækning af renteuafhængige omkostninger på følgende vilkår:

2)

Såfremt det i punkt I angivne spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 10, stk. 2, litra f), sammenholdt med artikel 3, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF, henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 3, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF (2) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at de er til hinder for en praksis, hvor bestemmelser, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), inkluderes i kreditaftaler, og hvorefter der fastsættes renter ikke kun af det beløb, der udbetales til forbrugeren, men også af renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provisioner eller andre gebyrer), der ikke er en del af det beløb, der faktisk er blevet udbetalt til forbrugeren, men som »udbetales« på de vilkår, der fremgår af det første spørgsmål?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 10, stk. 2, litra f) og g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF, henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at de er til hinder for en praksis, hvorefter bestemmelser, hvis indhold ikke har været genstand for en individuel forhandling mellem den erhvervsdrivende (kreditgiveren) og forbrugeren (kredittageren), inkluderes i kreditaftaler, der kun angiver rentesatsen på kreditten samt den samlede værdi af kapitaliserede renter udtrykt i beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen, uden samtidig klart at informere forbrugeren om, at grundlaget for de kapitaliserede renter (udtrykt i beløb) er et andet beløb end det beløb, der faktisk er blevet udbetalt til forbrugeren, og navnlig at grundlaget er summen af det til forbrugeren udbetalte kreditbeløb og de renteuafhængige kreditomkostninger (dvs. provisioner eller andre gebyrer, som ikke er en del af det beløb, der er blevet udbetalt til forbrugeren, og som indgår i det samlede beløb, som forbrugeren skal betale ved opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til forbrugerkreditaftalen)?

4)

Skal artikel 10, stk. 2, litra r) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF, henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, fortolkes således, at det er en betingelse, at den oplysning, som gives af kreditgiveren, om retten til førtidig tilbagebetaling og om proceduren for førtidig tilbagebetaling af kreditten, omfatter en udtrykkelig meddelt oplysning om muligheden for at modtage en delvis kompensation for den af kreditgiveren opkrævede provision?

5)

Skal artikel 10, stk. 2, litra p), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF, henset til EU-rettens effektivitetsprincip, formålet med dette direktiv, og set i lyset af artikel 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, fortolkes således at det er en betingelse, at den oplysning om fortrydelsesret, som gives af kreditgiveren, hver gang udtrykkeligt omfatter en oplysning om rettigheden som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF?

6)

Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF samt effektivitetsprincippet, ækvivalensprincippet og proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for en fortolkning af national lovgivning, der foretages af nationale retsinstanser, hvorefter forbrugeren kan benytte den sanktion, der fremgår af artikel 23 i det ovennævnte direktiv, inden for en forældelsesfrist på et år, der løber fra datoen for kreditgiverens opfyldelse af sin forpligtelse, dvs. fra datoen for udbetaling af det samtlige kreditbeløb til kredittageren?

7)

Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF samt effektivitetsprincippet, ækvivalensprincippet og proportionalitetsprincippet fortolkes således, at såfremt det fastslås, at kreditgiveren har tilsidesat nogen af de i forrige præjudicielle spørgsmål omtalte forpligtelser, skal det i hvert tilfælde, automatisk medføre, at den i national lovgivning fastsatte sanktion (der består af forbrugerens ret til at afgive en erklæring, hvis retsvirkning er, at forbrugerens forpligtelser til at betale kapitalrente og andre skyldige omkostninger til kreditgiveren ophører) iværksættes, eller iværksættelsen af en sådan sanktion afhænger af vurdering af samtlige omstændigheder, der gør sig gældende for begge aftaleparters vedkommende, herunder navnlig, hvorvidt forbrugerens ovennævnte ret ikke opstår, hvis kreditgiverens tilsidesættelse af oplysningspligten ikke har haft en negativ virkning på forbrugerens rettigheder og pligter, eller ikke har haft betydning for forbrugerens beslutning om at indgå og udøve aftalen om forbrugerkredit, og forbrugerbeskyttelsen er sikret i henhold til andre bestemmelser, herunder bestemmelserne om forbrugernes beskyttelse mod urimelige aftalevilkår?