|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/6907 |
25.11.2024 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 3 de Arucas (Spanien) den 22. juli 2024 – Investcapital Ltd mod M.H.S.
(Sag C-509/24, Investcapital)
(C/2024/6907)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 3 de Arucas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Investcapital Ltd
Sagsøgt: M.H.S.
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal artikel 6 og 7 i direktiv 93/13/EØF (1) fortolkes således, at en procedure for domstolskontrol, som er begrænset til at trække de beløb, som hviler på urimelige vilkår, fra det krav, der fremsættes af den erhvervsdrivende eller virksomheden, idet den erhvervsdrivende eller virksomheden kan rejse krav om disse beløb i en anden procedure, kan udgøre »et egnet og effektivt middel« til at forhindre, at forbrugeren eller brugeren er bundet af sådanne urimelige vilkår? |
|
2) |
Skal artikel 6 og 7 i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning såsom den civile retsplejelovs artikel 815, stk. 3, som begrænser konsekvenserne af prøvelsen af rimeligheden i forbindelse med betalingspåkravsproceduren til at trække de beløb, som hviler på urimelige vilkår, fra det krav, der fremsættes af en erhvervsdrivende eller virksomhed, uden at der af på baggrund af denne undersøgelse drages alle de konsekvenser, der i henhold til national ret følger af denne konstatering af, at vilkårene er urimelige, såsom en ugyldighedserklæring? |
|
3) |
Skal artikel 6 og 7 i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning såsom den civile retsplejelovs artikel 815, stk. 3, der ikke fastsætter, at forbrugeren eller brugeren deltager i den prøvelse af rimeligheden, som gennemføres af retten? |
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6907/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)